Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Disponering af niveau, litteratursøgning og arbejde

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Disponering af niveau, litteratursøgning og arbejde"— Præsentationens transcript:

1 Disponering af niveau, litteratursøgning og arbejde
SRP Disponering af niveau, litteratursøgning og arbejde

2 Målene for SRP demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse beherske relevante faglige mål i de indgående fag udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale demonstrere evne til faglig formidling besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse)

3 Vejledning – hvad er dit mål?
Gode råd Du sætter i vejledningen niveauet for din opgave Initiativet skal komme fra dig Komme med ideer til sammenhæng mellem de 2 fag du har valgt Forsøge at formulere din opgave herunder både det særfaglige og tværfaglige Finde relevant kildemateriale Eksempel Kom forberedt – hav noget materiale/tanker mv – lad være med at misbruge tiden ved, at tro at vejlederne laver din opgave! Lad være med, at tro at vejlederen lige har en række bøger artikler klar til dig Det er meningen at du selv skal lære! Medbring computer/papirblyant til noter Hvilke ideer har du til sammenkobling af de forskellige fag. Husk de forskelliges fags metoder skal være anvendt i studieretningsprojektet. Bestræb jer på at inddrage de forskellige fag på alle niveauer i opgaven Medbring evt et udkast til en disposition/mindmap Eksempel Det er uproffesionelt ikke at møde op med noget til første vejledningsmøde. Du er i bad standing når din vejleder efter sådan et møde efterfølgende bruger 2 min på nettet og finder relevante artikler Ved bedømmelsen af SRP’en bliver du bedømt på den selvstændige indsats

4 Litteratursøgning - hvis jeg er blank, hvor starter jeg så?
Systematisk litteratursøgning: Hvordan kan det være smart at starte sin søgning? Sæt tid af til at arbejde systematisk Start med det du kender lærebøger, undervisningsmateriale, netværk mv. Hvor kan jeg ellers starte min søgning? Wikipedia Den store danske: Gyldendals leksikon på nettet – artikler af fagfolk – verificeret Skoda Bibliotek.dk Videnskab.dk Søg og du skal finde er et lille hæfte der giver gode råd om litteratursøgning, udviklet af Det informationsvidenskabelige akademi Hvordan skal jeg starte? Hvor skal jeg starte? Sæt tid af det gøres ikke på 5 min Begynd med det du kender For at få en til start overordnet tilgang til dit emne kan følgende steder være godt at starte. Brug dem til at komme videre Wikipedia – den engelske – rimelig godt verificeret – Den store danske SKODA – skolernes database, her kan du finde faktaLink, infomedia osv – der skal bruges password – husk at det skiftes gerne hvert ½ år så… Bibliotek.dk – en samlet database, hvor der kan søges i landets folke og universitetsbiblioteker Fakta-link Efter at have

5 Litteratursøgning - hvordan
Lav en plan for hvordan du vil søge efter litteratur til dit projekt Afdæk centrale begreber i den problemstilling du vil belyse – så er du forberedt Ordbøger Synonymer dansk/engelsk Din vejleder Gå i gang som beskrevet på forrige slide Afdæk centrale begreber i den problemstilling du vil belyse så du er forberedt til litteratursøgning i databaser, håndbøger m.m. Brug eventuelt ordbøger, faglitteratur, emnelister og din vejleder. Find gerne synonymer - både på dansk og engelsk!

6 Lidt flere detaljer og eksempler
Google scholar Hvad kan du finde? E-bøger, E-tidsskrifter, afhandlinger, preprints, patenter og rapporter. Endvidere henvisninger til artikler, bøger og afhandlinger. Google Scholar dækker alle emner PubMed Medline Hvad kan du finde? Henvisninger til artikler inden for emnerne: bioteknik, biomekanik,  biomedicinsk teknologi, mikrobiologi og sundhedsteknologi Artikelsøgning – Bibliotek.dk Hvad kan du finde? Henvisninger til artikler fra danske aviser og tidsskrifter fra 1981 og frem. Du kan læse enkelte artikler i fuldtekst. Artikel søgning i Bibliotek.dk dækker alle emner Statistik Hvad kan du finde statistikker fra styrelser og ministerier, skal du have fat i andre landes statistikkontorer så spørg bibliotekaren Sociale medier Facebook, Twitter mv

