Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Open Source er mange ting - en økonoms vurderinger Hvorfor bruge open source som forretningsmodel? Hvordan.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Open Source er mange ting - en økonoms vurderinger Hvorfor bruge open source som forretningsmodel? Hvordan."— Præsentationens transcript:

1 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Open Source er mange ting - en økonoms vurderinger Hvorfor bruge open source som forretningsmodel? Hvordan vurderer man open source leverandørerP

2 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Mit udgangspunkt. ►Forretningskonsulent ved IT staben ved Århus Universitet ►Frem til årsskiftet 08/09 lektor ved Institut for Økonomi ►Valg af CMS ► Open source er en af mulighederne. ►Hvem er leverandøren? ►Hvordan ser man på leverandøren? ►Hvad er deres forretningsmodel? ►Follow the money

3 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Udgangspunkt: ►Open source er ikke billigere at producere! ►Open source udviklere skal leve ► Vin til maden og bil i garagen ►Open Source udviklere er ikke mere effektive end andre ►Pengene skal komme et eller andet sted fra. ►Open source er en forretningsmodel

4 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Efterspørgsels karakteristika ved OSS ►Gratis at downloade og prøve af ► Måske sponsoraftaler, gaver mv. til communities ►Ingen andre bindinger end dem man selv konstruerer ► Kun egen løn som udgift ►Brugeren har driftsansvar ► Ingen ”leverandør” er ansvarlig for support ► Men heller ingen bindinger vedr. support, kurser mm. ► Støtte i form af gensidig hjælp - Råd fra andre brugere ►Der kan købes assistance til de populæreste OSS ►Ingen har ansvar for fejl og mangler ► Licensen fraskriver udviklerens produktansvar ► Bruger er selv ansvarlig i og med at OSS tages i brug

5 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Open Source Produkter ►Operating Systems ► Linux: ► FreeBSD, ► OpenBSD, ► NetBSD: ► Darwin, basis for Apple's Mac OS X. ►Internet ► Apache, ► BIND, ► sendmail, ► Mozilla, ► OpenSSL ►Programming Tools ► Perl, Zope, PHP: Web orientered programering. ► Python, Ruby, Tcl/Tk ► GNU compiler ► clipse: Java-baseret, Udviklings platform ►Database engine ► MySQL ► PostgreSQL ►Office produkter ► OpenOffice

6 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet

7 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Et par hundrede Web-mail server systemer på Sourceforge / freshmeat

8 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Apache Dokeos Horde-IMP Web-mail Høj status Lav status Kun kontrakt- lønnet arbejde

9 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Høj status kontrakt Lav status Strategi er et problem Motivation er et problem

10 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet OSS projekters oprindelse ►Én person får ideen, initierer udvikling, lægger det ud som OSS. Kontrollerer fortsat udviklingen. ► LINUX (Linus Torvalds som ”Benevolent dictator”) ► De fleste mindre OSS projekter er styret af én person ►Én person… overlader kontrol til grupper af personer. ► PERL (Larry Wall => styregruppe på 6 personer) ► Mange større OSS projekter ►En gruppe personer med samme behov puljer deres løsninger og styrer den fortsatte udvikling. ► Apache, FreeBSD, BIND, Sendmail....... ►En virksomhed overgiver et færdigt produkt til OSS ► OpenOffice (SUN), Mozilla (AOL/Netscape), Eclipse (IBM), Flexwiki (Microsoft)

11 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet SourceForge.Net –antal projekter – feb 2007 ►Registrerede projekter142.309 ►Projekter med mindst en fil90.092 ►Mindst 1download55.000 ►Mindst 1.000 downloads21.500 ►Mindst 10.000 downloads6.600 ►Mindst 100.000 downloads1.320 ►Mindst 1 mill. downloads195 ►Mindst 10 mill. downloads27 ►Mindst 100 mill. downloads2

12 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Det tekniske apparat er dyrt ►Eks. Mozilla’s hardwarepark: ►Servere til mail, nyhedsgrupper mv. ►Adskillige servere med databaser med software i mange versioner ►Tinderboxes: automatiske testmaskiner, der kører 7*24 med test af bidrag. Cyklustid fra 20 min – flere timer. ►Regulære testmaskiner. ►Finansiering: Mozilla Foundation ► Bidrag ► Sponsorer

