Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Møde i Lægeforeningen Midtjylland 26

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Møde i Lægeforeningen Midtjylland 26"— Præsentationens transcript:

1 Møde i Lægeforeningen Midtjylland 26
Møde i Lægeforeningen Midtjylland 26. maj Århus Sygehus Palle Juul Jensen Auditoriet Det Nye Neurohus Oplæg ved Jes Søgaard

2 Spørgsmål fra Lægeforeningen Midtjylland
Til aftenen ”Skal vi straffes for at være for effektive? Hvem bærer ansvaret for, at sundhedsvæsenet fyrer, selvom vi aldrig har behandlet så mange?” Til mit oplæg ”Skal tiden gå over kvaliteten i vores sundhedsvæsen? Er der penge nok? Og Har vi sejret ad helvede til!!” (?)

3 Disposition Spørgsmål, analyse og svar Mit oplæg
Jeres spørgsmål er klare om end lidt ledende Mine analyser er lidt tvetydige Svarene derfor ligeså Men jeg tror, at vi får grøn sundhedspolitik fremover Mit oplæg Strukturproblemer og det med pengene Takststyring og styring i det hele taget Sejre og ’ad helvede til’ Grøn sundhedspolitik Kvalitet og omkostninger Mangler vi en evalueringskultur?

4 Finansieringsudfordringer
Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres Udfordringer i dansk sundhedsvæsen Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Realudgiftsindeks 15 EU lande 23 vestlige lande … Sundhedsøkonomiske udfordringer Spørg DØRS √-1 Sundhedsudgifterne er firdoblet på 35 år Løsninger I Effektivisering Effektivisering og Løsninger II Effektivisering Prioriteringer og Rationeringer Lige og fri adgang =skattefinansiering Skattestop Finansieringsudfordringer

5 Udgifter til sundhedsvæsen i Danmark og nabolandene. %BNP
BNP DK 2007 var kroner Δn%=1,2% svarer til 20 milliarder kroner Δf%=1,1% svarer til 18 milliarder kroner NVE: Gennemsnit for Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Holland, Frankrig og Tyskland NVE 9,0% 7,4% 7,8% DK 7,1% 6,8% 7,5% 7,1% 6,9% 6,5% 6,5% 6,5% 6,4% 5,4% Et presset off. sundhedsvæsen Danmark har frem til år 2000 holdt SU/BNP konstant Siden 2000 steget med 1,0-1,3 procentpoint Samme som forskel til nabolandene! Historisk dygtige til udgiftsstyring Og – det værste – lavt udgiftsniveau ej erkendt Har haft en pris – sundhedsvæsenet var presset Pres stadigvæk trods flere penge til væsenet Den stærke patient vinder over den svage Og/eller søger over i private alternativer Kilde: Beregnet ud fra OECD Health Data 2009.

6 Er der penge nok? Forkert spørgsmål, især ikke nu – det er der aldrig!
Problemet: siger vi bruger flere end vi gør Overser prioriteringsbehov Og så kommer der vilkårlig prioritering Fejldiagnosticering Ensidigt effektiviseringsfokus Konsekvenser af vilkårlig prioritering Tilfældig kvalitetsvariation Social ulige adgang til sundhedsvæsen

7 Historisk overblik 2 Udgifter til sundhed og pleje i Danmark og nabolandene. %BNP
NVE DK Sundhedsministeriet insisterer på at begragte summen af kurverne, og så ligger DK højt i udgifter til sundhed NVE: Gennemsnit for Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Holland, Frankrig og Tyskland Udgifter til Sundhedsvæsen og medicin ↑ (HCE) Til Langvarig pleje af ældre og funktionshæmmede ↓ (LTNC) DK NVE Kilde: Beregnet ud fra OECD Health Data 2009.

