Indledende Erhvervsøkonomi: Forelæsninger

Præsentationer af emnet: "Indledende Erhvervsøkonomi: Forelæsninger"— Præsentationens transcript:

1 Indledende Erhvervsøkonomi: Forelæsninger
Christian Knudsen, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi

2 Iværksætteren og virksomhedens opstart
Tema 1: Forelæsning 1 Iværksætteren og virksomhedens opstart

3 Dagsorden forelæsning 1
Hvad er erhvervsøkonomi? Historie, Struktur og dette kursus’ ”profilering”. Introduktion til de tre temaer Virksomhedens opstart og iværksætteren Første halvdel af filmen: ”Mads Patent” Iværksætteren og imprint-hypotesen: Danfoss vs. Grundfos Virksomhedsinformation v. Mette Beckman

4 Hvad er erhvervsøkonomi ? Historie
Undervisning og forskning i erhvervsøkonomi påbegyndtes i slutningen af 1800-tallet Baggrund: fremkomsten af store vertikalt integrerede virksomheder -> nødvendigheden af et ledelses-hierarki Fremkomsten af de første handelshøjskoler fra 1895-

5 Hvad er erhvervsøkonomi? Struktur og kendetegn
Erhvervsøkonomi som anvendelsesorienteret vs grundvidenskabeligt fag Faget opdelt ud fra de vigtigste funktionsøkonomier som regnskabsvæsen, marketing, finansiering, HR,mm (svarer til afdelinger i virksomheder) Kendetegn: Stor teori-import fra grundfag som økonomi, politologi, psykologi, mm snarere end paradigme-fast fag (teori-anvendelse snarere end teori-udvikling) Pluralistisk og fragmenteret disciplin  Nødvendigt med ”overfladisk” kendskab til mange forskellige teorier fra forskellige fag  Fare for at discipliner bliver drevet af bølger af ”fad & fashion” (”lufthavns-litteraturen”)

6 Profileringen af ”vores” introduktion til erhvervsøkonomien
Kurset er praksis-orienteret. Danfoss som gennemgående case. Fokus på helhedsforståelse af, hvad en virksomhed er (Organisation/tema 1, Økonomi /tema 2 og Strategi/tema 3 snarere end en fokus på de enkelte funktionsøkonomier) Fokus på at forstå virksomheden i et tidsmæssigt/historisk perspektiv snarere end i et tværsnits-perspektiv (”History matters”) Fokus på ”psykologi-sensitive” økonomiske modeller (behavioral economics)

7 Dagsorden forelæsning 1
Hvad er erhvervsøkonomi? Historie, Struktur og dette kursus’ ”profilering”. Introduktion til de tre temaer Iværksætteren og imprint-hypotesen: Danfoss vs. Grundfos Er iværksættere rationelle? Økonomiske versus psykologiske forklaringer

8 Tema I: Organisations-biografi
Tema 1 søger at give de studerende praktiske kompetencer til at identificere hvilke koordinationsproblemer, som fører en konkret virksomhed til at skifte mellem forskellige organisationsformer under sit livsforløb fra iværksætter-virksomhed til stor multidivisionel og multinational koncern. Teoretisk kompetence: Introduktion til Organisations-teori Forelæsning 1: Virksomhedens etablering, imprint-hypotesen samt forskelle mellem Danfoss og Grundfos. Forelæsning 2: Strukturering og formalisering af virksomheder i vækst Forelæsning 3: Organisationslivscyklus-modeller og Danfoss’ udvikling

9 Tema 2: Om grænserne for virksomhedens vækst: økonomiske determinanter
Tema 2 søger at give de studerende en grundlæggende kompetence til at identificere de økonomiske kræfter, som sætter grænserne for en virksomheds vækst Teoretisk kompetence: Økonomisk virksomhedsteori Forelæsning 1: Økonomisk virksomhedsteori og grænser for vækst Forelæsning 2: Virksomhedens horisontale og vertikale grænser for vækst: Stor- og samdrifts-fordele Forelæsning 3: Nye tendenser i virksomhedernes økonomiske organisering

10 Tema 3: Om virksomhedsstrategi og identitet
Temaet 3 giver de studerende en række praktiske kompetencer til at studere en virksomheden strategi ud fra henholdsvis et eksternt-branchemæssigt, et internt-virksomhedsmæssigt og et processuelt perspektiv Teoretisk kompetence: Strategi-disciplinen Tværfaglig kompetence: Identitets- og self-command modeller Forelæsning 1: Strategi-modeller, brancheanalyse og Michael Porters 5F-model Forelæsning 2: Ressource-baseret strategi-teori Forelæsning 3: Om virksomhedens strategi og identitet - og nu til tema 1

