PatientSikkert Sygehus

Præsentationer af emnet: "PatientSikkert Sygehus"— Præsentationens transcript:

1 PatientSikkert Sygehus
Inge Ulriksen – Kvalitetsafdelingen Anne Marie Schlüter – Kirurgisk afdeling Minna Nielsen – Lunge/infektionsmedicinsk afdeling Anne Marie Kodal – Anæstesiologisk afdeling

2 Global Trigger Tool - Klog af skade
2

3 Baggrund 2003 – IHI publicerer trigger tool til medicineringsområdet
2004 – Første version af IHI’s Global Trigger Tool Den danske version udkom i 2008

4 Global Trigger Tool - GTT
Global: kan anvendes generelt, på enkelt afdelinger og hele Hospitalet. Trigger: ”flag”, udvalgte og definerede opmærksomhedspunkter. Tool: En systematisk gennemgang af tilfældigt udtrukne journaler. Formålet med metoden, er identifikation af skader.

5 Hvad er en skade? Definition af skader:
”Utilsigtet fysisk overlast, hvor undersøgelse, behandling og pleje forårsager eller medvirker til øget monitorering, behandling eller hospitalisering, eller resulterer i død” Skaderne gradueres efterfølgende ud fra alvorlighedsgrad

6 Hvorfor GTT ? GTT kan bidrage til at finde skader og dermed mulighed for: Monitorering af antallet af skader over tid Hospitalets skadeprofil Regionalt fokus (kvalitetsstrategi), alle Hospitaler i Regionen skal nu bruge denne metode. Nationalt fokus (patientsikkert hospital)

7

8 Procedure Review teamet består af Dataopgørelse
3 sygeplejersker fra tre forskellige afdelinger, lunge/infektions medicin, kirurgi og anæstesi. Triggere og skader findes ved dobbeltgennemgang og efterfølgende sammenligning 2 Overlæger er supervisor i tvivlsspørgsmål Dataopgørelse Antal skader per 1000 sengedage. Det er nødvendigt med 20 målepunkter for at kunne følge ændringer

9 Skader pr. 1000 liggedage vist ved statistisk proces kontrol (SPC) (gruppen af døde patienter)
9

10 Hvad har vi fundet Hyppigste skader på de 396 afdøde patienter
De første 6 skader, som repræsenterer 62% af alle skader, kan relateres til grundlæggende pleje og behandling!

11 Hyppigste skader på 150 afsluttede patientforløb
Disse 9 skader som, repræsenterer 65%, kan alle relateres til grundlæggende pleje og behandling

12 En Case 80 årig dement kvinde indlægges. OBS ilius, dehydratio, uvi.
Normale Vitale parametre kl. 0:40 25/12 Se-Kalium 5,8 Carbamid 24,5 (3,1-7,9) ”Ingen tiltag” - Der gives 2 l NaCl kl Puls 188, BT 90/50, SAT 92, TP 35,7, laktat 2,3 ”Mistanke om sepsis” digitaliseres, antibiotica suppleres med zinacef Er Ikke ITA kandidat - minus 2222

13 D.26/12 Faldende nyre og infektionstal
”Har det betydeligt bedre…. Har været i brusebad…oppe det meste af dagen” ”spiser og drikker næsten intet, urinen er grumset” Er obstiperet Der startes movicol og klyx kl. 22:55 27/12 Patienten har abdominale smerter 28/12 Faldende nyre og infektionstal

14 Stiler mod udskrivelse d. 30/12
Bloddyrkningen viser klepsiella, fuld følsom for behandlingen Stiler mod udskrivelse d. 30/12 30/12 Har diarré 31/12 Fortsat diarré intet læge notat

15 ”Betydelig dehydreret”
mundsvamp Starter mycostatin 2/1 intet læge notat 3/1 ”klinisk dehydreret” se-Na 173 Behandling mod hudløshed opstartes D.4/1 ”Betydelig dehydreret” 3 l væske

16 På plejehjemmet dør patienten 2 døgn senere
5/1 Meget afkræftet, og fortsat dehydreret, er sengeliggende 6/1 Decubitus Behandlingen indstilles og patienten tilbageflyttes til plejehjemmet. 8/1 På plejehjemmet dør patienten 2 døgn senere

17 Denne patient havde 7 skader
Decubitus, obstipation, dehydratio, diarré, bledermatit, mundsvamp og venflonkomplikation.

