KVIK Selvevaluering i Fiskeridirektoratet KVIK Selvevaluering/tilstandsrapport for Fiskeridirektoratet. Gennemført i Inspektorat Øst – 2006. Under ledelse.

Præsentationer af emnet: "KVIK Selvevaluering i Fiskeridirektoratet KVIK Selvevaluering/tilstandsrapport for Fiskeridirektoratet. Gennemført i Inspektorat Øst – 2006. Under ledelse."— Præsentationens transcript:

1 KVIK Selvevaluering i Fiskeridirektoratet KVIK Selvevaluering/tilstandsrapport for Fiskeridirektoratet. Gennemført i Inspektorat Øst – 2006. Under ledelse og udarbejdelse af Fiskeriinspektør Lars B. Eriksen, ledelses- og organisationskonsulent Jesper Tietgen og ikke mindst medarbejderne i Øst

2 Fiskeridirektoratet Inspektorat Øst udviklingsflow. Tre elementer, der komplementerer hinanden. 2. KVIK 3. LEAN 1. FISH

3 Fiskeridirektoratet Inspektorat Øst udviklingsflow. Tre elementer, der komplementerer hinanden. 2. Selvevaluering Læring og udvikling Fokus: ORGANISATION 3. Løbende forbedringer Optimering Fokus: KUNDER og PROCESSER 1.Engagement Begejstring Fokus: INDIVID og GRUPPER

4 Sådan har vi skabt medansvar : Involvering Forståelse Accept Ejerskab

5 Sådan startede det….. Vi opstartede FISH processen med at uddanne udvalgte interne FISH forandringsagenter i oktober 2005. Alle medarbejdere deltog ved en FISH temadag, herunder konstituering af 4 FISH teams i marts 2006. Vi kombinerede FISH og FDs værdier på en temadag i maj 2006. Vi opstartede KVIK i februar 2006 i LSU/SCKK. Netbaseret selvevaluering frem til maj. Konsensusmøde i juni (LSU + 6 medarbejdere) Vi gennemførte vores KVIK opsamlingsdag med hele medarbejderstaben, og konsensusgruppen i september 2006. Udvælgelse og igangsættelse efteråret 2006 og frem løbende evaluering på proces (LSU/personalemøder). Opstart af IKA 2007. LEAN i FDs resultatkontrakter 2007.

6 Program for KVIK medarbejder workshop den, 14. september 2006 Kl. 9.30-10.00 Kaffe Kl. 10.00-10.40 Intro ved Ledelse og konsensusgruppen Kl. 10.40-11.00 Oplæg til workshop processen Kl. 11.00-13.00 Arbejde i workshoppen med de 9 temaer. Slut på workshoppen Kl. 13.00-13.45 Fælles frokost Kl. 14.00-17.00 Konsensusgruppen arbejder videre med at samle op på processen

7 Flow for KVIK workshop Medarbejderne inddeles i tre grupper. De 3 grupper forholder sig til 3 KVIK temaer ad gangen. 3 x runder: Maks. tid 30 min. pr. runde Fælles pauser og rokade: Maks. tid 10 min. KVIK gruppernes opgave: Vurdere, diskutere, konkludere og prioritere. KVIK grupperne udfylder et skema for hvert emne. KVIK grupperne kommer de udfyldte skemaer i ”KVIK kassen” ******************************* Konsensusgruppen mødes (i forlængelse af workshoppen), og samler op på processen. ******************************* Først kommende FD/ØST personalemøde: Slutresultaterne af workshoppen fremlægges af konsensusgruppen. Der udvælges 2 emner. Der nedsættes arbejdsgrupper – handleplaner.

8 Tider og inddelinger KlokkenRunde Tema nr. KVIK gruppe nr. 11.00-11.3011-31 4-62 7-93 11.30-11.40P A U S E & R O K A D E 11.40-12.1021-33 4-61 7-92 12.10-12.20P A U S E & R O K A D E 12.20-12.5031-32 4-63 7-91

9 Konsensusmøde – mål og tider for formiddagen Del I Formiddag kl. 10.00-12.30 – Alle medarbejdere Intro til dagen. Alle emner behandles/gennemgås. Alle 27 emner tildeles point. Noteres på handlingskort – og i konsensusrapport. Der produceres forbedringsforslag. Noteres på handlingskort/gule sedler. Maks. 5 min. pr. emne.