7 Google – hvordan? Hvordan får jeg mest muligt ud af min søgning her
De følgende slides bygger på ”soegogduskalfinde” Nogle har måske trænet deres computer forkert? Ja hvad mener jeg med at at man kan have trænet sin computer forkert? Det kan derfor være at det ikke lige er de første 10 hits der er de optimale – det kan være at du skal over på side 2-3

8 Søgeteknik Trunkering - Søgning på ordstammen
Brug ? eller * til at finde flere former af et ord. F.eks. vil programmering? programmering, programmeringer, programmeringssprog, programmeringsregler, m.m. Wildcards: Søgning på forskellige stavemåder Brug ? eller * til at finde flere former for stavemåder F.eks. vil col*r eller col?r eller col#r colour eller color Søgning på bestemt sætning Brug ”anførselstegn” rundt om din sætning Ønsker at undgå bestemt ord i resultatet Anfør – foran ordet Det er forskelligt fra database til database, om man skal bruge ? eller *, men det vil altid fremgå af den, til den pågældende databases, udarbejdede hjælpetekst

9 Søgeteknik – Boolske operatorer java
OG (AND) Ved kombination med ”OG” får man fællesmængden, d.v.s. at man indsnævrer søgningen. ”OG” bruges til at kombinere de forskellige søgeord med hinanden Ex.: Java OG programmering ELLER (OR) Ved kombination med ”ELLER" får man foreningsmængden, d.v.s., at man udvider søgningen. ”ELLER” bruges ofte til søgning, hvor der findes flere ligestillede emneord (synonymer). Ex.: Java ELLER programmeringssprog giver poster der omhandler programmeringssprog generelt og det konkrete programmeringssprog Java (og hertil poster om øen Java og om kaffe) IKKE (NOT) Ved kombination med ”IKKE” fravælger man bestemte ord. Denne funktion skal man kun benytte, hvis man er helt sikker på, at det valgte ord ikke er relevant i søgesammenhængen.  Ex.: Java IKKE kaffe (Vær her opmærksom på, at du stadigvæk får poster om både programmering og øen Java!)

10 Afskrivning er forbudt (Plagiering)
Plagiering: At bruge en andens tekst som sin egen uden at lave præcise kildehenvisninger Betydningen af begrebet ifølge den danske net ordbog: Abe efter Efterabe Eftergøre Efterligne Hugge Imitere Kopiere Tage Snyd Tekst kan uafhængigt af medie være: idéer, sætninger, strukturer, data, figurer, plots, billeder, grafer, tabeller, grafik, programkoder, statistik, audio, video, internet, straams, diagrammer,websider, bøger, sange ect Kildehenvisning: skal være så præcis at man entydigt kan identificere den oprindelige kilde Eksempler: Hvis du låner en opgave fra en medstuderende og aflevere den som din egen. At du ”køber” benytter opgavebanker på nettet. Hvis du kopierer sætninger, ideer fra andre uden at lave præcisde henvisninger. Hvordan undgår du plagiering Husk altid at sætte citationstegn og angiv kilden til citatet Når du bruger noget andre har skrevet – laves kildehenvisning Når du skriver en tekst skal det tydeligt fremgå hvornår det er dine egne tanker og analyser og hvilke, der bygger på andre. Eks skriv andre kilder siger ….og husk så henvisningen

11 Disponering af niveau Kort overblik over hvorledes opgaverne ofte er opbygget Fokus på de 3 overordnede niveauer Redegørelse Analyse/undersøgelse/fortolkning Diskussion Afslutning Konklusion/perspektivering Det sidste De to fag Abstract/indledning Redigering/korrektur Gode råd

12 Disponering af niveau - tilbage til start
Vi kender alle sammen Blooms taksonome, hvor den overordnede tanke er, at man går fra det kendte til det ukendte. En af de basale forståelser i modellen er, at for at man kan være nyskabende, skal man have været igennem de underlæggende niveauer. Det næste billede tager udgangspunkt i en revideret form af Blooms taksonomi (David Krthwhol 2001) og dertil er det forsøgt at holde taksonomien op imod en vidensform. Grundlæggende kan I se, at der arbejdes med 3 overordnede niveauer, og det er disse I skal nå I jeres opgave. Derfor er den opgaveformulering, I får udleveret som hovedregel også formuleret således, at I kan nå de forskellige niveauer. Sørg for at komme igennem de forskellige trin i Blooms taksonomi (progressionen). Som udgangspunkt får du højst 4 for en redegørelse, højst 7 for en analyse og højst 10 for en vurdering. Vil du have 12, skal du også have styr på sproget og de formelle krav. Læringsteknologi.dk 15/9-2014

