Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 22. september

Præsentationer af emnet: "Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 22. september"— Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 22. september
Dagsorden: 1) Institutioner i politologien 2) Olsons teori om interessegrupper 3) Teorier om EU-erhvervslivsrelationer 4) Nøglebegreber 5) Den teoretiske models rammebetingelser

2 Gratistproblemet Hvorfor organiserer individer sig ikke i større omfang i grupper, når der åbenbart er så store fordele forbundet med denne adfærd? Svar: Free riding. Gratister. Pinafores vise. I små grupper: Her kan gengæld komme på tale for at løse gratistproblemet. Man kan også skælde ud ansigt til ansigt. I store grupper: her er dette ikke en mulighed.

3 Institutionernes indtog i politologien
Efter 2. Verdenskrig: gradvis ny anerkendelse af institutionerne rolle samfundet – delvist i opgør med behavioralismen : Staten er god-hypotesen. Keynesianismen, velfærdsstatens opbygning. 1980/90 og frem: Staten er ond-hypotesen. Monetarismen. Markedsliggørelsen. New Public Management. 1990 og frem: Staten er hverken god eller ond – afhænger af institutionernes rolle.

4 Hvad er institutioner? Hvad er institutioner?
Formelle institutioner: organisationer, retter, ministerier osv. Uformelle institutioner: normer, spilleregler osv. Institutionel økonomisk-politisk teori Studiet af økonomisk interaktion i en verden, hvor rationelle økonomiske agenter ikke har perfekt information, og hvor interaktion ikke nødvendigvis gentages. Institutioner sikrer, at økonomiske aftaler opretholdes = mindskede transaktionsomkostninger. Magtdeling = fragmentering af magten sikrer mod magtkoncentration = risiko for vilkårlighed. Formelle (retsinstanser) og uformelle (normer, tillid, samarbejdsvilje osv.) er afgørende i den forbindelse.

5 Social kapital Rødder: Max Webers teori om den protestantiske etiks betydning for velstandsskabelsen. I fokus siden slutningen af 1980’erne. = evnen til at samarbejde i grupper om fælles mål. Ofte operationaliseret som tillid = forventning om, at en given norm respekteres = kompensation for markedsfejlen ”asymmetrisk information”

6 Konkret/ social tillid
Konkret tillid = tillid i frivillige grupper Social tillid = i samfundet generelt Er begge omfattet af operationaliseringen? Ja, siger Putnam. Nej, siger andre. Argument fra de andre: Hvad med stor konkret tillid, som fører til dannelsen af mafia- og rockergrupper?

7 Korruption Hypotese: Korruption og mangel på social tillid hænger sammen. Argument: Det er en nødvendig forudsætning for opbygning og vedligeholdelses af social kapital målt som tillid, at der er en høj kvalitet af samfundets institutioner. Korruption nedbryder denne kvalitet. Kvalitet i samfundets institutioner fremmer bl.a. evnen til at tilvejebringe kollektive goder. Korruption risikerer at stige med stærk magtcentralisering og mangel på skarp magtopdeling. Mulig forklaring på, hvorfor demokratier som regel producerer højere vækst end diktaturer – og hvorfor magtopdelte demokratier (fx USA) producerer højere vækst end magtkoncentrerede demokratier (fx Frankrig). Hvor står EU? Er lobbyismen stærkere end på den nationale scene? Hvordan skaber EU omfordeling fra skatteborgere /forbrugere og til forskellige særinteresser?

8 Teori om interessegrupper
Mancur Olson, The Logic of Collective Action (1965): Betydningen af gruppestørrelse for økonomisk skadelig lobbyisme. Tre gruppetyper: 1) Lille. Privilegeret. Små og velorganiserede grupper med stærk tilskyndelse til at iværksætte lobbyisme. De er kun få til at dele de samlede fordele herved. Har også mulighed for ansigt-til-ansigt sociale pressionsmidler. 2) Mellemstor. Uafklaret situation. 3) Stor. Latent. Store og løst organiserede grupper har spredte fordele, hvor det er langt mere vanskeligt at løse det kollektive handlingsproblem og handle i fællesskab. I store grupper vil rationelle individer kun handle i gruppens interesse, hvis såkaldte selektive incitamenter tages i anvendelse = de, der bidrager til organisationens målsætninger kan behandles forskelligt fra dem, der bidrager. Pointe: Rationel, individuel adfærd fører ikke til rationel gruppeadfærd. = Brud med traditionel gruppeteori.

