Fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund.

Præsentationer af emnet: "Fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund."— Præsentationens transcript:

1 Fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund

2 Omstillingsparate, forandringsvillige, fleksible,
Nu: Omstillingsparate, forandringsvillige, fleksible, engagerede, initiativrige, selvstyrende, proaktive, lærevillige og interesserede i at arbejde med deres personlige udvikling. 4/7/2017 2

3 Hypothalamus Koglekirtlen Hjernestammen Thalamus Hippocampus Amygdala Pandelapperne

4 Anabolsk opbyggende tilstand
Hvad gør søvnen ved kroppen Anabolsk opbyggende tilstand Nedsætter energiniveauet Genopbygger kroppens væv Styrker immunforsvaret Opbygning af hjernen, lagrer informationer i hukommelsen Holder blodkarrene i form Regulerer appetitten Holder humøret oppe

5

6 6 6 6

7

8 Søvn og kroppen 8

9 Søvn og hormoner 9

10 Søvn gennem livet Nyfødt:17-18 timer 5-årig: 10-12 timer
Puberteten: 9 timer 60-årig: 6 timer Først omkring år års alderen har søvnbehovet og døgnrytmen fundet ”voksen niveauet” 10

11 Hjernens aktiveringssystem
Formatio Reticularis Hjernens aktiveringssystem Reagerer på stimuli fra omverdenen, og fra kroppen tankerne og følelseslivet Mange impulser både ’udefra’ samt ’indefra’ aktiverer vores opmærksomhed, vi føler os vågne. Få og regelmæssige eller monotone impulser sløver os og søvnen indtræder

12 Nucleus suprachiasmaticus
Masterklokken Indre: -Kropstemperatur -Søvn -Hormoner -Urin Ydre: -Skiftet mellem lys og mørke -Sociale begivenheder som måltider og arbejde Døgnrytmer 12

13 Omstilling af klokken Vigtigste tilpasningsfaktor = Mest påvirkelig når kropstemperaturen er lavest kl. 5 Mellem kl.1-5 vil rytmen forskydes fremad Efter kl.5-9 vil faseforskydningen blive tidligere Rytmen tilpasser sig 1-2 timer per døgn 6 dage for at tilpasse sig en forskydning på 8 timer Kronobiologisk lysbehandling for Vinterdepression Melatonin Lyset

14 Effekten på søvnlængden ved forskellige sengetider

15 Ophobning af adenosin i hjernen =
Døgnrytme og Adenosin Ophobning af adenosin i hjernen = søvnpresset i samspil med døgnrytmen

16 Er Individets døgnrytme genetisk og arveligt betinget.?
15-25 procent af befolkningen er B-mennesker. 10-15 procent er A-mennesker. Resten af befolkningen er let A, let B eller midt imellem. Ethvert individ har sin egen døgnrytme og sin egen fornemmelse for tid og planlægning af tid. Der findes mange forskellige døgnrytmer. - B-mennesker har et indre døgn på timer, hvorimod - A-mennesker har et indre døgn på omkring 23 timer.

17 Skifteholdsarbejde/natarbejde
Døgnrytmer Adenosin Perf. NEGATIVE NEGATIVE Opvågning 20h Perf. Medium Godt Meget godt KOMBINERET effekt Natarbejde: Kombinationen af døgnrytmernes negative indvirkning, og negativ ak- kumuleret adenosin Dårligt Timer man har været vågnet 17

18 Natarbejde og søvn 60-70% klager over søvnproblemer
Sover 2 timer mindre end dagarbejdere Øget træthed p.g.a. dårlig søvnkvalitet Øger risikoen for brystkræft med ca 40%, hvis natarbejde i mere end 20 år 18

19 Vurderingen af kvalitetssøvn
Indsovningstid Mere end 90 min. Opvågninger: Antal, årsag, længde 20% vågen/>5 opvågninger Drømmeaktivitet Ikke for livlige, -mareridt Tilstand ved opvågning Fysisk og psykisk træthed, frisk, glad, deprimeret Søvnlængde 6-9 timer

