Sundhedspædagogik og måltidsfællesskab

Præsentationer af emnet: "Sundhedspædagogik og måltidsfællesskab"— Præsentationens transcript:

1 Sundhedspædagogik og måltidsfællesskab
Samarbejde om Konsulentfunktionen i dagtilbud Karen Wistoft, Phd, professor & Lektor

2 Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed blandt de yngste børn? Hvilke kompetencer implicerer det at arbejde pædagogisk med mad, måltider og mental sundhed? Giver det altid mening at arbejde pædagogisk med mad og måltider? Hvordan kan dagtilbud arbejde med både maddannelse og mental sundhed som en del af den pædagogiske kerneydelse? Hvilke professionelle kompetencer implicerer det?

3 Konsulentfunktionen De pædagogiske konsulenter
Sundhedstjenesten (dagtilbud og skoler) Sundhedspædagogisk vejledning: Hygiejnemæssige forhold inklusiv fødevarehygiejne Håndtering af risikofaktorer i den pædagogiske hverdag Sundhedsfremmende aktiviteter (typisk mad/måltider, bevægelse og hygiejne), der stimulerer børn, familiers og pædagogers/læreres læring og kompetenceudvikling i relation til sundhedsmæssige udfordringer

4 Hvad er sundhedspædagogisk vejledning?
Kobling mellem sundhed og pædagogik Sundhedsmæssige mål med pædagogiske midler? Fx en mad- og måltidsindsats, der bygges op omkring aktiviteter, der implicerer børnenes læring/maddannelse, og kompetenceudvikling samt sundhedsfremmende forandringer Pædagogiske mål med sundhedsmæssigt indhold? Fx en eksisterende hverdagsaktivitet i børnehaven, der justeres mht. viden (indhold), metoder (form), der relaterer sig til sundhed.

5 Formålet med sundhedspædagogisk vejledning
At stimulere eller udfordre til ny erkendelse (læring) hos pædagoger, lærere, børn og forældre, så de handler hensigtsmæssigt og forandrer de ting, de kan, i en sundheds-fremmende retning!

6 Sundhedspædagogik Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet Pointe: rådgivning, forebyggelse, sundhedsfremme i relation til mad og måltider kan håndteres og reflekteres pædagogisk!

7 Intentionel konsulent
vil noget med børn og personale i daginstitutionen/skolen reflekterer over udbyttet, effekten eller resultatet med fokus på børnenes, familiernes, pædagogernes og lærernes læring og de forandringer, der sker.

8 Sundhedspædagogiske mål
EKSEMPLER: At skabe rammer for kompetenceudvikling, der baner vejen for et sundere og bedre liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, former for viden samt de værdier (både målgruppens og de professionelles), der er på spil At sikre et forandringsgrundlag, som børn og voksne kan bruge i forhold til at fremme deres egen og andres sundhed

9 Jeres mål? Hvad tænker I om jeres egne mål med konsulentfunktionen?
Hvad er jeres intention? Hvem er jeres målgruppe? Hvad er vigtigst i forhold til målgruppen? Hvorfor?

10 Er sundhed et værdibegreb i institutionen?
Sundhed er en værdi, når: sundhed kommunikeres som noget, der er bedre end noget andet sundhed er noget, der foretrækkes Sundhed er for mange noget værdifuldt – vel at mærke, hvis sundhed har en form, som man kan tilslutte sig! Men ikke altid for pædagoger…

11 Grundlæggende antagelse
Værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden Sundhed (viden og værdier) kan ikke simpelt overføres fra sundhedsplejerske til institution eller fra én kontekst til en anden…

12 Værdiafklaring Vigtigt at kunne skelne mellem: Egne og andres værdier
Individuelle og professionelle værdier Egne værdier i den andens øjne (alter ego) En evne til smidigt at kunne skifte blik

13 Konsulentopgaven Refleksioner over: Formål (begrundelse)
Den enkelte ’sag’ Kompetencer Institutions: Rutiner, normer, holdninger og værdier Pædagogiske idealer Viden/behov for ny viden Problemer eller risici

14 Udfordringer i konsulentfunktionen?
Hvilke udfordringer står du overfor som konsulent i ’dine’ børnehaver og andre dagtilbud? Hvordan tackler du dem?

15 Amerikansk psykologisk forskning viser
Hver tredje pige i alderen 3-6 år bekymrer sig dagligt om sit udseende, sin krop og vægt Halvdelen af pigerne bekymrer sig om udseende, krop og vægt mindst en gang om ugen Der er ikke noget, der tyder på, at bekymringsadfærden stammer fra leg i børnehaven, film, medier mm. Årsagen placeres hos forældrene (især mødrene) mht. deres skønheds-, mad- og kropskontrol/optagethed Tanleff-Dunn, S. (2010). Am I too fat to be a princess? Examining the effects of popular children's media on young girls' body image. British Journal of Development and Psychology, 28(2),

