EU og virksomhederne – den 6. august 2012

Præsentationer af emnet: "EU og virksomhederne – den 6. august 2012"— Præsentationens transcript:

1 EU og virksomhederne – den 6. august 2012
Dagsorden: Introduktion ”EU og virksomhederne” Praktiske informationer Karakteristik af EU EU’s økonomiske politikker EU’s forvaltning: Overstatslig- mellemstatslig Årsager til europæisk økonomisk integration – kort sigt-langt sigt EU’s økonomisk-politiske samarbejdes historie I morgen: teorier

2 Praktiske informationer
Peter Nedergaard – blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik etc. Faget er et seminar med to afsluttende opgaver (lille og stor), som bedømmes bestået/ ikke-bestået. Skal være i orden for at bestå. Kommunikationen foregår via Absalon. Fagets form: Forelæsninger med løbende spørgsmål/diskussioner. Diasshow lægges ud, men vi når muligvis ikke alt hver gang. Oplægsholdere udefra.

3 • Hvad er EU-politik for en størrelse?
Politik kan på engelsk betyde både: 1) Polity (EU’s opbygning), 2) Politics (valg, partier, Interesseorganisationer i EU) 3) Policy (de konkrete vedtagne politikker i EU). Faget dækker EU’s polity og især EU’s economic policies. Fagets hovedspørgsmål: Hvad består EU’s virksomhedsrelevante økonomiske politikker i, og hvordan udgør de en ramme for virksomhederne?

4 EU’s politiske system EU er ét politisk system, men er ikke en stat.
EU er ingen stat. Har ikke ”monopol på legitim anvendelse af magt” (Weber) = stat. EU er noget nyt og ukendt i international politik. Langt mere end en international organisation, men ingen stat. En kvasi-føderation. Spill-overs mod en føderation? ØMU? Nok tvivlsomt. Altid en mellemting. EU’s politiske system producerer politikker af betydning for medlemsstaternes økonomi – ca. 85% af erhvervsreguleringen stammer fra EU-beslutninger.

5 To grundlæggende måder:
Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU’s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet,Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a) nationale interessegrupper.b) Euro-organisationer. Især påvirkningen via Euro-organisationer er stigende.

6 1) Reguleringspolitik: Regler om den fri bevægelighed
EU’s institutioner producerer forskellige former for politik (policies): 1) Reguleringspolitik: Regler om den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i det indre marked. JA 2) Udgiftspolitik: Overførsler via EU’s budget: landbrugspolitik, regionalpolitik, forskningspolitik. JA 3) Makroøkonomisk politik: ØMU. Rentepolitik. JA Vekselkurspolitik. Koordination og gennemgang af medlemslandenes skatte- og beskæftigelsespolitik. 4) Borgerrettede politikker: Rettigheder. Retspolitik. Schengen. Asyl. Indvandring. Politisamarbejde. EU statsborgerskab. NEJ 5) Udenrigspolitik: Handelspolitik, eksterne relationer. JA Fælles sikkerhedspolitik. NEJ

7 EU’s økonomiske politikker
1) Handelspolitikken – fælles politik i kraft af toldunionen – forskel fra frihandelsområdet EFTA 2) Landbrugspolitikken – den første fælles udgiftskrævende politik – moderpolitikken – ønske om europæisk interessesammensvejsning og studehandel 3) Indre marked – fire friheder – tidligere fællesmarkedet

8 EU’s økonomiske politikker
4) Arbejdsmarkedspolitikken–gensidig læring– soft law – virker den? Hvilke lande lærer af hvem? 5) ØMU – spill-over fra Indre marked – men hvor omfattende? – den manglende finanspolitik. ØMU-sammenbrud eller føderalisering? 6) Energi- og klimapolitik – krisepolitikken, der blev hot. Europæisk eller national? Regionalpolitik: EU’s socialhjælp

9 EU’s økonomiske politikker
7) Industri- og forskningspolitikken – selektiv og generel støtte? Hvad virker bedst? 8) Bistandspolitikken – hvad betyder bistandssupermagten – idealisme eller egeninteressevaretagelse? 9) Transport- og regionalpolitikken – transport: den ukendte politik med de store virkninger

10 Overstatslige/ supranationale/føderale beslutningsmåde dominerer de økonomiske politikker
Reguleringer; udgifter; visse makroøkonomiske politikker. Kommissionen har her den udøvende magt. Kommissionen har monopol på politiske initiativer. Normalt stemmes der med kvalificeret flertal i Ministerrådet. • Europa-Parlamentet er integreret i beslutningsprocessen. • Domstolen har fuld kompetence til at sikre overholdelsen af de udstedte regler.

11 Institutioner/ forvaltninger i EU’s overstatslige beslutningsproces
EU-beslutningsprocessen i f. t. Danmark: Kommissionen – kommissærer og forvaltning – DG’ere Ministerier (ofte departementer) – specialudvalg + Ministerrådets arbejdsgrupper Udenrigsministeriet – EU-udvalget + Coreper Folketingets Europaudvalg Europa-Parlamentet – parlamentarikere + assistenter og sekretariat Ministerrådet – diskussion og beslutning – formanden betjent af Ministerrådets sekretariat National implementering (styrelser + kommuner) To tætte sammenhænge: Mellem det forvaltningsmæssige og det politiske Mellem det nationale og det europæiske

12 Mellemstatslig/ intergovernmental beslutningsmåde findes på enkelte områder
De fleste makroøkonomiske politikker (Ø’et i ØMU) vedtages via en mellemstatslig beslutningsproces. Ministerrådet er det vigtigste udøvende og lovgivende organ. • Normalt er der enstemmighed på området. • Kommissionen kan alene komme med ideer/ koordinere. Europa-Parlamentet bliver alene konsulteret af Ministerrådet. Domstolen har meget begrænset kompetence

13 Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt I
1) Økonomiske: --- a) færre transaktionsomkostninger (f.eks. regler, mønt osv.) --- b) stordriftsfordele (f.eks. virksomheder med større produktionsserier)

14 Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt II
2) Politiske: --- a) eksternaliteter (f.eks. miljø) --- b) troværdighed (f.eks. sikkerhedspolitik, fælles valuta) --- c) forsikring (f.eks. støtte ved makroøkonomiske kriser)

15 Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt III
3) Interesser: --- a) pakkeaftaler (f.eks. hvis integration her, så også integration dér) --- b) pres fra virksomheder (f.eks. på grund af ønsket om ens konkurrencevilkår) --- c) pres fra lønmodtagerside (f.eks. stærkere regulering af arbejdsmiljø for at undgå ”unfair” konkurrence) --- d) EU-institutionernes egeninteresse (f.eks. når et DG fremmer EU-samarbejdet)

16 Drivkræfter i europæisk historie/ integration på langt sigt:
1) Tekniske fremskridt = irreversibel 2) Politisk idealisme/ lederskab = reversibel (baseret på politisk-økonomisk teori af Willem Molle)

17 0 – 1815: Det fælles fundamentet for europæisk integration
Palæstina: Kristendom, næstekærlighed (solidaritet), lighed • Grækenland, demokrati • Rom, ret, latin • Karl den Store (Charlemagne) • Napoleon versus Storbritannien. • Napoleonskrigene – nederlag, men standardiserede kontinentet (10-tal, metermål osv.).

18 1815 – 1870: Økonomisk integration og industriel revolution
Britisk lederskab, ideen om frihandel, Smith, Ricardo • Samarbejde om transport (flodtrafik) og kommunikation (post) • Valutaunioner • Infrastruktur (jernbaner) • Fransk-tyske krig 1870

19 1870 – 1914: Den økonomiske integration går i stå
Gradvis voksende nationalisme og europæisk rivalisering • Voksende protektionisme (told), men også fortsat temmelig fri bevægelighed for produktionsfaktorer som arbejdskraft og kapital • Guldstandarden basis for nationale valutaer • 1. verdenskrig 1914

20 1914 – 1945: Disintegration Versailles-freden: ret til selvbestemmelse, dvs. mange nye stater Folkeforbundet meget idealistisk og svagt (USA udenfor) Wall Street-krakket: protektionisme og massearbejdsløshed 2. verdenskrig 1939

21 1945 – : Integration på ny Amerikansk lederskab, ideen om frihandel og internationalt samarbejde Et væld af nye internationale organisationer baseret på amerikansk eller stormagtslederskab: FN, IMF, Verdensbanken, GATT, OECD Europa: Benelux, Nordisk Råd, Europa-Rådet, WEU, EF, EFTA

22 Nøgleår i EU-integrationen:
EKSF………………………………… EØF, EURATOM…………………….….1958 Landbrugspolitikken………………….1964 Luxembourgforlig……………………..1965/66 Toldunion………………….………… UK, DK……………………….……….….1973 EMS………………………………..…..…1979 Indre marked……………………..…..…1985 Fælles Akt…………………………...…..1987 Unionstraktat………………………..…..1993 Amserdamtraktaten…………………….1996 Luxembourgprocessen………………..1997 Lissabonstrategien…………………..…2000 Nicetraktaten………………………….….2001 Østudvidelsen………………………… Udkast til Forfatningstraktaten…..……2004 Lissabontraktaten………………………..2009

23 1970’erne – krise og valutauro
Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i tunnelen”, EMS 1979 - Direkte valg til EP 1979 Britisk genforhandling – regional støttepolitik til bl.a. britiske kriseområder - Britiske budgetspørgsmål – først løst i Fontainebleu 1984

24 1980’ernes begyndelse - der lægges an til mere integration
Cassis de Dijon-dommen 1983 – gensidig anerkendelse af hinandens forskelligartede regler Fælles akten Hvidbogen om det indre markedprogrammet: pres fra European Round Table of Industrialists - Delors: spill-over til ØMU - Kompromis mellem UK og resten: mere markedsintegration - Samlet pakke - - Cecchini-rapporten - Dead-line - Indre marked 1992

25 1990’erne – integration og modreaktion
CAP reform 1992 Maastrichttraktaten ØMU (tre trin) + politisk union ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB – Frk. politisk legitimeret ECB. UK imod. Politisk union: Tyskland for stærk politisk union med føderalistiske træk og styrket EP. Frk. for svag politisk union. UK imod. EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3) RIA. EP noget styrket: ret til at kræve undersøgelser, ombudsman, mere under samarbejdsproceduren.

26 1990’erne – integration og modreaktion
Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk. Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed, Demokrati Danske undtagelser: ØMU, retssamarbejde, forsvar og statsborgerskab Alt dette samtidig med østblokkens fald/ tysk genforening

27 1990’erne – integration og modreaktion
Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige (tidligere EFTA/EEA = fælles indre marked for visse varer og tjenesteydelser, men ingen indflydelse på EU’s beslutningsproces) - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive optaget - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af RIA til EF (”søjlespring”) - Santer-Kommissionen træder tilbage 1999

28 2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise
Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte - Konventet - Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under samarbejdsproceduren med kvalificeret flertal - Lissabontraktaten: store dele af forfatningstraktaten videreføres heri

29 2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise
8 østbloklande samt Malta og Cypern med gradvis tilpasning fra 1989 (Phare + Europa aftalerne) Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og Ungarn UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod EU blev fanget af egen retorik; historisk forpligtelse - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i 1999= lettere for andre lande at komme med i EU p.g.a., at man ville undgå mistanke om kobling

30 Fra København til København angående nye udvidelser
Københavnerkriterierne: - demokratisk styre - menneskerettigheder - markedsøkonomi - administrativ kapacitet - accept af aquis communautaire + EU absorberingskapacitet Optagelsen besluttet på topmødet i det Europæiske Råd i København december 2002

31 2000’erne: Udvidelser efter 2004:
2006: Bulgarien og Rumænien - Kroatien - Montenegro - Serbien - Makedonien - Bosnien - Albanien - Tyrkiet - Ukraine

32 2000’ernes slutning Krise: finanskrise og realøkonomisk krise
Betydning for EU’s økonomiske politikker: A) Indre marked: statsstøtte accepteres i vidt omfang (især til bilfabrikkerne) B) ØMU: offentlige budbetunderskud og gældsætning i sydeuropæiske lande, græsk nær-kollaps, tvinger Kommissionen til at agere kvasi-finansministerium C) Handelspolitikken: mindre tilbøjelighed til ekstern frihandel D) CAP: reformtilhængerne trænges tilbage E) Industripolitik: tilbage til den selektive industripolitik (grønne investeringer)?

33 I morgen Teoretiske vinkler på studiet af EU’s forvaltning og økonomiske politikker