Mere viden og bedre redskaber”

Præsentationer af emnet: "Mere viden og bedre redskaber”"— Præsentationens transcript:

1 Mere viden og bedre redskaber”
Haderslev Kommunes deltagelse i udviklingsprojektet: ”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE Mere viden og bedre redskaber”

2 Haderslev – organisering - Haderslevreformen
Eksperter Myndighed PPR Sundhedspleje UU Ungdomsskole Naturskole 10. Klasse Specialskole Centre De rådgivende team Socialrådgivere Familiekonsulent Psykolog Specialpædagog Lokalområde Børneunivers 0 år – 3. kl. Juniorunivers 4. – 6. kl. Ungeunivers 7. – 9. kl. Fuldserviceskoler

3 ressourcer i dette skal
”Opkvalificering af den tidlige indsats” - Opsporingsmodellen: VÆRDIGRUNDLAG: Barnets adfærd skal ses og forstås i den sociale kontekst, hvori barnet indgår Handleguide med beskrivelse af handleveje og -muligheder i det tværfaglige samarbejde Etablering af Rådgivende team Forældrene skal ikke blot inddrages og høres, de skal være aktive samarbejds- parter En fælles forståelsesramme: ICS-tænkningen Det tværfaglige Professionelle sam- arbejde og de faglige ressourcer i dette skal vægtes højt. Vækstmodellen som dialogmodel & tovholder ift. Barnet og familien Type • Navn •

4 ”Opkvalificering af den tidlige indsats” - Opsporingsmodellen:
Alle børn skal ses, det gælder især de helt små børn Anvendelse af *Trivselsskema*i sundhedsplejen, dagtilbud, skole og SFO Øge individuel og mono-faglig refleksion og dialog. Oprettelse af *Rådgivende Team* og *Fagligt sparringsforum* Styrke den faglige sikkerhed og oplevelse af handlemuligheder Formidling af viden ved overgange i barnets liv Anvendelse af samme overgangsskema v. alle overgange & fokus på forventningsafstemning mellem ’modtager’ og ’afgiver’ Type • Navn •

5 ”Opkvalificering af den tidlige indsats” - Opsporingsmodellen:
Effektive møder Dialogmodel + systematisk anvendelse af dagsorden og referat med tydelige aftaler. Vækstmodellen anvendes som dialogmodel. Opsporingstrekanten kan anvendes i forældresamtalen Udnævnelse af tovholder i tværfaglige forløb Forældredeltagelse og - inddragelse Hurtig og relevante reaktioner ved underretninger Fokus på hurtige og synlige handleveje, herunder på underretningspligten, tilbagemelding til underretter mv. Type • Navn •

6 Faggrupper & opgaver Dagplejen Daginst. PPR Skoler UU Sund.plejen
10 Psykologer 6 Familiekonsulenter 6 Sundhedsplejersker 6 Socialrådgivere 3 Pædagogiske konsulenter 3 Specialpædagogiske konsulenter Daginst. PPR Skoler UU Sund.plejen Spec. Afd. Fam.rådgiv. Jobcenter Psykiatri Fam.huset Læger Krisecenter Spec. korps RCT Projekter Type • Navn •

7 Netværksmøder med dagtilbud og skole (med forældredeltagelse)
Metoder Netværksmøder med dagtilbud og skole (med forældredeltagelse) Faglig sparring med dagtilbud og skole (uden forældredeltagelse) Vejledningsforløb i hjemmet – mulighed for indstilling til §50 undersøgelse Observations- og supervisionsforløb i dagtilbud og skole Pædagogisk psykologiske undersøgelser Åben Rådgivning Type • Navn •

8 ”Styrke de tværfaglige sparringsmuligheder”
Der arbejdes med to typer af ekstern sparring: Sparring, der sker for at opnå en øget forståelse for det konkrete barns situation, og med forældreinddragelse som naturligt udgangspunkt: …v. tværfagligt netværksmøde, hvor relevante fagfolk indkaldes og deltager - OG - Faglig, kompetenceudviklende sparring ift. egen praksis, som kan ske uden forældreinddragelse: …i Fagligt Sparringsforum, hvor socialrådgiver og psykolog kommer ud i enhederne

9 Handlinger og muligheder ift. det konkrete barn
Den enkelte fagpersons opmærksomhed og refleksion Den fag-professionelle dialog i ’eget hus’ Det tværfaglige netværksmøde (inkl. møde iht. SEL §49a) Samtale/møde med forældre i ’eget hus’ Møde mhp. overlevering til Familierådgivningen (inkl. underretningsmøde) Fagligt sparringsforum Handlinger og muligheder ift. det konkrete barn - i 'eget hus' og tværfagligt: Underretning v. strafbare forhold, vold og andre overgreb Type • Navn •