8 OECD udgifter til sundhed TEH=HCE+LTNC
Stor variation i, hvad landene inkluderer under LTNC hhv. LTSSC (long term social service care) Hvad inkluderer de tre lande under hvilke kategorier for langvarig pleje? LTNC LTSSC Sundheds- og plejeudgifter som % af BNP i 2007 (samme data som vist før) Udgift Danmark Finland Sverige HCE 7,77% 7,25% 8,38% LTNC 2,00% 0,94% 0,70% TEH 9,76% 8,19% 9,07% LTSSC 0,00% 1,11% 2,79% Kilde: OECD Health Data 2009. Danmark tager alt pleje og det meste af hjemmehjælpen med Danmark rapporterer ingen Sverige tager ca 1/3 af ældreplejen med – udført af sygeplejersker (≈ sygeplejen) Sverige inkluderer resten af ældrepleje og hjemmehjælp Embedsmænd i det danske sundhedsministerium kender til disse forskelle i definitioner og i, hvad landene inkluderer. De siger: ”Vi ved, at vi gør det rigtigt og vi beskæftiger os ikke med, hvorfor de andre lande gør det forkert!” Finland tager langtids-geriatri/psyk med, + hjemmebesøg, + sundhedscentre (senge) Finland inkluderer plejehjem og ældrepleje under LTSSC

9 Lidt fra NPM Grønspættebogen
Har vi sejret ad helvede til!!! (?) Lidt fra NPM Grønspættebogen Market Failures & Public Failures Markeds- og økonomitænkning ind i offentlig forvaltning, produktion og ledelse Principal-Agent Incitamenter og ydre motivation Supply side capitalism Demand side socialism Med stærk forbrugerstyring Men ½ + ½ er ikke altid 1 Budgettet skal stadig holde Som sidder forskellige steder Kommunalbestyrelse Regionsråd Regering Folketing Principalen Politikerne Agenter Sygehuse Afdelinger Lægerne De har forstået det i

10 Klart ansvar… Staten stiller flere penge til rådighed hvert år
Regionerne skal overholde de indgåede aftaler Sygehuse skal overholde deres budgetter Med venlig hilsen

11 Tilbage til NPM Grønspættebogen
Market Failures & Public Failures Markeds- og økonomitænkning ind i offentlig forvaltning, produktion og ledelse Principal-Agent Incitamenter og ydre motivation Supply side capitalism Demand side socialism Med stærk forbrugerstyring (se senere) Men ½ + ½ er ikke altid 1 Budgettet skal stadig holde Borgerne Som sidder forskellige steder I mange farver Kommunalbestyrelse Regionsråd Regering Folketing Principalen Politikerne Agenter Sygehuse Afdelinger Lægerne Det bliver jo lidt mudret Patienterne Arne Rolighed Arne Rolighed

12 Fremtidig finansieringsmodel på sygehusområdet
Det ny sundheds-væsens INCITAMENTER Fremtidig finansieringsmodel på sygehusområdet Objektive kriterier Juniforhandles + ad hoc dialog- møder 75% Blok 5% Pulje 20% Komm Detaljeret stats- styringsinstrument f.eks. Venteliste, Kræftpulje, Læge- midler, … (pulje- reserveret) Spare på dyre behandlinger Takststyring af institutionerne DRG på sygehusene Kilde: Takststyring i de nye regioner, Finansministeriet m.fl., 2005

13 Takstbetaling og takststyring i sygehusvæsenet
Lad pengene følge patienten Dynamik i systemet Og dynamit i udgifterne It has become popular to talk about ’Te money fl

14 Rammebudgetter indføres og bliver ’indsæt et negativt ord’
Det ny sundheds-væsens INCITAMENTER ”Det skal betale sig at gøre en ekstra indsats - også på et hospital.” Gode gamle dage (før 1985) Sygehusene Rammebudgetter indføres og bliver ’indsæt et negativt ord’ Jeg er kun en udgift Jeg er også en indtægt  Patient ’Penge følger patient’ indføres X DRG kr Amt Amt Fast budget Det er hermed bevist, at takststyring øger produktiviteten. Stat og kommuner Takster og puljer Amtskattefinansiering Regioner

