Aalborg kommune Skoleforvaltningen

Præsentationer af emnet: "Aalborg kommune Skoleforvaltningen"— Præsentationens transcript:

1 Aalborg kommune Skoleforvaltningen
VISIONSPROCES Aalborg kommune Skoleforvaltningen

2 ”Skolevæsnet i Aalborg skal op i et nyt gear”

3 ”Vi skaber et godt liv i et godt samfund”

4 Nemmere Sjovere Bedre

5 Thøger, Andreas og Jakob
AGORA Thøger, Andreas og Jakob

6 Visionsprocessens faser og logikker Involvering = Implementering
Involverende demokratiprocesser i stor scala

7

8 Vision for Aalborg skolevæsen
Visionsprocessen forløber over de kommende ca. 7 måneder og vil være en særdeles inddragende proces hvor: 200 ledere 4000 medarbejdere børn og deres forældre Forenings- og erhvervsliv Politikere og ungepolitikere Inddrages i aktivt at producere en klar, tydelig og nyttig vision for skolerne i Aalborg.

9 Mål & Præmisser Alle elever har været direkte involveret i aktiviteter tilknyttet visionsprocessen og oplever sig repræsenteret og centrale i visionsprocessen. Alle 4200 medarbejdere har bidraget aktivt til tilblivelsen af visionen også udover den del af processen der foregår i ”Gigantium” Alle 4200 medarbejdere oplever sig som de vigtigste aktører i skabelsen og realiseringen af visionen, og de kan allerede i 2014 se hvilke handlinger, der bør være deres første individuelle bidrag til realiseringen af visionen. Alle 4200 medarbejdere kan se gode muligheder for at øge kvalitet, motivation og arbejdsglæde for dem selv og eleverne gennem realiseringen af visionen. Alle forældre har reelt haft mulighed for at bidrage til visionen direkte og repræsenteret. Forældrebestyrelser og elevråd skal spille en aktiv rolle i skabelse af visionen Foreninger, kultur og erhvervsliv skal være en del af processen og har haft gode muligheder for at forpligtige sig, enten direkte eller repræsenteret. Sociale medier skal gennem processen bevise sit værd som en mulig vej til styrket inddragelse og styrkelse af demokratiske processer. Det politiske udvalg skal sammen med U-FL være synlige, ramme- og målsættende for processen, og de skal være insisterende på inddragelse. Ungebyrådet skal være reelt inddraget i både proces og udvikling af produkt.

10 Vision HVORFOR Vi vil skabe kvalitet Vi vil skabe arbejdsglæde
Vi vil skabe respekt og samarbejde HVORDAN Alle med tilknytning til skoleområdet skal bidrage til den vision der skal være pejlemærket for de kommende års arbejde og udvikling. Visionen skal blive konkret og nærværende for vores praksis De kommende 7 måneder arbejdes der i tre faser: Åbnefase – Mange stemmer aktiveres, fremtiden produceres. Ordnefase – Vi skaber retning Lukkefase – Vi leverer et brugbart resultat I denne tid sker der rigtigt meget på folkeskoleområdet I Danmark. I Aalborg møder vi disse forandringer ambitiøst og med store forventninger til at vores elever bliver endnu mere kompetente, de ansatte endnu mere stolte af deres gerning og omgivelsernes respekt og aktive deltagelse i skabelsen af den gode skole. Vi ved at det pædagogiske personale rundt om på landets skoler har været igennem en udfordrende periode de senere år. I Ålborg ønsker vi at vise resten af Danmark, hvor kompetente vores pædagogiske personale er, ved at skabe fælles retning via stærk inddragelse i den visionsproces vi præsenterer her. Denne visionsproces skal svare på spørgsmålet: ”Hvilken skole vil du være medskaber af for fremtiden i Aalborg kommune?” Spørgsmålet skal stilles til elever, lærere, pædagoger, ledere, politikere, interessenter omkring den enkelte skole, forældre mf. Kernen i den proces vi starter i dag, er at mobilisere mange stemmer og samle dem til: en vision, en mission tydelige mål ..Disse skabt af alle interessenter. Forventningerne til alle jer omkring denne proces er enkelte. Om I er ledere, pædagogisk personale, en lokal virksomhed, en politiker eller en elev i processen, så forventer vi at I tager ledelse og ansvar for at være med til at producere og skabe en fantastisk skole for alle. Nu har I muligheden for reelt at bidrage og i Aalborg har vi kompetencerne til at gøre det. Processen er delt op i tre faser: Åbnefase – Mange stemmer aktiveres, fremtiden produceres. Ordnefase – Vi skaber retning Lukkefase – Vi leverer et brugbart resultat Disse faser vil blive gennemgået nu. Endvidere vil vi klargøre hvordan kommunikation omkring processen vil foregå. Det essentielle i processens opbygning er at vi allerede fra dag 1, gør noget af det vi vil bygge visionen på. Vi prøver fremtiden af og beskriver visionen ud fra det. Lad os se på Åbnefasen. KLIK

