Fleksible partnerskabskontrakter

Præsentationer af emnet: "Fleksible partnerskabskontrakter"— Præsentationens transcript:

1 Fleksible partnerskabskontrakter
FOPS | onsdag den 23. november 2011 18. januar 2007

2 Partnerskabslignende kontrakter
ESCO aftaler med garanti | anlæg og drift Driftspartnerskaber | drift Tilstandskrav ≠ udførselskrav Arkitektkonkurrencer | anlæg og/eller drift Omvendt udbud | anlæg og/eller drift Totalentrepriser m/u partnering | anlæg OPP & OPS | anlæg og drift ESCO aftaler med garanti | anlæg og drift Parametre > Tilbagebetalingstid, låneadgang, Garanti, Baseline, ansvarsfordeling, datagrundlag Driftspartnerskaber | drift Tilstandskrav ≠ udførselskrav Beskrivelse af det vi vil have (resultatet) og ikke hvordan man gør! Erfaringer fra VD og en kritisk overgang Arkitektkonkurrencer | anlæg og/eller drift Vi har fokus på indhold og ikke rammerne > men rammerne er AFGØRENDE for vores valg Omvendt udbud | anlæg og/eller drift Vi ved ikke helt hvad vi vil have men økonomien er HELT fast. OPP & OPS | anlæg og drift Kan være ufleksible og indgås uden brug af funktionsudbud

3 Parametre i en Partnerskabskontrakt
Længerevarende samarbejde Ønske om nytænkning og innovation Ekstraordinært tidsbegrænsninger Særlige økonomiske udfordringer Nye løsninger, materialer og kvalitetskrav Totaløkonomi Sammensætning af flere kompetencer Funktionsbeskrivelser Fokus på viden i egen virksomhed (bestiller) Tillid… Længerevarende samarbejde Ønske om nytænkning og innovation Ekstraordinært tidsbegrænsninger Særlige økonomiske udfordringer Nye løsninger, materialer og kvalitetskrav Totaløkonomi Sammensætning af flere kompetencer Funktionsbeskrivelser Fokus på viden i egen virksomhed (bestiller) Tillid…

4 Muligheder og trimning
UDBUD PROJEKTERING UDFØRELSE UDBUD / DIALOG PROJEKTERING UDFØRELSE

5 Funktionsudbud Eksempler på vores ambition:
Gennem formuleringen af funktionskravene forventer Gribskov Kommune at have skabt de bedste rammer for nye måder at tænke opgaveløsningen på i et kombineret anlægs- og driftsperspektiv. Områder som vi har beskrevet funktionskrav til: Samspillet mellem nyt og gammelt | Skolens og Svømmehallens fysiske rammer | Arkitektur | Miljøhensyn | Energiramme | Forsyningsforhold | Sikkerhed | Tilgængelighed | Byggetekniske forhold | Indeklima | VVS-installationer | Vandbehandlingsanlæg | El-installationer | Udearealer |Trafikforhold | Anlægsfasen | Serviceydelser | Ombygning af eksisterende bygningsmasse Eksempler på vores ambition: Gennem formuleringen af funktionskravene forventer Gribskov Kommune at have skabt de bedste rammer for nye måder at tænke opgaveløsningen på i et kombineret anlægs- og driftsperspektiv. Områder som vi har beskrevet funktionskrav til: Samspillet mellem nyt og gammelt | Skolens og Svømmehallens fysiske rammer | Arkitektur | Miljøhensyn | Energiramme | Forsyningsforhold | Sikkerhed | Tilgængelighed | Byggetekniske forhold | Indeklima | VVS-installationer | Vandbehandlingsanlæg | El-installationer | Udearealer | Trafikforhold | Anlægsfasen | Serviceydelser | Ombygning af eksisterende bygningsmasse

6 Funktionsudbud > Processen
Udvilkingen på skoleområdet: Fremtidsværksted for alle skolers bestyrelser og lokaludvalg. Fællesmøde for alle medarbejdere på skolen Drøftelse i referencegruppe Drøftelse på Børne- og Ungehøringen Drøftelse med medarbejdere, elever, bestyrelse og forældre på Helsinge Skole Fokuserede drøftelser med nøglepersoner vedrørende fx musik, udearealer, bibliotek m.v. Løbende dialog med 2 politiske udvalg; Børneudvalget og Ny Helsinge Skole udvalget Udvilkingen på skoleområdet: Fremtidsværksted for alle skolers bestyrelser og lokaludvalg. Fællesmøde for alle medarbejdere på skolen Drøftelse i referencegruppe Drøftelse på Børne- og Ungehøringen Drøftelse med medarbejdere, elever, bestyrelse og forældre på Helsinge Skole Fokuserede drøftelser med nøglepersoner vedrørende fx musik, udearealer, bibliotek m.v. Løbende dialog med 2 politiske udvalg; Børneudvalget og Ny Helsinge Skole udvalget