10 Konsensusmøde – mål og tider for eftermiddagen Del II Eftermiddag kl. 13.15-17.00 Kun konsensusgruppen Temaerne prioriteres ud fra: Effekt (E) X Gennemførlighed (G) Maks. 7-8 min. pr. emne. Forbedringsforslagene indskrives på handlingskortene.

11 Konsensusmøde-mål og tider for dagen Eftermiddag kl. 13.15 -17.00 Prioriter imellem emnerne ud fra: Effekt (E), hvor 1 er højest/bedste og 5 er lavest/dårligst. Gennemførlighed (G), hvor 1 er bedst/nemmest og 5 er sværest/vanskel at gennemføre. ExG=Resultat. Jo lavere desto nemmere at gennemføre og desto bedre effekt (pr. indsats). FX 1x1= høj effekt og vanskelig at gennemføre 5x5= lav effekt og vanskelig at gennemføre. Max 7-8 min pr. emne. (Forbedringsforslagene overføres fra ”gule sedler” til handlingskortene)

12 KVIK i korte træk Step 1: Den enkeltes vurdering. Individuelt Step 2: Konsensus i selvevalueringsgruppe. Fælles Step 3: Prioriteringer af forbedringer. Fælles

13 Indsatsområder 1-5 Resultatområder 6-9 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 Tema 6 Tema 7 Tema 8 Tema 9 Lederskab Strategi Medarbejdere Partnere mm Arb.gange Bruger/borger Medarbejdere Samfund Nøgleresultater 1. Emne1. Emne1. Emne1. Emne1. Emne1. Emne1. Emne1. Emne 1. Emne Mission, vision InteressentersUdviklingUdviklingKortlægningResultaterResultater Samfunds- Når vi de overordnede og værdiernuværendeafaf afafafmæssige mål i forhold til ogmedarbejderepartnerskabarbejdsgangetilfredsheds-tilfredsheds-resultater kvalitet 2. Emnefremtidigemålingermålinger Ledelse ogbehov2.Emne2. Emne2. Emne StyringAfdække ogSamarbejdeUdvikling2. Emne2. Emne2. Emne 2. Emne 2. Emneudviklebrugere ogaf AndreAndreMiljø- Når vi de økonomiske Udviklemedarbejdereborgerearbejdsgangeformer forformer formæssige mål og resultater 3. Emnestrategi og kompetencermålingermålinger afresultater Motivationhandlings-3. Emne3. Emnemotivation og planer3. EmneInfo & videnplanlægning tilfredshed 4. EmneMedarbejderog styring af Eksternt3. Emneinvolvering4. Emnearbejdsgange SamarbejdeGennemføreogØkonomi strategi ogmedindflydelse planlægning i5. Emne organisationenTeknologi 6. Emne Bygninger og materiel

14 Indsatser & Resultater Indsatser: Tema 1-5 Der er 19 overordnede spørgsmål der vurderes ud fra INDSATSCIRKLEN. ****************************** Resultater: Tema 7-9 Der er 8 overordnede spørgsmål der vurderes ud fra RESULTATCIRKLEN.

15 Og nu til det med point…… Ved pointgivning på INDSATSSIDEN bør der tages højde for i hvilket omfang, der arbejdes med de enkelte eksempler (a-x), hvorefter pointgiveren løfter sig op i en helikopter og vurderer indsatserne over en kam. Det er vigtigt at specificere indsatsområdet, ”Hvad har vi gjort godt…” F.eks. med angivelse af årstal el.lign. Eksemplerne på RESULTATSIDEN har mere karaktér af inspiration: Hvad man KAN måle på – og ikke hvad man SKAL måle på.

16 Konsensus (møde) - hvad betyder det? Konsensus betyder generel enighed i en bestemt gruppe f.eks. om hvordan man skal forholde sig i en sag. Latin: Consensus – overensstemmelse. (Bør ikke forveksles med forhandling).

