Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte. …

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte. …"— Præsentationens transcript:

1 Morten Nissen www.psy.ku.dk/mnissen
Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte ….eller: Kritik af ”viden” Slides findes på denne hjemside Morten Nissen

2 Viden – i samfundet og i lokal praksis
Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte …eller: Kritik af ”viden” Viden – i samfundet og i lokal praksis Viden i socialpædagogisk praksis Viden og stofmisbrug Kritik af viden Jeg har planlagt at tale ca. 45 minutter og så diskutere lidt Afbryd gerne hvis jeg vrøvler eller taler for indforstået Slides kan I finde på den hjemside hvis I er interesserede Formål At problematisere, at reflektere kritisk over vidensbehov, dermed bidrage til at klæde ledere på til at håndtere det Titlen angiver en slags idealforestilling: Hvordan bringes de unge og medarbejderne til at lære af hinanden? Det vil jeg godt være med til at tale for som problematik og målsætning Men jeg mener at vidensbegrebet er meget vigtigt at rette kritik imod for at nå frem dertil Og hvorfor nu det? Jo første svar er: Baggrund En fortid som narkobehandler Joint venture – mit projekt om viden i arbejdet med misbrugere Praksisforskning og samarbejdet med SMK Skiftet fra Vilde Læreprocesser til U-Turn i København Morten Nissen

3 Viden – i samfundet og i lokal praksis
Hvad er viden? Objektivitet: Den transportable og sanktionerede standard Transfer-problemet. Abstrakt viden og situeret ad hoc’ing (Garfinkel) Læring gennem deltagelse (Lave & Wenger) Viden indlejret i organisationen Viden → kvalifikation → kompetence Fra professionelle kvalifikationer til kompetencer i organisationer Viden som fællesskabende – organisationskultur, ritual ”Videnssamfundet” Institutionel refleksivitet (Giddens) og demokratisk legitimitet Fra ”ulykkelig bevidsthed” til postmoderne ironi Nedbrydning af ekspertvældet Evidens ”light” Fragmenteret pragmatisk kundskab Gør pragmatik og ironi kritik umulig: Teorikritik, samfundskritik, tilværelseskritik? Hvad er viden? Objektivitet: Den transportable og sanktionerede standard Transfer-problemet. Abstrakt viden og situeret ad hoc’ing (Garfinkel) Transfer og situerethed – LOS-ledere, ledere-medarbejdere, medarbejdere-unge Alle led inddrager ”abstrakt” viden og ”ad hoc’er” Læring gennem deltagelse (Lave & Wenger), mesterlære, life long og life wide Viden indlejret i organisationen Viden → kvalifikation → kompetence Fra professionelle kvalifikationer til kompetencer i organisationer – professionernes fald i new public management Viden som fællesskabende – organisationskultur, ritual 2. svar på hvorfor ”viden” er interessant i dag er: ”Videnssamfundet” - Institutionel refleksivitet (Giddens) og demokratisk legitimitet – brugere og borgere Fra ”ulykkelig bevidsthed” Hegel, ideologi og samvittighed til postmoderne ironi Nedbrydning af ekspertvældet Evidens ”light” Fragmenteret pragmatisk kundskab (fx ICD 10 – løsrevet fra etiologi) Fundamentalismernes pragmatik (Winsløw) Gør pragmatik og ironi kritik umulig: Teorikritik, samfundskritik, tilværelseskritik?

