Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Muligheder i Matematik

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Muligheder i Matematik"— Præsentationens transcript:

1 Muligheder i Matematik
UCN Tirsdag d. 27/5-14 Oplæg ved Heidi Jansson og Marie Abildgaard Bjerg

2 ”Kært barn har mange navne…”
- Dyskalkuli (ICD 10) - Alkalkuli (ICD 10) - Talblindhed (UVM) - ”Regnehuller” - Matematikvanskeligheder Dyskalkuli (normal intelligens – specifikke matematikvanskeligheder) almindeligt at tale om en frekvens på 1 – 6 % (stor uenighed på forskningsplan). Alkalkuli (tale om en hjerneskade, hvor personer ikke kan lære tallene 1 – 10 og udføre de enkleste additioner 4 + 2) almindeligt at tale om en frekvens på få promille.

3 Matematikvanskeligheder
Matematikvanskeligheder kan kort sagt beskrives som forstyrrelser i læringsprocessen Primære sekundære Lunde (s.16): Matematikmestring vs. Matematikvanskaligheder. Tilrettelægge undervisningen til børn i matematikvanskeligheder. Multifaktuel problematik – muligheder!!

4 Primære vanskeligheder
Sekundære vanskeligheder (ledsagevanskeligheder) Visiospatiale vanskeligheder Socio-emotionelle Kognitive Eksekutive Arbejdshukommelse Sprog Primære vanskeligheder Læse, skrive og håndtere tal og cifre Forståelse af vigtige sproglige begreber i matematikken Håndtere og forstå antal (antalsopfattelse) Anvende og forstå tal, tallinje og titalssystemet Koomorbiditet

5 Socio-emotionelle vanskeligheder
Matematikangst også kaldet pseudodyskalkuli. Overvejende piger. Børn der er bange for at deltage – kan af gode grunde ikke lære. Eksempel med BUM leg… Det kræver en ændring af konteksten.

6 Eksekutive funktioner
At få en ide At planlægge At udføre At vurdere og eventuelt justere Eksekutive vanskeligheder = samlebetegnelse for menneskets evne til at bearbejde viden vha. intellektuelle redskaber. Når man har eksekutive vanskeligheder, så er evnen til at håndtere og bearbejde viden oftest nedsat.

7 Arbejdshukommelse Visuelle hukommelse Auditive hukommelse Arbejdshukommelse = bruges aktivt til at tænke, forstå og handle - med andre ord lære. Den mest udbredte model for arbejdshukommelsen opererer med en auditiv og en visuel hukommelse samt en koordinerende funktion. Den visuelle og den auditive hukommelse arbejder delvist uafhængigt af hinanden og ved at aktivere begge skabes der en større hukommelsesspændvidde. Eksempel: tælle vinduer i eget hus Eksempel: Lære færdselstavler Selv i de enkleste regnestykker skal man både huske, hvad opgaven går ud på, hvordan man løser den og huske mellemregningerne.

8 Ulogisk talbenævnelse
395 trehundredeogfemoghalvfems 395 trehundredeognitifem Danske talnavne er meget lange og derfor en selvstændig belastning for arbejdshukommelsen. Samtidig er der en uoverensstemmelse mellem læseretning i danske tal og den måde de skrives på – det kan eksempelvis volde problemer med forståelse af positionssystemet. (Læsning i matematik s. 72)

9 Hvilket tal er størst? Størst, mindst, længst, højest, bredeste, …. Etc.

10 Rabat! Hvad kommer du til at tænke på?
Andre eksempler: Negative tal, centrum, Faktor, funktion m.fl. Sproglige repræsentationer: Hverdagssprog vs. Det matematiskeregistre

11 Forskelle på hverdagens og matematikkens ord - Opgave i salen -
Hverdags-betydning Matematisk-betydning Bestem At bestemme noget. Jeg bestemmer, at vi leger stilleleg. I matematik betyder bestemme, at man skal regne sig frem til noget eller give et bud på noget. Fx bestemme længden på Anjas vej til skole.

12 Kendetegn ved matematikvanskeligheder
Spejlvending af cifre og tal fx 15 og 51 Svigt i sekvenser, specielt ved at sammenligne tal, og måden at løse bestemte opgaver på (algoritmer) Svag hukommelse af symboler Svært ved at opfatte cifre og symboler Svag hukommelse – auditivt og visuelt Svag hukommelse, der medfører vanskeligheder med automatiseringen Svag begrebsdannelse som følge af lille ordforråd og sprogvanskeligheder Svigt i kognitive færdigheder og evner Tommelfingerregel er, at vurderes elevens matematiske færdigheder til at være to år under alderssvarende niveau, er der tale om matematikvanskeligheder, der kræver en særlig opmærksomhed og indsats.

13 Hvorfor dynamisk testning?
For at få mål på elevens læringspotentiale undersøger man, hvordan eleven arbejder og tænker Man er optaget af elevens løsningsstrategier, samt hvordan eleven opfatter og bearbejder information og matematisk løsning Fokusset bliver flyttet fra antal forkerte/rigtige til en opmærksomhed på, hvor og hvorfor en given opgave er svær, og om der er andre opretholdende faktorer (ledsagervanskeligheder, læringsrummet, pædagogiske tilgang til eleven mm.) Interventionsmulighederne bliver derved mere individuelle og retter sig mod elevens ”nærmeste udviklingszone”