7 Funktionsudbud > Beskrivelser ≠ løsning
Skolens udeareal Der er let tilgængelige overgange mellem inde- og udearealer. Udearealerne lever op til flere forskellige funktioner. Dels etablerer de et ekstra lærings- og oplevelsesrum i direkte tilknytning til basis- og faglokaler. Dels understøtter de etablering af sociale fællesskaber i klasser og på tværs af klasser og aldre. De skaber endvidere gode rammer for lege, fysiske udfordringer og aktiviteter, hvor hjerne og krop sættes i spil. Aktiviteter, som kræver såvel mange som få deltagere. ADK på flugtsvejsdøre fra basis- og faglokaler eller en krog? Skolens udeareal Der er let tilgængelige overgange mellem inde- og udearealer. Udearealerne lever op til flere forskellige funktioner. Dels etablerer de et ekstra lærings- og oplevelsesrum i direkte tilknytning til basis- og faglokaler. Dels understøtter de etablering af sociale fællesskaber i klasser og på tværs af klasser og aldre. De skaber endvidere gode rammer for lege, fysiske udfordringer og aktiviteter, hvor hjerne og krop sættes i spil. Aktiviteter, som kræver såvel mange som få deltagere. ADK på flugtsvejsdøre fra basis- og faglokaler eller en krog?

8 Funktionsudbud > Beskrivelser ≠ løsning
det naturvidenskabelige fagområde Det naturvidenskabelige fagområde skal disponeres i tre zoner – den yderste, mellemste og inderste zone I den yderste zone skal der være mulighed for at arbejde med enkle forsøg. Denne zone skal være åben for eleverne i frikvartererne og uden for skoletid Den mellemste zone skal være auditorium/ undervisnings- område for samlet klasseundervisning. Denne zone skal kunne bruges af elever og lærere i undervisningen Den inderste zone skal være laboratorieområde. Denne zone skal kunne bruges af faglærere og elever i undervisningen Zonerne skal kunne opdeles/afgrænses, men samtidig signalere åbenhed. Det kan være ved brug af glaspartier, åbne/lukkede rumforløb eller lign. det naturvidenskabelige fagområde = 1 fysik/kemilokale 1 biologilokale 1 geografilokale 1 natur/teknik-lokale fællesområde/ydre zone 4 fagdepoter (kan sammenlægges) 1 toilet-areal udeværksteder Det naturvidenskabelige fagområde skal disponeres i tre zoner – den yderste, mellemste og inderste zone I den yderste zone skal der være mulighed for at arbejde med enkle forsøg. Denne zone skal være åben for eleverne i frikvartererne og uden for skoletid Den mellemste zone skal være auditorium/ undervisnings- område for samlet klasseundervisning. Denne zone skal kunne bruges af elever og lærere i undervisningen Den inderste zone skal være laboratorieområde. Denne zone skal kunne bruges af faglærere og elever i undervisningen Zonerne skal kunne opdeles/afgrænses, men samtidig signalere åbenhed. Det kan være ved brug af glaspartier, åbne/lukkede rumforløb eller lign. Den inderste og mellemste zone skal kunne aflåses uafhængigt Det bemærkes at zonernes rækkefølge er fleksibel. + Lokalerne skal rumme op til 28 elever og 2 voksne, 30 personer i alt Lokalerne skal have vinduespartier, så der kommer meget lys ind i lokalerne uden, at elever og medarbejdere bliver generet af direkte sollys og således at e-tavler kan bruges uden brug af blænding eller mørklægningsgardiner Lokalerne skal være indrettet således, at der er mulighed for at gennemføre undervisning med mange forskellige læringsstile, herunder også at rumme børn med særlige behov, hvilket kan omfatte afskærmning, nicher/birum/ hems Lokalerne skal have direkte udgang til det fri. Det kan være til tagterras-se/svalegang I lokalerne skal der være mulighed for direkte face-to-face kontakt mellem lærer og elever i instruks-situationer

9 Udfordringer ved funktionsudbud
Forstår vi det selv? Er der modsatrettet krav i beskrivelserne? Overblik og Tjekliste … Falder vi tilbage i den traditionelle detaljefokus Tør tilbudsgiveren/totalentreprenøren ta’ beslutningerne Kan vi fokusere på afvigelser uden for funktionskravene og Respektere løsningerne inden for kravene – selvom vi havde et andet billede da vi beskrev funktionen? Forstår vi det selv? Er der modsatrettet krav i beskrivelserne? Overblik og Tjekliste … Falder vi tilbage i den traditionelle detaljefokus Tør tilbudsgiveren/totalentreprenøren ta’ beslutningerne Kan vi fokusere på afvigelser uden for funktionskravene og Respektere løsningerne inden for kravene – selvom vi havde et andet billede da vi beskrev funktionen?

10 Hvad er det så vi bygger? Tak :)