Hvidvask eller vidunder

Præsentationer af emnet: "Hvidvask eller vidunder"— Præsentationens transcript:

1 Hvidvask eller vidunder

2 Et biogasanlæg + lugt + opgradering

3 Fugleperspektiv

4 Opgradering

5 Tilførte mængder affald

6 Slambekendtgørelsens bilag 1
Liste over affald med jordbrugsmæssig værdi, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter reglerne i denne bekendtgørelse A) Slam og spildevand samt uforurenede produktrester fra forarbejdning af vegetabilske råvarer samt slam og spildevand fra mejerier. B) Slam fra dambrug: – Slam fra ferskvandsdambrug samt slam og spildevand fra recirkulerede anlæg til opdræt af fisk. – Slam fra indpumpningsdambrug. C) Slam fra forarbejdning af animalske råvarer: – Slam og flotationsfedt fra renseanlæg på slagterier og opskæringsvirksomheder opsamlet efter at spildevandet har været underkastet en primær rensning i henhold til biproduktforordningen. – Slam og flotationsfedt fra renseanlæg på levnedsmiddelvirksomheder andre end slagterier og opskæringsvirksomheder. – Slam og flotationsfedt fra rensningsanlæg på fiskeindustrier. D) Organisk madaffald: – Organisk dagrenovation – Madaffald fra storkøkkener indsamlet med organisk dagrenovation. – Madaffald fra butikker, der ikke er omfattet af litra F E) Spildevandsslam: – Slam fra offentlige spildevandsanlæg. – Slam fra private rensningsanlæg til behandling af husspildevand. F) Animalske biprodukter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, bortset fra organisk dagrenovation og madaffald fra storkøkkener. A. Grænseværdier Tabel 1 Cadmium LAS, alkydbenzsulfonater Kviksølv PAH, polyaromatiske hydrocarboner Bly1) NPE, Nonylphenol Nikkel DEHP, di 2 ethylhexyl phtalat. Chrom Zink Kobber

7 Glycerin og methanol.

8 Et eksempel, på nej. Nedbrydelig af Amphotericin og NMP (N-Methyl-Pyrrolidon) under anaerobe forhold - Forsøgsplan for påvisning via batchtest Baggrund og formål I forbindelse med Xellia’s produktion fremkommer en methanol-holdig affaldsstrøm. Affaldsstrømmen indeholder rester af produktet Amphotericin (ca. 50 mg/l) samt opløsningsmidlet NMP (N-Methyl-pyrrolidon ca g/l). Xellia overvejer om affaldsstrømmen kan bruges til gasproduktion på Hashøj Biogasanlæg, og har i den forbindelse været i kontakt med Slagelse Kommune, der som miljømyndighed skal give tilladelse til at indføde affaldsstrømmen til biogasanlægget. Slagelse Kommune er umiddelbart positiv overfor sagen, men vil sikre sig at indfødningen ikke forringer slammets kvalitet i forhold til udbringning på landbrugsjord, dvs. at det udrådnede slam ikke indeholder væsentlige mængder af specielt Amphotericin og NMP. Temperaturen i procestankene på Hashøj biogas anlæg er ca. 35 C, og tørstofindholdet i slammet er 4,5-5% (45-50 g TS/l). Opholdstiden for slammet i procestankene er 25 d. Alt indfødet biomasse for-hygiejniseres i en separat reaktor ved 70 C i en time. Hvis methanol-affaldsstrømmen indfødes på anlægget vil den på volumenbasis udgøre ca. 0,5% af den årlige indfødning. Xellia har på denne baggrund anmodet DHI om at udarbejde en forsøgsplan for påvisning af nedbrydeligheden under anaerobe forhold af de to stoffer ved laboratorietest. Forsøgsplanen skal dels beskrive den overordnede strategi bag forsøgene og dels udformning og gennemførelse af de konkrete forsøgsaktiviteter. Endvidere skal det fremgå hvilke usikkerheder der indgår ved brug af forsøgsresultaterne i forhold til vurdering af fuldskala forholdende på Hashøj biogas anlæg. Den ønskede forsøgsplan udgøres af nærværende notat. Xellia har endvidere anmodet DHI om at gennemføre en databasesøgning for nedbrydelighed og miljøeffekt af de to aktuelle stoffer. Resultatet af denne søgning er kort beskrevet nedenfor.

9 Hashøj Biogasanlæg 20 andelshavere hvoraf de 14 leverer husdyrgødning til anlægget 7 andre der leverer husdyrgødning til anlægget 59 der modtager afgasset gylle 12 decentrale lagertanke samt beholdere hos modtagerne Egen lastbil med plads til 40 m³ I 2012 er der indberettet leveringer på m³ til NaturErhvervstyrelsen. Indholdet af total N er på 600,105 kg (5,4 kg/m³) med en udnyttelses% på 58,1. Der er tilført anlægget m³ husdyrgødning og m³ biomasse.

