Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kvantitativ metode del 1 MAP Efterår 2006 Fredag den 6. okt

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kvantitativ metode del 1 MAP Efterår 2006 Fredag den 6. okt"— Præsentationens transcript:

1 Kvantitativ metode del 1 MAP Efterår 2006 Fredag den 6. okt
Kvantitativ metode del 1 MAP Efterår 2006 Fredag den 6. okt. Fra ide og problem til udfærdigelse af spørgeskema

2 Projektfaser Konstruktionsfasen: Analysefasen:
Formål og problemstilling Perspektiver og konklusioner Teoretisk begrebsapparat Fortolkning og teoriudvikling Design og operationalisering Analysestrategi og teknikker Datafangst Databehandling Teoretisk rettet del Empirisk rettet del

3 Etiske overvejelser Ansvarsaspekter overfor undersøgelsens deltagere:
Deltagelsen er frivillig Deltagelse er baseret på en vis grad af information Deltagerne må ikke lide overlast Deltagelse skal være annonym eller fortrolig Ikke forstyrre privatlivets fred Hvem andre end undersøgelsens deltagere skal man tage hensyn til i sine etiske overvejelser? Kollegaer og professionen Sponsorer Offentligheden

4 Den værdimæssige dimension
Opfattelsen af objektivitet i forskningen har gennemløbet en udvikling: Objektivitet er mulig. Objektivitet er ikke mulig, men man bør redegøre eksplicit for sine holdninger og vurderinger. Bevidst og eksplicit subjektivitet er forsvarlig Hvad indvirker på værdier i forskningen: Forskerens egne holdninger og værdier. Rekvirentens holdninger, værdier og interesser. Selve datamaterialet

5 Deskriptive forskningsspørgsmål
Deskriptive forskningsspørgsmål kan være mere eller mindre specificerede. F.eks.: Hvor tilfredse er brugerne af de forskellige kommunale serviceydelser i Danmark? Hvilke forskelle ses der i brugertilfredshed med den offentlige service i små og store kommuner?

6 Forklarende forskningsspørgsmål (herunder også diagnosticerende og vurderende)
De forklarende forskningsspørgsmål kan opdeles i eksplorative og hypotesetestende spørgsmål: ? Skilsmisserate Eksplorative: Skilsmisserate ? Hypotesetestende: Mindsket religiøsitet Skilsmisserate Psykiske lidelser blandt børn

7 Hvad er en teori, og hvilke krav kan man stille til teorier?
Én måde at definere en teori på: A social science theory is a reasoned and precise speculation about the answer to a research question, including a statement about why the proposed answer is correct.” Krav til sådanne teorier: En teori skal kunne være falsk (den skal være falcificerbare, jævnfør Popper). Jo flere empiriske implikationer, der er testbare i en teori, jo bedre. Jo mere konkret teorien er, jo bedre. Der skal være intern konsistens i en teori. Både citat og kravpunkterne er fra: King, Gary, Robert O. Keohane & Sidney Verba (1994): Designing Social Inquity. Princeton University Press.

8 Eksempel på teori Ofte vil teorier tage form af såkaldte deduktive systemer, hvor lavere ordens hypoteser afledes af højere ordens hypoteser. Durkheims teori til forklaring af selvmord kan fungere som eksempel: H1: Mangel på tilknytning til sine sociale omgivelser (individualisme) øger chancerne for, at en person begår selvmord. H2: Graden af individualisme er større blandt protestanter end blandt katolikker. H3: Selvmordsraten er derfor højere blandt protestanter end blandt katolikker. H4: I nogle tyske delstater er der langt flere protestanter end i andre. H5: Derfor er selvmordsraten forholdsvis høj i delstater med mange protestanter. H1 H2 H3 H5 H4

9 Teoriens og empiriens roller i forskningen
Et ofte benyttet skel i forskningen går mellem den deduktive og den induktive forskning*. I den deduktive forskning starter forskeren med en teori, hvorudfra der udledes hypoteser om kausale sammenhænge/effekter. Via empiriske data og analyse testes hypoteserne og teorien. Teorien falcificeres eller modificeres. I den induktive forskning starter man i stedet med de empiriske data, hvorudfra der via analyse og fortolkning genereres ny teori. Den kvantitative forskning vil typisk benytte sig af den deduktive tilgang, men der vil ofte være tale om induktive elementer. * Se figur 8.3 i Produktion af viden.