11 Ved organisationens vision forstår vi:
Valg af retning for organisationen, hvor ledelsen/medarbejdere har udviklet et mentalt billede af en mulig og ønskværdig fremtidig position. Det afgørende i i udviklingen er, at visionen udtrykker en realistisk, troværdig og attraktiv fremtid for organisationen – en fremtid, der på afgørende områder er bedre end den nuværende

12 JFK, Man on the Moon Speech Joint Session of Congress May 25, 1961
“I believe that this nation should commit itself to achieving the goal, before this decade is out, of landing a man on the moon 
and returning him safely to the earth.” JFK, Man on the Moon Speech
Joint Session of Congress May 25, 1961 Alle syv nøglekomponenter for en stærk vision er tilstede: HVEM - (the nation) HVAD - (land on the moon) HVORDAN - (land a man on the moon) LØFTE - (return him safely) GEOGRAFISK FOKUS (Beskeden var til USA og Verden) MÅL - (land a man on the moon and return him safely) HVORNÅR - (by the end of the decade.)

13 Tre faser i flere spor

14 PROCESSEN

15 Åbne fase: Stemmer aktiveres, fremtiden produceres
Prøvehandlinger i alle team Leder Seminar U-FL: “Den store Fortælling” Intention + proces Prøvehandlinger i alle team Elevaktiviteter Seminar: Visions agenter Elevrådsformænd + kontakt Lærere Logo Seminar: Visions agenter Elevrådsformænd Kontakt Lærere Åben skole ”GreenRoom” Åben skole med interessenter omkring den enkelte Skole Åbnefasen: starter med et vigtigt leder seminar. Har kan stilles spørgsmål, her forberedes fortællingen om visionsprocessen på de enkelte skoler og her introduceres til aktionsforskning og prototypeproduktion. Det er vigtigt at alle ledere føler sig helt klædt på til at skabe følgeskab på egen skole. Derefter tager lederne hjem på skolen og præsenterer proces og aktionsforskning for det pædagogiske personale. Aktionsforskningen handler om at det pædagogiske personale, ud fra deres store erfaring og viden, skal forsøge at skabe/beskrive ekstraordinære lærings/praksis situationer, som peger ind i fremtiden – Altså korte konkrete beskrivelser der viser hvordan konkrete situationer i fremtiden bør/kan håndteres. Beskrivelsen af en sådan situation – er en prototype på god læring/praksis. Denne del af processen er vigtig. For det første udvikles den praksis blandt lærerne, som ønskes i fremtidens skole. (det er jo praksis visionært) For det andet vil de bedste prototyper blive samlet i en bog, så den producerede viden deles blandt alle. Alle lærere bliver vidensproducenter. Resultaterne bringes videre ind på den store fællesdag i Gigantium. KLIK Efter start på aktionsforskningen, begynder inddragelse af andre interessenter i og omkring skolen. Her har elevrådsformændene (med hjælp fra Ledelse og kontaktlærere) en vigtig rolle. På det første seminar diskuteres god læring, ud fra elevernes synspunkt. På denne baggrund udvikles logo og slogan for hele processen. Og der produceres input til vision. Endvidere forberedes flashmob, der skal sætte visionsarbejdet på landkortet og få alle interessenter til at diskutere visioner for god skole på de sociale medier. Flashmobs afholdes: Flashmob 1. er alle elever ud i skolegården og råbe på læring . (OBS OBS dette er jo selvfølgelig hemmeligt for lærerene) Flashmob 2. er løb og dialoger igennem gågaden af elevrådsformændene. Åben skole består af 3-5 vigtige interessenter i nærområdet omkring den enkelte skole. Det kan være aftager institutioner, virksomheder, biblioteker og foreninger osv. Det spændende ved denne del af processen er at elevrådsformænd (med hjælp fra ledere og kontaktlærere) forbereder et oplæg om god læring, som de afholder for interessenterne. Herefter diskuteres hvad interessenterne kan bidrage med i fremtidens skole. Hele denne proces forberedes på et agentseminar. (OBS OBS Vigigt at dette er opfølgning/videreføring af Åben skole arr i maj) KLIK September - Oktober

