Samarbejdet mellem kommuner og krisecentre

Præsentationer af emnet: "Samarbejdet mellem kommuner og krisecentre"— Præsentationens transcript:

1 Samarbejdet mellem kommuner og krisecentre
Farwha Nielsen: Samarbejdet mellem kommuner og krisecentre Høje-Tåstrup Kommune og Krisecentre

2 Spørgsmål: Hvordan styrkes samarbejdet mellem kommuner og krisecentre?
Farwha Nielsen: Spørgsmål: Hvordan styrkes samarbejdet mellem kommuner og krisecentre? Hvordan koordineres en sag bedst muligt i forbindelse med indflytning, ophold og udflytning? Hvordan sikres det, at alle kvinder modtager en sammenhængende og rehabiliterende indsats – og hvilken rolle spiller familierådgivning og psykologhjælp til børn heri?

3 Praktisk viden om håndtering af sagerne
Farwha Nielsen: Praktisk viden om håndtering af sagerne Sagerne håndteres forskelligt afhængigt af sagens karakter Udgangspunktet er at opholdet på et KC skal være så kort som muligt. Men naturligvis tages hensyn til borgeren og børnenes behov Ifølge interne retningslinjer skal der udarbejdes en kontrakt/handleplan i samarbejde med KC og den voldsramte kvinde inden for 14 dage efter henvendelse til Social og Handicap Center (SHC)

4 Vigtige elementer i udredningsfasen
Farwha Nielsen: Vigtige elementer i udredningsfasen Det første skridt – vurdering af trusselsbilledet for kvinden og hendes børn Inddragelse af Børn- og Unge Rådgivnings Center (BURC). Netværksmøde/tværsektorielt møde med diverse aktører samt KC Koordinere indsatsen med KC om boligsøgning

5 Vigtige elementer i udredningsfasen
Farwha Nielsen: Vigtige elementer i udredningsfasen Hvis kvinden gerne vil flytte til en anden kommune, koordineres boligsøgning med KC Hvis hun vil tilbage til HTK – boligansvisning i samarbejde med kvinden Socialpædagogisk støtte/hjemmevejledning – vurdering og bevilling skal være på plads inden kvinden flytter tilbage til kommunen Koordinering af indsatsen når kvinden flytter tilbage til kommunen – Netværksmøde: Formål for indsatsen samt konkret arbejdsdeling, hvem gør, hvad og hvornår?

6 Farwha Nielsen: farwhani@htk.dk
Når/hvis socialpædagogisk indsats er indledt i forbindelse med udflytning fra KC Løbende opfølgning – BURC herunder PPR, hvis nødvendig SHC, socialpsykiatrisk afdeling og andre aktører såsom børnenes skole/institution og Familiens Hus Opfølgning sker kun, når der er bevilliget socialpædagogisk støtte Statistik: 2013 = 26 kvinder på KC 2012 = 23 kvinder på KC

7 Farwha Nielsen: farwhani@htk.dk
Konklusion Positive erfaringer i forbindelse med samarbejdet mellem kommunen og krisecentrene Kommunen opfatter KC som vigtig samarbejdspartner, men er også forpligtet til at overholde myndighedsansvar Stor forskelle mellem krisecentrenes indsatser

8 Farwha Nielsen: farwhani@htk.dk
Konklusion Der opnås et bedre resultat, når kommunen påtager sig et proaktivt ansvar – dvs. tæt opfølgning på kvinden især/også når hun er placeret på et krisecenter Det er vigtigt at der er en tydelig rolleafklaring og arbejdsdeling mellem kommunen og krisecentret, særligt når kvinden ikke ønsker at vende tilbage til kommunen. (Eksempel: Hvilken ydelser er inkluderet i KC- regning? Afdækning af tolkeudgifter, der relaterer sig til interne KC informationer til borgeren)

9 Udfordringer Boliganvisning i en anden kommune
Farwha Nielsen: Udfordringer Boliganvisning i en anden kommune 7 års regel - medfører at der er en del etniske minoritetskvinder, som ryger ind og ud af krisecentrene uden at være i stand til at bryde ud af volden Begrænsede, eller snarere ingen, redskaber til at arbejde med voldsudøveren

10 Farwha Nielsen: farwhani@htk.dk
Visioner Der skal være et bedre samarbejde imellem kommunerne omkring boligproblematikken – dvs. at den ene kommune kan anvise til en anden kommune. Kommunerne kan hjælpe hinanden med at finde boliger til voldsramte familier, særligt når der er en sikkerhedsrisiko for de berørte borgere Tættere samarbejde med NGOer, såsom Mødrehjælpen og særligt de organisationer der arbejder med voldsudøveren (ATV og Dialog Mod Vold)

11 Farwha Nielsen: farwhani@htk.dk
Visioner Bedre redskaber/metoder til håndtering af vold i forbindelse med tidlige indsatser Midlertidige beskyttede boliger, der kan bruges i de sager, hvor borgeren ikke ønsker at komme på et krisecenter Løbende opkvalificering af alle medarbejdere, der har berøring med vold i familierne