18 Det kan gøres bedre Den viden Hospitalet har om skader, passer sammen med de pakker der er i Patient Sikkert Sygehus

19 PatientSikkert Sygehus
19

20 PatientSikkert Sygehus
Hvad betyder det for vore patienter Hvordan er vi organiseret Hvordan kan jeg som ansat på hospitalet bidrage til at nå målet 20

21 PatientSikkert Sygehus, DK
Konceptet beskrevet af amerikansk organisation, IHI, og gennemført i en række lande Gennemføres i DK gennem et samarbejde mellem Trygfonden, Danske Regioner, Dansk Selskab for Patientsikkerhed – med ekspertbistand og støtte fra IHI 5 hospitaler i DK deltager i konceptet 21

22 Hvad betyder det for vore patienter -
Spor og pakker Hver pakke handler om et klinisk område Alle pakker indeholder indikatorer, som der måles på

23 Sengeafsnit Lungemedicin
Mellemledere Operationsstue ØNH AMA Intensiv Hih. Sengeafsnit ortopædi m.fl... Sengeafsnit Lungemedicin ITM Jorurnal- og Dokumentationsudvalg Hjertestopkomite Hygiejnekomite Ukk’ere Medicinalkomite Intensivspor K. Antonsen + hold Kirurgispor B. Sparsø + hold Medicinspor B. Lindhardt + hold Ledelsesspor A. Kyst/H. Ejdrup + hold Sengeafsnitsspor C. Rahbek/T. Jacobsen + hold Sekretariat Patientsikkert Hillerød Hospital Sporledere + A. Hansen, Inge Ulriksen, C. Plessen Intensiv spor Kristian+hold Sponsor Bente Ourø

24 ’Endnu en ny ting?’ Indhold i pakkerne er afstemt med indhold i DDKM standarderne og matcher indholdet i JCI standarderne Ikke ny viden - men en opgave at anvende kendt viden ved at måle på indikatorer kende data på afsnitsniveau, afdelingsniveau og hospitalsniveau reagere på data Skadesprofil HIH matcher indhold i pakkerne 24

25 Mål og plan for at opnå målene
Mål – ved udgangen af 2012 15% reduktion i mortalitet 30 % reduktion i skader Plan for at opnå målene Implementering af ’pakkerne’ i kliniske enheder Brug af forbedringsmodel / PDSA Monitorering af resultater på alle niveauer (alle bliver ’ramt af en pakke’ 25

26 Alle forbedringer forudsætter ændringer, men ikke alle ændringer er forbedringer. Langley et al, Improvement Guide Vigtig at øge sandsynligheden for, at ændringer fører til forbedringer

27 Forbedringsmodel/PDSA
Hvad vil jeg gerne undersøge a. Task – har vi et problem (gennemse x journaler, spørg x personale) b. tre indledende spørgsmål c. PDSA- cirklen

28 3 spørgsmål + PDSA cirkel = Forbedringsmodel Hvad ønsker vi at opnå?
Hvordan ved vi, at en for- andring er en forbedring? 3 spørgsmål Hvilke forandringer skal iværk- sættes for at skabe forbedringer? + PDSA cirkel = Forbedringsmodel

29 Tips for testing Lav testen mindre end oprindelig tænkt
Tænk 1 patient, 1 dag, 1 indlæggelse, 1 læge, 1 sygeplejerske ..’small scale testing’ Gå fra 1 til 3 til 5 til .. alle