13 Eksempler på opgave formuleringer
Opdeling af opgaven Redegørelse Analyse/undersøgelse Diskussion/vurdering Eksempler på SRP-opgave formuleringer i fagene Bioteknologi/Dansk/Engelsk Som I kan se er alle opgaverne opbygget, så de indeholder 3-4 niveauer Redegørelse! Analyse/undersøgelse Diskussion/vurdering Og nogle gange en perspektivering Hvert område er kan også karakteriseres ved en ”særlig” måde at skrive på

14 En lidt anden måde – et eksempel
Når man har grøn næse, kan næsen ikke danne snot på normal vis. Der findes flere forskellige former for grøn næse med forskellige symptomer og behandling. Redegør for den relevante biologiske viden, der ligger til grund for forståelsen af, hvad grøn næse er. Redegør for de forskellige former for grøn næse og gå i dybden med lysegrøn næse. Beskriv lysegrøn næse og forklar om årsager, symptomer, diagnose og behandlingsmuligheder. Der findes forskellige lægemidler til behandling af lysegrøn næse. To af disse er dims og dut. Forklar om disse lægemidler og om hvordan de virker, idét du inddrager kemisk viden om stofferne og biologisk viden om de mekanismer lægemidlerne påvirker/virker på. Kom også ind på bivirkningerne ved at benytte disse lægemidler. Der forskes en del i diagnosticering og behandling af lysegrøn næse. Med baggrund i vedlagt artikel* og din viden om emnet skal du diskutere, hvordan forskning kan bidrage med viden om lysegrøn næse og om perspektiverne for behandling af sygdommen i fremtiden.

15 Viden og forståelse – det redegørende niveau.
Viden hvad er det? Kernestof inden for de fagområder der er valgt Fundamentet for besvarelsen af den problemformulering du har En basis for videre arbejde – og analyse Husk kun at medtage det nødvendige! Humanistiske fag Naturvidenskabelige fag Samfundsvidenskab At skrive redegørende Viden formidles neutralt og objektivt De vigtigste pointer indenfor området gengives logisk og sammenhængende I naturvidenskabelige fag er det ofte vigtigt at man laver en lang og grundig redegørelse, hænger sammen med SOLO-taksonomi, som er lidt anderledes end Bloomstaksonomi I de redegørende afsnit skrives der ofte også på en redegørende måde, og hvad vil det sige? Viden formidles neutralt og objektivt -flet ikke dine egne synspunkter ind -udvælg de væsentligste informationer Gengivelse i en struktureret rækkefølge Når der er forskel på mængden af redegørende stof er det naturligvis også svært at sige noget om fordelingen af stoffet Mette K Mailand: Guide til store skriftlige opgaver; Gyldendal 2013

16 At skrive redegørende Definition Fagligt begreb
Astma kan inddeles i to typer: allergiskastma og ikke-allergisk astma. Astma opstår, når lumen (indersiden af bronkierne) indsnævres. Dette sker, når de glatte muskulaturer omkring bronkierne trækker sig sammen, samt når slimhinderne svulmer op og danner muscus (slim), der sætter sig på indersiden af bronkierne. Disse bevirker bronkiospasmerne. Den ikke-allergiske astma ses oftest hos ældre og skyldes inflammationer i lungerne, der bevirker, at vævet ikke opnår den samme struktur og funktion efterfølgende. I stedet dannes der vækstfaktorer, der bevirker en øget kardannelse, som får muskelcellerne til at dele sig voldsomt. Dette bevirker kraftigere muskelsammentrækninger ved næste anfald. Nikolai Bek: Astma og allergi 2012

17 Analyse/undersøgelse/fortolkning
Analyse hvad vil det sige? Ordet kommer fra græsk og betyder opløsning. Noget redegørende stof kan være svært, og det at man kan anvende og udvælge korrekt er også en del af dette niveau Vise at du kan forholde dig til det, du har lært Argumentation Påstand: Du påstår noget ud fra din fortolkning/forståelse af materialet Belæg: Din begrundelse/dokumentation for at påstanden er sandsynlig. Her redegøres der egentlig for, hvilket belæg der er for påstanden Analyse hvad vil det sige? Sammenligne, stille spørgsmål ved Udvælge Demonstrere Bruge/anvende Man kan sige at der i højere grad end i redegørelsen stilles krav til at man kan sortere i materialet og dermed er der større dokumentationskrav Analyse og fortolkning er sådan set 2 sider af samme sag Når man analyserer, gør man iagttagelser feks i det stof man har bearbejdet. Når man forsøger at fortolke, prøver man at forstå det, man har tilegnet sig, og den forståelse er netop baseret på iagttagelser. Derfor kan man også sige at det er en form for argumentation, man skal i gang med og god argumentation indeholder groft sagt 2 ting påstand og belæg Påstand: Du påstår noget ud fra din fortolkning/forståelse af materialet Belæg: Din begrundelse/dokumentation for at påstanden er sandsynlig. Her redegøres der egentlig for hvorfor hvilket belæg der er for påstanden Det er denne vekselvirkning mellem påstande og begrundelser, der foregår i et analyserende afsnit Mette K Mailand: Guide til store skriftlige opgaver; Gyldendal 2013