10 Undersøgelsesdesign Igennem undersøgelsesdesignet tilrettelægges den helt overordnede eller principielle strategi for besvarelsen af problemstillingen ved hjælp af empiri. I kvantitative undersøgelser benyttes ofte forskningsdesignet ’det klassiske eksperiment’ som en slags benchmark. I det klassiske eksperiment udvælges to grupper tilfældigt fra en population. Begge grupper måles på den afhængige variabel, og efter ’behandling’ af personerne i eksperimentgruppen foretages endnu en måling af personerne i begge grupper. På den måde isoleres effekten af ’behandlingen’. I f.eks. den ordinære tværsnitsanalyse i form af eksempelvis en surveyundersøgelse forsøger man at efterligne denne isolering af effekter ved at ’kontrollere’ for forstyrrende faktorer. Principielt foregår det ved, at man i undersøgelsen af en effekt sammenligner personer, der på alle andre målelige og betydningsfulde faktorer er ens.

11 Sample design Stikprøver Ikke sandsynlighedsudvælgelse
Den enkelte enheds sandsynlighed for udvælgelse til stikprøven kendes ikke! - ifm. pilotundersøgelse el. rent teknisk afprøvning - hvor populationen ikke kan afgrænses særlig præcist - særlige tilfælde af meningsmålinger - osv. Stikprøver Sandsynlighedsudvælgelse Den enkelte enheds sandsynlighed for udvælgelse til stikprøven kendes! - Simpel tilfældig udvælgelse - Systematisk udvælgelse - Stratificeret udvælgelse - Klyngeudvælgelse - Flertrins kombinationsformer

12 Hvordan stikprøveudtagelse sker i hovedtræk

13 Simpel tilfældig udvælgelse
× Udvalgsramme Stikprøve Enhederne i udvalgsrammen nummereres, og ved simpel tilfældig udvælgelse udtrækkes dernæst en række helt tilfældige numre (f.eks. ved computer-generering af tilfældige numre).

14 Systematisk udvælgelse
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Ved systematisk udvælgelse udtages i stedet enheder med et bestemt mellemrum, sådan som det er illustreret herunder. Mellemrummet bestemmes ved at dividere antal enheder i udvalgsrammen med det ønskede antal i stikprøven, og der startes ved et tilfældigt nummer mellem én og det, der skal springes med. Systematisk og simpel tilfældig udvælgelse kan som regel sammenlignes mht. sikkerheden ifm. inferens til populationen.

15 Proportional stratificeret udvælgelse
Populationen/udvalgsrammen inddeles i et antal strata på baggrund af en eller flere variable, og dernæst udtrækkes simpelt og tilfældigt et antal enheder fra hvert strata, sådan at proportionerne svarer nøjagtigt til proportionerne i populationen/udvalgsrammen.I eksemplet her kunne der f.eks. være tale om en strataopdeling på køn.

16 Disproportional stratificeret udvælgelse
Populationen/udvalgsrammen inddeles i et antal strata på baggrund af en eller flere variable, og dernæst udtrækkes - f.eks. simpelt og tilfældigt - et antal enheder fra hvert strata, men sådan at proportionerne ikke svarer til propor-tionerne i populationen/udvalgs-rammen. Benyttes ofte, når et eller flere for analysen væsentlige strata indeholder for få observationer. Skal der i analysen f.eks. beregnes populationsgennemsnit for en variabel, vægtes analyse-enhederne, sådan at proportionerne igen passer med populationen.

