Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  Ellen G. Whites (1827-1915) erfaringer med bønnens velsignelse.

Præsentationer af emnet: "Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  Ellen G. Whites (1827-1915) erfaringer med bønnens velsignelse."— Præsentationens transcript:

1

2 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  Ellen G. Whites (1827-1915) erfaringer med bønnens velsignelse.  Ellen G. White siger det ligeud: De, der undlader at bede omsluttes af Satans mørke. Fjendens hemmelige fristelser lokker dem til synd, og alt dette kommer af, at de ikke benytter de velsignelser, Gud har givet dem i bønnens guddommelige anordning. Hvorfor skulle Guds sønner og døtre være uvillige til at bede, når bønnen er den nøgle i troens hånd, der åbner himmelens forrådshus, hvor den Almægtiges uudtømmelige hjælpekilder findes? Uden stadig bøn og flittig årvågenhed står vi i fare for at blive ligegyldige og afvige fra den rette vej; modstanderen søger hele tiden at lægge hindringer i vejen til nådestolen, for at vi ikke ved alvorlig bøn og tro skal få kraft til at modstå fristelse.

3 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  1. Vi må opleve behovet for hjælp.  Han har lovet: »Jeg udgyder vand på det tørstende, strømme på det tørre land.« Es. 44,3.  De, der hungrer og tørster efter retfærdighed og længes efter Gud, kan være forvissede om, at deres behov vil blive mættet, når hjertet er åbent for Åndens påvirkning og vi ønsker at tage imod Guds velsignelse.  Tænk på Jesu rige forjættelser: Han sagde simpelthen: "Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer." Matt 7,7f  Jesus må have set, at disciplene var lidt skeptiske, for han gentager det på forskellige måder: "Søg, så skal I finde."  Og igen siger han tredje gang: "Bank på, så skal der lukkes op for jer."  Han kender den menneskelige natur, så han fortsætter med en fjerde gang: "For enhver, som beder, han får."  De er stadig ikke overbevist, så han siger det femte gang: "den, der søger, finder."  Igen sjette gang: "den, der banker på, lukkes der op for."  Hvorfor siger han det seks gange? Fordi han ved, hvordan vi er. Vi synes, det er meget svært at tro, at Gud vil give os hvad som helst - også noget så usædvanligt og vidunderligt som hans Helligånd og de gaver, som kommer sammen med Ånden.

4 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  2. Der må være en naturlig, bodfærdig og ydmyg ånd til stede hos os og i os  Jeg tror personlig, at hvis vi bevidst nærer onde tanker i vore hjerter, hvis vi holder fast ved bevidst synd, så kan det være en hindring for at Guds velsignelse flyder frit  Det er godt og vigtigt at kommer til ham med vor synd og lader ham rense os, lader ham rense os i sit blod. Når vi kommer til Gud og beder om nåde og velsignelse må vi nære kærlighedens og tilgivelsens ånd i vore egne hjerter. Hvordan kan vi bede: »Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere« (Matt. 6,12). og dog have et uforsonligt sind? Hvis vi venter, at vore egne bønner skal blive bønhørt, må vi tilgive andre på samme måde og i samme udstrækning, som vi håber at få forladelse.

5 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  3. Der må være hos os en form for forventning om, at han hører bøn  »v6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham. Heb. 11,6.« Jesus sagde til sine disciple: »Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.«Matt. 21,22.  E. G. White: Forjættelsen er omfattende og ubegrænset, og han er trofast, som har givet den. Om vi ikke får netop de ting, vi beder om, på den tid, vi beder, skal vi alligevel tro, at Herren hører os, og at han vil besvare vore bønner. Vi er så uforstandige og kortsynede, at vi undertiden beder om noget, som ikke ville blive til velsignelse for os, og vor himmelske Fader svarer i sin kærlighed på vore bønner derved, at han giver os det, som bliver til vort gavn det, som vi selv ville ønske, om vore øjne var oplyst af Gud, så at vi kunne se alle ting, som de virkelig er. Når det synes, som om vore bønner ikke besvares, skal vi holde fast ved forjættelsen; thi den tid, da vi bliver bønhørt, vil visselig komme og vi vil få den velsignelse vi trænger mest til. Men at gøre fordring på, at bøn altid skal besvares netop på den måde, vi i øjeblikket ønsker, er formasteligt. Gud er for vis til at tage fejl og for god til at holde noget tilbage fra dem, som vandrer oprigtigt. Frygt derfor ikke for at forlade dig på ham, selv om du ikke ser noget øjeblikkeligt svar på dine bønner. Stol på hans sikre forjættelser

6 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  4. En tiltro til at han berører os, når vi beder  Dersom vi venter med at tro, indtil vi hat rådført os med vor tvivl og frygt eller søgt at udgrunde hver eneste ting, som ikke er klar for os, vil vanskelighederne blot forøges og forstørres. Men kommer vi til Gud, hjælpeløse og afhængige, som vi virkelig er, og i ydmyg tillidsfuld tro fremfører vor trang for ham, hvis kundskab er ubegrænset, for ham, som ved alle ting og styrer alle ting ved sin vilje og ved sit ord, så kan og vil han lytte til vort råb og lade lyset skinne ind i vore hjerter. Gennem oprigtig bøn bringes vi i samfund med den evige Gud. Vi har måske ikke netop på den tid noget særskilt bevis for, at vor Frelsers ansigt er vendt mod os i medlidenhed og kærlighed; men ikke desto mindre er dette tilfældet. Vi mærker måske ikke hans legemlige berøring; men hans hånd hviler på os i kærlighed og øm medfølelse.

