Hvem er CONCITO?. Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Seniorforsker Lars Engberg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund.

Præsentationer af emnet: "Hvem er CONCITO?. Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Seniorforsker Lars Engberg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund."— Præsentationens transcript:

1

2 Hvem er CONCITO?

3 Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Seniorforsker Lars Engberg
Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Adjunkt Claus Lassen Aarhus Universitet: Professor Mikael Skou Andersen Professor Ellen Margrethe Basse Professor Ole Færgeman Professor Peter Kemp Professor Jørgen E. Olesen Copenhagen Business School: Rektor Per Holten-Andersen Professor Jens Frøslev Christensen Professor Susse Georg Lektor Christian Erik Kampmann GEUS: Professor Jens Christian Refsgaard Syddansk Universitet: Professor Henrik Wenzel Roskilde Universitet: Professor Lise Drewes Nielsen Lektor Per Homann Jespersen Lektor Jacob Rendtorff Danmarks Tekniske Universitet: Centerleder Bjarne W. Olesen Professor Svend Svendsen Professor Thomas Højlund Christensen Programleder Kirsten Halsnæs Seniorforsker Kristian Borch Seniorforsker Henrik Gudmundsson Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen Lektor Susanne Balslev Lektor Jeppe Rich Københavns Universitet Prodekan Birgitte Sloth Professor John R. Porter Professor Peter Nedergaard Professor Svend Christensen Professor Thomas Højrup Professor Øjvind Lidegaard

4 Hvem er CONCITO? Stine Bosse, bestyrelsesformand og -medlem
Jesper Asholt, skuespiller Ole Boisen, skuespiller Kim Carstensen, fhv. generalsekretær WWF Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen Susanne Krawack, Trekantsområdet DK Tobias Lau, Social Action Torben Melchior, fhv. præsident for højesteret Henrik Nordbrandt, forfatter Fritz Schur, bestyrelsesformand, konsul Göran Wilke, Exergi

5 Hvad vil CONCITO? ”Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.” CONCITOs vedtægter

6 CONCITOs fokusområder
Grøn udvikling Politik, teknologi og økonomi Grøn adfærd Forbrug og livsstil

7 Udgiver rapporter med mulige scenarier
CONCITO Tilskud fra store almennyttige fonde samt, i mindre grad, konkrete projektmidler og medlemsbidrag. Udgiver rapporter med mulige scenarier

8 Organisering Rådet Bestyrelse Sekretariat Bygning Landbrug Transport
System Forbruger Skat Tema I CIAB Bestyrelse Sekretariat

9

10 50% Co2 reduktion i 200 – 80% i 2030

11 Hvad er målet? IPCC’s konklusion:
Irreversible ”tipping points” ved to graders stigning 50% chance for at undgå ”tipping point” ved 450 ppm 450 ppm kræver, CO2 udledningen topper 2015 og reduceres med 50-80% i 2050 Med 9 mia. i 2050: 2-3 tons/person/år Danskerne i dag: 19 tons/person/år

12 Hvad er målet? Mængden af drivhusgasser når nye højder
Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren sætter ny rekord. Det viser en ny opgørelse fra World Meteorological Organization (WMO), som udtrykker særlig bekymring for potentielt store metanudslip på grund af opvarmning i Arktis. DMI 26. november 2010

13

14 De sidste 250 år i et snapshot

15 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

16 COP 17 fastslog, at i 2015 skal der laves en plan for 2020….
Hvad er nyt i 2011? COP 17 fastslog, at i 2015 skal der laves en plan for 2020…. Derfor: Regionalt pres Nationalt pres Virksomhederne Borgerne

17 Hvad er nyt i 2011? Klimakommisionen + Energistrategi ”Vores energi” + EU’s Roadmap Stanford 2011: Det kan lade sig gøre!!! Og det koster ikke noget… Hvorfor koster det ikke noget? Forventning til pris på fossile brændsler…

18 Klimamål EU Mål: 2050: 80-95 % reduktion
2020: 20 % reduktion i non-ETS sektorer i forhold til 2005 2020: 30 % VE 2020: 10 % VE i transportsektoren Nationale mål: 2050: 100 % fossilfri – også transport 2035: Energi produktion (el og varme) 100 % fossilfri 2030: Slut med kul 2030: Slut med oliefyr 2020: 50 % el fra vind 2020: 40 % CO2e reduktion sammenlignet med 1990 (nationalt) – heraf 35 procentpoints i energisektoren.

