Fællesoffentligt samarbejde om IT (OIO) - Kortforsyningsseminar 2008 Kontorchef Michael Busk-Jepsen IT- og Telestyrelsen.

Præsentationer af emnet: "Fællesoffentligt samarbejde om IT (OIO) - Kortforsyningsseminar 2008 Kontorchef Michael Busk-Jepsen IT- og Telestyrelsen."— Præsentationens transcript:

1 Fællesoffentligt samarbejde om IT (OIO) - Kortforsyningsseminar 2008 Kontorchef Michael Busk-Jepsen IT- og Telestyrelsen

2 Dagsorden 1.Det fællesoffentlige arbejde bliver til stadighed mere forpligtende. 2.Fælles offentlige initiativer bevæger sig fra at være vejledende til at være normative. 3.Nye tendenser breder sig vedrørende (offentlig) softwareudvikling.

3 1. Det fællesoffentlige arbejde bliver til stadighed mere forpligtende. Fra Projekt Digital Forvaltning til Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder Domænebestyrelser Statslige administrative servicecentre

4 Fra projekt digital forvaltning til STS Det unikke: Siden 2001 et fællesoffentlig samarbejde på tværs af stat, amter (regioner) og kommuner STS (siden 2005) forankret på højt plan: adm. Dir fra DR og KL og depchefer fra FM, MVTU, OEM, MSF, VFM og Skatteministeriet. 3. strategi Community tilstede

5 Domænebestyrelser Domænebestyrelser er koordinerende organer, der indenfor et domæne skal skabe…. – En større sammenhængskraft og effekt i den offentlige it- udvikling – En ensartet digitaliseringsindsats, der tager udgangspunkt i den fællesoffentlige strategis målsætninger – En solid forankring af digitaliseringsindsatsen på tværs af den offentlige sektor mhp. hurtig iværksættelse og gennemførelse af initiativer – Øget koordinering og kraft bag standardiserings- og arkitekturarbejdet i domænet – En digitaliseringsindsats, der er baseret på effektmål og business cases

6 Bestyrelsen Skal afspejle de væsentligste aktører inden for domænet - statslige, kommunale og regionale aktører – og besættes af personer på højt ledelsesniveau Understøttes af et mindre sekretariat Skal udarbejde en handlingsplan, som gennemføres inden for en tre-fireårig periode. Handlingsplanen prioriterer de væsentligste projekter i domænet.

7 De første domænebestyrelser En række serviceområder rettet mod borgere og virksomheder er identificeret. Der arbejdes i første omgang med tre domæneområder: Social og omsorgsdomænet Sundhedsdomænet Domænet for bygninger, bolig og forsyning

8 Etablering af to statslige administrative servicecentre Der etableres 2 administrative servicecentre på tværs af ministerierne: Et center (500 medarbejdere) i Økonomistyrelsen, der varetager løn, bogholderi- og regnskab samt rejsebestillerfunktionen Et center i Skatteministeriet (650 medarbejdere), der varetager It-drift- og support samt statslig infrastruktur Servicecentrene har til formål at: Sikre tilstrækkelig volumen og skalafordele. Understøtte en mere ensartet administration på tværs og anvendelse af bedste praksis. Fremme digitaliseringen af det administrative område. Sikre det fornødne ledelsesmæssige fokus.

9 Etablering af to statslige servicecentre Konsekvenser for ressortministerierne På kort sigt: Organisatorisk (fokus, kortlægning af opgaver og medarbejderne, overdrage medarbejdere, tilpasning af interne procedurer og processer, samarbejdsmodel) Økonomisk (bunden finansieringsmodel med bevillingsfinansiering i overgangsperioden) På længere sigt: Organisatorisk (mindre synlig administration) Økonomisk (aktivitetsbaseret finansiering efter forbrug, rammetilpasninger, lavere priser)

10 2. Fællesoffentlige initiativer bevæger sig fra at være vejledende til at være normative. Fællesløsninger Krav om åbne standarder Arkitekturkrav

11 Kilde: Danmarks Statistik februar 2008 Efterspørgsel efter fællesløsninger

12 Fællesløsninger efterspørges Kilde: Danmarks Statistik februar 2008

13 Fællesløsninger – et landkort med eksempler OffentligPrivat StatRegionKommune LovbundenCPR, CVR, Lov 1203: NemKonto + eFaktura, SBI ”Godfather”FESD, borgerportalservices, dig. Sig. virk.dk, SSO (?), NemSMS (?), Kommunikationsplatform (?) Ex.: Nav. Stat, SLS, faktural. Frivillig (traditionel) TAS, LÅS, Nav. Stat host. KMDs komm. produkter eBoks, Mtid Frivillig (OSS)Ex.: Mtid Softwarebørsprojekter, f.eks. fælleskalender

14 Tendenser for fællesløsninger Governance Fra frivillighed til ”godfather” Fra frivillighed til lovgivning Standarder og SOA Fra løsninger til løsninger + standardisering Standardudbredelse giver efterspørgsel EA + SOA + ESB = fællesløsningsefterspørgsel

15 Tendenser for nye fællesløsninger OSS som udviklingsstrategi Fællesløsninger baseret på OSS (ex: OIOSI) Værdidrevet Ingen fællesløsninger uden BC Fra offentlige løsninger til løsninger, der har værdi for det private