16 Ordne fase: Vi skaber retning
Leder Seminar – udvidet FL Live streaming GIGANTIUM Bogproces Visionsproces Prototyper laves Greenroom Interessent visionsseminarer Ordnefasen: Denne fase kendetegnes ved at vi konkret begynder at diskutere og konkretisere vision og god praksis i fremtiden. I denne fase fortsætter det pædagogiske personale, frem til Gigantiumdagen, med at producere prototyper på god læring. – Teams modtager spørgsmål og sparring undervejs (Produceret af eksterne og interne konsulenter – Videreformidlet på facebook og fra lokal leder) Først samles alle de interessenter, der har besøgt skolerne på interessent seminarer. Ud fra deres læring på skolerne og deres egne tanker om åben skole diskuteres indspark til den samlede vision for området. 1 interessent fra hvert seminar bærer tankerne videre til Gigantiumdagen. Interessent seminarerne faciliteres af eksterne konsulenter. Og der produceres konkret materiale til visionen KLIK Lederseminaret i denne fase, opsummerer foreløbige resultater og kigger frem mod Gigantiumdagen. Lederne får gennemgået processen for Gigantiumdagen, hvor de skal agere proceskonsulenter. Endvidere trænes de i enkelte procesgreb, som skal bruges på dagen. Lederne vil ikke blive proceskonsulenter for egen skole. Selve Gigantiumdagen møder hver skole op med to lærere fra hver årgang. Disse medbringer de sidste måneders arbejde med prototyper på god læring, fra kollegerne på årgangen. Disses sættes samen med kolleger på samme årgang, men fra andre skoler. Hvert bord præsenterer prototyper for hinanden, og gennemskriver én pr. bord. (ca. 10 på hver årgang). Disse har to formål. 1: de samles til en bog med prototyper for god læring, som det pædagogiske personale mener skal tegne fremtiden. Bogen gør det nemt at skabe fremtidens læring. 2: på baggrund af de producerede lærings situationer, formulerer lærerne ønsker for fremtidens vision på skoleområdet. Om eftermiddagen præsenterer repræsentanterne for interessenterne nogle af de dialoger de har været en del af, om som er vigtige i forhold til visionen. Deres forslag bliver lagt ud på bordene, så det pædagogiske personale kan inddrage det i deres visionssnakke. Elevrådsformændene inddrages også med spørgsmål til salen, som det pædagogiske personale bringer ind i deres snakke. Slutteligt præsenteres også uddrag af væsentlige bidrag på facebook. Denne dag afrunder ordnefasen. KLIK November - Januar

17 Lukke fase: Vi leverer brugbare resultater
Målseminar for – Udvidet FL Skolelederne Vision/Mission Dokument gennemskrives Dokument gennemskrives Dokument afleveres til Gennemskrivning før politisk behandling Dokument afleveres til politisk behandling Lukkefasen: Denne fase kendetegnes ved at få samler de mange stemmer til et brugbart resultat. Efter Gigantiumdagen samles de 5 interessent repræsentanter, 5 skolelederrepræsentanter og 10 repræsentanter for det pædagogiske personale og formulerer den endelige vision. Herefter samles alle lederne til denne fases lederseminar. Her bliver de igen opdateret på forløb og resultater og skal på baggrund af dette vigtige skriv, formulerer konkrete mål for de næste år. Den politiske og kommunale ledelse på skoleområdet mødes til slut, gennemskriver arbejdet, så det er parat til politisk behandling. Januar - Februar