7 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  5. Udholdenhed i bøn er også et vilkår vi må indstille os på.  Vi må altid bede dersom vi vil vokse i tro og erfaring.  Paulus opfordrer os i Rom. 12,12“Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen.«. Kol. 4,2: “ Vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak”.  Peter formaner de troende til at være ( 1Pet. 4,7.) »Men alle tings ende er nær. Vær derfor besindige og årvågne, så I kan bede;«  Og videre siger Paulus Fil. 4,6: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.« Judas siger Jud. 20,21.: »Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. v21 Bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed fører jer til evigt liv.«;  Vedholdende bøn betyder sjælens uafbrudte forening med Gud, så at liv fra Gud flyder ind i vort liv, og renhed og hellighed strømmer tilbage til Gud fra vort liv.

8 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  6. Vigtigt med fællesbøn,  Vi lider et stort tab, når vi forsømmer at samles for at styrke og opmuntre hverandre i Herrens tjeneste. Hans ords sandhed taber deres klarhed og betydning for os. Vore hjerter bliver ikke oplyste eller opvækkes ikke af deres helliggørende indflydelse, og vort åndelige liv svækkes. I vor indbyrdes omgang som kristne taber vi meget ved mangel på medfølelse for hverandre. Den, som slutter sig inde i sig selv, fylder ikke den stilling, Gud har anvist ham. En passende udvikling af vor selskabelige natur bevirker i os interesse og medfølelse for andre, og er et middel til at udvikle og styrke os i Herrens tjeneste.  PP (Ellen G. White citat) Dersom kristne ville komme sammen og tale med hverandre om Guds kærlighed og forløsningens dyrebare sandheder, ville deres egne hjerter blive vederkvægede og de ville vederkvæge hverandre.

9 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  7. Men også solobønnen, lønkammerbønnen er vigtig  E G White: Vi bør bede i familien, ja og fremfor alt ikke glemme bønnen i lønkammeret; thi den er sjælens liv. Det er umuligt for sjælen at vokse i nåden, når bønnen forsømmes. Offentlig bøn eller familiebøn alene er ikke tilstrækkelig; man må i enerum åbne sit hjerte for Guds ransagende øje. Bøn i lønkammeret bør alene høres af Gud, som giver agt på bønner. Intet nysgerrigt øre bør gøres bekendt med disse begæringer. Under lønlig bøn er sjælen fri for omgivende indflydelser og forstyrrelser. Rolig, men dog inderligt rækker den sine arme ud efter Gud. En himmelsk, varig indflydelse vil udgå fra ham, der ser i løndom, hvis øre er åbent for de bønner, der opstiger fra hjertet. Ved stille, enfoldig tro har sjælen samfund med Gud og samler stråler fra det guddommelige lys hvormed den kan styrkes og opholdes i kampen mod Satan. Gud er vor stærke borg.  Bed i dit lønkammer og opløft ofte dit hjerte i bøn til Gud, når du går i dit daglige arbejde. Det var således, Enok vandrede med Gud. Disse tavse bønner stiger op som dyrebar røgelse for, Guds trone. Satan kan ikke overvinde den, hvis hjerte således forlader sig på Gud.

10 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  Der er intet sted og ingen tid, hvor det er upassende at opsende en bøn til Gud. Der er intet, der kan hindre os fra at opløfte vore hjerter til Gud i inderlig bøn. I folkemængden på gaden og midt under vore sysler kan vi bede om guddommelig vejledning ligesom Nehemias, da han fremlagde sit andragende for kong Artaxerxes. Et lønkammer til samtale med Gud kan findes, hvor vi end er. Vi bør stadig holde hjertets dør åben og indbyde Jesus til at komme og bo i sjælen som en himmelsk gæst.  E. G. White: Fremlæg din trang, din glæde, din sorg, dine bekymringer og din frygt for Gud. Du kan ikke besvære ham, du kan ikke trætte ham. Han, som tæller hårene på dit hoved, er ikke ligegyldig for sine børns trang. » - for Herren er barmhjertig og rig på nåde..« Jak. 5,11. Vore sorger, ja endog blot det at vi nævner dem, rører hans kærlige hjerte. Gå til ham med alt, hvad der besvære dit sind. Intet er for tungt for ham at bære; thi han opholder verdener, styrer verdensaltet. Intet, der på nogen måde angår vor fred, er for lidt for ham at lægge mærke til. Der er intet kapitel i vort livs historie, som er for mørkt for ham at læse; ingen besværlighed er for vanskelig for ham at udrede.

