Grovfoder og tidligt høstede proteinafgrøder til svin og fjerkræ – fordele og ulemper Økologikonsulent Karin Stavnskær, Den landdækkende Frilands- og Økologiske.

Præsentationer af emnet: "Grovfoder og tidligt høstede proteinafgrøder til svin og fjerkræ – fordele og ulemper Økologikonsulent Karin Stavnskær, Den landdækkende Frilands- og Økologiske."— Præsentationens transcript:

1 Grovfoder og tidligt høstede proteinafgrøder til svin og fjerkræ – fordele og ulemper
Økologikonsulent Karin Stavnskær, Den landdækkende Frilands- og Økologiske Svinerådgivning. Deltagere i projektet: Michael Tersbøl (projektleder), Niels Finn Johansen og Kjeld Vodder Nielsen, Landscentret samt Karin Stavnskær, NordVest Agro.

2 Formål med projektet Afdække om et udvalg af grovfoderafgrøder og proteinafgrøder kan levere energi og protein af den ønskede kvalitet til svin og fjerkræ Fremme brugen af grovfoder i de økologiske svine- og fjerkræbesætninger Udvikle sædskiftet til større alsidighed og større dyrkningssikkerhed Udvikle analysepakker til foderanalyse af grovfoder til hhv. fjerkræ og svin

3 Hvorfor grovfoder? Grovfoder til grise: Holder dyrene beskæftigede
Giver en fysisk mæthedsfornemmelse Forlænger foderoptagelsen og dermed den periode, hvor der tilflyder næringsstoffer til tarmen Udvikler – via mikroorganismer – et surt miljø i tarmen, der modvirker visse bakterier (bl.a. Coli) Øger egenproduktionen af varme, hvilket nedsætter foderbehovet til opretholdelse af varmen om vinteren – kan omvendt være en ulempe om sommeren Giver mere svingende næringsværdi, der varierer over tid Næringsværdi og -effekt meget mindre undersøgt end ved kraftfoder

4 Hvorfor grovfoder? Grovfoder til høns: Holder hønsene beskæftigede
Giver mere ro i flokken og mindre agressivitet Giver større mæthedsfornemmelse Reducerer dødeligheden Giver mere svingende næringsværdi, der varierer over tid Næringsværdi og effekt meget mindre undersøgt end ved kraftfoder

5 Hvorfor dyrke proteinafgrøder?
Proteinafgrøder til foder importeres for en hel dels vedkommende Hjemmeavlede proteinafgrøder Øger selvforsyningen med kvælstof på markniveau Øger selvforsynings-andelen, så energitung import kan mindskes Bidrager til at variere sædskiftet

6 Fordele og ulemper ved høst før modenhed
Den tidlige høst afbryder væksten af ukrudt inden frøkastning Dyrkningssikkerheden for specielt de sent modnende afgrøder øges Mekanisk ukrudtsregulering efter høst har mere effekt grundet bedre tid Bedre tid til og mulighed for etablering af efterafgrøder Bedre mulighed for etablering af f.eks. vinterraps

7 Fordele og ulemper ved høst før modenhed
Større uensartethed af foderværdi end ved høst til modenhed Evt. udlæg svides lettere af, hvis det er meget varmt og tørt ved helsædshøst Lav tilgængelighed af maskiner til ribbehøstning og crimpning Øgede omkostninger til konservering af afgrøder i forhold til høst ved modenhed.

8 Afgrøder og høstmetoder
Grovfoder høstet som grønkorn og efterfølgende ensileret og/eller fermenteret Afgrøde Ensileret Fermenteret Grønrug X Grønhavre Vikke/havre grønkorn Vinterraps i knopstadie

9 Afgrøder og høstmetoder
Grovfoder høstet som helsæd og efterfølgende ensileret og evt. fermenteret Afgrøde Ensileret Fermenteret Byg/ærtehelsæd X Kløvergræsensilage Majshelsæd Rapsensilage ved gulning Soyabønner

10 Afgrøder og høstmetoder
Proteinafgrøder, ribbehøstet eller crimpet og efterfølgende ensileret Afgrøde Ribbehøstet Crimpet Sojabønner X Hestebønner Lupiner Byg/ærter Korn

11 Afgrøder og høstmetoder
Andre afgrøder Afgrøde Ensileret Rå Cikorierod X Cikorietop

12 Cikorie

13 Ribbehøst Indsæt billede 0515
18 fod Shelbourne ribbebord på Claas Jaguar 840

14 Ribbehøst Indsæt billede 0449
Ribbebordet - Her ses tandrækker på ribberotoren. Ved rotation imod kørselsretningen afribbes kerner, samt de øvre strå- og aksdele. Tandrækkerne har en karakteristisk "nøglehuls- udformning".