18 At skrive analyserende og argumenterende
Påstand Dokumentation Nedsættelsen af livskvaliteten udgør dog alligevel en væsentlig samfundsmæssig udfordring, idet det er dyrt for samfundet. En dansk undersøgelse har vist, at hver patient med en sygdom, der enten er direkte eller indirekte forbundet med allergi, koster samfundet ca kr. årligt, hvis man medregner tabt arbejdskraft, statsstøttet medicin, indlæggelser osv. Tager man udgangspunkt i de personer, der var ramt af allergi i 2005, kostede de samfundet ca mia., hvilket ca. svarer til statens indtægter fra den medicinale sektor. Dette er måske en firkantet opstilling af omkostningerne, da de to tal kun delvist dækker over de samme ting. De er personer med allergi, mens de kr. medregner omkostninger til folk med allergi og evt. astma. Det giver dog alligevel en indikation af, hvor stor en udgift astma og allergi er for samfundet. Nikolai Bek: Astma og allergi 2012

19 Diskutere og vurdere Diskussion drøftelse/debat
Det er nok noget af det sværeste at skrive! En skrevet debat der afprøver holdbarheden af et synspunkt Start evt med opstilling af argumenter - åbnespørgsmål Vurdering Hvis du vælger at inddrage egne holdninger Diskussion. Kommer af latin og betyder egentlig at ryste noget frem og tilbage og det er netop hvad der skal gøres i dette afsnit. Hvad taler for – hvad taler imod Det sværeste at skrive Det er her det meget selvstændige arbejde skal lægges – det er her man skal se om vingerne bære Formålet er at undersøge holdbarheden af et synspunkt. Det er den reflekterende afprøvning, hvad taler for og hvad taler imod. Stil åbne spørgsmål Derfor kan det betale sig at opstille argumenter for og imod Når diskussionen så skrives kan du med fordel anvende sætningskoblere som imidlertid, for så vidt, vel, men, på den ene side… eftersom Ved inddragelse af sætningskoblere kan det være med til at give afsnittet et mere reflekterende udtryk Sprogbrugen er samtidig med til at vise at besvarelsen af det stillede spørgsmål ikke er så lige til Vurdering Når egne holdninger/synspunkter/argumenter inddrages bevæger men sig som hovedregel over i vurdering. Fra det synspunkt kan man også sige at en diskussion sådan set bliver en rystelse af egne holdninger. Men diskussionen er samtidig en basis for underbygning af egne holdninger

