Børns omsorgssituation og trivsel

Præsentationer af emnet: "Børns omsorgssituation og trivsel"— Præsentationens transcript:

1 Børns omsorgssituation og trivsel
Årsmøde for de regionale familieambulatorier 8.November 2012 Else Christensen - SFI

2 DET HANDLER OM: Børns rettigheder Samfundets ansvar Forældres ansvar
Udsatte børn Børn i misbrugsfamilier

3 FN’S BØRNEKONVENTION Skal være beskyttede Skal være forsørgede
Skal kunne udvikle sig Skal være deltagere i livet

4 SAMFUNDETS ANSVAR Lovgivning Institutioner og skoler Socialpolitik
Uddannelsespolitik Familiepolitik Behandlingstilbud

5 FORÆLDRENES ANSVAR At elske deres børn og give omsorg
At støtte børnene til at bruge de eksisterende rammer Herunder at træde til og give hjælp til løsning af alle de ’almindelige problemer’, som alle børn møder

6 FORÆLDRE MED MISBRUG Har problemer med:
At støtte børnene til at bruge de eksisterende rammer At træde til og give hjælp til løsning af alle de ’almindelige problemer’, som alle børn møder Og dermed også med god omsorg

7 FORÆLDRES RESSOURCER Uddannelse Tilknytning til arbejdsmarkedet
Økonomi Personlige ressourcer (psykiske problemer, misbrug, konflikter med partner) Socialt netværk

8 UDSATTE BØRN Fra familier med problemer på mindst to af områderne: økonomi, uddannelse, arbejde, personlige ressourcer og netværk Stærkt belastede børn fra familier med problemer på tre eller flere områder

9 FORDELING AF RESSOURCER
80 PCT. er ressourcestærke, kun problemer på ét område 13 PCT. er delvist ressourcestærke, problemer på to områder 7 PCT. er ressourcesvage (fra undersøgelsen 7 års Børneliv fra 2004, hvor børn er med)

10 HVEM SKAL HAVE HJÆLP? De 80% kan for det meste klare sig
De 13% vil kunne gøre brug af rådgivning, behandling mv. De 7% vil i høj grad have brug for hjælp fra det offentlige, i nogle tilfælde vil børnene blive anbragt udenfor hjemmet

11 BØRN DER HAR DET SVÆRT Psykiske og sociale vanskeligheder – viser sig forskelligt Vanskeligheder i skolen, specielt sociale vanskeligheder Konflikter med jævnaldrende Opleves svære at opdrage

12 BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND
Principielt finder vi samme forhold for børn med anden etnisk baggrund Ikke en væsentlig større andel udsatte børn Dog flere med sprogproblemer Både på dansk og på hjemlandets sprog

13 OGSÅ I GRØNLAND Har pt. to projekter i Grønland med børn anbragt uden for hjemmet Finder samme forhold som i Danmark Børnene har det sværere. Man har ikke talt om problemer og har få uddannede fagfolk, samt– forholder sig mere emotionelt end kognitivt

14 BØRN I FAMILIER MED MISBRUG
Er børn, der i høj grad står alene om at tackle tilværelsens problemer Så længe de er små ser de det også som deres opgave af tackle forældrenes problemer (Når mor eller far drikker. Interview med 32 børn Evaluering 09 )

15 BØRNENES EGNE ORD Altså for det meste, så er det jo kun den, der drikker, man tænker på. Og det er også meget godt, for de skal jo klare det. Men jeg synes godt, de kunne tage at tænke på børnene, for de har snart haft det værre, sådan med at gå og tænke på det selv (dreng 12 år)

16 FORÆLDRE OG BØRN: Mine børn ved ikke, at jeg drikker. De har aldrig spurgt om noget Jeg bliver på mit værelse, når mor drikker. Jeg ved det altid. Jeg kan lugte det, og jeg kan også mærke det på hende (pige 10 år)

17 MORS ORD: Jeg drikker i øjeblikket 8-20 bajere om dagen. Det svinger meget. Men det er ikke sådan, at jeg går rundt i en brandert. Jeg laver da det, jeg skal. Mit barn får rent tøj på, hun får varm mad og hun kommer i skole

18 EN FLERSIDET HEMMELIGHOLDELSE
Forældrene taler ikke med børnene om hvad alkoholproblemerne betyder for dem Børnene taler heller ikke om det Tavsheden er også en beskyttelse for børnene selv- ikke kun en beskyttelse af forældrene

19 CITAT: Hvis de andre børn fik at vide, at min far drak, så kunne det være, de sagde det til deres forældre, og så kunne det være, at deres forældre sagde til dem, at de ikke måtte lege med sådan en som mig, der har en far, der drikker (dreng 12 år)

20 SOCIAL KONTAKT Er forsigtige med at tage andre børn med hjem (hvordan ser der ud) Er forsigtige med hvad de taler om Lukker ikke andre helt tæt ind Kan finde andre børn med forældre, der har et misbrug, som de knytter sig til

21 EN ÆDRU FORÆLDER En ædru forælder kan også have svært ved at tale med børnene om, hvad de oplever Er forældrene skilt, vil børnene operere i to verdener. Én verden med en beruset forælder og en med en ædru forælder

22 PROBLEMER SKAL LØSES: Hvordan laver man er frossen forel?
Børn ser problemer, som de må løse Ser sig selv som aktiv handlende Vælger handlemåder Har brug for hjælp til de gode valg

23 HVAD GØR DU, NÅR DER DRIKKES?
Forsøger at få hende/ham til at lade være Viser, du får det dårligt Truer med at gå hjemmefra Går hjemmefra Forsøger at holde dig væk

24 HVAD GØR DU? Forsøger at gøre noget, så hun/han ikke bliver vred
Snakker med andre børn Gemmer flasker Tømmer flasker Græder Lader som ingenting

25 ALLE KAN SVARE Faktisk alle børn har tømt flasker eller gemt dem
Mange børn er gået hjemmefra, men det er ikke altid, det er opdaget Mange børn har grædt Mange børn har lavet ingenting: man kan alligevel ikke gøre noget

26 ALMINDELIGT LIV VED MISBRUG
At familien ikke laver noget sammen i fritiden At der ikke er penge til aktiviteter At børnene på den måde får alt for få erfaringer om et almindeligt liv Ønsker et ’normalt liv’

27 ET ”NORMALT” LIV Er et liv ligesom i Tv-serierne
Alle er venlige mod hinanden Man lever efter samme rutine hver dag Der er ikke nogen uløselige problemer DET ER EN DRØM - EN IDEOLOGI

28 Vigtigt at nogen ser børnene
Og hjælper dem med at komme i gang med nogle ting Også selvom der ikke tales problemer Vigtigt at have et positivt frikvarter Ikke altid at blive set som et barn med problemer (væsentligt, nævnes også af børnene)

29 GOD STØTTE At få et positivt frikvarter
At mærke, der er nogen, der sætter pris på barnet Hjælp til at tackle vanskeligheder Oplevelser (som andre børn har) Nye erfaringer (også for at lære) Lære om samfundets regler