19 Vores Energi – hvordan? Tre veje:
Energieffektivisering: Energiforbruget 810 PJ > 520 PJ i 2050 Energiselskaberne skal fortsat stå for besparelser Bygningsrenovering helt centralt – startende med statslige bygninger VE: Vind, biomasse (træpiller) og biogas (gylle og organisk affald) Elektrificering: Meget mere vind > transport, varme, industri Det nordiske elmarked ”Smart Grid”

20 Energiforliget – hvordan?
Tre veje: Energieffektivisering: Energiselskaberne skal fortsat stå for besparelser? 75 % i 2013/14, + 100 % i Bygningsrenovering helt centralt: samlet strategi VE: Vind, biomasse (træpiller) og biogas (gylle og organisk affald) MW havvind (600 MW Kriegers Flak MW Horns Rev) + 500 MW kystnære møller (proces) MW landmøller – 1300 MW = 500 MW netto Herunder evaluering af den grønne ordning, køberetsordning og værditabsordning.

21 Energiforliget – hvordan?
Meget mere biomasse i kraftvarmeværkerne Ændring af varmeforsyningsloven Strategisk energiplanlægning mellem energiselskaber, kommuner og lokale virksomheder Øget støtte til biogas Taskforce til konkrete projekter – evt. aftagepligt Ligestilling af biogas til naturgasnettet og til kraftvarme Kommunale naturgasselskaber får mulighed for at gå kommercielt ind i biogasproduktion Elektrificering: Udbygning af internationale net ”Smart Grid”

22 Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

23 Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

24 Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

25 Sammenhæng mellem Vores Energi og forliget

26 Hvad gør vi nu? Mange fugle på taget – i alt 16 analyser/udredninger skal gennemføres Annual Climate Outlook: 34 % skal analyseres grundigt…ligeså de 7½ mio. tons Biomasse: ikke CO2 neutralt… Vind på land ikke nemt… Biogas 50 %: låser vi os til en stor husdyrproduktion? Er ”højoktan” affald overhovedet at finde? Kan det overhovedet lade sig gøre???

27 Facility Management: Energirenovering Integreret styring Grønne indkøb

28 Potentiale Energiforbrug per husholdning
Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2010

29 Potentiale Kilde: Klimakommissionens rapport (2010)

30 Potentiale Udviklingen i varmeforbruget i boliger i Klimakommissionens ambitiøse fremtidsforløb

31 Potentiale Klimakommissionens beregninger:
45 % af energien i den samlede bygningsmasse (89 PJ) kan spares ved en omkostning på 1,40 kr./kWh (marginal) 35 % (70 PJ) kan nås ved en omkostning på 60 øre/kWh 15 % (30 PJ) kan nås ved en omkostning på ca. 35 øre/kWh

32 Potentiale SBi’s renoveringsscenarier
Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050

33 Potentiale 65 % 52 % Kilde: SBi (2010), Danske bygningers energibehov i 2050

34 Potentiale Husk byggematerialernes globale klimaeffekter!

35 Potentiale Produktion og distribution mm. af materialer til bygge/anlægssektoren udleder flere drivhusgasser end driften af alle bygninger i verden Produktionen af beton svarer til udledningen af 1 ton CO2e per verdensborger, eller lige så meget som alle personbiler i verden Valg af materialer kan betyde mindst ligeså meget for klimaet som energimærkningen… ..men begge dele skal selvfølgelig være i orden

36 Markedsmæssige og politiske barrierer

37 Barrierer Finansiering Energipriser Lovgivning Viden Data og metode
Adfærd Arkitektur

38 Barrierer Finansiering
Manglende offentlig støtte i form af tilskud eller skattefradrag.

39 Barrierer Energipriser
Lave fjernvarmepriser og høj fast afgift mindsker rentabiliteten.

40 Barrierer Lovgivning Bygningsreglementets krav til eksisterende bygninger. Selvom både lejere og udlejere af private udlejningsejendomme kunne have økonomisk og komfortmæssig gavn af flere energirenoveringer, finder de sjældent sted i dag. Det skyldes primært, at mange udlejere via den almindelige lejefastsættelse ikke opnår et tilstrækkeligt sikkert og tilstrækkeligt stort økonomisk incitament til at foretage de nødvendige investeringer.