20 Søvnforstyrrelser Mindst 2 timers mindre søvn end søvnbehovet
Indsovningstid på mere end 45 minutter Mere end 5 opvågninger per nat, og det er svært at falde i søvn igen, med mere end 45 minutters vågenhed i løbet af natten Mindst 60 minutters for tidlig opvågen om morgenen Kraftige mareridt Søvnforstyrrelserne skal optræde mere end 3 af ugens dage, i mindst 3 uger i træk, og give anledning til problemer i løbet af dagen I form af træthed, nedsat præstation eller koncentrationsproblemer 20

21 Næstefter smerter er søvnløshed den almindeligste klage i
lægens venteværelse 25% af den voksne befolkning klager over søvnproblemer 10-12 % større problemer 21

22 Søvnproblemer og sygdomme
• For lidt søvn (søvnløshed) • For meget søvn • Dyssomnier (sygdomme) – Søvnapnø – Natlige benbevægelser – Narkolepsi, – REMsøvnanfald – Døgnrytmeforstyrrelser • Parasomnier(ledsagefænomener) Søvngængeri Søvnrædsel Tale i søvne Skære tænder Spise i søvne Mareridt REM-handlinger Natlig vandladning

23 Forskellige former for søvnmangel (1)
1. Enkle former for søvnmangel • Manglende viden om normal søvns forløb • Forstyrrelser i søvnmiljøet • For ringe aktivitet i dagtimerne 2. Søvnmangel p.gr.a. ændret døgnrytme • Skifteholdsarbejde • Mangel på lys • Jetlag

24 Forskellige former for søvnmangel (2)
3. Søvnløshed ved stress og psykiske sygdomme 4. Søvnløshed ved kropslig sygdom 5. Søvnløshed ved brug/misbrug af stimulerende medicin eller stoffer 6. Søvnløshed ved anden søvnsygdom 7. Speciel (primær) søvnløshed Jes Gerlach Psykiatrifonden

25 Stress og søvnløshed Et højt fysiologisk aktiveringsniveau under søvnen indebærer: Tab af dyb søvn,- typisk omkring 50% -væksthormon -prolaktin -testeron -immunforsvar +kortisol +tyreoideahormon (stofskifte) Kombinationen af forhøjet fysiologisk stressniveau og bekymring for ikke at kunne sove næste nat leder til øget uro En ond cirkel er etableret

26 Stressspiralen A.Perski Karolinska
Kronisk belastning Trussel Forstyrret hippocampus Forringet dyb søvn Forhøjet cortisolproduktion Øget stofskifte 26 26

27 Stress kan ses i søvnen 27 27 27

28 • Forstå og bruge søvn/vågenhedsrytmen
• Lære god søvnhygiejne • Manipulere ”zeitbebers” • Sikre tilstrækkelig hvile • Stresshåndtering • Respektere individuelle forskelle (f.eks alder)

29 Søvnløshed 1-2 nætters manglende søvn påvirker ikke intelligens og hukommelse, men kan gå ud over evnen til at foretage fornuftige og langsigtede valg (pandelapperne) Kan også påvirke vores evne til at styre følelser, man bliver mere irritabel og nervøs Lugtesansen

30 Kognitive: Lære den søvnløse at styre og dæmpe sine bekymringer,
Metoder til behandling af søvnløshed Kognitive: Lære den søvnløse at styre og dæmpe sine bekymringer, især ved sengetid Adfærdsmæssige: At afhjælpe den søvnløses dårlige sovevaner Selvfølgelig er det bedst at bruge begge

31 De objektive forhold omkring dine vaner og nattesøvn
Det bliver dermed også tydeligt hvordan du kan sætte ind for at forbedre søvnkvaliteten Din forventning om en god nattesøvn skal gerne stemme overens med dit reelle behov

