- Opgaven som et argument

Præsentationer af emnet: "- Opgaven som et argument"— Præsentationens transcript:

1 - Opgaven som et argument
Akademisk skrivning - Opgaven som et argument - De syv plager Henriette Lungholt 3. maj 2010

2 Faglig formidling Professionel skrivning; et ubeskrevet krav til akademiske opgaver

3 Den videnskabelige genre – en definition
Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt relevant problem ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise en fagfælle om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab Kilde: Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave,2. udgave, s. 21

4 Lige et par tilføjelser
Undersøgelse: Man løser ikke nødvendigvis problemet – man analyserer, fortolker, diskutere og vurdere Overbevise: At kunne argumentere for sin undersøgelsesmetode, analyse, validitet og dokumentation Fagfælle: Målgruppen har samme faglige grundlag, men IKKE særviden om det felt, opgaven handler om Det faglige diskursfællesskab: Faglig formidling, standard/normalitet inden for den akademiske genre, forskel for uni til uni

5 Den udvidede argumentmodel

6 Opgaven som et argument

7 En svær tekst – et eksempel

8 Fordele og ulemper ved teksten
Præcision Indforståethed mellem faglige begrebsfæller Der spares på ord Viden (Magt) Ulemper Abstraktion (det tager lang tid at læse og forstå) Forstår forfatteren, hvad han/hun skriver Overlegenhed Svære tekster gør læsere sure (Magt)

9 1. De syv plager Lange sætninger Forvægt og bagvægt Passiv
Verbalsubstantiver Lange ord Højtidelige ord Fagord

10 Lange sætninger Krævende for hukommelsen, især hvis der er
mange indskudte og foranstillede led. ”Hvis du skal opereres for en anden sygdom, er det vigtigt at du eller den læge, der skal operere, kontakter en læge på Neurologisk Klinik for at høre, om der skal tages specielle hensyn i forbindelse med operationen.” ”Du skal kontakte Neurologisk Klinik hvis du skal opereres. Vi kan fortælle om der skal tages specielle hensyn.”

11 Lange sætninger Én sætning, ét budskab.
Sæt mange punktummer og rigtige kommaer. Bryd sætningerne op. Undgå lange sætninger og indskud. Varier sproget med lange og korte sætninger. Brug helt korte sætninger som stopeffekt.

12 Forvægt og bagvægt I sætninger med forvægt står budskabet sidst.
Budskabet står først i sætninger med bagvægt. Forvægt gør det svært at overskue sætninger fordi vi skal vente på budskabet. I sætninger med bagvægt ved vi straks hvad budskabet er, fordi det kommer først. Bagvægt gør det muligt at arbejde med flere ledsætninger uden at gøre sproget tungt.

13 Forvægt og bagvægt ”Skulle det hænde, at De en enkelt gang måtte glemme at tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt, men husker det inden for 12 timer, skal De alligevel tage hele den ordinerede dosis.” ”De skal tage hele den ordinerede dosis selv om De glemmer at tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt, men husker det inden for 12 timer.”

14 Passiv To former -s-passiv: Der spises. blive-passiv: Du bliver kørt.
Begge former skaber afstand mellem skribent og læser gør det uklart hvem der handler gør teksten abstrakt og upersonlig trækker andre plager med sig, fx “Hoslagt fremsendes”.

15 Passiv ”Ved lumbalpunktur udtages spinalvæske, der omgiver rygmarven, hjernen og nerverødderne. Med en speciel nål opnås adgang mellem ryghvirvlerne i lænden, hvorfra væsken kan tappes.” ”Ved lumbalpunktur tager vi en prøve af spinalvæsken, der omgiver rygmarven, hjernen og nerverødderne. Vi fører en speciel nål ind mellem ryghvirvlerne i lænden, hvorfra vi tapper væsken.”

16 ”jeg” eller passiv i videnskabelige tekster _
• passiv er på sin plads når man skriver om handlinger og fremgangsmåder i sin undersøgelse som en hvilken som helst læser kan gentage med samme resultat ud fra de givne forudsætninger, fx når der analyseres, beskrives, sammenlignes, måles, iagttages. • jeg + aktive verber er på sin plads når man skriver om de handlinger og sproghandlinger som skriveren alene kan udføre i sin undersøgelse, fx når han eller hun vælger, fremhæver, foreslår, konkluderer, viser, fortolker, argumenterer for. Kilde: Akademisk Skrivecenter, KU,