10 Type • Navn •

11 ”ALLE BØRN SKAL SES” - Trivselsskemaet
Brugen af Trivselsskemaet skal være en hjælp til at den enkelte fagperson systematisk fastholder og italesætter det anede… – synsninger – fornemmelser – - ’professionel tvivl’ - I den efterfølgende fag-professionelle dialog sættes så flere og flere ord på, efterhånden som der gennemføres en systematisk undren over hvad det er, der evt. er på spil for barnet i den kontekst, som det befinder sig i. Skemaet hjælper derfor til en systematik i forhold til fokus på alle børn og hvorvidt barnet trives, om der er ting, der undrer, eller om barnet er i en udsat position

12 Trivselsskema Trivselsskema. Udfyldt af: Dato: Barnets navn: Grøn Gul
Rød Uddybende kommentar       Type • Navn •

13 Type • Navn •

14 ”Effektive møder” - før – under og efter mødet
Domæner i møderne mellem professionelle og forældre: Refleksion Sparring Vejledning Beslutning om indsats Analyse Type • Navn •

15 Tovholder-funktionen
Tovholder-funktionen er bestemt ud fra forældrenes behov for at én tager ansvaret for at koordinere forløbet, som sættes i gang, når tværfaglige parter involveres ift. et barn. Det skal være tydeligt for forældrene – og øvrige involverede – hvem der tager ansvar for at følge op på at aftaler og handlinger sker som aftalt…Hvem kan de altid henvende sig til ift. forløbet?

16 Redskaber i dialogen med forældrene: ”Opsporings-trekanten”
’Opsporingstrekanten’ er en dialog og refleksionsmodel udviklet med henblik på at styrke : Den enkelte fagpersons individuelle refleksion, fx ved udfyldelse af Trivselsskema. Den fag-professionelle dialog i ’eget hus’, herunder ifm. dialogen omkring børn med gul og rød trivsel. Et udgangspunkt for dialogen med forældrene. Kan med fordel anvendes direkte i mødet, eller i forberedelsen før mødet. Fokus på at træne vores del af samtalen: At være tydelig og konkret ift. hvad det er, man har set – hørt – oplevet, som bekymrer. At vi har reflekteret over det med kollegaer og er blevet tydelige på, hvad der skal formidles. At være bevidst om egen indstilling til barnet eller familien…”han er simpelthen ikke til at samarbejde med, den far” At være åben overfor at forstå barnets situation i sin hele kontekst At gå i dialog - spørge åbent, nysgerrigt, lyttende og anerkendende ind til forældrenes forståelse af sammenhænge – ’vores’ opfattelse udelukker ikke nødvendigvis ’deres’. Vi skal vide, at ansvaret for samtalen ligger hos os som de professionelle Type • Navn •

17 ICS-tænkningen Bygger på principper om: Barnet i centrum
Helhedsorientering Ressourceorientering Inddragelse (= dansk lovgivning) det teoretiske og forskningsmæssige Udgangspunkt: Den økologiske systemteori suppleres i ICS med teorier om tilknytning og vigtigheden af barnets oplevelse af tilknytning til en omsorgsperson, viden fra udviklingspsykologien om børns forskellige behov på forskellige alders- og udviklingstrin, samt resiliensforskningen, som har et fokus på beskyttelsesfaktorer hos risikobørn, herunder hvorfor nogle børn klarer sig godt på trods af vanskelige opvækstbetingelser. (ressourcefokus/ mestring/ modstandskraft/ ’mælkebøttebørn’ fokus på, hvad der gør at nogle børn klarer sig, på trods af dårlige opvækstvilkår). Type • Navn •

18 Inddragelse af forældrene - ’Opsporingstrekanten’ afprøves som refleksions- og dialogmodel:
Udvikling og adfærd Familieforhold, netværk, øvrige forhold - relationer i familien og forældrekompetencer - øvrige forhold i familien - barnets sundhedsforhold - barnets fritidsforhold - familiens netværk - fagpersoners relationer og tilgang til barnet og til forældrene - de professionelle omgivelser / institutionens rammer - barnet i børnegruppen/ klassen - barnets færdigheder - barnets adfærdsmæssige fremtræden - barnets følelsesmæssige tilstand - identitet og selvopfattelse - social fremtræden Læring og relationer i "eget hus" BARNETS VELFÆRD Modellen er baseret på ICS-tænkningens basismodel med de overordnede fokus- områder: Barnets udviklings- mæssige behov Forældrekompetencer Forhold i omgivelserne. Men her tilpasset den konkrete kontekst, barnet ses og opleves i. Den helt, helt umiddelbare reaktion på dette?? Kunne det måske være noget?? Type • Navn •