13 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Sikker og Stabil software ►”Given enough eyeballs every bug is shallow” ►Open source giver mulighed for at mange kan læse og kvalitetsvurdere kildekoden. ► MEN: Der er ingen garanti for at det sker. ►Der er mange open source produkter ► Men kun få med en signifikant markedsandel ► Freshmeat rapport: 60% ‘solo’ OSS projekter, ► 97% heraf uændrede 6 måneder efter ►Net Negative Producing (NNP) Programmører er et problem for alle OSS

14 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Users Developers Committers Core Decision makers Typisk OSS organisering har adgang til at ændre / tilføje i udviklingsversionen Fejlrapporterer, fremsætter ønsker skriver programmer, tester, dokumenterer…

15 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet developers Comm. Core Users Programmer kilde kode Service fejlmeldinger ønsker $ € frivillige bidrag developers

16 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Kommercielle moduler Kerne Typisk Open Source Software Moduler - tilvalg Kommerciel SW baseret på OSS OSS moduler i et andet projekt

17 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Karakteristika ved succesfuld OSS udvikling ►Udviklingen foretages decentralt. ► Central liste over rapporterede fejl, mangler og ønsker. ► Decentral udvikling / tilretning af moduler ► Udviklerne prioriterer selv ud fra eget behov / ønske om indsats. ► ”Andre” tester. ► ”Atter andre” skriver dokumentation. ►Men styres centralt ► ”Nogen” beslutter om nye / ændrede moduler skal med i ”Den officielle version”

18 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet ►Udviklingen foretages decentralt. ► Central liste over rapporterede fejl, mangler og ønsker. ► Decentral udvikling / tilretning af moduler ► Udviklerne prioriterer selv ud fra eget behov / ønske om indsats. ► ”Andre” tester. ► ”Atter andre” skriver dokumentation. ►Men styres centralt ► ”Nogen” beslutter om nye / ændrede moduler skal med i ”Den officielle version” Karakteristika ved succesfuld OSS udvikling Motivationsproblemet Strategiproblemet

19 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Udfordringen i Open Source udvikling ►OSS systemer udvikles af (potentielt) mange (d.v.s. hundreder eller flere tusinde frivillige. ► MEN: det meste af koden er skrevet af relativt få personer ►Arbejde tildeles ikke. Udviklere vælger selv det arbejde, de vil deltage i. ► MEN: Et betydeligt antal personer er ansat I virksomheder for at udvikle OSS ►Der er ikke noget eksplicit formuleret design af systemet. ► MEN: de succesfulde OSS systemer har meget høj grad af kontrol over udviklingen af systemernes kerne. ►Der er ingen planer, hverken for ressourceanvendelse eller for færdiggørelse af nye dele af systemerne. ► Dog: De succesfulde OSS systemer har planer for kernen; men kun med kort eller mellemlang horisont.

20 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet 3 eksempler Apache.org: stramt styret, velordnet strategi, mange udviklere Horde.com: Webmail, strategi er OK, få udviklere, svært at holde tempoet, dårlig økonomi. DOKEOS.com: E-læring: kun kontraktudviklere, strategien følger pengene

21 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Kommercielle Tillægs-moduler Apache kerne (HTTP server) Apache Software Kommerciel SW Baseret på Apache Open Source Tillægs-moduler Apache moduler = 68 projekter

22 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Apache som eksempel Historien: ►1993-4: National Center for Supercomputing Applications udviklede en Web server. ►Adskillige UNIX / LINUX baserede installationer savnede en WEB server og udbyggede hver især NCSA serveren ►1995: en gruppe frivillige besluttede at forene deres udvikling ved at dele erfaring og kode. ►1996-97: kraftig vækst i anvendelsen. ►1998: IBM beslutter at anvende Apache på AS400 serien. ►2000-2001: IBM beslutter at lade WEBSPHERE basere sig på Apache

23 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Users Developers (tusinder) Members (259) Board of Directors (9) Apache Software Foundation - 2009 Officers (75) = PMC Chairs [Beslutter] udpeger vælger Udpeges af members Committers [skriveret] (800) PMC members [beslutningsret] (??) udpeger

24 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet The Board (juni 2008) ►Justin ErenkrantzJoost ►Jim JagielskiChairman Covalent ►Sam RubyIBM ►Greg Stein Google ►Bertrand Delacretaz Day Software ►J Aaron Farr JadeTower ►Geir Magnusson JrIntel ►William Rowe Jr Covalent ►Henning Schmiedehausen InterMeta (Tysk konsulentvirksomhed)

25 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Users Developers (tusinder) Members (259) Board of Directors (9) Hvorfor gør de det???? Officers (75) = PMC Chairs [Beslutter] Committers [skriveret] (800) PMC members [beslutningsret] (??) De lever af det

26 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Apache Software Foundation 2006-2007 ►Hvad er Apache Software Foundations omsætning? ►Hvor mange får løn fra Apache? ►199.000 USD ►0►0

27 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Example: IMP Webmail server (www.horde.org) Chuck Hagenbuch (fra et konferenceindlæg): ►Hvorfor? ► Mit universitet manglede en webmail – konkurrence til Hotmail ► Webmail var et interessant problem ►Første version var simpel: 1 fil - 3 funktioner ► Ingen design, ingen dokumentation…. ►Lagt på freshmeat.net og så ►Poof! – Pludselig var der mange brugere ► Men ingen udviklere.