11 Dagsorden forelæsning 1
Hvad er erhvervsøkonomi? Historie, Struktur og dette kursus’ ”profilering”. Introduktion til de tre temaer Virksomhedens opstart og iværksætteren Første halvdel af filmen: ”Mads Patent” Iværksætteren og imprint-hypotesen: Danfoss vs. Grundfos Virksomhedsinformation ved Mette Bechman

12 Udgangspunkt for tema 1: Organisations-biografien
Organisationsbiografi som analogi-model til en persons biografi: Fra virksomhedens fødsel til dens død. Disanalogier: døds-begrebet, fusioner af virksomheder, mm. Længdesnits- snarere end en tværsnits-analyse dvs. beskrivelse/forklaring af en organisations udviklings-mønster. Der er både systematiske og unikke forklarings-faktorer i enhver virksomheds historie  Organisations-livcyklus modeller søger at indfange de systematiske skift mellem forskellige organisations-strukturer i en virksomheds livsforløb Vigtigt også at være åben over for de unikke træk og især at forstå samspillet mellem strukturalistiske og handlings-orienterede faktorer i en organisations udvikling. Dvs. hvorledes en organisation både former og bliver formet af omgivelserne Start: Iværksætteren og virksomhedens ”fødsel”

13 Iværksætteren og virksomhedens ”fødsel”
To centrale teser i organisations-sociologien om virksomhedens fødsel (Stinchcombe,1965: ”Social Structure and Organizations) Højere spædbørns-dødelighed blandt nystartede end blandt ældre virksomheder (tesen om ”Liability of Newness”)  Når en organisation først er skabt vil den i flere årtier senere kunne leve videre med nogle af de oprindelige karakteristika intakte (”imprint-hypotesen”)

14 Tesen om ”Liability of Newness”
Dødsraten blandt nye organisationer er meget højere end blandt gamle organisationer Og nye organisationer med nye organsations-former har endnu større døds-rate Det er derfor naturligt, at hvis en virksomhed formår at overleve de første par år, så vil den typisk fastholde og udbygge den ”strategi”, som sikredes dens overlevelse i de første leveår ( imprint-hypotesen)

15 Etablering af nye virksomheder og ”Liability of newness”
Uerfarne iværksættere har som regel ikke: Relationer til andre resource-ejere Viden om den rolle og de færdigheder, som iværksætteren skal have for at lede en organisation Manglende viden om strukturering af relationerne i en organisation Den legtimitet/anseelse, som skal til for at tiltrække de nødvendige ressourcer

16 Forhold der kan reducere ”liability of newness”
Erfarne iværksættere vil have viden om etablerings-processen, som kan reducere dødsrisikoen (jf. Silicon Valley) Mentor-/venture kapital, hvor denne nødvendige viden tilføres iværksætteren eller organisationen Lettere for en erfaren iværksætter at overbevise resourceejere til at foretage en usikker investering i en ny virksomhed

17 Iværksætteren og virksomhedens ”fødsel”
To centrale teser i organisations-sociologien om virksomhedens fødsel (Stinchcombe,1965: ”Social Structure and Organizations Højere spædbørns-dødelighed blandt nystartede end blandt ældre virksomheder (tesen om ”Liability of Newness”)  Når en organisation først er skabt vil den i flere årtier senere kunne leve videre med nogle af de oprindelige karakteristika intakte (”imprint-hypotesen”)

18 To hypoteser indgår i imprint-hypotesen
Imprint-hypotesen kombinerer to distinkte processer i èn hypotese: Den etablerings-proces, hvorunder økonomiske, politiske og kulturelle elementer i det pågældende samfund kommer til at præge den ny organisation (imprinting forces) Den proces, hvorved organisationens oprindelige karakteristika på etableringstidspunktet reproduceres i organisationens efterfølgende historie (traditionalizing forces)

19 Etablerings-processen
Fokus skal rettes mod: Det netværk eller de sociale relationer, som den pågældende grundlægger er indlejret i. Hvilke ressourcer (fysiske, menneskelige, sociale) grundlæggeren gør brug af til at bygge sin organisation op fra grunden. Grundlæggerens erfaringer eller repertoire (mulighedsfelt). F.eks hvilke erhvervsøkonomiske kompetencer vedkommende er i besiddelse af og sætter fokus på? (regnskabsmæssige, marketingmæssige, produktionsmæssige, HR, mm.) Hvilke overordnede økonomiske, politiske og kulturelle begrænsninger, som grundlæggeren er konfronteret med. Grundlæggerens målsætning/vision