18 “BUDDY SKOLER” OPGAVE/ANSVAR: Spørge hinanden til råds
Opdatere hinanden Engagere hinanden og spil hinanden gode Skole B Skole A Skole C

19 Retten til Holdning Vs. Pligten til Handling

20 Kommunikation og Sociale medier

21 KOMMUNIKATION Facebook er gennemgående kommunikations kanal
Kan aktivere mange og kan påvirke selvforståelsen i positiv retning Gør det muligt at samle valid datagrundlag til at formulere vision Supplerende kanaler Nyhedsbreve Info mails Video oplæg Lederoplæg Bogudgivelse Medier MEGET KOMMUNIKATION FRA MANGE = KVALITET Facebook: ALT bliver tilgængeligt på Facebook Materiale - centralt produceret og produkter fra processen Produkter – Skitser til visionselementer og fremtidig god praksis Dialoger og kommentarer fra op til mennesker med interesse i processen Videoer der dokumenterer aktiviteter SUPPLERENDE KANALER Nyhedsbreve Postes på facebook og sædvanlige kanaler (ugentligt i mest hektiske fase) Info mails Mails rettet direkte til udvalgte grupper (direkte mail og evt. facebook undergrupper) Videooplæg Facebook og udsendelse af link til video til udvalgte grupper (evt. som del af nyhedsbreve og infomails) Lederoplæg Slidesæt og manuskripter til slidesæt produceres minimum til indledning af hver fase – Ledere holder oplæg for medarbejdere, forældre etc. Bogudgivelse Ja Medier Medier inviteres til de fleste aktiviteter MEGET KOMMUNIKATION FRA MANGE = KVALITET Hele visionsprocessen bygger på at så mange som muligt blander sig i dialogen og altså giver deres besyv med på hvor skolen skal bevæge sig hen – Vi skal derfor forsøge at få Medarbejdere, Børn, ledere, forældre, politikere, foreninger, erhvervsliv, etc til at deltage i dialogen – Især på facebook HUSK – Vi har evnen til at håndtere denne datamængde og uddrage det centrale -

22 Visionsprocessens forskertilknytning
Anders Kristian Munk Lektor Teknoantropologi, AAU-CPH Anders Koed Madsen Adjunkt Teknoantropologi, AAU-CPH Anders og Anders er begge ansat som forskere ved forskningsgruppen i Teknoantropologi på Aalborg Universitet i København. Begge har forsket og publiceret indenfor feltet Science and Technology Studies, hvor de har eksperimenteret med at introducere nye former for digitalt spor i samfundsvidenskaben og forstå hvordan den form for data påvirker den måde vi kan forstå samfundet på. Desuden underviser de i fagene ’Mapping Controversies’ og ’Big Data’ på uddannelsen i teknoantropologi. Begge har modtaget priser for deres forskning indenfor dette felt fra blandt andre Carlberg fondet og Eliteforsk programmet. Anders og Anders har været aktive i oprettelsen af ’Copenhagen Association for Digital Methods’, som er en dansk forening, der arbejder med at udbrede digitale metoder på universitetet (se cadm.dk). Anders Munk er desuden tilknyttet MediaLab på Sciences Po i Paris, hvor han er en del af den gruppe, der udtænker og programmere den software, der skal bruges i projektet. (se

23 Baggrund for brugen af digital metode
Digitale metoder udnytter de særlige kvaliteter ved data fra sociale medier som f.eks. Likes, delinger, hashtags, posts, billeder og videoer: Data er produceret af en bred vifte af aktører som en del af deres daglige praksis. Der er således mindre ’forsker-påvirkning’ af det indsamlede data. Data produceres kontinuerligt i ’real-tid’. Der er således mulighed for konstant feedback på visions-processen. Data er baseret på relationelle sammenhæge. Der er således mulighed for at visualisere overraskende og dynamiske grupperinger i forhold til diskussionen om skolevæsenet. Data er både kvantitativt og kvalitativt. Der er således mulighed for at visualisere interessante sammenhænge og derefter gå i dybden med det kvalitative indhold.

