SFU – en kampagneorganisation der rykker Aktivisme og presse SFU’s sommerlejr 2009 Sofie Seidenfaden og Gry Möger Poulsen.

Præsentationer af emnet: "SFU – en kampagneorganisation der rykker Aktivisme og presse SFU’s sommerlejr 2009 Sofie Seidenfaden og Gry Möger Poulsen."— Præsentationens transcript:

1 SFU – en kampagneorganisation der rykker Aktivisme og presse SFU’s sommerlejr 2009 Sofie Seidenfaden og Gry Möger Poulsen

2 Hvad vil vi snakke om? At være en kampagneorganisation – vores udgangspunkt og grundlæggende principper Vores magtposition – hvordan bidrager vi til at forandre Danmark? How to do it? Hvordan gør vi det så i virkeligheden? Key points i den vellykkede kampagne –Planlæggelse og forberedelse –Politisk fokus og paroler –Aktivitetsforløb og kommunikation –Mobilisering og aktivering (VIGTIG!!) –Opfølgning Så skal i på arbejde! Workshop: Udarbejd et kampagneforløb! Fremlæggelse af kampagneforløb Afslutning

3 At være en kampagneorganisation! 1.Vi skaber udadvendt aktivitet 2.Vi er tilstede og agerer i unges hverdag – vi har aldrig nok i os selv 3.Vores hovedopgave er at organisere politisk aktivitet, der involverer og aktiverer vores medlemmer og sympatisører 4. Vi vil skabe en ny ramme for politik – det er ikke et uddødt fænomen at organisere sig, og vi kan lave noget om!

4 At være en kampagneorganisation! – vores udgangspunkt vol. 1  Vores organisation er både et middel og et spejl for vores politiske projekt = vi vil revolutionere det at være politisk aktiv  Den eneste måde vi kan spille en rolle, der betyder noget!

5 At være en kampagneorganisation! – vores udgangspunkt vol. 2 Vi er en del af den folkesocialistiske bevægelse – kæmper i partiet og i bevægelsen Kampagneorganisation = kamporganisation uden for parlamentet Vores bidrag = ny politisk tradition og genoplivning af politisk organisering (hvis vi skal sige det meget stort og flot)

6 At være en kampagneorganisation! – vores udgangspunkt vol. 3  Det er ikke nok at komme i regering!  DF på tekniske skoler, hvad der snakkes om i kantinen, unge skal med i fagforeningerne, folk skal gide side i skolebestyrelserne osv. osv.  Strukturerne kan ændres fra Borgen, men det er ikke nok

7 Vores magtposition – lidt opsamlende på vores udgangspunkt Vi sidder ikke i Folketinget! Vores styrke er ikke at skrive os selv ind i en parlamentarisk rolle, men at organisere og politisere unge

8 How to do it? Planlæggelse og forberedelse –Nationalt, regionalt og lokalt samspil og afklaring Politisk fokus og paroler Aktivitetsforløb og kommunikation Mobilisering og aktivering (VIGTIG!!) Opfølgning

9 How to do it? Planlæggelse og forberedelse Lav en plan! –Behov og potentialevurdering – Hvad pisser folk af? –Ansvarsfordeling –Tidsplan og aktiviteter – Hvad tænder folk? –Leverandøraftaler og bookninger –Fundraising og budget – penge is useful –Alliancer –Nationalt/Lokalt/Regionalt niveau –Skab begejstring og ejerskab! (link til 1’eren)

10 How to do it? - Politisk fokus og paroler Målgruppe Ramme et behov og være aktuelle Mulighed for forandring (sejrspotentiale) Skarpt, konkret og letforståeligt ’Udenfor konsensus, indenfor rækkevidde’

11 Aktivitetsforløb og kommunikation Ingen kommunikation uden noget at kommunikere! Aktiviteter: Dagsordensættende - Elite vs. Masseaktion Kontaktskabende Aktiverende – massemobiliserende? Sjovt, provokerende og flabet Forløb Eksempler: fakkeloptog, demonstrationer, aktioner, underskriftsindsamlinger, uddelinger, dør-til-dør, phoning, internetkampagner, blokader, koncerter, festivaler, optog, symbol-aktioner, direkte forandringsaktioner