28 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Horde udvikling ►1.0: rå simpel version (1998) – intet design – ingen dok. ►2.0: mere struktureret (2000), flere funktioner – ustruktureret ►2.2: redesignet – samme funktioner – dokumenteret ►3.0: veldesignet (2003), opdelt i moduler, ►3.3: udvidet funktionalitet etc.(2008)

29 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Horde kernegruppe – feb. 2009 ►6 personer i kernen ► 4 af dem har ikke andet arbejde end Horde ► 2 er ansat i andre virksomheder – bruger Horde ►5 ”retired developers” ►Plus et antal – ikke særlig stort – udviklere fra brugerorganisationer.

30 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Horde applikationer - 2009 Horde Groupware Webmail Edition ►IMP - webmail ► dynamisk version ► mobil version ► filter. ► Adminstration ► etc ►Alt er open source ►Virksomhedsversion ►Web-mail ►web-baseret FTP ►Kalender ►note manager. ►Opgave liste manager. ►bookmarks manager ►LDAP / SQL Identitetsstyring ►Tidsstyring / automatisk registrering ►Etc. Betaling for integration, service mm.

31 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Eksempel på problem med motivation ►Horde's addresebog / directory havde en elegant designet objekt model ►Men i lang tid – var det alt – ► Ingen kode ► Ingen ønskede at bidrage med kode til en andens design ►Konflikten mellem strategi og motivation: ► Start med godt design => ingen ønsker at være kodekarle på andres arbejde ► Lad udviklerne selv designe => og risikoen er et dårligt design – inkonsistent med resten.

32 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Users: Université de Leuvain + efterhånden en række andre universiteter Developers: Thomas de Praetere ++ Committers: Thomas de Praetere ++ Core TdP ++ Claroline e-læringssystem 2000-2003

33 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Development community: 30 personer fra Gent, Vries, Århus, Strasbourg Samt fra kursusarrangører Developers: Dokeos.com (5 pers) Fra Gent, Vries, Århus…. Committers: Thomas de Praetere ++ Core TdP / Dokeos.com DOKEOS e-læringssystem fra april 2004

34 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Developers: Dokeos.com (25 pers) Direktør: Thomas de Praetere ++ Core TdP / Dokeos.com DOKEOS e-læringssystem 2009

35 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Developers: Dokeos.com (25 pers) Direktør: Thomas de Praetere ++ Dokeos.com DOKEOS e-læringssystem 2009 Dokeos E-læring som OSS - 5142 organisationer - partnere i 8 lande Dokeos E-læring som Internet Service Dokeos E-læring Specielt til hospitaler Kommercielle produkter

36 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Dokeos.com – feb. 2009 ►5.412 organisationer bruger Dokeos ►400+ kunder betaler for brancheløsninger og service ►25 ansatte udviklere ►35 oversættere tilpasser til andre sprog ► Ansat hos partnere I andre lande ►100 debuggere rapporterer om problemer ► Fra partnere I andre lande ►20 dokumentatorer

37 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Dokeos.com – feb. 2009 ►5.412 organisationer bruger Dokeos ►400+ kunder betaler for brancheløsninger og service ►25 ansatte udviklere ►35 oversættere tilpasser til andre sprog ► Ansat hos partnere I andre lande ►100 debuggere rapporterer om problemer ► Fra partnere I andre lande ►20 dokumentatorer ►Strategien følger pengene

38 19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Konklusion: ►Ved vurdering af Open Source leverandører: ►Hvordan er forretningsmodellen? ►Hvor mange personer står bag? ►Hvor stort er det community, der omgiver produktet? ► Indikerer det udviklere i andre organisationer? ►Hvad er udbredelsen? ► Stort i lande med svag økonomi?


Download ppt "19. marts 2009 Jens Hørlück, Århus Universitet Open Source er mange ting - en økonoms vurderinger Hvorfor bruge open source som forretningsmodel? Hvordan."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google