16 Invoices - by sector 10% 7% 17% 66% B2BB2B foreignB2GB2C Source: "Analyse af besparelses- og innovationspotentiale ved digitalisering af forretningsprocesser" udarbejdet af KPMG, december 2005. Fællesløsninger - eks. på nytte for private … 191 million invoices and orders are exchanged in companies with 10-99 employees

17 Fra dansk fællesløsning til BC på 1800 milliarder for EU …

18 Krav om åbne standarder

19 Hvorfor åbne standarder? Åbne standarder giver potentiale for større effektivitet og bedre opgaveløsning: Større konkurrence Større valgfrihed Bedre interoperabilitet Større fleksibilitet (Genvej)

20 Obligatoriske åbne standarder Videnskabsministeren har d. 25. juni 2007 efter drøftelse, og i fuld enighed med Folketingets it-ordførere, lagt en køreplan for den fremtidige anvendelse af åbne standarder. Regeringen indgik herefter, d. 3. oktober 2007, "Aftale om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige" med Danske Regioner og KL. Som følge heraf bliver syv sæt af standarder obligatoriske fra 1. januar 2008. Med til aftalen hører kravet om, at indførelsen af de obligatoriske, åbne standarder ikke må medføre øgede udgifter for det offentlige. Standarder for dokumentudveksling (ODF/OOXML) Standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder (OIOXML) Standarder til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD) Standarder til elektroniske indkøb i det offentlige (OIOUBL) Standarder for digital signatur (OCES) Standarder for offentlige netsteder / hjemmesider og tilgængelighed(HTML/XHTML, CSS og WCAG) Standarder for it-sikkerhed (DS484 - kun for staten)

21 ODF vs OOXML Pr. 220408: 349 indlæg på denne artikel …

22 Krav til it-arkitektur

23 Fællesoffentlige IT- arkitekturkrav Afsæt Projekt nr. 32 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Formål Fastlæggelse af et sæt fællesoffentlige it-arkitekturkrav for alle offentlige myndigheder samt En metode for måling af fremdriften for opfyldelsen af disse krav Overordnede succeskritierier Skal levere krav, der er operationelle og som giver værdi for stat, regioner og kommuner i såvel fællesprojekter som i lokale projekter Skal så vidt muligt give besparelser eller være omkostningsneutrale Opgave Finde relevante arkitekturkrav i digitaliseringsstrategiprojekterne og bearbejde disse (koordinere, kvalitetssikre og kanonisere)

24 Arkitekturkrav - leverancer Hovedleverancer Et første sæt af fællesoffentlige it-arkitekturkrav pr. 010109 Måling af overholdelsen af de opstillede it- arkitekturkrav (metode udviklet 010109, 1. Måling 010110) Eventuelle yderligere leverancer: Et roadmap for senere krav Værktøj som understøtter at arkitekturkravene er synlige og lette at finde og anvende Oplæg til organisering af vedligeholdelsen af de fælles arkitekturkrav. Styringsmodel? Incitamentstruktur?

25 Hvad er arkitekturkrav? It-arkitekturkrav er krav til indretning af it-systemer herunder krav til deres udvikling og drift og kan fx vedrøre krav til funktioner, grænseflader, teknologi, standarder, sikkerhed og forhold der styrer kvaliteten af arbejdet som proces, metode, aftaleforhold, test, drift mv.

26 Gevinsten ved arkitekturkrav Arkitekturkrav billiggør forbindelser mellem it- løsninger Det bliver billigere for myndighederne at planlægge arkitekturen Det bliver billigere at lave løsninger fordi man kan genbruge funktionalitet Leverandørerne får et klart signal om, hvad det offentlige efterspørger. Det bliver billigere at drifte it-løsninger Hvert krav udvælges på baggrund af en business case, der dokumenterer effekten, herunder muligheden for besparelser og kvalitetsløft på kort og langt sigt.

27 3. Nye tendenser breder sig inden for (offentlig) softwareudvikling. Agile metoder Open source

28 Agile metoder

29 Open source Kunder og leverandører skal skelne mellem OSS hyldevarer OSS infrastrukturkomponenter OSS som udviklingsstrategi

30 OSS hyldevarer - mere end OO

31 OSS hyldevarer – mere end OO

32 OSS infrastrukturkomponenter – OIOSI

33 OSS som udviklingsstrategi – Delingsbazaren.no Plone

34 Softwarebørsen softwareborsen.dk En samarbejdsplatform, hvor offentlige myndigheder mødes Et bibliotek med komponenter og færdige systemer Et forum, hvor leverandører kan konkurrere om: support, udvikling, vedligehold og Kvalitetsforsikring osv… … så den offentlige myndighed får samme sikkerhed, som hvis den havde investeret i proprietær software

35 OSS som udviklingsstrategi – Virk.dk Janhia (CMS), Jboss, MySQL

36 OSS som udviklingsstrategi - Brugerinformation Apache Tuscany SDO

37 ITST støttet OSS i det offentlige via Nationalt Videnscenter for Software Etableret foråret 2006 Forankret i It- arkitekturkontoret, IT- og Telestyrelsen Arbejder primært med udbredelsen af open source-software (OSS) i det offentlige

38 Udvalgte leverancer i 2007 fra Nationalt Videnscenter for Software Softwarebørsen med p.t. 27 projekter og 17 leverandører Tilskudsordning med 6 mio. kr. i perioden 2007-2009 Juravejledning v/ Mads Bryde Andersen Rådgivning Anskaffelsesguide 10 Cases

39 SLUT