Holdundervisning i uge 10 (time 7.1.) v/ Peter Nedergaard

Præsentationer af emnet: "Holdundervisning i uge 10 (time 7.1.) v/ Peter Nedergaard"— Præsentationens transcript:

1 Holdundervisning i uge 10 (time 7.1.) v/ Peter Nedergaard
Konfliktlinier - ASS 2010 Holdundervisning i uge 10 (time 7.1.) v/ Peter Nedergaard

2 Dagsorden 1. Lipset og Rokkans projekt
2. Konfliktlinjer og partisystemer 3. Fire hovedkonflikter i europæisk politik 4. Partisystemets ”fastfrysning” (1920) og ”optøning” (1970) 5. Ændringer i konfliktstrukturer, stemmeadfærd og partisystemer siden 1970 6. Dannelsen af firpartisystemet i Danmark

3 Hvad er Lipset og Rokkans projekt?
Lipset og Rokkan (1967). Party Systems and Voter Alignments Hvad er Lipset og Rokkans projekt? Politisk relevante konflikter: Hvad er deres substantielle indhold? Hvilke konflikter dominerer? Hvilke konflikter kom først? Og hvordan forholder de sig til hinanden? Konflikternes politiske indhold: Hvorfor gav nogle konflikter sig udtryk i partier og andre ikke? Hvor går nogle konflikter i partier og andre mellem partier? Vælgernes adfærd: Hvorledes blev vælgerne politisk mobiliserede? Hvilke faktorer påvirkede deres politiske engagement og valg?

4 Konfliktlinjer: Der er et hierarki af konfliktlinjer i hvert politisk system. Hvornår danner region, sprog eller etnicitet basis for en politisk polarisering? Hvornår bliver klasse den grundlæggende skillelinje, og hvornår er det religion. Forsøges besvaret inden for en (over)kompliceret Talcot Parsons-inspireret strukturfunktionalistisk model.

5 Stein Rokkan Stein Rokkan

6 De to revolutioner: den nationale og den industrielle
Nationale revolution: - Konflikt mellem centrale nationsbyggende kultur og den stigende modstand fra etnisk, sprogligt eller religiøst afgrænsede grupper, som underlægges den centrale politiske magt, fx konflikten mellem stat og kirke vedr. uddannelse. Industrielle revolution: - Konflikt mellem jordbesiddere og den voksende klasse af industrielle entreprenører, mellem ejere og arbejdsgivere p.d.e.s. og arbejdere, landarbejdere og p.d.a.s.

7 Kritiske konfliktlinjer:
Nationale revolutioner medførte: Dominerende kultur vs. underliggende kultur. Kirke-stat konflikt. Industrielle revolution medførte: Arbejdsgivere vs. arbejdsgivere.

8 Transformationen af konfliktlinjer til partisystemer:
Hvad er betingelserne for at udtrykke protest og lade interesserne være repræsenteret i hvert enkelt samfund: Sekvens af barrierer, som enhver bevægelse må overvinde på vejen frem inden for det politiske system: Legitimering: Accepteres protesten? (ældre litteratur) Inkorporering: Får aktørerne politiske statsborgerrettigheder? (ældre litteratur) Repræsentation: Kan bevægelsen få sin egen repræsentation, eller skal den repræsenteres via eksisterende partier? (nyere litteratur) Flertalsmagt: Vil et flertal ved valget give bevægelsen mulighed for en strukturel omdannelse af samfundet? (nyere litteratur)

9 Tre (fire) kritiske tidspunkter af betydning for partisystemerne:
Reformationen – og modreformationen i og 1600-tallet. Statskontrol (protestantisme) med kirken eller ej (katolicisme). Demokratiske revolutioner efter Skal uddannelsessystemet som nøgleinstans i mobilisering af nationalstaterne være sekulære eller religiøse?

10 3. Industrielle revolution – modsætning mellem jordejere på landet og industrialister i byerne.
Efterfølgende: 4. Russiske revolution 1917 og derefter – socialdemokratisk eller kommunistisk – arbejderklassens integration i nationale samfund eller bekendelse til international revolutionær bevægelse.