4 Viden i socialpædagogisk praksis
Vidende pædagogik ”Viden” giver legitimitet og autoritet i den pædagogiske relation (sml. Fx Lundqvist & Ericsson) ”In-/Formation” (Per K Hilden) Oplysning som interventionsform: Neutral monitorering og ansvarliggørelse: Frisættelse som moralsk aktør Dannelse i spaltningen rationel / irrationel? Ikke-/ vidende pædagogik Den ”ikke-vidende position” (Goolishian) Institutionel viden og hverdagsliv (Dreier) At møde de unge i bevægelse og på neutral grund (Vilde Læreprocesser) Situeret social / pædagogisk viden Dialog med subkulturer? (Korsdal Sørensen, Willis, Quortrup) ”Rusmiddelpolitik” Stedets utopi (Foucault: Heterotopi)? Institutionaliseret dobbeltmoral ? 3. svar på hvorfor viden er interessant er at medarbejderne efterspørger det Teser om viden i den socialpædagogiske praksis Vidende pædagogik ”Viden” giver legitimitet og autoritet i den pædagogiske relation (sml. Fx Lundqvist & Ericsson)

5 Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hashmisbrug
Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hashmisbrug. Haslev: Det Schønbergske Forlag, s. 36 100% THC 50% Fase 2 THC Psykologisk Fase 3 Fase fokus Socialt fokus Medicinsk fokus Angst Uro Rastløshed uger Grafen vises ikke blot til medarbejdere på kursus – men også til klienterne. Selv-monitorering med viden Autoritært og samtidig letforståeligt

6 Viden i socialpædagogisk praksis
Vidende pædagogik ”Viden” giver legitimitet og autoritet i den pædagogiske relation (sml. Fx Lundqvist & Ericsson) ”In-/Formation” (Per K Hilden) Oplysning som interventionsform: Neutral monitorering og ansvarliggørelse: Frisættelse som moralsk aktør Dannelse i spaltningen rationel / irrationel Ikke-/ vidende pædagogik Den ”ikke-vidende position” (Goolishian) Institutionel viden og hverdagsliv (Dreier) At møde de unge i bevægelse og på neutral grund (Vilde Læreprocesser) Situeret social / pædagogisk viden Dialog med subkulturer? (Korsdal Sørensen, Willis, Quortrup) ”Rusmiddelpolitik” Stedets utopi (Foucault: Heterotopi)? Institutionaliseret dobbeltmoral ? ”In-/Formation” (Per K Hilden) Oplysning som interventionsform: Neutral monitorering og ansvarliggørelse: Frisættelse som moralsk aktør Dannelse i spaltningen rationel / irrationel? Ikke-/ vidende pædagogik Den ”ikke-vidende position” (Goolishian) – terapeutisk neutralitet, klienten er eksperten – i sit eget liv, ikke mindst fordi det er en bedre relation til at starte en forandring hvor problemerne kan omdefineres Institutionel viden og hverdagsliv (Dreier) – vores institutioner er altid begrænsede i deres udsyn – ydelserne indgår i brugernes hverdagsliv – også når det er døgninstitutioner, selvom det kan være skjult – og der er et spørgsmål om hvor totale institutioner vi laver At møde de unge i bevægelse og på neutral grund (Vilde Læreprocesser) Situeret social / pædagogisk viden Dialog med subkulturer? Korsdal Sørensen – unges risikovurderinger var bundet til deres konkrete situation, deres netværker og tillidsforhold, det sprog de selv talte og stykket op og bøjet af til den levevis de havde Paul Willis – klassikeren der udfolder hvordan der kan være en egentlig ungdomskultur hvori indgår rusmidler, en egen rationalitet Quortrup – en subkulturel pædagogik, kronik på VL, kultur er noget vi skaber selv lokalt, vi bruger noget alment og fælles men gør det til vores eget – og socialpædagoger kan udvikle en forståelse for de unges kulturer som kan bruges når man skal designe de neutrale grunde

7 Løbeseddel, Sjakket, januar 1995
NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Sjakket løbeseddel Begrebet om flade junkier som projektets omdrejningspunkt Udstødelse af junkierne på ét plan Men også identifikation - venner - deltagere tæt på junkierne Begrebet er langtfra en objektiv viden – men Støtte fra Sundhedsstyrelsen - formidler magt Løbesedlen er éngangs - ikke så ”forpligtende” - men objektiverer alligevel projektet, skaber en sammenhæng hvor erfaringer kan blive diskuteret og hvor der udvikles handlemuligheder Løbeseddel, Sjakket, januar 1995