32 1: Regelmæssige sengetider:
Respekterer kroppens indre ur, gå i seng og stå op, på nogenlunde samme tid,- også i weekenden (+/- 1 time) 2: Begræns tiden i sengen: Respekterer dit søvnbehov 6-9 timer, og vær vågen resten af tiden timer 3: Lys/mørke Få så meget dagslys morgen og formiddag som muligt. Mørke stimulerer søvnhormonet melatonin 4: Drik ikke alkohol- eller koffeinholdige drikke Alkohol smadrer dit søvnmønster. Koffein har en halveringstid på 6-8 timer

33 5: Slap af 1 time før sengetid:
Man kan ikke være aktiv i 16 timer, og så forvente at lægge sig i sengen og sove 6: Forsøg med forskellige afspændingsteknikker, lyt til beroligende musik. Fjern digitaluret 7: Gå ikke sulten eller overmæt i seng Hvis sulten tag et let mellemmåltid og et glas varmt mælk 8: Et godt sovemiljø: -Stille og mørkt -Køligt grader, undgå evt. pyjamas -God seng, størrelse, madrastype samt sengeklæder 9: Sengen er kun til søvn og sex Pas på med for mange adspredelser i sovemiljøet

34 10: Motioner mindst 30 minutter
Men gør det et par timer inden sengetid 11: Hvis du ikke kan sove, eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå op, gør noget andet og gå så i seng igen når trætheden melder sig 12: Sovemedicin bør undgås 13: Med alderen kommer der mindre dyb søvn og flere opvågninger 14: De vigtigste søvnforstyrrelser – Konsulter lægen og evt. et søvnlab

35 Kronisk Træthedssyndrom
ME/CFS (Myalgisk Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome) er en neurologisk lidelse, hvor hovedsymptomet er en langvarig udmattelse af hele organismen efter aktivitet. Sygdommen begynder oftest med en infektion, hvorefter kroppen svækkes vedvarende. Da sygdommen påvirker centralnervesystemet, ses også symptomer som influenza-lignende ubehag, let feber, muskelsmerter, hovedpine, svimmelhed, nakkestivhed og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Diagnosen stilles ud fra et specifikt symptommønster, som skal have været til stede i et vist tidsrum. Der findes endnu ingen helbredende behandling, og sygdommen anses for livslang. Tilstanden forværres bl.a. af nye infektioner og overanstrengelse. Årsagen til sygdommen kendes endnu ikke, men international forskning peger på en kronisk infektion i nervesystemet (hjerne og rygmarv), som kroppen ikke kan nedkæmpe pga. en defekt i immunforsvaret. ME/CFS er dermed nært beslægtet med bl.a. sklerose og polio, hvor årsagen også menes at være en nerveinfektion. Der findes stadig mange fordomme og myter om ME/CFS - der ofte fejlagtigt kaldes Kronisk Træthedssyndrom. Men ME/CFS er en organisk, neurologisk sygdom, der kan ramme alle - både mænd, kvinder og børn, alle racer og sociale lag.

36 Stressmottagningens på Karolinska diagnosekriterier
Diagnostiske kriterier for udmatningssyndrom (Hvor stress er proces og udmatning konsekvensen) Samtlige kriterier, som betegnes med stort bogstav skal være opfyldt for at Diagnosen skal kunne stilles. A: De fysiske og psykiske symptomer på udmatning skal være tilstede i mindst 2 uger. Symptomerne skal være udviklet som følge af en eller flere identificerbare stressfaktorer, som har været til stede i mindst 6 måneder. B: En udtalt nedsat psykisk energi og/eller udholdenhed dominerer billedet C: Mindst 4 af de følgende symptomer har været forekommende, stort set hver dag, igennem de sidste 2 uger Koncentrations- eller hukommelsesbesvær Udtalt nedsat evne til at håndterekrav eller til at arbejde under tidspres Følelsesmæssig labilitet eller irritabilitet Søvnforstyrrelser Udtalt kropslig svaghed eller udmattethed Fysiske symptomer som: smerter, brystsmerter, hjertebanken, mave-tarmbesvær, svimmelhed eller lydfølsomhed mm