17 Verbalsubstantiver Ændrer et udsagnsord til et navneord og ender
ofte på -ing og -else. Blodprøvetagning tage en blodprøve håraffald hår falder af tobaksforbrug ryge sårheling hele sår påsætning sætte på tandudtrækning trække tænder ud journaloptagelse skrive journal

18 Verbalsubstantiver gør teksten kompakt og svær at læse
kan puste teksten unødigt op skaber uklarhed: Hvem gør hvad? skaber afstand og gør teksten upersonlig fordi subjekterne forsvinder gør teksten udynamisk og abstrakt fordi vi ændrer en handling til et begreb trækker passiver med sig

19 Lange sammensatte ord Sammensatte ord kan være svære læse,
overskue og forstå. Opløs dem hvis du kan. rygmarvsvæskehulrummet hulrummet om væsken i rygmarven medicindoseringsæske æske til at dosere medicin undersøgelsesresultatet resultatet af undersøgelsen lægesamtale samtale med en læge

20 Lang tillægsform Med lang tillægsform taler vi ofte om folk i 3.
person i stedet for til folk i 2. person. ”Selve punkturen udføres enten med patienten i siddende eller liggende stilling.” ”Du kan sidde op eller ligge ned under punkturen.” ”Af hensyn til vores rygende patienter forefindes et lokale hvor der må ryges.” ”Vi har et lokale hvor du må ryge.”

21 Højtidelige ord anvende bruge forløbne år sidste år indeværende år
samt samtlige vedrørende angående finde sted forefindes bruge sidste år i år og alle om sker, foregår er

22 Højtidelige ord ligeledes således såfremt, ifald, dersom
hvilket betyder at hvorfor det skal oplyses på grund af dette med henblik på det skal hermed meddeles også sådan hvis derfor til, så, fordi …

23 Faglatin lumbalpunktur koagulere interkraniel ambulant akut antik
klinisk føre en nål ind ved lænden størkne inden i kraniet uden indlæggelse pludselig, hurtig, heftig mod [forskellige betydninger]

24 Mosord - ord, der lugter af ”gammel dansk”
andrager angående anskaffe beliggende besvære sig bibeholde dersom efterstræbe finde sted foranlediget genanvende genpart forefindes foreligger forespørge forløbne formene fornøden fremsende følgelig fåtal

25 Fagjargon skadestuefunktion åndedrætsfunktion fejlsynkning
indtage frit flydende gentage proceduren komplikationer indlæggelsesområde skadestue åndedræt få noget galt i halsen drikke gøre det igen problemer klinik

26 Et eksempel Til trods for at vi i den foreliggende sag gentagne gange har rettet henvendelse til Deres firma, må vi med beklagelse konstatere, at vi endnu ikke har modtaget Deres svar. Almindelig dansk: Vi har nu flere gange skrevet til Deres firma i denne sag, men desværre ikke fået svar.

27 Udryd de syv plager Ved en behovsanalyse blandt bibliotekets brugere i den prægymnasiale alder ses det med al ønskelig tydelighed, at en fortløbende ajourførelse og videreudvikling af gruppens forståelsesramme med henblik på optimalt udnyttelsespotentiale blandt gruppens medlemmer opfattes som imperativ.

28 Andre formidlingsovervejelser

29 Abstraktionsniveau Kravl ikke for langt op ad abstraktionsstigen.
Energiforsyning Vedvarende energi Vindenergi Vindmøllepark Havvindmøllerne ved Flakfortet

30 Formidling er ikke lig med forsimpling
”Butiksområdets salg af korttidsholdbare produkter indeholder 10 procents varer af ringe kvalitet.” ”Forbrugerne får meget ofte gamle varer i indkøbskurven. Op imod 10 procent af butikkernes letfordærvelige madvarer er halvdårlige eller direkte fordærvede. (Politiken)” Citat hos Grunwald, Smistrup og Veirup "Thomas Højrups stærkt strukturmarxistiske udgangspunkt i samfundets produktionsmåder føltes dog efterhånden som en noget uelastisk spændetrøje.”

31 Forklar fagterminologi
”Med udgangspunkt i tendenser til samfundsmæssig differentiering, statens polycentrering og øget institutionel refleksivitet, peger den såkaldte forhandlingsøkonomi (Nielsen og Pedersen) på statslige styringsinstrumenter som ligger udover, og er fundamentalt anderledes end de traditionelle neoklassiske styringsinstrumenter.” Citat hos Stray Jørgensen

32 Personer og perspektiv
Personer skaber nærvær. ”Svar gives normalt efter fire-fem uger.” ”Vi svarer dig normalt efter fire-fem uger.” Modtagers perspektiv skaber relevans. ”Transport kan bevilges.” ”Du kan få transporten betalt.” ”Vi kan betale din transport.”