24 - Strukturerede Facebook samtaler-
Et andet vigtigt input fra forskergruppen vil bestå i oprettelsen af specifikke Facebooksider, der fokuserer på en bestemt debat, der vurderes at være specielt interessant på baggrund af live-visuliseringerne samt interessentmøderne. I forhold til live monitoreringen vil debatten på disse Facebooksider være mere styret og der vil blive opstillet nogle grundlæggende regler for hvordan diskussionen forløber. De strukturerede Facebook grupper vil blive etableret i Oktober og November og vil have følgende formål: At producere prototyper på ’best practices’ til at håndtere udfordringer indenfor vigtige områder. Prototyper, der er så strukturerede at de kan oversættes til tekster i det endelige visionspapir. At sikre, at vi kan dokumentere, hvordan vi kommer frem til ’best practices’. Den brede forankring og inddragelse er en måde at kvalitetssikre de forskellige prototyper på en dokumenterbar måde c) At oversætte de generelle og storpolitiske indsigter fra live visualiseringerne til lokale diskussioner d) Generere inputs til organiseringen af diskussionen i Gigantum. F.eks. ved at lave mere strukturerede spørgeskemaer til deltagerne i arrangementet på baggrund af de opfangede temaer.

25 PÆD.PERS LEDERE ELEVER POLITIKERE FORÆLDRE INTERESSENTER

26 Eksempel – Sofie og Michael
Sofie på seks er lige startet i skole og kommer glad hjem fra skole – Far Michael spørger til hendes dag. M: Du ser glad ud – Hvad er der sket i skolen i dag? S: Vi skulle fortælle om os selv til hele klassen og jeg var så nervøs – men det gik godt M: Stærkt – Hvad skete der? – Hvad gjorde læreren? Hvad gjorde du? Hvad gjorde de andre børn? S: Læreren tog mig i hånden i starten! Jeg snakkede bare! De andre børn klappede! Michael går på FB og skriver #forældre ”det lille eksempel” + hans udtryk for at dette er en god praksis – exceptionel praksis

27 Opgaver for ledere HUSK: Alle skal give sig til kende på FB #elev
Motivere til brug af FB Elever Forældre Forældrebestyrelser Ansatte Interessenter Forlange brug af FB Lederteam Nøglemedarbejdere Team Gå forrest i brugen af FB Ja tak HUSK: Alle skal give sig til kende på FB #elev #lærer #pædagog #leder #forældre #xxxxx

28 PRAKSISFORSKNING - Medarbejderinddragelse i skabelse af fremtiden gennem Prøvehandlinger, Prototyper og Standarder

29 Organisationers forhold til viden
Den traditionsbårne: vi gør, som vi altid har gjort Videns forbrugeren: Vi gør det, andre kan vise virker Videns producenten: Vi udvikler ny viden til os selv og andre

30

31 Praksisforskning. Fase 1: åbne fase ”Prøvehandlinger”
Prøvehandling = En afgrænset, beskrevet afprøvning af fremtidig (undervisnings)praksis Betingelser: Prøvehandlingerne vælges med udgangspunkt i skolereformens indhold. Se liste med ”temaer” til inspiration Lærere og pædagoger: Laver ”prøvehandlinger” (selv og i årgangsteam). Dvs. afprøver praksisser for at skabe synlig læring (se skabelon) Leder: spørger og rammesætter (se skabelon) Pædagogiske konsulenter: Kan hidkaldes til inspiration til opstart af arbejdet og/eller inspiration/fremdrift til det videre arbejde (både ledere og medarbejdere)

32 Prøvehandlinger (skabelon til alle medarbejdere)
Læringssituationen: Hvad er sammenhængen omkring prøvehandlingen? Læringsmål: Hvilke læringsmål har prøvehandlingen? Faglige overvejelser: Hvilke faglige overvejelser og evt. forskningsmæssig viden ligger til grund for prøvehandlingen? Handlinger: Hvem gør hvad ? Tegn på læring: Hvilke tegn på læring kigges der efter?

