Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Videnskabsteori v/ Anne Marie Olesen Brandbjerg Højskole 10. sept. 2011.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Videnskabsteori v/ Anne Marie Olesen Brandbjerg Højskole 10. sept. 2011."— Præsentationens transcript:

1 Videnskabsteori v/ Anne Marie Olesen Brandbjerg Højskole 10. sept. 2011

2 Videnskabsteori - centrale temaer Hvad kendetegner videnskab til forskel fra ikke-videnskab? Hvad kendetegner de tre grundtyper af videnskab: Humanvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab? Hvordan udvikler videnskaben sig?

3 Nogle videnskabsteoretiske retninger Med afsæt i naturvidenskab Klassisk og logisk positivisme Kritisk rationalisme Med afsæt i humanvidenskab Hermeneutik og fænomenologi Strukturalisme Poststrukturalisme, dekonstruktion Med afsæt i samfundsvidenskab Funktionalisme Handlingssociologi Synteseteori

4 Logisk positivisme Dannedes i 1920’erne i Wien. Den toneangivende videnskabsteoretiske retning frem til 1960’erne. Navne: Moritz Schlick, Rudolf Carnap, Otto Neurath, den ’tidlige’ Ludwig Wittgenstein. Ideal om enhedsvidenskab.

5 Verificerbarhedsprincippet: En sætning, der siger noget om verden, er empirisk meningsfuld, hvis og kun hvis den enten er direkte verificerbar, og dvs. at den principielt kan be- eller afkræftes ved observation, eller kan angives at have bestemte logiske relationer til (direkte) verificerbare sætninger.

6 Videnskabens formål: at formulere almene sandheder (specielt lovmæssigheder) med henblik på forklaring og forudsigelse.

7 Induktion: Enhver form for slutning, hvor præmisserne underbygger konklusionen uden dog at medføre denne logisk. Den grundlæggende form for induktion er ved simpel opregning, hvor der sluttes fra dette, at samtlige undersøgte fænomener af en given type A har egenskaben B, til det, at alle A-fænomener overhovedet har B. M.a.o. sluttes der fra en endelig række af singulære udsagn til det tilsvarende universelle udsagn.

8 Kritisk rationalisme Formuleret af Karl Popper. Falsificerbarhedskriteriet Kriteriet på en teoris videnskabelige status er dens falsficerbarhed eller dens mulighed for at blive gendrevet.

9 Hypotetisk-deduktiv metode 1.Der opstilles forsøgsvist en hypotese. 2.Der udledes (deduceres) logisk forudsigelser fra hypotesen. 3.Der foretages undersøgelser i form af observationer eller eksperimenter med henblik på at falsificere forudsigelserne og derigennem efterprøve hypotesen.

10 Poppers konklusioner 1. Det er let at opnå bekræftelser (verifikationer) for næsten enhver teori – hvis vi søger efter bekræftelser. 2. Bekræftelser bør kun tælle, hvis de er resultat af dristige forudsigelser. 3. Enhver "god" videnskabeligt teori er et forbud: den forbyder, at visse ting sker. Jo mere en teori forbyder, jo bedre er den. 4. En teori som ikke kan gendrives af nogen tænkelig begivenhed er ikke-videnskabelig. 5. Enhver virkelig afprøvning af en teori er et forsøg på at gendrive (falsificere den). 6. Bekræftende vidnesbyrd bør ikke tælle undtagen når de er resultat af en virkelig afprøvning af teorien; og dette betyder, at de kan fremstilles som et alvorligt men mislykket forsøg på at falsificere teorien (fra Gisninger og gendrivelser).

11 Hermeneutik gr. hermeneuein: forstå, udlægge, fortolke. Naturvidenskaberne søger forklaringer på fænomener. Humanvidenskaberne søger forståelse af fænomener.

12 Traditionel hermeneutik: Ordet "hermeneutik" indføres i 1600-tallet som betegnelse for metodiske overvejelser over fortolkning af teologiske og juridiske tekster. Metodisk hermeneutik: I 1700-1800-tallet bliver hermeneutikken formuleret som en almen fortolkningsteori inden for de humanistiske fag af Schleiermacher (1768-1834) og Dilthey (1833-1911). Filosofisk hermeneutik: H.-G. Gadamer (1900-2002) udvikler i 1960'erne den såkaldt filosofiske hermeneutik, som er en teori om mennesket som et forstående eller fortolkende væsen.

13 Filosofisk hermeneutik Den hermeneutiske cirkel For-forståelse Fordomme Foregribelse af fuldkommenhed

14 Samfundsvidenskab Genstand: forholdet mellem individ og samfund Analyse: Differentiering Kompleksitet Integration

15 Funktionalisme Studerer, hvorledes sociale systemer er differentieret ud i forskellige institutioner, positioner og roller, og hvorledes disse elementer i et samspil funktionelt bidrager til at opretholde helhedens funktionsevne. Funktion Institution Position Rolle

16 Handlingssociologi Handlingssociologien tager sit udgangspunkt i individet og dets handlinger. Mennesket skaber historien, og derfor er aktørens handlinger, intentioner, motiver og tolkninger af disse grundlaget for at forstå sociale fænomener.

17 Synteseteori (Pierre Bourdieu) Ved at studere sociale relationer i et felt vises det, hvordan aktører og strukturer er gensidigt betingende og ikke kan studeres hver for sig. Symbolsk kapital Habitus Klasse Felt

18 Anne Marie Olesen Institut for Filosofi og Idéhistorie filamo@hum.au.dk Tlf. (arb.) 8942 2145


Download ppt "Videnskabsteori v/ Anne Marie Olesen Brandbjerg Højskole 10. sept. 2011."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google