12 How to do it? – kommunikation Hvis man vil i medierne – med succes vel at mærke – skal man starte med at klargøre hvorfor man vil det!! A. Klargør dit budskab:  Udvælgelse  En kort sætning eller to – skriv ned B. Kend situationen: Reaktiv vs. proaktiv

13 How to do it? – kommunikation C. Bestem din målgruppe:  Unge, sympatisører, medlemmer  Offentlighed  Magthaverne D. Bestem din målsætning:  Branding og mobilisering  Politisk presse  Sejr til SFU NB: Vigtig for udvælgelsen af medie og form

14 How to do it? – kommunikation E. Skriv en kort strategi: Målsætning Målgruppe Budskab NB: Tag altid 30 sek. – du bestemmer!! NB: ”Dårlig omtale er bedre end ingen omtale” er noget VÅS.  Dårlig presse skal man undgå, da det skader ens sag langt mere end det gavner

15 How to do it? – kommunikation Forskellige medier – opfylder forskellige målsætninger 1. Lokalt eller nationalt medier?  Undervurder aldrig de lokale medier!! Dem læser folk så meget og i kan sagtens komme i

16 How to do it? – kommunikation 2. TV, Radio eller avis? Billeder Lyd 3. Ekstra bladet, Politiken, Århus stift, Horsens Folkeblad?: Vinkel Funktion Målgruppe Hvad vil du??

17 How to do it? – kommunikation NB: Journalister er taknemlige for historier – Vær aldrig bange for at ringe dem op! NB: Et register over dine pressekontakter er alt! MED PERSONLIGE NOTER NB: Virk professionel og som om du har styr på tingene og brænd ikke aftale af med journalister - De er lette at imponere og lette at pisse af -De kender hinanden!

18 How to do it? – kommunikation Der er to forskellige tilgange til at sætte dagsorden: Nyhedsmedier eller debat. Debat - Læserbrev, kronikker mm. Nyhedsmedier - Solo og bred

19 How to do it? – kommunikation Nyhedskriterierne er: Aktualitet Identifikation Konflikt Sensation Visualiserbart (tilføjet….)

20 How to do it? – kommunikation Flabethed: Vær ikke bange for at lave et flabet citat, være lidt rap i replikken eller ironisere over din modstander mm. Fantasi: Brug din fantasi til at lave de sjove skæve vinkler Selvstændighed: Vær selvsikker og vær aldrig bange for at ringe en journalist op og sig ”jeg har en god historie til dig”

21 How to do it? – kommunikation Pressemeddelelse er ikke nok!!!! RING ALTID OG FØLG OP ELLER RING INDEN!

22

23 How to do it? – Læserbrev Disposition –1. Påstand: hovedpointen –2. Argumentation –3. Eksempel –4. evt. gendrivelse –5. Konklusion Husk: –God overskrift –Send kun til én avis –Mange aviser har regler på hvor lang brevet må være

24 How to do it? Mobilisering og aktivering Direkte og indirekte kontakt Åbenhed, ansvar og involvering Bryd isen – kom ud af døren og få folk med Ha noget konkret aktivitet at tilbyde folk, der skal være med Brug folks personlige interesse og drive Skab fællesskab og begejstring – lederne arbejder dobbelt så hårdt Fremhæv delresultater = fortælling om noget større en Holstebro SYSTEMATISK

25 How to do it? – Opfølgning Fortæl om resultaterne – der er altid en sejr! Tilbyd nye udfordringer, ansvarsområder og aktiviteter Giv mulighed for lokal (helt lokal opbygning!) Skoling Fællesskab – det skal være sjovt!

26 I skal på arbejde! To grupper Tyve min Lav en pressemeddelelse – vælg selv emne Aktivitetsforløb på tre uger – vælg selv emne Kort fremlæggelse