16 Børns holdninger til overvægtige
Allerede i 1960’erne viser amerikanske studier, at børn rangordner overvægtige venner lavere end handikappede (Maddox, 1968) Græsk nutidigt studie: 1861 børn bliver bedt om at rangordne billeder af hhv. normalvægtige, handikappede og overvægtige børn efter, hvem de helst vil være venner med. Børnene sætter de overvægtige lavest (Koroni, 2009) Børns (5-10 år) popularitet er direkte forbundet med deres BMI, så de overvægtige børn vælges fra ift. de normalvægtige. Børn med normalt BMI tillægges positive karaktertræk, og overvægtige børn tillægges i vid ustrækning negative karaktertræk (Kornilaki & Chlouveraskis, 2010)

17 Danske studier og interventioner
Pædagogisk studie i 2. klasse på 3 forskellige skoler bekræfter, at eleverne vælger tykke fra som venner (Otte, 2010) Skolesundhedsplejen har i en lang årrække kendt til og arbejdet med overvægt og selvværd (Wistoft et al. 2008; Wistoft & Nordentoft, 2010)

18 De pædagogiske udfordringer i dagtilbuddet?
Det mentalt sunde miljø Mad og måltider som reflekterede pædagogiske aktiviteter Ernæring, kvalitet og sammensætningen Medarbejdernes egne værdier, smag, normer og holdninger professionelle?...

19 Selvrealisering - måltidsfællesskab

20 Maddannelse Handleerfaringer - færdigheder, indsigt og viden
Deltagererfaringer – med i køkkenet og måltiderne Oplevelser – sanser (smage, røre, dufte), fællesskabet, lov til (frihed), ’stjernestunder’… Lyst, nysgerrighed og interesse – ifm. at lave og spise maden, hente råvarerne/se dyrkningen osv. Mål er maddannelse: konkrete færdigheder, indsigt, deltagelsesglæde, oplevelsen af at være særlige gæster til måltidet’ og accepten af ’min egen smag’ Midler er omgangen med råvarerne, madlavningen og selve måltidet.

21 Mental sundhed

22 Når det glipper Børnene oplever:
Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne gøre noget rigtigt Meningsløshed: ingen sammenhæng – fx mellem det, de voksne siger og gør – eller i går og i dag Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer hjemme, i dagtilbuddet og andre steder Social fremmedgørelse: mangel på tillidsfulde relationer og involvering i såvel madlavning som måltidet

23 Professionelle roller?
Hvilke kvalifikationer og hvilken viden har jeg brug for, når jeg skal arbejde med mad, måltider og mental sundhed? Ved jeg, hvordan jeg skal respondere overfor et barn, som måtte vise tegn på at være presset eller utryg ift. at spise? Ved jeg hvordan jeg skal tage mig af et barn, der er eller ked af sit udseende – eller børn der vælger det tykke barn fra i legen? Hvordan svarer og agerer jeg, når børnene stiller mig spørgsmål om min egen smag, madvaner, sundhed og normer? Hvordan påvirker mine værdier, selvforståelse og relationer til børn og forældre måltidspædagogik? Er daginstitutionen parat til at håndtere medarbejdere med problemer med at spise varieret eller give sig tid til at gør måltidet ordentligt og ’festligt’? Hvordan tackles kritik af maden, måltidet og pædagogikken?

24 Eksempel på succes: ’Haver til Maver’
Naturoplevelsescenter Økologi og Kvalitet Haver, madlavning og naturformidling Passionerede undervisere Lyst, glæde, læring og stort engagement Oplevelse og handlingsbaseret pædagogik

25 Sundhedspædagogiske kompetencer
Afklaring af egen sundhedsopfattelse, viden og værdier ift. mad og måltider Afklaring af pædagogiske muligheder i relation til mad og måltider i daginstitutionen? Blik for børnenes lyst, engagement, deltagelse og læring Involverende pædagogisk tilgang – lad børnene opleve såvel frihed/selvstændighed som værdier/normer Evne til at evaluere sundhedsfremmende småbørnspædagogik, både hvad angår den umiddelbare og forventede effekt Lyst og interesse i at udvikle nye veje for fremme af børnenes maddannelse og mentale sundhed. Dette fordrer tid og rum!

26 Didaktisk kompetence Hvad skal konsulenten kunne?
vurdere behov for ny viden og værdiafklare vejlede sundhedspædagogisk afklare formål og mål (hvem skal lære hvad og hvorfor) indhold og form (hvad er mest nødvendigt at lære og hvordan) stille undersøgende spørgsmål og gå i dialog evaluere vejledningen sammen med de vejledte

27 At vide og at ville? Diskussion: Hvad skal vi som konsulenter vide?
om ’sagen’/sundhed om oplysningen? om dagtilbuddets rutiner, normer, holdninger, viden og værdier? Hvad skal vi som konsulenter ville?

28 Sundhedspædagogisk afklaring
Konsulenten Målgruppen Tager udgangspunkt i Sin faglighed og viden på det pågældende område (obs. ”er jeg opdateret?”) hvordan pædagogerne/ lærerne og forældre/børn opfatter ’sagen’ og vurderer deres sundhed Hvilken viden har de brug for? Hvilke værdier værner de om? Hvilke kompetencer er nødvendige at styrke eller udvikle?

29 Tak for jeres opmærksomhed
Karen Wistoft Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Mail: Tlf