19  ”Elevtrekanten” udarbejdet af lærere på Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal:
DIN VÆREMÅDE NÅR DU IKKE ER I SKOLEN DIG NÅR DU ER I SKOLEN Hvordan har du det med dine lærere ? Hvordan har du det i klassen ? Hvad synes du om klasselokalet ? Er der noget du synes er svært ? Hvad kan du godt lide i skolen ? Hvad er du dygtig til ? Hvad laver du i fritiden ? Hvem leger du med ? Har du en bedste ven ? Er du mest ude eller mest inde ? Hvad vil du allerhelst lave i fritiden ? (koncentration, lytte, række hånden op ....) Hvordan er du til at lære ? Hvordan reagerer du, når du bliver sur ? Hvordan regerer du, når noget er svært ? Hvordan er dit humør oftest ? Hvad gør du, når du ikke får din vilje ? Hvordan er du som klassekammerat ? Lærere har selv udarbejdet denne – igen for ensartethed i alt hvad børn og forældre møder. Konkret oplevet nogle meget anderledes samtaler. Fokus på at spørge, fremfor at fortælle barnet… Opdager den dygtige, stræbsomme pige som slet ikke kan lide skolearbejdet og derfor er på voldsomt´overarbejde. Åbner for en relation og tillid – som skal til for at børn også siger, at de har brug for hjælp. Fundet ud af at snakken med barnet og hjælp til at få talt med dem derhjemme om at teenagesøster er voldsomt problematisk  letter barnets tilstedeværelse og læring i skolen!! Type • Navn •

20 Inddragelse af forældrene - Vækstmodellen anvendes som dialogmodel:
Det går godt Udfordringer Muligheder Aftaler Det bedste i dag Type • Navn •

21 Type • Navn •

22 Overgange i barnets liv
FOKUS: Barnet kommer et sted fra - andre fagpersoner har arbejdet med barnet ud fra andre forudsætninger og mål, end ’vi’ nu skal – og barnet er også på vej videre til andre… Afleverer man eller modtager man et barn? Der er ofte et slip i overgangene – det gælder fx overgangen fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole. Nogle gange er det et bevidst valg: ’Barnet skal have frisk start’ Det ér en balance: SIKRE NØDVENDIG STØTTE – UNDGÅ STEMPLING

23 Overgange i barnets liv
Der skal ske overlevering til den modtagende enhed! Baseret på trivselsskema skal der overleveres til dagplejen, børnehave og indskoling. Efter 3-4 mdr. skal der evalueres på overleveringen: ”hvordan ser det nu ud hos Jer”??  Der sker løbende læring og udvikling af kendskab til hinandens kulturer - så vi løbende bliver bedre og bedre.. Type • Navn •

24 ’Brobygning ved overgange i barnets liv’ ex.:
Udfyldes af forældre: Den vigtigste information, som I vurderer, har betydning for barnets start og modtagelse det nye sted Kort beskrivelse af barnets styrker og særlige kendetegn Kort beskrivelse af barnets eventuelle vanskeligheder eller særlige udfordringer Udfyldes af sundhedsplejerske, dagpleje, daginstitution eller skole: Type • Navn •

25 TIDLIG INDSATS I DEN FREMSKUDTE INDSATS i distrikterne…?
Til ex.: ICS-tænkningen som fælles sprog i det tværfaglige samarbejde Anvendelse af trivselsskema som del af kommunens generelle tilsynsforpligtelse, jf. SEL § 146 stk. 2 Ensartet brug af overgangsskemaer i alle enheder ….. Type • Navn •

26 RESULTATER UNDERRETNINGER SKER TIDLIGERE (1½ ÅR)
UNDERRETNINGER ER MERE KVALIFICEREDE BØRN I GUL ZONE SES NU OFTERE VI HANDLER HURTIGERE OG KAN GØRE DET INDEN FOR DE ”NORMALE RAMMER” Type • Navn •

27 Det er nemme enkle redskaber
Succes’ er Det er nemme enkle redskaber Redskaber og tankegange, der kan passes ind i allerede eksisterende redskaber Type • Navn •