11 Den russiske revolution splittede arbejderbevægelsen

12 Lipset & Rokkan: Konfliktlinjer (cleavages) i tre betydninger, som alle tre er til stede ved virksomme konflikter: 1) Social-strukturel opdeling på baggrund af beskæftigelse, religion, etnicitet o.lign. 2) Der må være en kollektiv identitet m.h.p. etableringen og opretholdelsen af konflikten. 3) Konflikten må komme til udtryk i organisatoriske termer, fx via en fagforening, en kirke, et parti osv.

13 Center-periferi konflikt En dominerende vs. en underordnet kultur.
Traditionelle konflikter i europæisk politik ifølge Lipset & Rokkan: Center-periferi konflikt En dominerende vs. en underordnet kultur. Evt. understøttet af religion (katolikker i Irland), sprog (flamsk i Belgien), etnicitet (samisk i Sverige). -

14 Kirke-stat konflikt Konflikt mellem sekulær stat (arven efter den franske revolution) og den katolske kirke, især om skolevæsenet. De protestantiske kirker blev statskirker. De katolske kirke anser sig som værende ”over” staten. Søgte også aktivt at imødegå sekulære tendenser vedr. fx skilsmisselovgivning. Partimæssigt repræsenteredes konflikten ved kristeligt demokratiske partier vs. sekulære liberale og socialistiske partier. Ny sekulær-religiøs konflikt pga. muslimsk indvandring? Vedr. skoler, ytringsfrihed?

15 Land-by konflikt I det meste af Vesteuropa var det ikke nogen vedvarende partimæssig konflikt. Men i Skandinavien førte den til dannelsen af agrare partier. Skyldtes en stærkere og mere artikuleret land-opposition (andelsbevægelsen). Får konflikten nyt indhold? Land vs. fattige byområder med store indvandrerbefolkninger. Landmænd, der er utilfredse med faldende levestandard.

16 Land versus by i Skandinavien

17 Klassekonflikten Den vigtigste konflikt for partisystemet: Kapitalejere vs. arbejderklassen. Sidste gruppe kompenserede via kollektiv organisering. Hvor borgerskabet var pragmatisk, ”gav sig” = socialdemokratiske partier. Hvor borgerskabet var repressivt = kommunistpartier.

18 Konflikternes interaktion:
Storbritannien: Med undtagelse af Irland blev klassekonflikten helt dominerende (to partier). Holland: Både klassekonflikt og stat-kirkekonflikt (katolsk, protestantisk, antiklerikalt). Danmark: Klassekonflikt og land-by konflikt (Socialdemokraterne, Venstre-Konservative). Dimensioner: Findes de historisk betingede konflikter der stadig? Eksempel: Hvor kan en konservativ ikke være indenrigsminister i Danmark? Krydser konfliktlinjerne hinanden?

19 Religiøse vs. ikke-religiøse partier i Holland

20 Partisystemets ”fastfrysning”
Lipset & Rokkan: Vesteuropæiske partisystemer frøs fast ca Et resultat af, at de konflikter, der dannede partierne, stadig fandtes. Varede til ca Konflikterne varede ved af fire årsager: De grupper og interesser, som konflikten drejer sig om, vedbliver at være relevant og skabe en vis kollektiv identitet. Arbejdere, landmænd, erhvervsdrivende osv. Omkring 1920 var den almindelige stemmeret bredt ud og vælgerbefolkningen fuldt ud mobiliseret. Siden er der ikke sket store udvidelser med nye grupper af vælgere. Fra 1920 er forholdtalsvalg normen i Vesteuropa (undtagen Storbritannien). Dette valgsystem bevarede selv mindre konflikter i vælgerbefolkningen. Rokkan: Forholdstalsvalgsystemet stammer fra et system med mange partier snarere end fører til mange partier. Grunden til, at partistrukturen blev bevaret i lang tid, har også at gøre med partiorganiseringen. Partierne havde i mange henseender evnet at organisere en række sociale aktiviteter rundt omkring partilivet.

21 Fra ”fastfrysning” til ”optøning”:
Siden slutningen af 1960’erne er det europæiske partisystem blevet brudt op. Nye regionale partier er opstået (Skotland, Wales, Katalonien, Baskerlandet, Belgien, Norditalien osv.). Nye populistiske partier er opstået. Nye partier på venstrefløjen er kommet til, som hverken er socialdemokratiske eller kommunistiske. Sås klarest ved det danske ”jordskredsvalg” i 1973.