8 Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash
Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/drift/kronik/kroniktekst.php?id=95 pr. 2/2 2006) Et andet eksempel hvor subkulturen og socialarbejderne mødes på neutral grund og i bevægelse Den autentiske unges erfaring – eller hvad? Stadig præget af skoleformen…

9 Viden i socialpædagogisk praksis
Vidende pædagogik ”Viden” giver legitimitet og autoritet i den pædagogiske relation (sml. Fx Lundqvist & Ericsson) ”In-/Formation” (Per K Hilden) Oplysning som interventionsform: Neutral monitorering og ansvarliggørelse: Frisættelse som moralsk aktør Dannelse i spaltningen rationel / irrationel Ikke-/ vidende pædagogik Den ”ikke-vidende position” (Goolishian) Institutionel viden og hverdagsliv (Dreier) At møde de unge i bevægelse og på neutral grund (Vilde Læreprocesser) Situeret social / pædagogisk viden Dialog med subkulturer? (Korsdal Sørensen, Willis, Quortrup) ”Rusmiddelpolitik” Stedets utopi (Foucault: Heterotopi)? Institutionaliseret dobbeltmoral ? ”Rusmiddelpolitik” Stedets utopi (heterotopi – Foucault)? Forestillingen om at man kan have en helt særlig og ren levevis et afgrænset sted er klassisk i socialt arbejde. Et mini-samfund, der spejler – dvs. på én gang omvender og kopierer. Institutionaliseret dobbeltmoral ? Sålænge det er idealer er det ikke noget problem. Men når en utopi skal realiseres bliver den altid mere broget

10 Viden og stofmisbrug I Afhængighedens kulturelle paradokser
Afhængighed som selv-/bedrag – autonomiens skyggeside Fixets kultur – faldbydes problemet som løsningen? Ontologi i praksis Er misbrug en sygdom? (Så vi kan behandle med medicin…?) ”Sygdomme” er standarder i klinisk praksis (Uffe Juul Jensen) Misbrugets lyn-genealogi 1960’erne: Ungdomsnarkomanien 1970’erne: Den afhængige personlighed 1980’erne: Restgruppen af kroniske stofmisbrugere → unge? 1990’erne: Gadebørn, 2. g’ere, feststoffer 2000’erne: Hashafhængige Er misbrug et (aspekt ved et) ”socialt” problem? Selvbedrag er tydeligt i den hjemside – også Og der er en spejling mellem den unges selvbedrag og den vi selv er indhyllet i Afhængighedens kulturelle paradokser Afhængighed som selv-/bedrag – autonomiens skyggeside Fixets kultur – faldbydes problemet som løsningen? (Lad den der er ren kaste den første sten…)

11

12 Viden og stofmisbrug I Afhængighedens kulturelle paradokser
Afhængighed som selv-/bedrag – autonomiens skyggeside Fixets kultur – faldbydes problemet som løsningen? Ontologi i praksis Er misbrug en sygdom? (Så vi kan behandle med medicin…?) ”Sygdomme” er standarder i klinisk praksis (Uffe Juul Jensen) Misbrugets lyn-genealogi 1960’erne: Ungdomsnarkomanien 1970’erne: Den afhængige personlighed 1980’erne: Restgruppen af kroniske stofmisbrugere → unge? 1990’erne: Gadebørn, 2. g’ere, feststoffer 2000’erne: Hashafhængige Er misbrug et (aspekt ved et) ”socialt” problem? Ontologi i praksis – ontologi er læren om hvad der er hvilke ting i verden som findes – og en pointe her er at det er et praktisk spørgsmål, et spørgsmål om hvad der er relevant, hvad det kan bruges til og af hvem Er misbrug en sygdom? (Så vi kan behandle med medicin…?) ”Sygdomme” er standarder i klinisk praksis (Uffe Juul Jensen) Misbrugets lyn-genealogi 1960’erne: Ungdomsnarkomanien 1970’erne: Den afhængige personlighed 1980’erne: Restgruppen af kroniske stofmisbrugere → unge? 1990’erne: Gadebørn, 2. g’ere, feststoffer 2000’erne: Hashafhængige – tredoblingen af misbrugsklienter…. Er misbrug et (aspekt ved et) ”socialt” problem? Det sociale er det almene, det brede, måske det diffuse, som opløser Men det sociale er også den institutionelle struktur som vi er en del af – de enkelte institutioner tager fat i forskellige dele af helheden