15 Ribbehøst Indsæt billede 0467 Et kig ind i ribbebordet

16 Ribbehøst Indsæt billede 0432 Høst og frakørsel

17 Pakning af ribbemiks med Orkel Compactor
Indsæt billede 0530 Ifyldning af ribbemiks

18 Pakning af ribbemiks med Orkel Compactor
Pressekammeret – her komprimeres ribbemiksen og der vikles et net om rundballen

19 Pakning af ribbemiks med Orkel Compactor
Rundballe omvikles med plastfolie. Rotationen af ballen er nødvendig for at opnå fuldstændig dækning med plastfolie.

20 Mejetærskning og crimpning
Indsæt billede 1045 Mejetærskning af hestebønner med John Deere 9640

21 Mejetærskning og crimpning
Indsæt billede 1107 Crimpning med Murska 2000

22 Mejetærskning og crimpning
Indsæt billede 1089 Siloposen lukkes i enden

23 Mejetærskning og crimpning
Indsæt billede 1093 Lupiner doseres fra tanken på maskinen og falder ned mellem valserne

24 Mejetærskning og crimpning
Indsæt billede 1095 Her ses de vådvalsede lupiner efter en tur gennem valserne

25 Mejetærskning og crimpning
Indsæt billede 1102 Det crimpede materiale føres ind i siloposen via en snegl

26 Mejetærskning og crimpning
Indsæt billede 1103 De crimpede lupiner i siloposen

27 Mejetærskning og crimpning
Indsæt billede 1099 Det crimpede ligger nu i siloposen

28 Dyrknings- og høstomkostninger

29 Beregnet foderværdi til henholdsvis søer, fjerkræ og kvæg

30 Foderpris til søer – dyrkning, høst og konservering

31 Foderpris til høns – dyrkning, høst og konservering

32 Konklusioner (1) Det er teknisk muligt at dyrke og ribbehøste/crimpe afgrøder som hestebønner, lupin, byg/ært og sojabønner med godt resultat. Afgrøderne ensileres fint. Høsttidspunktet skal afpasses nøje til afgrødens udvikling, så den rette tørstofprocent opnås. Raps kan ensileres både som grønraps og ved ”helsædstidspunkt”, men har lidt svært ved at ensilere grundet lavt sukkerindhold. Grønraps skal fortørres inden ensilering. Foderværdien af crimpede lupiner, hestebønner og byg/ærter svarer stort set til foderværdien i tilsvarende modne afgrøder.

33 Konklusioner (2) Ribbehøstet lupiner, hestebønner, byg/ærter og soja er langt mere koncentreret end tilsvarende afgrøder høstet som almindelig helsæd, d.v.s. inklusive hele stænglen. Ribbehøstede afgrøder er efter analyserne at dømme et godt grovfoder til høns og grise. Der mangler undersøgelser af, hvorvidt grise i praksis kan udnytte kernerne i ribbehøstede afgrøder, grundet kernernes fremskredne udviklingstrin. Crimpning er lidt dyrere pr. energienhed end ribbehøstning

34 Næste skridt… Alle analyserede foderemner vurderes og der udarbejdes beskrivelse af hvert enkelt. Konstrueres til indsættelse i det eksisterende katalog om fodermidler til økol. svin og fjerkræ. Der udvælges et mindre antal foderemner til dyrkning i større format i 2007. Der laves besætningsafprøvninger af udvalgte fodermidler hos økologisk ægproducent. Der laves besætningsafprøvninger af udvalgte fodermidler hos økologisk smågriseproducent.