20 Reproduktions-processen
Opskriften på overlevelse: det specifikke set-up af organisatoriske rutiner og kompetencer, som sikrer en organisations overlevelse i startfasen, reproduceres senere i dennes livsforløb: a) hvilken strategi forfølger iværksætteren (”gør det selv”/vertikal integration eller ”venture-orientering/diversifikation) ? b) hvilke eksperter ansættes tidligt i virksomheden? c) hvilke HR-system vælges? og d) hvilke ”styrings-struktur” fastlægges? Læring som forstærknings-mekanisme: De strategier, som en gang har sikret overlevelse, gentages/forstærkes, mens de strategier, som fører til dårlige resultater, droppes. Kompetence-fælden: en for vidtgående forstærkning af eksisterende kompetencer med heraf følgende specialisering indebærer en manglende evne til at ændre kompetence-profilen, når omgivelserne på et senere tidspunkt efterspørger produkter baseret på et andet sæt af kompetencer

21 Dagsorden forelæsning 1
Hvad er erhvervsøkonomi? Historie, Struktur og dette kursus’ ”profilering”. Introduktion til de tre temaer Virksomhedens opstart og iværksætteren Første halvdel af filmen: ”Mads Patent” Iværksætteren og imprint-hypotesen: Danfoss vs. Grundfos Virksomhedsinformation ved Mette Bechman

22 Dagsorden forelæsning 1
Hvad er erhvervsøkonomi? Historie, Struktur og dette kursus’ ”profilering”. Introduktion til de tre temaer Virksomhedens opstart og iværksætteren Første halvdel af filmen: ”Mads Patent” Iværksætteren og imprint-hypotesen: Danfoss vs. Grundfos Virksomhedsinformation ved Mette Bechman

23 Imprinthypotesen, Danfoss og Mads Clausen: Omgivelserne
Danfoss blev grundlagt i 1933 og derfor i høj grad præget af samfundsforholdene i 30’erne. Her kan især nævnes flg.: Den internationale økonomiske krise i 1930’erne medførte, at nationalstaterne opbyggede toldmure og via bilaterale toldaftaler søgte at sikre balance i den indbyrdes samhandel. I Danmark etableredes Valuta-centralen i 1932 med henblik på at styre samhandlen med vore vigtigste samhandelspartnere: Tyskland, England og USA. Valuta-centralen lagde især import-restriktioner på lande som USA, hvor vi havde et væsentligt underskud I vores indbyrdes samhandel.  I Danmark (og de skandinaviske lande, Holland og Tyskland) var det især den amerikanske køleindustri og komponenter/automatik som blev holdt ude på bekostning af import fra England (hvor vi have et betydeligt overskud) Det gav I Danmark mulighed for at udvikle/kopiere produkter fra amerikanske virksomheder pga importbeskyttelsen fra Valuta-centralen  en chance, som Mads Clausen ikke var sen til at få øje på.

24 Danfoss grundlægger: Mads Clausen

25 Imprinthypotesen, Danfoss og Mads Clausen: kompetencer
Mads Clausens erhverver sig en række afgørende kompetencer med sin ansættelse i kølemaskinefabrikken Bdr. Gram (de andre virksomheder i industrien var: Sabroe og Atlas) Tekniske kompetencer fra Teknisk Skole og egne eksperimenter Opbygger et professionelt netværk i den industri, som senere bliver hans kunder Lærer om vigtigheden af kvalitet og forbruger-orientering: opnås ved arbejde som installatør hos Bdr. Gram ( værdien, at ”aldrig lade en kunde i stikken” stammer sandsynligvis herfra)

26 Imprinthypotesen, Grundfos og Poul Due Jensen: Omgivelserne
Grundfoss etableres i 1945 og virksomhedens efterfølgende udvikling blev stærkt præget af krigsperiodens med dens udprægede varemangel og behovet for selvforsyning og efterkrigstidens indkøbsrestriktioner Iværksættere som Poul Due Jensen må derfor i denne periode kæmpe med at gøre alting selv. Helt grundlæggende erhvervede han de grundlæggende kompetencer og ideen for overlevelse, da han i Bjerringbro Maskinfabrik fik som opgave at genopbygge Bjerringbro Savværk, inkl dens maskinpark. Pga. Varemanglen måtte han selv rekonstruere og opbygge samtlige maskiner fra grunden af Disse kompetencer/ideer blev senere afgørende i Poul Due Jensens opbygning af Grundfos, hvor stort set alt kapitaludstyr skulle laves i virksomheden snarere end at købes fra underleverandører Ideen om autarki (selvforsyning) har derfor helt op til i dag været et centralt element i Grundfos grundlæggende strategi som en centraliseret og vertikalt integreret virksomhed, idet ”outsourcing” aldrig – men en ekstrem grad af vertikal integration - har været kernepunktet i virksomhedens strategi. Selv bygning af fabrikker og huse til medarbejderne påtog Grundfos sig. Samme baggrund synes at have været årsagen til den meget entydige politik, at al vækst i organisationen skulle foregå via ”organisk vækst” snarere end via opkøb.