9 Adfærdsantagelsen hos Olson:
Mennesket er nyttemaksimerende og uden moral. På en enkel måde kan denne antagelse fange essensen i lobbyismen. Holder den?

10 Hvordan løses lobbyisme-problemet?
En god løsning ville være frihandel. Ville bryde rent-seeking-strukturerne op. Give gevinst til helheden. Problemer: 1) Hvorfor stemmer vælgerne ikke konsekvent på politikere, som ønsker velfungerende institutioner og frihandel? 2) Svar: Vælgerne er ofte rationelt ignorante. Det kan ikke betale sig at holde sig ajour om alt, hvad der foregår i samfundet. I stedet erstatter vælgerne ifølge Downs information med ideologi = substitut for egen kritisk gennemgang af politiske spørgsmål. 3) Asymmetrisk information mellem EU og vælgerne. Principal-agentproblemet: Principalen (vælgerne) har ufuldstændig information om agentens handlinger (hvad der sker i EU-systemet).

11 Model: Magtcentralisering OP = korruption OP + Lobbyisme OP + Social kapital NED = ”Kunstig” omfordeling OP = Økonomisk vækst NED

12 Hvordan skal vi analysere politik-erhvervslivsrelationerne i EU?
Mange bud: netværksteori, governanceteori, to-niveau-analyser, liberal intergovernmentalisme. Giver noget af svaret, men har også mangler. Mit svar: policy-orienteret rational choice-teori Fordele: Man får et klart teorigrundlag, som hviler på præcise antagelser. Man befinder sig inden for statskundskabens hovedstrøm. Man bringer sig på talefod med søsterdisciplinen økonomi. Man kan komme med præcise policy rekommandationer om, hvordan velfærden øges og verden bliver bedre. Man kan anvende sine statistiske og matematiske redskaber og kundskaber. Vigtigst: Man får rigtigt gode forklaringer på den politiske udvikling, især når økonomiske interesser er involveret og vi befinder os på kort sigt.

13 Rational choice og policy analyse
Rational choice (fx Buchanan) En radikal reformulering af den traditionelle politiske økonomiske teori. Den institutionelle kontekst er en yderst vigtig baggrund for individernes nyttemaksimering. Intet individ befinder sig i et tomrum, men i et ”rum pakket med institutioner”. En del rational choice-baseret forskning har nok et præcist teorigrundlag, men mangler relevans for beslutningstagerne. Policy analyse (fx Wildavsky) Skal sigte mod at skaffe informationer til veje, som er politisk og samfundsmæssigt relevante for beslutningstagerne. Men mangler et strikt teorigrundlag.

14 Nøglebegreber i policy-orienteret rational choice-teori:
Politisk asymmetri Økonomisk system = individuel nyttemaksimering = profit-seeking = symmetri mellem privat gevinst og privat finansiering af gevinsten. Politisk system = individuel nyttemaksimering = rent-seeking = asymmetri mellem privat gevinst og kollektiv finansiering af gevinsten. Politisk asymmetri bliver den uafhængige variabel i mange forklaringer baseret på rational choice.

15 Regeringer og bureaukrati
Rational choice: opgør med ideen om regeringer og bureaukratier som ”benevolente” diktatorer. Lige så egennyttemaksimerende som virksomheder og interessegrupper. Velfærdsøkonomi = markedsfejl. Rational choice = regeringsfejl. Markedsfejl løses ikke, som velfærdsøkonomerne tror. Grupperne, som rammes af frihandel, økonomisk integration osv. bliver ofte ikke tilstrækkeligt kompenseret. Dem, der nyder godt af mere frihandel osv., har få incitamenter til at udgøre en pressionsgruppe, fordi resultatet af deres anstrengelser er som et offentligt gode. Sammenfattende er taberne ved frihandel sandsynligvis stærkere repræsenteret i beslutningsprocessen end vinderne.