33 Mulig Temaliste Læringsmål og evaluering
Læringssamtaler: feedback, feedforward og feedup Lektiehjælp og faglig fordybelse Motion og bevægelse Understøttende undervisning: Den åbne skole Inkluderende læringsfællesskaber: klasseledelse Elevens alsidige udvikling Integrerede dimensioner: innovation, international/global og it(?) Læringsmål i fritidstilbuddet

34 Prøvehandlinger (skabelon til alle medarbejdere)
Læringssituationen: Hvad er sammenhængen omkring prøvehandlingen? Drengehold fra 4. og 5. klasse, natur og teknik ved søen, skolespor med QR koder, ferskvandsbiotop Læringsmål: Hvilke læringsmål har prøvehandlingen? Eleverne kan kategorisere indsamlede dyr på baggrund af egne kriterier Faglige overvejelser: Hvilke faglige overvejelser og evt. forskningsmæssig viden ligger til grund for prøvehandlingen? Koble elevernes faglige viden med praksiserfaring Læringsstrategier Faglige fællesskaber på tværs Handlinger: Hvem gør hvad ? Lærerne udvikler QR opgaver sammen med naturvejleder, 1 lærer planlægger det praktiske, på dagen stilles spørgsmål… Eleverne følger spor og løser opgaver Tegn på læring: Hvilke tegn på læring kigges der efter? Eleverne kan: sorterer i farve, ben mv. kan forklare forskelle og ligheder - kan begrebsliggøre sine fund

35 Prøvehandlinger (skabelon ledere): Spørgsmål de stiller til medarbejderne/årgangsteam
3 faste spørgsmål til medarbejderne Egne noter fra samtalerne Hvilke af dine/jeres prøvehandlinger har I særlig grad skabt synlig læring? Hvordan har andre (børn, forældre, kolleger) set, talt om og handlet på prøvehandlingen? Hvordan kan vi gøre mere af det, der virker? (og dermed øge den synlige læring)

36 Praksisforskning - Fase 2: Ordne fase ”Prototyper produktion”
En prototype illustrerer (med tekst, billeder, film, mm.) en undervisningspraksis, der skaber synlig læring. En prototype er mere velbeskrevet end en prøvehandling og har gennem praksis vist sit værd. Mål: alle årgangsteam i Aalborg producerer én prototype. Prototypen: skal a) Bygge på erfaring/evidens fra prøvehandlinger fra fase 1 og b) Være en ”mini-udgave” af den fremtidige virkelighed, lærere og pædagoger ønsker at skabe (se skabelon) Ledere: skabe betingelser for at prototype laves - Pædagogiske konsulenter: Kan hidkaldes til sparring Planlægningsdag 9/12 med ledere: Medbringer årgangsteamenes prototyper. Disse kategoriseres efter ”temaliste” og dertil de ”nye kategorier”, der er opstået gennem eksperimentering. Ledere laver ”første kvalificering”: Hvordan bliver prototyper klar til Gigantium?. Årgangsteam: færdiggør prototype mellem 9/12 og 8/1.

37 Skabelon: fra prøvehandlinger til prototyper
Årgangsteamet udfylder skabelon (næste slide). Dette gøres ved: Årgangsteamet evaluerer udførte prøvehandlinger ved at undersøge: Ud fra tegn på læring, hvilke af vores prøvehandlinger var så mest virkningsfuld? Teamet laver ud fra dette én prototype for fremtidig praksis

38 Prototyper (skabelon til alle medarbejdere)
Læringssituationen: I hvilken sammenhæng bruges prototypen? Læringsmål: hvilken læring ønskes skabt? Faglige overvejelser: hvilken faglig og forskningsmæssig viden ligger til grund? Handlinger: Hvem gør hvad for at skabe læringsmålene? Tegn på læring: hvilke tegn på læring har vi set? Betingelser: Beskriv de afgørende omstændigheder der skal være til stede for at prototypen virker Materiale: Hvilket materiale har vi samlet til prototypen, som andre kan bruge (videoklip, fagligt materiale, billeder af praksis, mm.)? Guideline til prototypen: hvilke anvisninger til handling gives til andre der ønsker at bruge prototypen?