37 Diagnosekriterier fortsat
D: Symptomerne forårsager klinisk signifikant lidelse eller nedsat funktion i arbejdet, socialt eller i andre vigtige henseender E: Symptomerne må ikke være opstået som følge af medicinering eller misbrug, ej heller på grund af somatiske skader/ sygdomme (f.ex hypothyreoidisme, diabetes, infektioner mm) F: Hvis kriterierne for en egentlig depression eller generaliseret angstsymptom samtidigt er opfyldt, angives udmatningssyndromet kun som tillægsdiagnose til den egentlige diagnose. undersøg i øvrigt om: -Der er depressive symptomer (uden dog at opfylde kriterierne for en egentlig depression eller dystymi) -Der er angstsymptomer (uden dog at opfylde kriterierne for generaliseret angstsyndrom) -Der er et blandet angst-depressivt symptombillede -Der er tale om en akut symptomdebut -Der er kobling til anstrengelser i arbejdslivet

38 NERVESYSTEMET…I OPTIMAL TILSTAND
Max aktivitet UBESVÆRET UBESVÆRET OPLADNING FORLØSNING SYMPATISK PARASYMPATISK Normal hvile frit efter Peter Levin

39 SLID PÅ NERVESYSTEMET MER´PRODUKTION AF ADRENALIN, NORADRENALIN, CORTISOL = SLID PÅ RESSOURCER Max aktivitet SYMPATISK PARASYMPATISK Normal hvile TRÆTHEDSKOLLAPS ELLER EGENTLIG UDMATTELSE Frit efter Peter Levin

40 Effekten af stress på de kropslige funktioner Det autonome nervesystem
Akut pres. Sympatiske nervesystem Kronisk pres (stress) Normal tilstand Parasympatiske nervesystem Hjertefunktion Øget Blodtryk Højt Muskler Øget blodtilførsel Hud Nedsat blodtilførsel Tarme Nedsat aktivitet Lunger Øget passage Svedkirtler Øget svedudskillelse Pupiller Udvidede Hjerneaktivitet Øget beredskab 40 40

41 Effekten af stress på de kropslige funktioner
Akut pres Kronisk pres (stress) Normal tilstand (afslappet) Hjertefunktion Øget Normal Blodtryk Højt Normalt Muskler Øget blodtilførsel Normal blodtilførsel Hud Nedsat blodtilførsel Tarme Nedsat aktivitet Almindelig aktivitet Lunger Øget passage Normal passage Svedkirtler Øget svedudskillelse Normal svedudskillelse Pupiller Udvidede Sammentrukne Hjerneaktivitet Øget beredskab Afslappet 41 41

42 Effekten af stress på de kropslige funktioner
Akut pres Kronisk pres (stress) Normal tilstand (afslappet) Hjertefunktion Øget Arytmi/hjertebanken Blodtryk Højt Svimmelhed Muskler Øget blodtilførsel Smerter Hud Nedsat blodtilførsel Tørhed, udslæt, uren hud Tarme Nedsat aktivitet Forstoppelse/diarré Lunger Øget passage Hoste, astma, vejrtrækningsbesvær Svedkirtler Øget svedudskillelse Problematisk varmeregulering Pupiller Udvidede Synsforstyrrelse Hjerneaktivitet Øget beredskab Nedsat fokusering, hukommelse m.m. 42 42

43 Effekten af stress på de kropslige funktioner
Akut pres Kronisk pres (stress) Normal tilstand (afslappet) Hjertefunktion Øget Arytmi/hjertebanken Normal Blodtryk Højt Svimmelhed Normalt Muskler Øget blodtilførsel Smerter Normal blodtilførsel Hud Nedsat blodtilførsel Tørhed, udslæt, uren hud Tarme Nedsat aktivitet Forstoppelse/diarré Almindelig aktivitet Lunger Øget passage Hoste, astma, vejrtrækningsbesvær Normal passage Svedkirtler Øget svedudskillelse Problematisk varmeregulering Normal svedudskillelse Pupiller Udvidede Synsforstyrrelse Sammentrukne Hjerneaktivitet Øget beredskab Nedsat fokusering, hukommelse m.m. Afslappet 43 43