16 Analyseenheder – metodologisk individualisme
Metodologisk individualisme ifølge rational choice-teorien: Individet er analyseenheden – rational i den betydning, at individet forventes at kunne reagere forudsigeligt på incitamenter. Individet er nyttemaksimerende på baggrund af gældende viden (ikke fuldt informeret). Regeringer og interessegrupper kan analyseres som var de individer, da individernes interesser heri er forholdsvis ens. Analyseenhederne på mikroøkonomisk niveau i mine casestudier: Individuelle beslutningstagere på markedet (tekstilproducenter, landmænd og servicevirksomheder), Lønmodtagere, Forbrugere og Skatteydere. På ”mikropolitisk” niveau: Politiske beslutningstagere (politikere og bureaukrater) og Politiske partnere (lønmodtagere, virksomheder, forbrugere og skatteydere) med interesse for området.

17 Hvad er fokus i den policyorienterede rational choice-tilgang:
Udbud og efterspørgsel efter politiske beslutninger. Ligevægte dannes mellem udbud og efterspørgsel efter politiske beslutninger. Det afhænger af: Hvor kraftig efterspørgslen er og Hvordan efterspørgslen er spredt mellem politikere, bureaukrater, lønmodtagere, virksomheder, forbrugere og skatteydere.

18 Markedsfejl og regeringsfejl (government failures)
Markedsfejl skyldes fx særlige egenskaber ved varerne (landbrugsvarer) eller tjenesteydelserne (informationsasymmetri). Markedsfejl antages at føre til koalitionsdannelse, hvor der er mulighed for via rent-seeking at afbøde konsekvenserne af markedsfejlene. Regeringsfejl: Tager regeringerne hensyn til interessekoalitionernes pres opstår regeringsfejlene – fx i form af protektionisme. De indebærer som regel langt større omkostninger end fordele for dem, hvis markedsfejl de presses til at kompensere for.

19 Problemet med kollektiv handlen (Olson)
Olson: Der skal selektive incitamenter til for at organisere sig i en interessegruppe, hvis resultat er politiske beslutninger, som ligner offentlige goder. Overvinde free-riding: Selektive incitamenter: Landbrug = interesseorganisationer varetager rådgivning (og i et vist omfang) sagsbehandling. Lønmodtagere har ofte reelle eller de facto eksklusivaftaler eller ”selskabstvang”: advokater, læger osv. Der er tale om en lille gruppe. Hvis en elitegruppe kan mobiliseres på vegne af hele gruppen. 1)-3) skal identificeres!

20 Politiske koordinationsvanskeligheder
To analyseniveauer: - Mikroøkonomiske – makroøkonomiske niveauer = 1) medlemsstat; 2) EU. ”Mikropolitiske” – ”makropolitiske” niveauer = 1) medlemsstat; 2) EU. Forholdsvis store koordinationsvanskeligheder i EU øger omfanget af regeringsfejl. Protektionisme og subsidier bruges, selv om man via en tættere koordineret erhvervspolitik på EU-plan kunne have løse problemerne billigere.

21 Den teoretiske model: Pilene er dominerende årsag-virkning-relationer

22 Casestudierne Casestudierne dækker tre vigtige og forskellige områder af EU-samarbejdet: reguleringspolitikkerne (servicedirektivet) udgiftspolitikkerne (CAP reform 2003) eksterne relationer (EU’s handelspolitik vis-a-vis Kina) Forskellige områder – forskellige asymmetrier Alle under den supranationale beslutningsproces, hvor EU fungerer som en kvasiføderation. Modellen forudsætter, at der er tale om ét politisk system.

23 Den policy-orienterede rational choice-teoris rammebetingelser:
Endogene rammebetingelser: Kritik af rational choice (Mark Blyth): 1) Overser betydningen af ideer og ideologi. 2) Individet anses for at have overvejende ahistoriske og selviske karakteristika. 3) Individet og kun individet er grundlaget for teorien. 4) Individer agerer ikke overvejende rationelt, som teorien forudsiger. Jeg accepterer dele af kritikken: Præferencerne forudsættes at være relativt stabile, men i virkeligheden sker der ændringer.. Fx økologi, miljøbevidsthed osv. Derfor: Præferencer ændres – fryses derefter fast i nogle år – tør op - og ændres. Dvs.: den teoretiske model gælder kun inden for korte tidsintervaller af nogle få års varighed: CAP- casen: to år. Servicedirektivet: – reelt: EU-Kina: ét år.

24 Den policy-orienterede rational choice-teoris rammebetingelser:
Eksogene rammebetingelser: Hvorfor opstår initiativer til liberalisering? Hvor kommer de fra? Det er spørgsmål, som reorien har svært ved at forklare. Disse initiativer antages derfor som eksogent givne.