39 Praksisforskning Fase 2: Ordne fase Gigantium ”Prototyper selektion”
Mål: at udvælge de prototyper, der skal indgå i visionsbog for fremtidig praksis = Standard for fremtidig praksis Aktivitet på Gigantium: Prototyper præsenteres i grupperne. Deltagerne på Gigantium-dagen vælger, hvilke prototyper der skal indgå i den endelige bog = selektion af effektfuld og ønsket praksis Feedback på prototype: hvad skal tilføjes, så prototypen kan omdannes til standard (samme skabelon som til prototype)

40 Praksisforskning Fase 3: lukke fase – Standarder, bog, formidling og anvendelse
Standarder: færdiggøres af årgangsteam med støtte fra læringskonsulenter (deadline: 23/1) Redigering og opsætning af bog: Formidling: Bogen gives til alle børn, medarbejdere og forældre Anvendelser: Alle inviteres (brev) til at bruge bogen og til at fortsætte med at udvikle og skabe resultater

41 Praksisforskning Fase 4: Efter fase – Inspiring learning life
Læringsfestival i Drammen med ekstra ordinære resultater. 5-10 pædagogisk personale udvælges.

42 Lederens opgaver: Prøvehandlinger, Prototyper, Standarder
Info om prøvehandlinger Hjælp til prøvehandlinger Spørgsmål til prøvehandlinger Rammesætte prototyper Indsamle prototyper Kvalificere prototyper Standarder 9/12 8/1 23/1

43 Eleverne som agenter for skabelse af fremtiden
VISIONSAGENTER Eleverne som agenter for skabelse af fremtiden

44 ”Treenigheden” - Elevinddragelse
Ledelse Kontaktlærer Elevråd

45 interessenter omkring den enkelte
VISIONSAGENTERNE mm. Elevaktiviteter Interessent visionsseminarer Seminar: Visions agenter Elevrådsformænd + kontakt Lærere Logo Seminar: Visions agenter Elevrådsformænd Kontakt Lærere Åben skole ”GreenRoom” Åben skole med interessenter omkring den enkelte Skole

46 Reaktioner - Kontaktlærene
Elevsporet - Fedt med et bottom-up perspektiv på visionsprocessen - Fedt at elevernes stemme høres og inddrages i arbejdet med visionen - Fedt med flahsmobs – det vil eleverne synes er sjovt - God idé at skabe positiv opmærksomhed - Dejligt at der gives indflydelse og plads til både elevernes og lærernes stemme i visionsprocessen - Vigtigt med tryghed for de mindste elevrødder, så seminarerne bliver en god oplevelse - Vigtigt at få fat i processen fra starten af, så den opleves som energigivende - Timingen er ikke god ift. ressourcer på skolerne – lederne bliver vigtige ift. at skabe tid og plads til arbejdet - Det er en stor opgave – der kræver ressourcer af både kontaktlærerne og elevrødderne - Håber at det bliver en anderledes vision, når inddragelsen er så massiv – vigtigt at måle flere steder; både resultatet og processen er vigtig Hej Lasse Tak for et godt møde i går - super spændende projekt, og jeg synes, at timingen er perfekt. Passer meget godt ind i skolereformen.

47 Forventninger til lederne
Seminar: Visions agenter Elevrådsformænd + kontakt Lærere Logo Informer resten af lærerværelset om processen. Gerne kort update hver uge. Frigør Kontaktlærerne til at deltage Sikre at forældrene er informeret Sikre at eleverne er informeret og repræsenteret Generelt: Poste små oplevelser I processen på facebook Elevaktiviteter Bakke op om lærere og elever I processen Opfordre til at filme, tage billeder og poste på facebook Være klar til at kunne besvare spørgsmål fra forældre, presse, politikere og andre..