44 R B Omsorg Behandling Rehabliltering Søvn Motion Venner STRESSKOLLAPS
Ca 1 år 2u. – 6mdr. 1 – 2 ÅR Omsorg Behandling Rehabliltering 44 44

45 45 45

46 Stress kan måles Blodprøve Spytprøve Urinprøve 46 46

47 47 47

48 Hjernebølger EEG-båndet fra 2-40 Hz Delta-bølger (0,5-4 Hz)

49 Theta-bølger (4-7 Hz) Alfa-bølger (8-12 Hz)

50 Lav beta (12-15 Hz) Beta1-bølger (16-18 Hz)

51 Beta2-bølger (18-20 Hz) Beta5-bølger (28-30 Hz)

52 Fire almindelige hjernebølgetyper
Betabølger (udadvendt koncentration) Alfabølger (indadvendt opmærksomhed) Thetabølger (døsighed, drømme, følelser) Deltabølger (dyb søvn, koma) 50 μV 1 sek. Bevidst Ubevidst 40 Hz 13 Hz 8 Hz 4 Hz 0,5 Hz

53 Det specifikke og uspecifikke system
Det specifikke system sender sensoriske impulser op til deres specifikke modtager-område over hjerne-barken. Det uspecifikke system tilfører hjernen energi i form af de kemiske stoffer acetylcholin og noradrenalin

54 Mental aktivitet og mental energi
Når hjernebarken modtager og bearbejder stimuli, og planlægger en reaktion får den energi fra det uspecifikke system i form af acetylcholine og noradrenalain. Ved meget mental aktivitet bliver den mentale energi opbrugt og hjernen udtrættes.

55 Acetylcholine og noradrenalin er signal-
Signalstoffer Acetylcholine og noradrenalin er signal- stoffer som neuronerne udskiller og som de kommunikerer med Acetylcholine opretholder vågenhed, er afgørende for hukommelsen, opmærksomhed og koncentration. Noradrenalin øger arousal-niveuet og aktiverer det sympatiske nervesystem. Under stress uskilles der større mængder noradrenalin. Ved udskillelse af større mængder noradrenalin nedsættes acetylcholine-aktiviteten og dens virkning.

56 Hvordan delta, theta og alfa genereres
Theta- og delta-aktivitet genereres når acetylcholine inddrages fra det specifikke og/eller uspecifikke system Alfa-aktiviteten genereres når acetylcholine inddrages fra det specifikke system, men udskilles til det uspecifikke system

57 Hvordan beta genereres
Beta-aktiviteten genereres når det specifikke og/eller uspecifikke system udskiller Acetylcholine Noradrenalin.

58 Stress viser sig på EEGét ved: For lidt alfa med lukkede øjne
EEG og Stress Stress viser sig på EEGét ved: For lidt alfa med lukkede øjne For meget alfa med åbne øjne For meget beta med lukkede øjne For meget theta og evt. delta med åbne og lukkede øjne

59 EEG og stress For lidt alfa og for meget beta under hvile med lukkede øjne er et udtryk for mental anspændthed og mental aktivitet (negative tankemønstre, vurderinger, bekymringer) For meget alfa, theta og delta med åbne øjne og for meget theta og delta med lukkede øjne, er et udtryk for at der udskilles for meget noradrenalin. (Noradrenalinen nedsætter acetylcholinen og dens virkning).

60 Nedregulerer noradrenalin-aktiviteten i RAS.
Alfabølge-træning Nedregulerer noradrenalin-aktiviteten i RAS. Nedsætter den sympatiske aktivitet. Opbygger energien fra det uspecifikke system, gennem forøget acetylcholine-aktivitet. Nedsætter træthed Styrker hukommelse, opmærksomhed og koncentration Tømmer hjernen fra mental aktivitet

61