27 Imprinthypotesen, Grundfos og Poul Due Jensen:ressourcer og kapabiliteter
Da Poul Due skulle lave et vandanlæg til en kunde i 1945, stødte han på det problem, at han ikke kunne anskaffe nogen pumpe  det førte ham til ideen om, at selv lave pumper i sin fabrik Vigtigheden af at Poul Due Jensen ikke blev ansat som håndværker, men altid følte, at han tilhørte industrien bl.a gennem sin ansættelse i Bjerringbro Maskinfabrik  Poul Due Jensen fik en fast tro på rationel industriel produktion med dens fokus på skala-fordele/stordrifts-fordele. Endvidere havde han en fast tro på, at maskinerne ved en vidtgående standardisering kunne overtage arbejdernes repetitive arbejdsopgaver og give dem mulighed for kreativ udfoldelse

28 Reproduktion (transmission) af ideen om egen-produktion i Grundfos
”Efterhånden blev det ligefrem en undtagelse, at man købte udstyr udefra, uanset om det drejede sig om værktøj eller en ny vareelevator, og Poul Due Jensens indgroede tro på, at han kunne gøre tingene bedre, spredte sig til hans medarbejdere og udviklede sig til et princip om, at man nåede de bedste resultater ved at gøre tingene selv” (1992:p.62)

29 Imprint-hypotesen, Grundfos og Danfoss: Forskelle i strategi
Tidsånden i 1930’erne versus 1940’erne De forskellige situationer åbnede for ret forskellige ”overlevelses-strategier” for iværksætterne. Mads Clausen udnyttede de høje told-barrierer i 30’erne til etablering i køleindustrien med en ventil, som lå relativt tæt på eksisterende amerikanske projekter. Hans stærke ”venture-orientering” er nok en konsekvens af, at importrestriktionerne implicerede, at han skulle vælge et blandt flere mulige ”produkter” at imitere  Danfoss har senere fulgt en relateret diversifikations-strategi gennem opkøb og fusioner, men med mindre innovativ dybde end Grundfos Poul Due Jensen startede op under og lige efter 2. verdenskrig med dens store varemangel. Denne situation førte til en strategi, hvor det at gøre alting selv blev det helt grundlæggende princip  at Grundfos blev en ekstremt vertikalt integreret virksomhed med ekstrem høj grad af inhouse produktion samt at al vækst kun kunne foregå som ”organisk vækst” snarere end vækst gennem ”opkøb og fusioner”

30 Imprint-hypotesen, Grundfos og Danfoss: Ligheder i strategi
Meget ensartet baggrund for, hvordan de undgår landbrug og håndværk samt i stigende grad bliver sporet ind på en industriel karriere (begge har ansættelser i maskinfabrikker) Stærk fokus på fordelene ved masseproduktion (undgår hermed nogen af problemerne med overgangen fra den simple struktur til maskinbureaukratiet)

31 Danfoss versus Grundfos: sammenfatning
Grundlagt 1933 Omstændigheder: Valutacentralen gør en imitativ strategi mulig  resource-picking strategy (mere afhængig af at følge omgivelsernes udvikling) Denne strategi fører på længere sigt til en diversifikations-strategi Grundlagt 1945 Omstændigheder: Krigens dobbelte knapheds-situation åbner mulig for en ”gør det selv”-strategi  resourcebuilding strategy Denne strategi fører til en meget fokuseret og in-house strategi

32 Dagsorden forelæsning 1
Hvad er erhvervsøkonomi? Historie, Struktur og dette kursus’ ”profilering”. Introduktion til de tre temaer Virksomhedens opstart og iværksætteren Første halvdel af filmen: ”Mads Patent” Iværksætteren og imprint-hypotesen: Danfoss vs. Grundfos Virksomhedsinformation ved Mette Bechman

33 TOP 10 REASONS TO STUDY ECONOMICS
1. Economists are armed and dangerous: "Watch out for our invisible hands." 2. Economists can supply it on demand. 3. You can talk about money without ever having to make any. 4. You get to say "trickle down" with a straight face. 5. Mick Jagger and Arnold Schwarzenegger both studied economics and look how they turned out. 6. When you are in the unemployment line, at least you will know why you are there. 7. If you rearrange the letters in "ECONOMICS", you get "COMIC NOSE".