14 Dynamisk testning Dynamisk testning tager udgangspunkt i:
Matematisk funktionsprofil: Hvad eleven mestrer og ikke mestrer inden for de forskellige emner i matematik Om eleven besidder den viden, som emnet bygger på, således at den aktuelle viden og kunnen kan sættes ind i en sammenhæng Kognitive funktionsprofil (sprog, opmærksomhed, motivation, eksekutive, hukommelse mm.) Hvordan eleven tænker, når opgaven skal løses Læringsforudsætninger for at mestre de emner, eleven endnu ikke mestrer Eventuelle ledsagevanskeligheder, som hindrer ny læring Elevens læringspotentiale, det vil sige, hvordan han anvender information, og hvor hurtigt den kan bringes i anvendelse. Sociologisk funktionsprofil (klassen, lærere, hjemmet) På hvilken måde har konteksten en indflydelse på elevens vanskeligheder, samt hvilke muligheder for støtte er der at finde

15 Åbne spørgsmål og opgaver
For at kunne spore sig ind på elevens tankegang, skal læreren flytte sig fra de resultat- og facitorienterede spørgsmål til mere uddybende spørgsmål. Ex. Hvilken figur er dette? Læreren har svaret ”kvadrat” i hovedet, da det er et præcist svar på spørgsmålet, og undervisningen kan fortsætte. Eleven kan ikke huske svaret umiddelbart eller kender måske ikke den pågældende figur. En anden måde at spørge på er: Hvad kan du fortælle om denne figur? Eleven kan svare :”Den har fire sider, parallelle, vinkelrette vinkler, firkant, alle sider lige lange, kvadrat” Forforståelsen

16 Begrebskort/tankekort

17 Begrebskort/tankekort

18 Hvordan tænker eleven?

19 Hvordan kan man støtte eleven? Ord, der peger på regningsarterne:
+ - Ord, der henviser sig til tilsammen i alt den samlede pris omkreds forskellen hvor meget mere tilbage imellem Kunne i stedet stå… Lægge sammen Trække fra * : om efter gange areal rumfang dele hver frekvens Et beløb der skal tages et bestemt antal gange. procent forhold mellem tal brøker hvor meget ud af hvor meget

20 Hvordan kan man støtte eleven?
Arbejdsgang Kryds af Læs opgaven højt Genfortæl opgaven med egne ord Tegn en illustration Beskriv illustrationen med matematiske ord Hvad handler opgaven om og hvordan skal den løses? Hvad er spørgsmålet? Hvad ved vi? Hvad ved vi også? Find og vælg en løsningsstrategi Giv et overslag Udregn resultatet Sammenhold resultatet med overslaget og spørgsmålet Læs teksten højt sammen Hvad handler teksten om? Er der nye ord på siden? Hvad betyder ordene? Hvordan hænger billeder, tegninger og faktabokse sammen med teksten? Hvor på siden er der vigtige informationer? Hvad er problemet i opgaven? Hvordan kan du løse problemet?

21 Hvordan kan man støtte eleven?
”Lise skal købe en cd. Cd’en koster 149 kr. Hun har 200 kr. i sin pung. Hvor mange penge har hun tilbage, når hun har købt cd’en?” Spørgsmål Hvor meget har hun tilbage, når hun har købt cd’ en? Jeg ved At cd’en koster 149 kr. - Lise har 200 kr. Jeg ved også ” har tilbage” betyder minus Tegning => => Overslag =50 kr. Udregning 200 -149 51 Kontrol Ja Nej Tekstsvar Hun har 51 kr. tilbage, når hun har købt cd’en.

22 Skolereformen ”Fælles mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og fagligt svage elever”. KL/Skolereformen/Fakta (Den 13. juni 2013). Forenkling af Fælles Mål skal være afsluttet og træde i kraft i skoleåret 15/16 (Folkeskolens forligsenhed). Målene beskrives som kompetencemål for elevernes læring frem for tidligere undervisningsmål. I dansk bliver fællesmål reduceret fra omkring 100 mål til ca. 20 – 25 mål.

23 Læringsmål Bodil Nielsen s. 33. ”….klart formulerede læringsmål er sigtepunktet for lærerens undervisningsdifferentiering. Metoder og materialer skal vælges, så de passer så godt som muligt til elevernes individuelle udgangspunkter. Elevernes veje videre derfra kan være forskellige, men retningen for deres udvikling er de fælles læringsmål”. Læringsmåder skal ikke forstås som læringsstile, men som forskellige veje til at nå det sammen mål (måder at arbejde på både for lærerne og eleverne.

24 Sådan behøver det ikke at være…
T Tak for i dag

25 Litteraturliste Adler, B. (2012). Dyskalkuli & Matematik. En håndbog i matematikvanskeligheder. Specialpædagogisk Forlag Andersen, M. W. (2008). Matematiske billeder, sprog og læsning. Forlaget Dafolo Ejersbo, L. R. og Steffensen, B. (2013). Læsning i Matematik for dansk- og matematiklærere. Forlaget Matematik & Nationalt Videnscenter for Læsning. Hansen, H.C.; Jess, J.; Rønn, E. (2006). Der er mere end ét svar – matematik og specialundervisning. Forlaget Alinea Larsen, L.B og Bengtsson, S. (2013). Talblindhed – En forskningsoversigt. SFI Lunde, O. (2012). Når tal gi´r kaos. Specialpædagogisk fokus på matematikvanskeligheder. Specialpædagogisk Forlag. Lunde, O. (2010). Nu får jeg det til… Om tilpasset læring i matematik. Specialpædagogisk Forlag Lunde, O. (2002). Rummelighed i Matematik. A, B, C. Forlaget Malling Nielsen, B. (2013). Læringsmål og læringsmåder. Undervisningsdifferentiering i praksis. Gyldendals Lærerbibliotek


Download ppt "Muligheder i Matematik"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google