Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afCarl Skaarup Redigeret for ca. et år siden
1
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Skriftlighed i kommunikation og formidling - og som redskab til fordybelse og indsigt Konference om det skriftlige arbejde Roskilde, 9. februar 2007 Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling
2
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Kommunikation og fordybelse Learning to write - Writing to learn 1.Sproget i dag 2.Skriftsproget og fagene 3.Didaktiske vinkler, opgaver og evaluering
3
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Sprogets udvikling i en elektronisk tid Hvad sker der med de unges sprog Hvad sker der med sproget Hvad gør teknologien og den moderne kommunikation med sproget Hvad skal de unge kunne om 10 år?
4
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Tale på skrift Baddie: *FåRk d!! D ku være at moi sQ gå t time!!* Baddie: Cas.. Daw daw!! *GaBeR 4di HuN IkKe GiDdEr HaVe TySk!* GFX: -)()()(- SyQzt CU CYBERBOB: Cs WaWeS.....*VVS*
5
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Bullit-formidling Evalueringen vil fokusere på følgende områder: udvalgte praksisformer og procedurer, både i de tre fag og på skoleniveau erfaringer med og begrundelser for de anvendte praksisformer og procedurer sammenhænge og progression, både inden for og mellem de udvalgte fag lærerkompetencer EVA, Skriftlighed i det almene gymnasium 2004
6
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Skriftlighed i en elektronisk tidsalder Globale kommunikations-netværk Skolegang og uddannelse i en cyber- verden Visuelle og verbale repræsentationsmåder Nye tekstformer med potentialer
7
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Web-retorik: Hypertekst og kritisk literacy Gode og dårlige tekster i Brave New Self-Publishing World Udvælgelse, evaluering, anvendelse Ikke en ny skriftsproglig kompetence Skriftlig redegørelse for handling eller beslutning = god literacy i dansk, matematik eller biologi
8
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Tale, skrift, medier… Medier, kommunikationssituationer og genrevalg Visuelle og digitale medier -> kreativitet og sproglig kompetence Betydning for skriftsproget: on-line kommunikation, SMS, e-mail, chat, webtekster Sprog og identitet: sproglig variation, ungdomskultur, multietnolekter, (elektronisk) slang
9
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET 2. Hvad betyder sproget for fagene? Fagene har tekster til fælles i gymnasiets tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab Fagene adskiller sig fra hinanden netop i hvilke tekster de bruger og måden de bruger tekster på Tekster på Tværs, AU
10
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Tekster som genstand og som middel Tekster som genstand for videnskabelige undersøgelser: historisk kilde, litterær tekst, forsøgstabel Tekster som middel til kommunikation om emnet Tekst som middel til erkendelse, indsigt, viden Tekster der produceres i faget: historisk beretning, fysikrapport, skriveøvelse, stil
11
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Læsemåder - skrivemetoder Dansk og sprogfag indøver en hermeneutisk og loyal læsning Historie og samfundsfag opøver kildekritik Naturvidenskabsfolk fokuserer via sproglige tekster på tal og tabeller Fælles akademisk tilgang: tekster til argumentation, ræsonnement, logisk tænkning og fremstilling
12
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Naturvidenskabelige tekster ”De fleste naturvidenskaber har deres helt egen jargon. Kemi gør brug af et specielt kemisk tegnsprog, mens bestemte dele af den teoretiske fysik har helt egne matematiske udledninger, og megen biologi formulerer sig i evolutionistiske vendinger. Man kan også tænke på matematikkens formler og på datalogiens programsprog for at få en ide om de mange typer af jargoner, der kan være på spil i forskellige typer af naturvidenskabelige tekster.” Kristian Hvidtfelt Nielsen, AU
13
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Tekster i dansk og sprogfag Litteraturvidenskab: analyserende og fortolkende tilgange til tekster Sprogvidenskab: tekster for at se på sprogets bygning og brug
14
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Tekster i samfundsvidenskab og historie ”Samfundsvidenskaben interesserer sig ikke for tekster, men snarere for kontekster, for teksternes omgivelser så at sige, for deres samfundsmæssige baggrund.” Carsten Bagge Laustsen
15
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Fælles sproglig progression på tværs af fagene Fagenes samspil i det skriftlige arbejde Valg af opgaveform og vejledning Fælles mål: Bemestring af et argumenterende, akademisk sprog i skrift og tale? Klart sprog og god formidling Korrekt og nuanceret sprog
16
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Flerfaglige og enkeltfaglige skriftlige produkter Forskellige typer af tekster til at belyse samme problem -> genrebevidsthed Samme tekster med forskellig anvendelse i de forskellige fag -> faglig bevidsthed Indøvelse af kompetencer på tværs af fag: it, grammatik, stavning, statistik, matematik, rapportskrivning, selvstændig stillingtagen, meningskompetence Definition af skriftligt arbejde: it- præsentationer, multimedieproduktioner, webtekster
17
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET 3. Didaktiske valg: arbejdsformer og evaluering Tænkeskrivning, proces, formidling, retorik Kreative øvelser, fysikrapporter, stile, oversættelser, matematikopgaver, klassiske øvelsestyper Tydelige (fælles) mål og delmål Tydelig progression
18
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Elevinddragelse og procesbevidsthed Kreativ skrivning, processkrivning Kammeratvurdering Tjekliste med generelle fejlmuligheder Hvad er vigtigt i uddannelserne? Procesbevidsthed i skrivningen, genrebevidsthed, akademisk skrivning, samarbejde
19
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Skriveskoler: progression Amerikanske universiteters skrivekurser – nu også i Danmark Learning to write Writing to learn WAC - Writing across curriculum WID - Writing in the disciplines Nordisk skrivebevidsthed, Dysthe
20
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Evaluering af skriftligt arbejde Retning og kommentering (individuelt eller gruppevis) af produkt eller proces Skriftligt eller mundtligt Elevers gensidige respons Kammeratevaluering: formativ og summativ Fx: kammeratvurdering i første fase af opgave
21
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Innovativ bedømmelse: hvorfor? Motivation Forfængelighed Vidensafklaring Klassificering Evaluering Diagnose Ejerskab Forbedring af læring
22
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Reduktion af arbejdsbyrde vha. peer og self assessment Eleverne har brug for at se værdien for sig selv, ikke for lærerne Del af læringsforløb Bedre eksamensresultater, viser undersøgelser
23
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Mål med selvevaluering, gensidig evaluering og feedback Students can perform a variety of assessment tasks in ways which both save the tutor's time and bring educational benefits, especially the development of their own judgement skills Rust 2001
24
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Skriftligt arbejde, mål og evaluering Skriftlighed som kulturkompetence Literacy og genrebevidsthed Fælles progression Klare mål og delmål Metakommunikation Nye evalueringsformer
25
A A R H U S U N I V E R S I T E T DET HUMANISTISKE FAKULTET Referencer Boud D., 1995. Enhancing learning through self assessment London: Kogan Page Dysthe, O., 2005. Ord på nye spor - indføring i procesorienteret skrivepædagogik, Århus: Klim Race P. & Brown S., 2001. Inspiring Learning about Teaching and Assessment, York: Institute of Learning and Teaching Rust C., 2001. A briefing on the assesment of large groups, York: LTSN Generic Centre
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.