11 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  8. Bønnen er som et pust fra himlen  Vi trænger til at få et klarere syn på Jesus og en fuldere forståelse af, hvad de evige virkeligheder er værd. Hellighedens prydelse bør fylde Guds børns hjerter, og for at dette kan ske, må vi bede Gud om at åbenbare de himmelske ting for os.  Oplad sindet og vend det mod det høje, så at Gud kan give os en forsmag på den himmelske atmosfære. Det er muligt for os at holde os så nær til Gud, at vore tanker i enhver uventet prøve vil vende sig mod ham lige så naturligt, som blomsten vender sig mod solen.

12 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  9. Bønnen forstærkes af vort engagement i verden  Det er ikke Guds mening, at nogen af os skal blive eremitter eller munke og trække os tilbage fra verden for at kunne tjene Gud. Livet må være som Kristi liv bøn i lønkammeret og arbejde blandt mængden. Den, der ikke bestiller andet end at bede, vil snart holde op dermed, eller hans bønner vil blive en vanemæssig formssag. Når et menneske unddrager sig al omgang med sine medmennesker og søger at undgå sine kristelige pligter og kors, når han ophører at arbejde flittigt for Mesteren, som arbejdede så flittigt for ham, så taber bønnen sit indhold for ham, og han har intet, der kan tilskynde ham til andagt. Hans bønner bliver personlige og egennyttige. Han kan ikke bede med menneskehedens trang eller Kristi riges fremgang for øje og søge Herren om kraft til at udføre arbejdet.

13 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  10 Sammenhængen mellem det vi er optaget af og beder om  Om vi blot ville tænke på Gud lige så ofte som vi har beviser på hans omsorg for os, ville vi altid have ham i vore tanker og glæde os ved at tale om ham og prise ham. Vi taler om jordiske ting, fordi vi interesserer os for dem, Vi taler om vore venner fordi vi elsker dem; vore glæder og sorger samler sig om dem. Men vi har uendelig meget større grund til at elske Gud end til at elske vore jordiske venner, og det burde være det mest naturlige for os i denne verden at lade Gud være først i alle vore tanker, at tale om hans godhed og forskende hans magt. Hensigten med de dyrebare gaver, som han har skænket os, var ikke, at de skulle optage vore tanker og vor kærlighed i den grad, at vi ikke kunne have noget af give Gud igen. De bør besindig minde os om ham og binde os med kærlighedens og taknemmelighedens bånd til vor himmelske Velgører. Vi dvæler for meget ved jordens lave egne. Lad os opløfte vore øjne til helligdommens åbne dør histoppe hvor Guds herligheds lys oplyser Kristi åsyn. »Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem«. Heb. 7,25.

14 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  Bøn skaber lovsang og tilbedelse  Når Israelitterne fordum samledes til gudstjeneste sagde Herren: » Så skal I holde måltid dér for Herren jeres Guds ansigt, og I skal sammen med jeres familier glæde jer over alt, hvad I har erhvervet, det Herren din Gud har velsignet dig med.« 5 Mos. 12,7.  Det, der gøres til Herrens ære bør gøres med glæde, ned lovsang og taksigelse, ikke med bedrøvelse og tungsind.  Vor Gud er en barmhjertig, nådig fader. Hans tjeneste bør ikke betragtes som noget tungt og besværligt. Det bør være en lyst at tilbede Herren og tage del i hans gerning Gud ønsker ikke, at hans børn, som han har bragt så stor en frelse, skal handle, som om han var en streng fordringsfuld opsynsmand. Han er deres bedste ven, og mår de tilbeder ham, vil han være med dem for at velsigne og trøste dem og fylde deres hjerter med glæde og kærlighed. Herren ønsker, at hans børn skal glæde sig i hans tjeneste og finde mere lyst end besvær i hans gerning. Han ønsker, at de der kommer for at tilbede ham, skal gå bort med dyrebare tanker om hans omhu og kærlighed for, at de kan blive opmuntrede hver dag i alle livets sysler og få nåde til at handle ærligt og oprigtigt i alle ting.

15 Sider af bønnens velsignelse Re-fokus mandag den 23. februar 2009 v. Niels Peder Nielsen  Vi må samles omkring korset. Kristus og ham korsfæstet bør være emnet for vore betragtninger og vor samtale, vort hjertes største glæde, Enhver velsignelse, vi modtager af Gud, bør vi bevare i vore tanker, og når vi betænker hans store kærlighed, bør vi villigt overlade alt i de hænder, som blev naglet til korset for os.  På lovprisningens vinger kan sjælen stige nærmere op mod himmelen. Gud tilbedes med sang og musik i de himmelske sale, og når vi udtrykker vort hjertes taknemmelighed for ham, forener vi os med de himmelske hærskare i deres tilbedelse. Sl. 50,23»Den, der bringer takoffer, ærer mig, ham lader jeg se Guds frelse« siger Herren. Eller Es. 51,3 “Ja, Herren trøster Zion, trøster alle hendes ruiner; han gør hendes ørken som Eden, det øde land som Herrens have. Fryd og glæde skal der lyde, takkesang og klingende spil.«.;  Frit efter E.G.White.