15 Takststyring og patientgarantier
DRG systemet har bevirket at flere penge er blevet til flere behandlinger Egentlige produktivitets-effekter kan ikke påvise Går det ud over kvalitet? Hvad er kvalitet? Faglig kvalitet jf. standarder Korte ventetider Value for money Høj patienttilfredshed Produktionsfokus! Patientgarantier og valgmuligheder har været et mål i sig selv (forbrugerisme, borgeren bestemmer) Skal lægge pres på ’systemet’, disciplinere og konkurrenceudsætte Valg/garantier forudsætter valgmuligheder → DUF med privathospitaler Reducere ventetider ”Den stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser øger nødvendigheden af en fortsat stigende aktivitet i sundhedsvæsenet for bl.a. at holde ventetiderne på så lavt niveau som muligt.” SUM sept 2008, marts 2009, …

16 OG: mere personale, endnu flere penge og endnu, endnu flere behandlinger på offentlige sygehuse i Danmark fra 2001 til 2009 Sygehusindtægter stærkt stigen-de, svarende til historisk høje tilførsler af penge fra regeringen siden 2002 (≈23 mia kroner) Produktion Behandlinger (DRG+DAGS) Indtægter Bevillinger Personale Kilde: SUM, Danske Regioner og DSR, 2010

17 Personale på offentlige sygehuse i Danmark 2001 til 2009
Læger: Δ=3062, 28% Sygeplejesker: Δ=3811, 13% I alt: Δ=12037, 11% Andet sundhedsfagligt: Δ=1063, 5% Ikke-sundhedsfagligt: Δ=4101, 16% 102248 94898 95144 95595 91876 91426 92647 92961 90211

18 Karakteristisk, 23/04 kender vi ikke R2009 på regionsniveau:
Sygehusene Sygehusmedicin Praksissektor Andet ”Sygehuskrisen” Frit slag for politiske fortolkninger og … Mange sygehuse melder underskud R2009 og kapacitetstilpasser (fyringer…) i 2010 Dårlig styring og ressourceudnyttelse i regioner og på sygehusene, for mange ansættelser? Sygehusene fanget mellem rammestyring og efterspørgselsgenereret aktivitetspres?

19 Klart ansvar… Staten stiller flere penge til rådighed hvert år
Hvem bærer ansvaret for, at sundhedsvæsenet fyrer, selvom vi aldrig har behandlet så mange?” Klart ansvar… Staten stiller flere penge til rådighed hvert år Regionerne skal overholde de indgåede aftaler Sygehuse skal overholde deres budgetter Og det er helt rigtigt: Ramme rammen fra oven og fra neden Der kom flere penge, og der blev leveret en produktion, som var ønsket af staten

20 Udgifter til produktion skal ramme indtægter
Baseline produktion og tilhørende indtægter aftales Stat & regioner Går videre til sygehusene, og videre til afdelingerne. Definerer et budget og en targetproduktion Indtægter Underskud af mange grunde, f.eks. BI Udgifterne bliver bare højere end indtægterne Løkkepose: Incitamenter til meraktivitet Ufinansieret produktion Dårlig styring? Sygehusledelserne har slør for øjnene DRG takster kendes sent Sen veksling af aktivitet med indtægter Uklare aftaler opad og nedad For lille produktion, men ud-gifter realiseres grundet interti For stor produktion, og MC>0, (ufinansieret produktion) Produktion P*< BP Men udgifter realiseres BP P*> BP Og MC>0 Udg>BI

21 Vækst i regionernes sygehusproduktion og sundhedsindtægter.
Realiserede tal: svære at adskille Juni 2008: For 2009 P-vækst= 3,5% = 1,5% Δpenge + 2,0% produktivitet 5,4% (mindst) Hvad gjordes for at realisere lavere aktivitetsvækst for 2009 end i forudgående år? 1,5% Kilde: Beregnet fra data venligst stillet til rådighed af Louise Bro, Økonomi- og Sundhedsanalyse, Danske Regioner