48 interessenter omkring den enkelte
Forventninger til lederne Seminar: Visions agenter Elevrådsformænd Kontakt Lærere Åben skole ”GreenRoom” Informer kontaktlærer om interessenter ift. åben skole. Sikre at der er kontakt til interessenterne og at de er inviteret – Sende spørgsmål til interessenter så de forbereder sig. Sikre at kontaktlærerne kan deltage Lederen deltager sammen med kontaktlæreren og elevrådsformand + næstformand. Byder velkommen og sætter rammen. Elever fortæller om god læring og lærerne supplerer. Interessenterne fortæller om hvad de er optaget af, som kan blive interessant for den enkelte skole. Åben skole med interessenter omkring den enkelte Skole

49 Åben skole ”Udvikle elevernes rettethed mod omverdenen.”
“Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund”. UVM STATEMENTS fra arrangement den 7. maj 2014 ”Udvikle elevernes rettethed mod omverdenen.” ”Nysgerrighed, involvering, forståelse for samfundslivet”.  ”Pirre fantasien og skabe lyst til nye ”livsmål” eller interesser”. ”Fokus på kobling mellem elevernes læring i skolen og elevernes læring i samarbejde udenfor skolen”.

50 Forventninger til lederne
Interessent visionsseminarer Interessent seminarerne styres af AGORA. Her skaber interessenter input til visionsprocessen, på baggrund af åben skole arrangementerne. Ledelsesdeltagelse ikke påkrævet, men er altid meget velkommen

51 Forældre & Forældrebestyrelser

52 Forældrebestyrelser Formænd - to seminarer
18. Sep – Introduktion til processen og materiale til forældrebestyrelsesarbejde og fokus på forældreinddragelse November – Opsamling og kondensering af Bestyrelsesarbejdet – Produktion af input til vision Forældrebestyrelsesarbejde Forældrebestyrelserne arbejder med udleveret materiale op til bestyrelsesmøde og på bestyrelsesmøde. Forældrebestyrelsen aktiverer forældregruppen i visionsprocessen

53 Forældreinddragelse Alle forældre aktiveres i at undersøge god praksis – Der fokusere især på to områder: Børns læring Forældre undersøger hvad der sker når deres børn virkelig lærer noget – Fagligt og socialt Forældre formidler konkrete eksempler Forældresamarbejde Forældre registrer hvad de selv gør og hvad læreren gør når forældresamarbejdet er bedst

54 Lederopgaver vedr. forældreinddragelse
Bestyrelser og formænd Lederne deltager i seminar for bestyrelsesformænd Ledere tilbyder formænd aktiv støtte til formændendes opgaver Alle forældre Opfordrer til forældre deltagelse gennem sædvanlige kommunikationskanaler Støtter elever, elevrådsformænd og kontaktlærere i deres aktiviteter vedr. forældreinddragelse

55 Eksempel på ”FB-indlæg” – fagligt/motion og bevægelse
#forældre - Min søn Asger er en aktivt dreng og i går kom han super glad hjem og fortalte at deres matematiklærer havde sendt dem i skolegården for at lave regneløb i matematik. Asger havde været rigtig glad for timen og synes selv at han havde lært en masse, han havde især lært en ny måde at gange på som han synes er meget sjovere og lettere. Skønt med lærere, der tænker i alternative læringsstile – til gavn for de aktive elever.

56 Eksempel på ”FB-indlæg” – socialt
#forældre - Da jeg lagde min datter Smilla i seng i aftes, efter hun havde haft første skoledag på Skansevejens Skole, fortalte hun mig hvad de havde lavet på klassen. Hende og hendes klassekammerater skulle hver rejse sig og fortælle kort om deres familie. Læreren havde formået at gøre klasserummet så trygt, at Smilla have rejst sig i forsamlingen og fortalt om hendes mor, far og lillebror. Så sejt af Mille og godt arbejde af hendes nye klasselærer.

57 Produkter – 15. september 2014 Den ligger der følgende materiale klar i jeres mail Præsentation af visionsprocessen, herunder prøvehandlinger Skabeloner til arbejdet med prøvehandlinger FAQ med svar på de mest gængse spørgsmål Temaer og eksempel til inspiration for prøvehandlinger Link til FB introduktion og vejledning Link til hjemmeside med relevant materiale

58 Det vigtigste ”Nemmere, sjovere og bedre” ”Vi hjælper hinanden”
”Ikke en ny reform – men Aalborg kommunes udgave af skolereformen” ”Bøvl er et vilkår – fælles vej er målet” ”Vi tror på at vores medarbejdere og ledere er dygtige”

59 ”Vi skaber et godt liv i et godt samfund”