Inklusion - vision eller modebegreb i den pædagogiske debat Lone Beyer SIKON 2009.

Præsentationer af emnet: "Inklusion - vision eller modebegreb i den pædagogiske debat Lone Beyer SIKON 2009."— Præsentationens transcript:

1 Inklusion - vision eller modebegreb i den pædagogiske debat Lone Beyer SIKON 2009

2

3 1. Selvbevidsthed 2. Evne til kritisk refleksion 3. Evne til at tage beslutninger 4. Samarbejdsevne 5. Evne til at håndtere følelser 6. Empati 7. Kreativitet 8. Evne til at løse problemer 9. Evne til at kommunikere effektivt 10. Evne til at håndtere stress Ti kernekompetencer (WHO)

4 Inklusionsbegrebet – ved vi, hvad vi taler om? Integration (1980’erne) (elever med særlige behov) Enkeltintegration (elever med vidtgående vanskeligheder) Integration – elever med anden etnisk baggrund end dansk Rummelighed, mønsterbrydning Inklusion

5 Inklusion - At sikre, at den enkelte trives og udvikler sig fagligt, socialt og følelsesmæssigt.

6 Forskellige behov - kan skolen håndtere dem? Børns almene behov at være accepteret, at være i udvikling, at være værdsat osv. Børns specielle behov karakteristika som særlige grupper har (f.eks. gruppen af læsesvage, autisme, ADHD, særlige etniske grupper o.s.v. Børns individuelle behov karakteristika for det enkelte individ.

7 Hvad er en vellykket inkluderende indsats??? Hvordan ved man, at man har lavet en vellykket inkluderende indsats???

8 Inklusion en smuk vision Tilstedeværelseskriterium Relevanskriterium

9 Etiske mål og værdier Faglige mål og værdier Fokus på gruppen Fokus på den enkelte Kort perspektivLangt perspektiv Læseplaner og gruppepres Effektivitet og målbarhed Demokrati og tilgængelighed Menneskerettigheder Inklusion i spændingsfeltet…

10 INKLUSION Majoritetsgruppens virkelighed og forudsætninger: subjektive forestillinger normer, holdninger, forventninger faglige og sociale kompetencer Inklusionselevens (familiens) virkelighed og forudsætninger subjektive forestillinger normer, holdninger, forventninger faglige og sociale kompetencer Faggruppens virkelighed og forudsætninger: subjektive forestillinger normer, holdninger, forventninger faglige og sociale kompetencer Strukturelle forudsætninger : Samfundsmæssige, politiske, organisatoriske forhold og frihedsgrader

11 Vision: Brobygning mellem almenskolen og specialskolen. Kompetenceudvikling og vidensdeling mellem specialmiljø og almenmiljø. Guide med anvisning af fokusområder samt udvikling af praktisk-pædagogisk materiale til brug ved inklusion Forudsætninger for vellykket inklusion (specialskole/kompetencecenter, almenskole, PPR, Videnscenter)

12 Identifikation af elever. Identifikation af egnede klasser og lærere. Formidling af grundlæggende autismeforståelse. Løbende rådgivning/supervision i forhold til inklusionselever. Case beskrivelser Løbende evaluering og opfølgning. Brugerundersøgelse – tilfredshedsundersøgelse Aktiviteter (Skoleåret 2007 / 08 og 2008 / 09)

13 Inklusionselevernes virkelighed og forudsætninger Elever og forældre fra den almindelige folkeskole – har meget forskellige udgangspunkter i forhold til erkendelse og åbenhed. Elever (og forældre) fra specialskolen motiverede for at prøve ”normalmiljøet”

14 Majoritetsgruppens virkelighed og forudsætninger Den enkelte klasses udgangspunkt og overskud – både fagligt og socialt - er meget forskelligt, og har stor betydning. Afhængig af børnenes alder, er forældregruppen lettere/sværere at få inddraget. Hvis inklusionseleverne opleves udad- reagerende og problemskabende, er det sværere at få positive interaktioner i gang.

15 Delkonklusioner – år 2 Viden – teoretisk og pædagogisk - forudsætning Løbende rådgivning nødvendig Frejaskolens elever klarer sig godt – især fagligt Vigerslev Allé’s egne elever ”rykker ikke nok” Samarbejdet mellem de to skoler udvikler og bryder barrierer ned. Skolens ønsker og krav til forældre og elever bør introduceres fra 1. skoledag. Det er nødvendigt med ”meget skrap” styring fra funktionslærere og ledelse. Der er meget at holde styr på og samle op på. Ressourcekrævende indsats

16 Baggrund for børnehave-projektet Der tales meget om inklusion, men ofte først når barnets adfærd og manglende trivsel er så iøjnefaldende, at en psykologisk eller psykiatrisk udredning er påkrævet. På dette tidspunkt vil marginaliseringen i forhold til almengruppen ofte være særdeles fremskreden. En tidlig og forebyggende indsats forventes at kunne styrkes betydeligt, hvis redskaber til identifikation af risikofaktorer og til tidlig indsats udvikles og analyseres.

17 Børnehave projektets formål At kortlægge risikofaktorer af særlig betydning for social og kommunikativ udvikling At afdække antallet af risikobørn fra årgang 2004, og følge indsatsen over for disse børn fra børnehaven ind i skolealderen. At afdække hvilken indsats der ydes disse børn (forebyggende, foregribende eller indgribende). At afdække faktorer der har betydning for, at risikobørn forbliver inkluderet i forhold til institutionens/klassens fællesskab.

18 Børnehaveprojektets aktiviteter 2008/2009 Introduktionskursus alle ledere Udfyldelse af spørgeskema Besøg i alle institutioner Udpegning af 4 fokus-institutioner Kursus- og rådgivningstilbud for pædagoger fra alle institutioner Kontakt med forældre til risikobørn

19 Projekt: ”Plads til alle” 11 efterskoler 110 elever med ASF i 2007/08 PD uddannelse i 2008/09

20 Succesfuld inklusion – en vision – et pejlemærke. Værdier (fællesskab, ansvar, respekt, ligeværdighed) Viden og uddannelse Erfaring Ressourcer (normering, lokaler, materialer) Ingen enkle ”sande” løsninger - mange muligheder. Ingen billige genveje. Inklusion stiller krav. Det lange seje og systematiske træk, som kun kan ”måles” på lang sigt. Special- og almenmiljøer har meget at lære og give hinanden.