22 Lige to parenteser Produktiviteten er måske ikke så tosset
Og regeringens forbrugerpolitik er jo lykkedes

23 Enhedsomkostninger for 7 behandlinger i 10 vestlige OECD lande
Enhedsomkostninger for 7 behandlinger i 10 vestlige OECD lande. Ratio i forhold til Danmark Erlandsen, OECD, 2007 International benchmarking Proteseindsættelse Fjernelse af galdeblære Brokoperationer By pass operationer i hjertet Øjenoperationer Lunge(hinde)betændelser Vaginal fødsel

24 Euro Health Consumer Index 2008: Health Care performance in 21 European countries
Euro Health Consumer Index 2008, Health Consumer Powerhouse, Bruxelles, 2008

25 MEN: Lægeforeningen Midtjylland spørger
”Skal vi straffes for at være for effektive? Har vi sejret ad helvede til!!” (?) Vi har sejret: Behandlings-aktiviteten og væksten har været historisk høj Regionerne: OK … jvf ↑ Ad helvede til: Regeringen som synes, at kvaliteten har været for dårlig! Sundhedsprofessionelle som synes, at kvaliteten har været for dårlig! Q er Value for money Value er Mange patienter Principalen Q er faglig kvalitet, høj patientsikkerhed, højt outcome Agenter

26 Ventetiderne har ikke – helt – fulgt aktivitetsstigningerne
Aktiviteten har været konstant stigende Samtidig er ventetiderne blevet kortere, men er stagneret fra 2005 Bruger vi pengene rigtigt? Det der kan de ikke lide i Finansministeriet.

27 40% aktivitetsvækst siden 2002 (5,8%pa)
40% af væksten er nye patienter 27½% af væksten er flere kontakter pr. patient 32½% af væksten er dyrere kontakter Grøn sundhedspolitik: Regeringen: Det grønne større og Det blå mindre Det vil den aftale med Regionerne Som så skal overbevise lægerne

28 Spørgsmål 3: Kvalitet og omkostninger: Hvad er forholdet mellem kvalitet og omkostninger? Koster højere kvalitet mere, eller sparer man omkostninger ved højere kvalitet? JA og JA

29 Kvalitet og omkostninger
Man investerer i kvalitetssikring Bl.a. fordi dårlig kvalitet koster C Q C Q Inverterer funktionen, dvs.bytter om på akserne samler begge C-Q sammenhænge i én C C Q Q

30 Sygehuset har begge C-Q sammenhænge, begge omkostningsfunktioner
Vertikal aggregering fordi begge typer omkostninger skal betales Kvalitet-(sikring) koster dårlig kvalitet koster

31 Sygehuset har begge C-Q sammenhænge, begge omkostningsfunktioner
De to sæt omkostninger lægges sammen, dvs. vertikal aggregering af rød og blå kurve Q* Q**

32 Sygehuset har begge C-Q sammenhænge, begge omkostningsfunktioner
Mere kvalitet giver højere omkost-ninger, fordi mere kvalitetsikring er relativ dyr i forhold til kvalitet-benefits/savings Mere kvalitet er besparende, fordi kvalitetsikring er relativ billig i for-hold til kvalitet-benefits/savings Men kan og-så være her Q*:Omkostningsminime-rende Q-niveau Det efficiente sygehus er mindst her Q* Q**

33 Tak for opmærksomheden
Udfordringer i dansk sundhedsvæsen Strukturproblemer og det med pengene Takststyring og styring i det hele taget Sejre og ’ad helvede til’ Grøn sundhedspolitik Kvalitet og omkostninger Mangler vi en evalueringskultur? …sundhedsøkonomiske udfordringer Tak for opmærksomheden Jes Søgaard,


Download ppt "Møde i Lægeforeningen Midtjylland 26"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google