22 Nye partier er dukket op

23 Ændringer i den europæiske konfliktstruktur og vælgerne siden 1970
Mulige årsager til ændringerne fra omkring 1970: 1. Ændringerne i den sociale struktur kan have påvirket tidligere konflikters styrke. 2. Ændringerne i de kollektive identiteter og ændringer i adfærden kan have påvirket tidligere konflikters styrke, fx når arbejdere ikke længere føler en kollektiv identitet som arbejder. 3. Partiernes blevet catch-all partier. Partiernes organisation og ideologiske optræden kan have påvirket tidligere konflikters styrke.

24 Ændret social struktur
Ændret erhvervsstruktur, teknologiske ændringer og økonomisk modernisering har eroderet mange traditionelle sociale skel: Færre arbejder i landbruget. Færre manuelle arbejdere. Flere offentligt ansatte. Stigende uddannelsesniveau. Færre med religiøs identitet. Færre kirkegængere.

25 Ændret stemmeadfærd/ ændret kollektiv identitet
Stadig mindre identifikation mellem bestemte grupper og bestemte politiske partier. Færre arbejdere og religiøst praktiserende. Stadig mindre klassebetonet stemmeafgivning. - Måles fx i form af Alford-indekset (lønmodtagere med manuelt arbejde minus lønmodtagere med ikke-manuelt arbejde, der stemmer på venstrefløjspartier). - Jo større differencer, jo mere klassebetonet stemmemønster.

26 Tabel: Alfordindekset
Storbritannien 37,3 38,3 24,3 23,4 Frankrig 24,4 18,3 17,0 11,7 Danmark 39,8 52,0 28,1 20,9 Holland 14,0 14,7 21,8 15,5 Sverige 51,0 40,7 32,7

27 Religiøst betonet stemmeafgivning:
Forskning viser, at religiøse skillelinjer, hvor de spiller en rolle, har større betydning for stemmeafgivningen and klassetilhørsforhold. Men spiller i dag en langt mindre rolle end før. Individualisme. Partikularisme. Ændring mod hvad? To hypoteser: H1: Nye konflikter – postmaterislisme – ex. miljø. H2: Vælgerbefolkningen generelt mere ustruktureret.

28 Nye konflikter Ny politik – postmaterialisme, uddannelseseksplosion – grønne partier – nye venstre. Overdrevet? Grønne partier dækker kun omkring 5 % af vælgerne. En del af venstrefløjen? Ligestilling – passer ind i venstre-højredimensionen. Nye højre – højrepopulistiske partier i mange europæiske lande..

29 1950’erne 1960’erne 1970’erne 1980’erne 1990’erne
Højre-venstredimensionen er overraskende stabil (samlede procenttal) Dækker følgende lande: Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Tyskland, Island, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Holland, Norge, Sverige, Schweiz, Storbritannien Inden for de to grupper: Venstre: Socialdemoratierne går lidt ned, Kommunistpartierne en del ned, grønne en del op. Højre: Kristelige demokrater gået ned, liberale op, højrepopulistiske partier op. 1950’erne 1960’erne 1970’erne 1980’erne 1990’erne 2000’erne (til og med 04) Venstre (socialdemokr atiske partier, kommunistpa rtier, nye venstre, grønne 41,5 40,5 40,9 41,0 40,0 38,5 Højre (kristelige demokrater, konservative, liberale, landbrugsrela terede partier, højrepopulisti ske partier) 54,6 56,4 55,3 55,7 55,4 55,9

30 Er vælgerne blevet troløse overfor partierne?
Ja, hypotesen har opbakning i følgende udviklingstendenser: Mindre vælgeridentifikation med bestemte partier, Opkomsten af nye partier med stor tilslutning og Større vælgervolatilitet/-bevægelighed.