17 Om konsensusprocessen Konsensusprocessen er en disciplin, som kræver selvopdragelse og: Respekt for andres mening og oplevelse. Respekt for, at alle ikke har mening eller viden om alt. Vær præsis og brug konkrete eksempler. Lad være med at gentage, hvad der allerede er sagt. Lad være med at falde ned i gammel uenighed eller kendte diskussioner. Det er ok at være enige om, hvor vi ikke er enige.

18 Principper i konsensusforløbet FØRST: Drøftelse af styrker - Enighed om styrker – gruppens formuleringer skrives ind på handlingskort og i konsensusrapporten. SÅ: Drøftelse af forbedringer – Enighed om forbedringer – gruppens formuleringer skrives ind på handlingskort og i konsensusrapporten. TIL SIDST: Hvert gruppemedlem kigger på eget pointvalg – Konsensus om point eller gennemsnit.

19 Konsensusprocessen – hvordan? Planlæg tiden efter følgende principper: Afsæt mest tid til: Emner, hvor I er meget uenige (f.eks. vurderet ud fra point). - Emner, hvor der generelt er givet få point. Afsæt mindst tid til: Emner hvor I er enige (f.eks. givet stort set samme antal point). - Emner hvor der er givet mange point.

20 5 roller i konsensusforløbet 1. Mødeleder Leder mødet. Holder styr på tiden. Sørger for at alle kommer til orde. Konkluderer. 2. Sekretær Skriver gruppens konsensusformuleringer ned. 3. Forbedringsbestyrer Skriver alle forbedringsforslag ned på gule sedler. 4. Vejviser Kan komme med konstruktive forslag til formuleringer Har pligt til at sige til, når diskussioner løber af sporet. 5. Dokumentationsansvarlig Spiller dokumentation ind, hvor det er relevant.

21 Konsensusmøde 1.Gennemgang og vurdering af de 27 emner ift. INDSATS-, og RESULTATCIRKLERNE. 2.Handlingskort: Overfør vurdering og prioritering. 3. Udarbejd konsensusrapport. Et samlet dokument, hvor de enkelte vurderinger (styrker, forbedringer og point) er skrevet sammen.

22 Prioriteringer af forbedringer I  Når konsensusprocessen er færdig, vil I ofte stå med flere forbedringsområder end I har kapacitet og ressourcer til at gennemføre. Det er derfor vigtigt, at I foretager en prioritering af, hvad der er vigtigst at gå i gang med.

23 Prioriteringer af forbedringer II Start med at foretag en gruppering af forbedringsområderne: 1. Hvilke forbedringsområder hænger sammen? 2. Hvilke forbedringsområder er afledt af, at et andet område forbedres? - F.eks kan der være mange forbedringsområder, der hænger sammen med lav brugertilfredshed.

24 Har I problemer med: At nogen har skrevet meget - fokuser på de 3 vigtigste styrker og forbedringsområder. At nogen ikke har skrevet noget eller skrevet lidt - mundtlig tilkendegivelse af enighed eller ikke enighed. At der er stor uenighed om point - antallet af styrker og forbedringsområder er afgørende.

25 Handlingskort Tema - Lederskab Kort nr.:1.1 Hvad gør ledelsen for at give retning for institutionen ved at udvikle mission, vision og værdier? KVIK-vurdering af indsatser: Hvad er beslutningen: Hvordan sikrer vi, at der sker en reel forandring: Hvem skal involveres i arbejdet: Primært ansvarlig:Øvrige internt:Øvrige eksternt Hvornår: Start:Opfølgning:Færdig/måles/evalueres * Vil det give resultater: Fx: Effekt: A=3 Effekt B= 4Gennemførlighed: A=4, B=1E X G:A=12 – B= 4 Bemærkninger:

26 Prioriteringskort Tema 1 - Lederskab KVIK gruppe nr.: Emne Nr.: Handlingskort Nr.: Vil det give resultater : KVIK gruppens vurdering Effekt:Gennemførlighed:E X G: Bemærkninger: