Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 20. oktober

Præsentationer af emnet: "Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 20. oktober"— Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 20. oktober
Dagsorden: EU’s institutioner – fortsat: 1) Er der demokratisk kontrol med Kommissionen? 2) EU’s lovgivende magt (EP og Ministerrådet) EU’s indre marked: 3) Årsager til markedsregulering 4) Det indre marked-processen 5) Konklusion: Det indre marked-processen og interesserne 1

2 Ad 1): Demokratisk kontrol med Kommissionen?
• Normal form for demokratisk kontrol med den udøvende magt: man vælger nye ministre. • Embedsmænd kontrolleres tilsvarende via princippet om ministeransvarlighed. • Derimod er kontrollen med Kommissionens politiske lederskab langt mere problematisk. Den kan kun foregå indirekte. • Er det årsag til korruption? Dårlig styring i visse tilfælde? Ex Santer-Kommissionen. 2

3 I stedet indirekte demokratisk kontrol med Kommissionen:
• Europa-Parlamentet (EP) kan afsætte hele Kommissionen. Ex Santer-Kommissionen. Har fået indirekte indflydelse på kommissærudnævnelserne. • Kommissionen præsenterer sit årlige program i EP. • Kommissærer besvarer mundtlige spørgsmål fra EP-medlemmer i udvalg. 3

4 Graden af delegation til Kommissionen afhænger af to forhold:
1) Hvor stor er enigheden mellem medlemslandene på et givet område: Høj enighed = høj grad af delegation. 2) Hvor stor en grad af ekspertise er nødvendig for samarbejdet på et bestemt område: Stor ekspertise = høj grad af delegation. 4

5 Kommissionen er egnet, fordi den ikke skal genvælges som regeringerne.
Hvorfor har principalen (regeringerne) egentlig skabt en så magtfuldt agent (Kommissionen)? Regeringerne har behov for en uafhængig instans til at komme med ideer til lovgivning. En instans, som ikke behøver tage hensyn til specielle interesser. Regeringerne har behov for en uafhængig instans til at gennemføre og administrere regler, når de er vedtaget. Regeringerne har behov for en uafhængig instans, som de kan give skyldes for upopulære beslutninger. Kommissionen er egnet, fordi den ikke skal genvælges som regeringerne. 5

6 Ad 2) EU’s lovgivende magt
EU’s to-kammersystem: Ministerrådet - repræsenterer staterne Europa-Parlamentet (EP) – repræsenterer borgerne EP’s rolle afhænger af beslutningsmetoden for direktiver og forordninger: • Høringsproceduren: EP høres blot. Betydningen af denne procedure har været helt dominerende, men er faldende. • Proceduren om fælles beslutningstagen: EP har samme indflydelse som MR. Betydningen af denne procedure er voksende. I Lissabontraktaten kom 75 % af alle samarbejdsområder herunder. 6

7 Flertal eller enstemmighed?
Europa-Parlamentet: I EP stemmes altid i forbindelse med vedtagelse af EU-lovgivning m.v. Ministerrådet: I MR er der i princippet stadig flere afgørelser med kvalificeret flertal (2/3 af medlemslandenes stemmer). MEN: stadig mange områder med enstemmighed + stadig en eksisterende konsensusnorm. Afstemninger er alene noget, som truer i baggrunden. 7

8 Europa-Parlamentet Organisatorisk struktur:
• EP’s lederskab: formand, partilederne. • Partigrupperne: vælger formand, udvalgsposter, rapporteurs. • Udvalg: Her foregår arbejdet med lovforslagene. Partikoalitioner: 1) Europæisk Folkeparti (Krist.Dem., Kons.). Størst 2) Socialistisk Gruppe. Næststørst. 3) Liberale. Tredjestørst. Ofte kongemager. Fælles holdning: Proeuropæisk, indeholder ALLE regeringspartier i EU’s medlemslande. 8

9 Europa-Parlamentets magt (empirisk)
Nøgleforklaringen på EP’s magt er, om MR accepterer EP’s ændringsforslag. Og MR accepterer EP’s ændringsforslag, hvis også Kommissionen accepterer dem. Konklusion: Kommissionen bestemmer EP’s magt. Over tid har EP oplevet en strategisk udvidelse af magten. 9

10 Ad 3): Årsager til markedsregulering
Reguleringer kan korrigere markedsfejl: a) Asymmetrisk information: ex. tekniske standarder, forbrugerbeskyttelsesstandarder og sikkerhedsstandarder kan sikre brugerne den information, de ikke har b) Karteldannelse: Konkurrencepolitikken kan modvirke karteldannelse c) Naturlige monopoler (kun en producent realistisk – vand, el): Prisregulering

11 Årsager til markedsregulering
Men langt fra al regulering går ud på at korrigere markedsfejl, selv om den giver sig ud herfor. Andre årsager til regulering er: i) Sociale overvejelser – mindsteløn. ii) Protektionisme – toldmure.

12 Årsager til markedsregulering
Opdeling: To mål med offenlige-økonomiske policies: a) effektivitet – et effektivitet marked b) omfordeling – til fordel for dem, som kan stemme

13 Årsager til markedsregulering
På baggrund heraf findes to modsatrettede teorier om de regulerende instanser vedr. effekten af reguleringerne: Teori I) Overlades reguleringen til demokratisk valgte flertalsorganer lægger regulatorerne vægten på omfordeling. Overlades reguleringen i stedet til en quango (quasi non-governmental organization) som Kommissionen, sikres effektiviteten, selv om politikerne også her vil presse på. Teori II) Politikerne har incitamenter til at udbyde reguleringer til producenterne. Producenterne efterspørger dem og presser mest på. Producenterne er konkrete med hensyn til, hvad de vil. I modsætning hertil har forbrugerne, miljøgrupperne osv. kun diffuse interesser og store kollektive handlingsproblemer. Virkeligheden er et sted midt imellem?

14 Årsager til markedsregulering
Teser om virksomhederne og reguleringerne: Centraliseringstesen: 1) Virksomhederne ønsker, at reguleringen skal foregå på højeste politiske niveau. Det er sværest for de diffuse interesser at presse på her. Decentraliseringstesen: 2) Virksomhederne vil ofte henvise til den mindst regulerende region og søge at tvinge regulatorerne til at tage udgangspunkt heri (”race to the bottom”-diskussionen).

15 Årsager til markedsregulering
Begreber: I EU er der to typer af markedsregulering: a) negativ integration (deregulering): Ensbetydende med at fjerne barrierer for international handel. b) positiv integration (reregulering): Ensbetydende med at etablere ny reguleringer på EU-niveau for dem, som blev fjernet på nationalt niveau.

16 Det indre markedprocessen
Det indre marked-programmet fra 1985: Karakteristika og succesfaktorer: 1) et omfattende program med 280 stk. lovgivning, hvor alle medlemslande kunne have problemer med enkeltdele, men hvor de havde endnu større interesse i gennemførelsen af helheden 2) en fast dead-line, som blev en selvstændig spore for at gøre nogen ved sagen 3) gennemførelsen af Den europæiske fælles akt (EF-pakken), som gjorde det lettere at gennemføre de fleste af forslagene (nu kvalificeret flertal)

17 Det indre markedprocessen
A) Fjernelsen af de fysiske barrierer på det indre marked: - grænsekonkrol, grænseformaliteter m.h.t. varer - m.h.t. personer kunne der ikke nås til enighed, derfor Schengen

18 Det indre marked-processen
B) Fjernelsen af de tekniske barrierer (catch-all): - ny metode vedr. teknisk harmonisering: a) nyt princip om gensidig anerkendelse, b) harmonisering holdes på et minimum, resten overlades til standardiseringsorganerne CEN og CENELEC og c) CE-mærke = grundlæggende bestemmelser er opfyldt - offentlige indkøb – alle nationale favoriseringer fjernes - tjenesteydelsesområdet: åbning og liberalisering af markedet for banker, vandforsyning, transport etc. - har været en langstrakt proces, jf. servicedirektivet

19 Det indre marked-processen
C) Fjernelse af fiskale barrierer: - minimummomssats på 15 % - gælder for alle stater, inkl. nye EU-medlemmer - minimumssatser for alkoholholdige drikke og tobak - Score Boards over den gennemførte lovgivning år for år for hvert medlemsland.

20 Det indre markedprocessen
Konkurrencepolitik a) primær ret (traktatgrundlaget): undgå konkurrenceforvridninger b) sekundær ret: reguleringer på især tre områder: i) antitrust – hindre karteldannelser ii) statsstøtte – forbudt som hovedregel, godkendes kun, hvis det er i hele EU’s interesse, og hvis den sigter mod opfyldelsen af bestemte sektor- eller regionalpolitiske mål iii) fusionskontrol – forhåndsgodkendelser heraf siden 1989 og løbende overvågning

21 Det indre markedprocessen
EU’s konkurrencelovgivning ser ved første øjekast ud til at være stærkere end USA’s. Inkluderer også regeringsejede og –subsidierede virksomheder. Alligevel er det ikke nødvendigvis tilfældet. Afhænger også af 1) Kommissionen politiske slagkraft og 2) om der er en herskende ideologi om det ønskelige i skabelsen af europæiske champinions.

22 Det indre markedprocessen
Deregulering og reregulering i det indre marked DEREGULERING: store sektorer er blevet dereguleret: 1) Luftfarten: fra statsstøttede flyselskaber med rejser til overpriser til almindeligt konkurrenceudsatte virksomheder. 2) Telekommunikation: fra statsmonopoler med få ydelser til almindeligt konkurrenceudsatte virksomheder med mange ydelser. 3) Elforsyning: liberalisering, men stort set ingen effekt 4) Finansielle tjenesteydelser: mange fusioner, men mere konkurrence? 5) Servicesektoren: er beskedent på vej

23 Det indre markedprocessen
Men også en del REREGULERING: miljøpolitik, socialpolitik Miljøpolitikken blev en del af EU’s traktatgrundlag med Den Europæiske Fælles Akt og Maastricht-traktaten (kvalificeret flertal). • der er mere lovgivning på dette område end på noget som helst andet område • hvorfor? • A) undgå negative eksternaliteter i det indre marked og undgå informationsassymmetri via mærkning? • B) hensyntagen til diffuse miljøinteresser (kraftige i 80’erne og 90’erne)? • C) understøttes af, at der kom et højt beskyttelsesniveau – selv i medlemslande, som allerede i forvejen havde et sådant

24 Det indre markedprocessen
Det indre markeds sociale dimension: • det sociale charter i 1989 med nye rettigheder f.eks. ved afskedigelser • Maastricht-traktatens sociale protokol indebar social dialog, især mellem arbejdsmarkedsrepræsentanterne på EU-niveau: ETUC, UNICE og CEEP • disse organisationer konsulteres altid ved større forslag på området • parterne kan indgå egne euro-aftaler – f.eks. om distancearbejde, men er de henstillinger eller bindende?

25 Ad 5) Konklusion: Det indre markedprocessen og interesserne
Det indre marked og interesser På den ene side: Erhvervsinteresserne er bedre organiseret end forbrugerne og miljøinteresserne på grund af: 1) erhvervslivet kan sikre sig flere ressourcer fra medlemmerne på grund af færre problemer med kollektiv handling = handlinger, hvor alle får fordel af enkeltaktørers handlinger, 2) i politiske multilevel systemer har erhvervslivet interesse i at sikre, at reguleringspolitikker foregår på det højest mulige niveau og 3) erhvervslivet har en særlig interesse i at bevæge reguleringspolitikken væk fra den korporatistiske beslutningsproces på nationalt plan

26 Ad 5) Konklusion: Det indre markedprocessen og interesserne
På den anden side: Kommissionen er en quango, • som af strategiske og legitimitetsmæssige årsager ikke altid lægger sig tæt op ad erhvervslivet • vil have frihed til at agere policy entreprenør • har samtidig sine egne interesser og netværk • endelig har kommissærerne deres eget politiske bagland