13 Viden og stofmisbrug II
Institutionel misbrugsviden At navigere mellem tabu og stigma Smitte-fænomenet Målgrupper og udstødelse – diagnosen skaber (også) institutionen Selvhjælpsviden: Enten-eller! Brugerforeningen – from cure to care, hedonisme NA / Minnesota – afhængighed af renhed Marijuana Anonymous – kampen for anerkendelse Pseudo-objektivitet Hjernen!! Kemien!! Institutionel misbrugsviden Sml. Miniundersøgelse sammen med Christine Vinum At navigere mellem tabu og stigma Smitte-fænomenet – et spørgsmål om hvordan institutionerne danner spaltninger mellem unge og professonelle Målgrupper og udstødelse – diagnosen skaber (også) institutionen (sml. Poul Jørgensen – infrastrukturen der kræver at der er behandlingsmuligheder) Selvhjælpsviden: Enten-eller! Brugerforeningen – from cure to care, kronisk tilstand, hedonisme, altså anerkendelsen af at vi alle sammen vil nyde NA / Minnesota – afhængighed af renhed Marijuana Anonymous – kampen for anerkendelse af hashafhængighedens objektivitet Pseudo-objektivitet Hjernen!! Kemien!!

14 Weekendavisen 26. maj 2005 Nora Volkow (…) er i dag direktør for det amerikanske National Institute of Drug Abuse. NIDA er især gearet til at undersøge afhængighedens fysiologiske mekanismer, og instituttet står for 85 procent af al amerikansk forskning på området. Nu har Dansk Selskab for Biologisk Psykiatri hentet Volkow til Danmark for at fortælle om, hvad der sker i hovedet på misbrugere og afhængige. »Se her,« siger Volkow direkte til den fyldte sal og peger på skærmen bag sig. Den viser et billede af to hjerner. Det er en af de efterhånden klassiske hjerneskanninger, hvor farvede pletter i forskellige nuancer lapper ind over hinanden som på små børns forsøg med farvelade. Vi kigger på organet fra oven i et tværsnit, der er lagt lige over øjnene. Hjernen til venstre er fortrinsvis gul i løden - »det er den normale« - mens den højre - »en afhængig hjerne« - er påfaldende blå. Den kølige farve betyder, at stofskiftet er nedsat. Der er for lidt omløb. Biokemisk ekspertise og journalistik -

15 Kritik af ”viden” Kritik Viden og (praktisk) subjektivitet
”Hjernen” foregiver en forklaring Det farmakologiske fokus (85% af forskningen!) Hvor er subjektet? Bruger vi viden om hjerneskader? Hvem? Hvordan? Hvornår? Viden og (praktisk) subjektivitet Viden og magt – kontrol og selvkontrol: Det handler om mennesker! Den kritiske og selvkritiske proces Demokratisk institutionel refleksivitet – velfærdsstatens institutioner er vores kultur Skab selv standarderne! Viden og forståelse Gendan helhederne! Fra viden til almengørelse ”Behandlingsfilosofier og –ideologier” som tolkningsrammer

16 Tak for opmærksomheden
…for referencer eller andet, se


Download ppt "Gensidige læreprocesser mellem de unge misbrugere og de ansatte. …"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google