33 Udsagnsord skaber liv ”I starten vil der ofte være behov for daglig blodprøvetagning. Senere nedsættes hyppigheden af blodprøvekontrol med op til ugers interval.” ”I starten tager vi ofte blodprøver hver dag. Senere kan der gå uger imellem.”

34

35 Metakommunikation forbinder informationer til den allerede eksisterende faglige viden viser hvordan faglig viden og faglige teorier og metoder bruges placerer undersøgelsens (del)resultater i fagets løbende diskurs og debat viser ræsonnementet og argumentationen viser sammenhørende informationers funktion i teksten og markerer sproghandling forbinder informationer indbyrdes Kilde: Akademisk Skrivecenter, KU,

36 Videnskabeligt sprog sagen er i centrum – ikke afsenderen, processen eller modtageren vis med sproget at du undersøger problemer og bruger (ikke blot refererer) viden sproget skal være éntydigt – samme ord om samme ting sproget skal være præcist – derfor er flertalsord farlige (og ord som alle, mange, nogle, man osv.) definitioner og begrundelser er særligt vigtige brug metakommunikation – også i skrive - processen (”i det følgende vil jeg”, ”som jeg har vist”) pas på med udokumenterede påstande, generaliseringer, passager du ”løfter” fra kilderne, vurderende tillægsord, tvetydigheder, talesprog, jargon, metaforer idealet er at teksten skal være ”udfoldet” – dvs. ingen huller og spring som læseren skal gætte sammenhængen i. Kilde: Akademisk Skrivecenter, KU,

37 Vejrudsigt i Politiken 12. september skrevet af en meteorolog:
Vejret i dag Let til frisk vind fra vest og nordvest med byger, men også nogen sol. Temperaturer op til mellem 12 og 15 grader, til natten mellem 5 og 10 grader, men lokalt ned til nær frysepunktet.

38 Samme vejrudsigt skrevet af en journalist:
Nattefrost på vej Så gik den sommer, og allerede i nat er der risiko for sprøde vandpytter: Nattefrosten og fingervanterne truer forude, melder meteorologerne. I det hele taget har september indtil videre …

39 Eksempel fra virkeligheden:
Hvordan bliver vejret i dag? - spørger nyhedsoplæseren Jesper Teilgård i morgen tv i starten af oktober måned. Tja, hvis du ligger lunt i sengen lige nu, så bliv liggende!

40 Videnssprog Erfaringssprog
Logisk Tankeorienteret Upersonligt Abstrakt Billedfattigt Løsrevet fra situation Offentligt Rødder i skriftsprog Sanseligt Handlingsorienteret Personligt Konkret Billedrigt Knyttet til situation Privat Rødder i talesprog

41 Videnssprog - erfaringssprog
Videnskabssprog: Formidlingssprog: Bruges til at: Analysere Definere Systematisere Fortælle Fortolke Udlægge Derfor er det: Statisk Abstrakt Generelt Billedfattigt Logisk-ræsonnerende Upersonligt Dynamisk Konkret Specifikt Billedrigt Narrativt Personligt Med: Overordnet synsvinkel Eksplicitte sammenhænge Skiftende synsvinkel Implicitte sammenhænge

42 Eksempel Ubegrundet udeladelse af afgivelse af fraværs-melding kan sidestilles med udeblivelse med mulig afbrydelse af arbejdsforholdet og tab af dagpengeretten til følge. Hvis du bli'r væk uden grund, risikerer du at blive fyret og miste dine dagpenge.

43 HVAD STÅR DER HER? Samspilssituationer, involverende spæde eller
yngre personer engageret i diverse uspecifice- rede rekreative sysler, frembringer almindeligvis de mest hensigtsmæssige resultater såfremt participanterne er indbyrdes kompatible. Lige børn leger bedst.

44 OG HER? Cylindriske beholdere i mellemstørrelsen, hvis indre lagerkapacitet er uudnyttet, må med rimelig forventning formodes at besidde væsentlige akustiske kvaliteter. Tomme tønder buldrer mest.

45 OG HER? Når enden er god er alting godt.
Vederfares et gunstigt udfald på en given tildragelse, vil det, alt andet lige, afstedkomme veltilfredse attituder overfor tilværelsen i al almindelighed. Når enden er god er alting godt.

46 Til sidst lidt om citater, referater og kilder
Tjek APA-dokumentet; Udarbejdet på CBS