31 Identificerer sig med ét bestemt parti
Faldende partiidentifikation (Eurobarometer) Færre identificerer sig stærkt med ét parti. (Men måske er partiidentifikation et for amerikansk begreb. Måske er årsagen til den mindre identifikation, at man føler sig løsere knyttet til gruppen, som partiet repræsenterer.) Land: Målte år: Identificerer sig med ét bestemt parti Identificerer sig stærkt med ét bestemt parti Før Nu Østrig 1954; 2001 73 55 71 25 Danmark 1971, 1988 56 50 30 23 Tyskland 1972; 2002 75 65 17 12 Irland 1978; 1994 29 18 14 6 Italien 1978; 1996 77 46 Storbritannien 1964; 2004 93 84 44 15

32 Tabel. Faldende stemmeprocenter i %.
Stabile (15 lande) stemmeprocenter i perioden : %. Derefter fald: 1990’erne: 78,6 %. 2000’erne: 76,9 %. Tabel. Faldende stemmeprocenter i %. Land 1950’er ne 1960’er ne 1970’er ne 1980’er ne 1990’er ne 2000’er ne Storbritannien 79,1 76,6 75,1 74,1 75,4 59,4 Frankrig 80,0 82,3 71,9 68,9 64,4 Danmark 81,8 87,3 87,5 85,6 84,4 87,1 Holland 95,4 95,0 83,5 76,0 79,5 Sverige 78,7 86,4 90,4 89,1 85,0 80,1

33 Stemmebevægelighed/ -volatilitet
Gennemsnitlig aggregeret stemmevolatilitet (nettobevægelser fra valg til valg) (i %) Land 1950’er ne 1960’er ne 1970’erne 1980’er ne 1990’erne 2000’erne Storbri- tannien 4,3 5,2 8,3 3,3 9,3 5,6 Frankrig 22,3 11,5 8,8 13,4 15,4 12,6 Danmark 5,5 8,7 15,5 9,7 12,4 13,3 Holland 5,1 7,9 12,3 19,1 23,4 Sverige 4,8 4,0 6,3 7,6 13,8 13,9

34 Jørgen Elklit (1984). Det klassiske danske partisystem bliver til
Firepartisystemet i Danmark: 1973: Jordskredsvalget brød det danske partisystem gennem år. Tidligere domineret af de fire såkaldte gamle partier: Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Det konservative Folkeparti og Venstre. Var subsystemer i partisystemet, hvis rødder går tilbage til 1890’erne. Socialdemokratiets gennembrud, kvindevalgret og forholdstalsvalgmåden lagde grunden til det ”færdige” partisystem.

35 Hovedårsagen til ”jordskredsvalget” i 1973

36

37 Udgangspunktet for firpartisystemet:
To ældste partier; Venstre og Højre, opstod som parlamentspartier i 1870’erne, dvs. som sammenslutninger af folketingsmænd, der var blevet valgt. Den basale konfliktlinje gik mellem land (Venstre) og by (Højre). I 1890’erne udkrystalliserede der sig en ny konfliktlinje på grund af industrialisering og urbanisering, som skabte en større arbejderklasse. Konflikt mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Socialdemokratiet dannedes.

38 Det danske partisystem svarede nu til Rokkans trekant:
1) Landmændene – landbrugsorganisationerne, andelsbevægelsen, Venstre. 2) Forretningsverdenen – arbejdsgiver- og brancheorganisationer, Højre. 3) Arbejderne – fagbevægelsen, Socialdemokratiet.

39 Hertil føjedes så Det radikale Venstre (og dannelsen af firpartisystemet) - årsager:
En selvstændig udvikling på parlamentsplan, hvor Venstres højrefløj (moderate Venstre) samarbejder mere og mere med Højre. En klar anti-socialistisk holdning i Højre og det moderate Venstre. En klar positiv holdning til sociale ændringer i Venstrereformpartiet (dannet 1895). Sociale forskelle: Det moderate Venstre. repræsenterede gårdmændene. Venstrereformpartiet repræsenterede husmænd og byernes liberale opposition. Bevægede sig i retning af Socialdemokratiets holdninger.

40 Hvordan stemmer Det Radikale Venstres historiske sociale profil sammen med en meget positiv holdning til fri konkurrence?

41 Hvad ligger der bag, når man tidligere sagde, at Det radikale Venstre var partiet for husmænd og lærere?

42 Det radikale Venstre: Dannet 1905. Husmændene og byernes liberale.
Social profil, skeptisk overfor forsvaret. Modsat Duverger: selv om der var flertalsvalg i enkeltmandskredse gik udviklingen væk fra topartisystemet i Danmark og mod et firepartisystem. Overser Duverger socioøkonomiske og rent politiske forhold? Forholdstalsvalg kom til senere presset igennem af Højre – til dels i alliance med Radikale Venstre i I 1920 en renere form for forholdstalsvalg i Danmark.