30 Mange små…

31 Eksempel på test. Medicinsporet. Pakken: Medicinafstemning
Task: hvor mange akut indlagte patienter medbringer på en given dag medicinliste (70% medbragte med.liste) Test: hvilken virkning kan det have at tre CVI-sekretærer beder indlæggende læge at medsende medicinliste? Tre CVI-sekretærer oplæres i at spørge indlæggende læge om at medsende medicinliste Optælling efter ændring: 86% medbragte medicinliste Vedligehold, plan for løbende monitorering 31

32 Brug tre minutter, to og to sammen
Hvad kan jeg gå hjem og undersøge i morgen? Hvordan vil jeg finde ud af, om vi har et problem (spørge x sygeplejersker, gennemse x journaler …)? Identificeret problem – hvilken test vil du gennemføre? (1personale, 1patient ) Send gerne din task og test til - og du får svar på mail 32

33 Konklusion Patientnære, målbare mål Stor motivation
Involverer alle på hospitalet

34 Opsporing af kritisk sygdom

35 En case Kl Dag 1 Patienten er ved ankomst til afdelingen vågen og reagerer på tiltale. Vitale parametre relativt upåfaldende. 65 årig kvinde indlægges af vagtlægen . Obs apopleksi. Er kendt med KOL Dag 1 kl Patienten er ukontaktbar. God respiration, hyperventilerer. Er febril. Der ringes MAT 07.30 MAT ankommer, gennemgår patienten sammen med afdelingens læge og sygeplejersker Patienten overflyttes til ITA kl

36 Patienten er tilsluttet respirator.
Kl Dag 1 Patienten er tilsluttet respirator. Gennemdyrkes og starter antibiotica Patienten er kortvarigt til udredning på andet Hospital Der mistænkes urosepsis. Dag 8 Udskrives fra ITA til videre behandling på medicinsk afdeling Ved ankomst til ITA udvikler patienten respirationsinsufficiens Dag 43 Patienten er velbefindende, udskrives til eget hjem og ambulant kontrol Patienten intuberes akut, få minutter efter ankomst

37 Identifikation af kritisk sygdom så tidligt som muligt – er alt-afgørende for patienten!

38 Udviklingen af hjertestopkald på Hillerød Hospital ( kun fra sengeafsnit, ikke cardiologisk og Base 1)

39 Hvordan går det med opsporing af kritisk sygdom?

40 Hvad er vitale parametre
Respirationsfrekvens Saturation Puls Blodtryk Diurese Bevidsthedsniveau Temperatur

41 Hvad er opsporing af kritisk sygdom?
Observation Scoring Handling

42 Observation og Scoring - et eksempel

43 Scoring ? Tal Farver Kombination

44 Handlingsalgoritme ? Kald forvagt Kald bagvagt Kald MAT

45 Hvad bliver gjort hos jer?
Hvor ofte får patienterne målt vitale parametre? Hvilke værdier måles? Hvornår er en målt værdi unormal?

46 Bliver der reageret og handlet systematisk? Hvem bestemmer?
Hvilke aftaler er der i jeres afdeling? Og er de kendt for alle? Ex: ”Hvis KOL patienten har en SAT under 90 % skal forvagten kontaktes.”

47 Hvad kan du gøre? Er du i tvivl? Så er din kollega det sikkert også!
”Identifikation af kritisk sygdom så tidligt som muligt”!

48 Hvad sker der på Hospitalsniveau
PatientSikkert Sygehus og Den Danske KvalitetsModel stiller krav om, at vi har et system til opsporing af kritisk sygdom, men ikke hvilket? Der kommer et fælles system. Hvornår det kommer er endnu uvist.

49 Flere oplysninger IntraNord WWW.Sikkerpatient.dk
Tak for opmærksomheden Inge Ulriksen – Kvalitetsafdelingen Anne Marie Schlüter – Kirurgisk afdeling Minna Nielsen – Lunge/infektionsmedicinsk afdeling Anne Marie Kodal – Anæstesiologisk afdeling 49