20 At skrive diskuterende/reflekterende
I fremtiden vil dopingmisbruget med sikkerhed ikke høre op. Den norske forsker Kjetil Haugen har undersøgt sagen og konkluderet, at medmindre chancen for at blive pågrebet i et dopingmisbrug hæves til et urealistisk niveau, og/eller gevinsterne ved at vinde bliver sænket til et urealistisk lavt niveau, vil nogle atleter altid snyde. I det moderne samfund testes kun mellem % af professionelle atleter, og indtægter i form af gevinster og sponsorater løber ofte op i mange millioner. Ud fra Haugens undersøgelser vil dopingmisbruget altså fortsætte. Spørgsmålet er så, hvordan det vil fortsætte. Det er nemlig åbenlyst for alle, at det er usikkert at dope sig. Bivirkningerne er for store, sådan at atleternes sikkerhed er i spil. Julian Savulescu, praktisk etiker ved Oxford University, er en fortaler for, at præstationsfremmende midler skal tillades i sport. Et af hovedargumenterne i artiklen ”Why we should allow performance enhancing drugs in sport”, som han er hovedforfatter til, er netop, at der er for store incitamenter til at snyde og vinde i forhold til at følge reglerne og tabe. Hovedargumentet er, at det er unfair for de ærlige atleter at konkurrere mod atleter, der har en fordel pga. præstationsfremmende midler. Han påpeger desuden, at ærlige atleter ofte klarer sig godt, fordi de har været heldige i det genetiske lotteri. Et eksempel er den finske skiløber Eero Maentyranta, som havde en genetisk mutation, der forhøjede hans koncentration af røde blodlegemer med % i forhold til det normale niveau. Savulescu, s. 666 Som nævnt i afsnit har cancercellerne mange gener til fælles med andre celler i kroppen. Hvis DC’er loades med disse gener og sprøjtes tilbage ind i kroppen, er der en teoretisk risiko for, at immunsystemet stempler de celler uønskede, der deler gener med cancercellen. Dette kan få alvorlige konsekvenser alt efter hvilken celletype der er tale om. Problemet kan undgås ved at anvende to eller flere typer AG’er, der normalt ikke udtrykkes eller kun i yderst begrænset omfang. Muligvis kunne problemet også løses ved en kombination af umodne og modne dendritceller, hvor førstnævnte anvendes til at skabe tolerance for de celler, som har gener tilfældes med cancercellerne, og herefter bruge modnede dendritceller til at starte en immunreaktion mod cancerspecifikke AG’er. På den måde vil immunforsvaret måske være tilbøjelig til ikke at dræbe celler med mindre AG-overlap, mens cancercellerne, som udtrykker samtlige antigener vil blive slået ihjel.[3] David Svane-Petersen: Dendritcellevaccination 2012 Jeppe Brant: Doping 2012

21 Afslutning Konklusion og perspektivering
I afslutningen som indeholder konklusion og perspektivering samles der op. Konklusionen: Et udtømmende besvaret SRP indeholder et udtømmende svar på alle problemstillinger! Husk lige at opsummere besvarelsen af alle problemstillinger i konklusionen. Din konklusion er afgørende for dit SRP, fordi det er her, du samler de mange tråde, som er afledt af de forskellige problemstillinger. Repeter problemstillingerne for at sikre, at du rent faktisk får besvaret alle dine problemstillinger En lige så vigtig ting er at der ikke må inddrages ny viden Perspektivering Finder du i løbet af projektet interessante ting, som er relevante for dit projekt – men ikke direkte kan inddrages i besvarelsen er det her de skal på banen. De kan nemlig med fordel anvendes i perspektiveringen Perspektiveringen kan samtidig anvendes til at zoome ud. Du har i opgaven beskæftiget dig med noget meget fagspecifikt her har du muligheden for at brede problemstillingen ud til et mere generelt samfundsniveau.

22 Det sidste De to fag Abstract og indledning
Har du fået samlet op på de spørgsmål der er blevet stillet Er der en ”rød tråd” i opgaven – har du fortalt den gode historie Redigering/korrektur De to fag Et SRP består af 2 fag. Det er derfor yderst vigtigt, at besvarelsen dækker begge fag i et rimeligt omfang i forhold til hinanden. Forsømmer du det ene fag, trækker det hele SRP’et ned. Der er ikke formelle krav til at SRPen fordeles ligeligt mellem de 2 fag. Der er derimod krav til at fagene indgår i SRPén i forhold til det niveau der skrives på Abstract og indledning Det er vigtigt at du med jævne mellemrum lige genopfrisker dine problemstillinger, da du under læse- og skriveprocessen let kan blive optaget af et sidespor. Ret dig efter problemstillingerne. Svarer du på andet, tolkes det som manglende forståelse af den stillede opgave, hvilket trækker ned. Finder du andre interessante ting, som er relevante for projektet, kan du med fordel bruge dem i din perspektivering. Et udtømmende besvaret SRP indeholder et udtømmende svar på alle problemstillinger! Husk lige at opsummere besvarelsen af alle problemstillinger i konklusionen. Redigering /korrektur Husk at skal du have 12 så ……..Er det også det formelle der tæller, sprog der tæller mv Et dårligt sprog gør det vanskeligt at læse dit SRP. Manglende korrekturlæsning opfattes som sjusk. Bruger du ikke korrekturlæsning, trækker det ned i den samlede bedømmelse. Det er altid en god idé at få en anden til at læse korrektur på dit SRP, da du let kan komme til at overse dine egne fejl. Endvidere kan en ekstern læser gøre opmærksom på de ”indforståetheder”, der ofte opstår, fordi du har arbejdet så intenst med stoffet og derfor selv betragter alt som indlysende.


Download ppt "Disponering af niveau, litteratursøgning og arbejde"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google