10 Placering af 12 stk. decentrale lagertanke

11 Modtagere af afgasset gylle og biomasse planår 12/13

12 Gylleanalyser fra indkørt husdyrgødning
Type Mængde i m³ Kg N/tons Udnyttelses% Svin 49.487 3 - 7 75 Kvæg 7.233 4 - 7 70 Mink 2.772 5,9 – 8,0 Blandet 480 4,8 70,35 Høns 420 9,6 65

13 Gylleanalyser Hashøj Biogas Tørstof % TN Kg/t NH4 P K pH 2013 4,0 5,7
0,8 2,1 ~8 2011 4,4 5,0 3,5 1,7 Alm. gylle Svin 1,0 2,0 7 Kvæg 6,0 3,0 6,5

14 Udnyttelseskrav til N Udnyttelseskravet til afgasset gylle fastsættes ud fra en vægtet beregning af udnyttelseskravet for de gødninger og affaldsprodukter, der er tilført biogasanlægget. Udnyttelsesprocenten for spildevandsslam er 45% og 40% for anden organisk affald. Biogasanlægget har foretaget beregningerne til 58,1 Konsulenter har brugt værdier på 60 og 75% i deres ansøgninger.

15 Ændringer forårsaget bioforgasning
en omsætning af organisk bundet kvælstof til mineralsk N mængden af let omsætteligt kulstof i gødningen reduceres plantetilgængeligheden af N i gylle stiger med typisk 10-20% point i tilførselsåret, hvis N tabene holdes uændret der en lavere eftervirkning i årene efter tilførslen et betyder, at den afgassede gylle hurtigere kommer ned omkring planternes rødder, hvor planterne kan få fat i kvælstoffet i gyllen. Samtidig har planterne lettere ved at optage kvælstoffet. Det skyldes, at bakterierne i biogasanlægget omdanner cirka halvdelen af det organisk bundne kvælstof til mineralsk kvælstof (ammonium-N) Det betyder, at plantetilgængeligheden for kvælstof i gylle øges med cirka procent i det år, hvor den afgassede gylle spredes på marken. Denne effekt er langt den største i kvæggylle, hvorimod den i svinegylle er ret begrænset. I dag kan der opnås en udnyttelsesgrad på 70 procent af kvælstoffet i afgasset gylle. Danske forskere forventer, at denne udnyttelsesgrad kan komme op på 80 procent i løbet af de kommende 10 år.

16 Nitratklasser og udspredningsarealer

17 Fosforklasser og udspredningsarealer

18 OSD områder

19 Eksempel på VVM-vurdering
Dygtig landmand God foderudnyttelse ( N indhold på 77% af normtal) Forudsat af egen gylle kommer retur til udspredning Krav om sædskiftetilpasning( 6 ha frøgræs eller 14 ha græsefterafgrøder) Ammoniakfordampningen ved udbringningen stiger med 1,1 kg N/ha Gyllen lugter mindre ved udbringningen

20 Vilkår til § 16 godkendelser
Der må på ejede og forpagtede arealer årligt maksimalt udbringes kg N og kg P i svinegylle/afgasset biomasse, svarende til 1,13 DE/ha. Dette svarer på godkendelsestidspunktet til 189,90 DE. Hvis der ønskes udbragt andre typer organisk gødning end omtalt i vilkår 7, skal dette anmeldes til Slagelse Kommune. Kommunen vil derpå vurdere, om ændringen kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringen må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret den.

21 Vilkår til modtageren Opbevaringskapacitet Harmonikrav
”godt landmandsskab”

22 Regulering af udbringningen
Harmonikrav Udnyttelses% ”godt landmandsskab” Der må årligt maksimalt udbringes kg N og kg P i afgasset biomasse på ejede og forpagtede arealer, svarende til 145,00 DE. Der etableres 10 % ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervstyrelsens generelle krav.

23 Udfordringer - flydelag
Ved afgasning sker der to ting med gyllen som bevirker, at risikoen for kvælstoftab ved ammoniakfordampning er større end fra ubehandlet gylle: Ca. halvdelen af det organiske stof nedbrydes. Derved bliver tilbøjeligheden til at danne flydelag mindre. Ofte er der slet ikke et naturligt flydelag på afgasset gylle. Stigningen i pH er ca , hvilket øger omdannelsen af ammonium (NH4) til ammoniak (NH3). Ammoniak er en letflygtig gasart, og ammoniakken forsvinder hurtigt, hvis der er direkte kontakt mellem gyllen og atmosfæren.

24 Mindske ammoniaktab Overdækning af gyllebeholdere
Etablering af flydelag med snittet halm Nedfældning af gylle ved spredning Syretilsætning ved udbringning/opbevaring

25 Fosfor Afgasset sammenblandet gylle kan være med til at fordele et højere fosforindhold i svine- og fjerkrægødning til kvægbrug eller planteavlsbrug, der måske har mangel på fosfor.

26 Andet Mindre methan fordampning under lagring
Lugt – er den mindre ved udspredning. Erfaringer viser, at mængden af lugtstoffer i afgasset gylle er lavere end i ubehandlet gylle at lugtafgivelsen fra den afgassede gylle falder, jo længere tid gyllen opholder sig i reaktoren. Antallet af transporter stiger Som årsag anføres bl.a., at indholdet af lugtstoffer (bl.a. flygtige fede syrer, VFA) er lavere i afgasset gylle end i ubehandlet gylle. jo mere tyndtflydende gyllen er (jo lavere tørstofindhold), jo færre lugtgener giver gyllen anledning til efter udbringning

27 Afrunding Der opnås en mere optimal næringsstofsammensætning (forholdet mellem gødningsstofferne fosfor og kali) ved sammenblandingen af kvæg- og svinegylle. Problemer med flydelag Flere transporter Krav om forsuring/nedfældning Udnyttelses% Hvidvask eller vidunder!!!!!!!!!!!!!!!