41 Barrierer Lovgivning Stærkt ejer/lejer-paradoks på det private udlejningsmarked Set fra udlejers synspunkt er den afgørende forudsætning holdbarheden og sikkerheden i den aftale, der indgås. Det kræver at et mindretal af lejere kan majoriseres. Lejernes organisationer enig i dette synspunkt MEN Efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke ved lejeaftalens indgåelse fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi. Der kan forekomme tilfælde, hvor lejen efter aftalt energirenovering vil komme over denne grænse. For denne gruppe lejere ønsker lejerorganisationerne mulighed for at anke.

42 Barrierer Manglende viden
Særligt mindre udlejere og administratorer har begrænset byggeteknisk viden og kendskab til mulighederne for energiforbedringer. Survey udført af Interresearch A/S for CONCITO 176 besvarelser, heraf 82 investorer 37 ledere fra ejendomsforvaltninger 57 entreprenører 303 var ikke interesserede i emnet 167 mente ikke de var den relevante målgruppe

43 Barrierer Manglende viden
¾ af de adspurgte har i høj eller nogen grad fokus på energieffektivitet Entreprenører har mindst fokus (68%)

44 Barrierer

45 Barrierer Data og metode for beregning af effekt
Meget fokus på energiforbrug i bygningen. Mindre fokus på byggematerialers miljø- og klimaeffekter over tid. Komfortforbedringer ift. lys og indeklima mv. indgår sjældent.

46 Barrierer Adfærd Varmebesparelsen slår måske ikke fuldt igennem, fordi beboeren bruger boligen anderledes efter energirenoveringen. Vanskeligt at forudsige den faktiske varmebesparelse.

47 Barrierer Arkitektur En ambitiøs udvendig energirenovering vil medføre et nyt arkitektonisk udtryk i gadebilledet.

48 Løsninger

49 Løsninger Grøn byfornyelse Aftalt energirenovering
Tilskud - fra energiselskaberne Rådgivning - stabil og uafhængig rådgivning af udlejer og lejer

50 Løsninger Den almene sektor
En sondering og beregning af det økonomiske og klimamæssige potentiale i at tænke en gennemgribende energirenovering af den almennyttige sektor sammen med en indsats for ressourceeffektivitet og forebyggelse af bygningsaffald fra samme sektor. Vil kunne optimere både økonomien og den klimamæssige effekt af energirenovering. Den almennyttige sektor kan fungere som ”øjeåbner” overfor andre sektorer på grund af den forholdsmæssigt bedre registrering af data og inputs/outputs af forskellige typer renoveringer i denne sektor.

51 Løsninger Miljø- og klimadeklaration af byggematerialer
Brug af eksisterende EU-standarder på området. Bæredygtighedscertificering på sigt.

52 Løsninger Energiaftalen
Finansloven: Tilskudspulje for energirenovering i boliger i 2013 og 2014. Energiselskabernes besparelsesforpligtelser øges i forhold til indsatsen i med 75 pct. og med 100 pct. årligt i perioden indsatsen målrettes eksisterende bygninger og erhverv. 12 mio. kr. i til understøttelse af energispareinitiativer. Samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, herunder stramning af kravene til bygningskomponenter. 30 mio. kr. i til at understøtte energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

53 Løsninger Energiaftalen Energisparepakke med følgende initiativer:
Mulighed for ved energirenovering at kunne opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt. Ny model for aftalt grøn byfornyelse. Forhøjelse af lejeres råderetsbeløb, mulighed for forhåndsgodkendelse af huslejestigninger ved forbedring af lejemålet, energikrav som betingelse for at udlejer kan anvende boligreguleringslovens §5, stk. 2 og adgang til at kræve opsætning af vandmålere.

54 Integreret styring Indlysende vejen frem.
Næste skridt er ”smart grid”, hvor opvarmning, køling, server backup mm. kan køres til lavere elpriser om natten

55 Grønne indkøb i syv EU-lande
Collection of statistical information on Green Public Procurement in the EU. PwC, Ecofys m.fl. (2009)

56 Danmark under gennemsnit
Andel grønne indkøb i ti udvalgte produktgrupper (indkøbssum)

57 Fordelingen af indkøb i Danmark og UK

58 Omkostninger Omkostninger for de ti produktgrupper

59 CO2-effekt Reduktion af CO2-udledningen i forhold til standardprodukter

60 Barrierer Mangel på etablerede miljøkriterier Mangel på informationer om levetidsomkostninger Ringe erkendelse af miljøvenlige produkters fordele Usikkerhed omkring de juridiske muligheder i udbud Mangel på politisk støtte = begrænsede ressourcer Mangel på koordineret udveksling af bedste praksis

61 Tak for i dag!