17 Klyngeudvælgelse 1. trin 2. trin 1 × 2 1 × × × × ° ° ° ° × ° ° × × ° °
3 × 4 × × 4 × × × × × × × × × × × × × × Ved klyngeudvælgelse inddeles populationen i et antal klynger (ofte bl.a. baseret på geografi), og til forskel fra stratificering udvælges tilfældigt et vist antal hele klynger. Er der tale om enkelttrins klyngeudvælgelse, udtages samtlige enheder i de udvalgte klynger til stikprøven. Er der derimod tale om flertrins klyngeudvælgelse, foretages der stikprøveudtagning fra de udtrukne klynger - f.eks. simpelt tilfældigt. Formålet ved klyngeudvælgelse er ofte at få bragt udgifterne ned ved at centrere interviewene på bestemte steder samt at sikre sig en bred geografisk dækning.

18 Operationalisering Ethvert af de begreber, der arbejdes med, må gøres målbart. Det gælder således både for afhængige og uafhængige variable, herunder såkaldte bagvedliggende, mellem-kommende og interagerende variable. For at begreberne kan blive målbare, må man bevæge sig ned ad abstraktionsstigen fra de nogle gange højtsvævende begreber til de mere jordnære og konkrete aspekter.

19 Hvad operationaliseringen består i
Højtsvævende og abstrakt Identificér begreberne Definér begreberne ’Pak begreberne ud’ – dimensioner? Udvikl indikatorer på begreberne Lav eventuelt pilottest hvor de endelige indika- torer findes Jordnært og konkret

20 Eksempel på operationalisering (1/8)
Campbell, Gurin & Miller skriver i The Voter Decides i 1954: ”Although the level of citizen interest and participation in any one election may be explained largely in terms of such factors as the attractiveness of one or both candidates and the perceived importance of the campaign issues, an understanding of long-range trends in level of electoral participation requires, in addition, the consideration of broader and more enduring political values and attitudes. For that matter, individual differences in envolvement in any particular election are also better understood if we have some notion as to the basic attitudes held by these individuals with regard to political activity. Sense of political efficacy, as defined and used in this study, represents an attempt to investigate one of these broader political attitudes.”

21 Eksempel på operationalisering (2/8)
En af Campbell, Gurin & Miller’s teser: Uddannelse Politisk deltagelse Sense of political efficacy Der er altså ifølge Campbell et al ikke tale om, at sammenhængen mellem ’Sense of political efficacy’ og deltagelse er ren spuriøsitet (falsk effekt). Selv efter kontrol for uddannelse (og andre ressourcevariable) er der sammenhæng mellem ’Sense of political efficacy’ og politisk deltagelse.

22 Eksempel på operationalisering (3/8)
Nominel definition af ’Sense of Political Efficacy’: ”[T]he feeling that individual political action does have, or can have, an impact upon the political process, i.e., that it is worth while to perform one’s civic duties. It is the feeling that political and social change is possible, and that the individual citizen can play a part in bringing about this change.” (De øvrige variable i den før viste tese skal selvfølgelig på lignende vis defineres og gøres operationelle.)

23 Eksempel på operationalisering (4/8)
Campbell, Gurin & Miller springer fra den nominelle difinition direkte til en stribe udsagn i et spørgeskema, som respondenten skal erklære sig mere eller mindre enig i: I don’t think public officials care much what people like me think. The way people vote is the main thing that decides how things are run in this country. Voting is the only way that people like me can have any say about how the government runs things. People like me don’t have any say about what the government does. Sometimes politics and government seem so complicated that a person like me can’t really understand what’s going on.

24 Eksempel på operationalisering (5/8)
Men gemmer der sig ikke forskellige dimensioner i begrebet sense of political efficacy? Prøv at se på to af de fem items igen: 1. I don’t think public officials care much what people like me think. 5. Sometimes politics and government seem so complicated that a person like me can’t really understand what’s going on.

25 Eksempel på operationalisering (6/8)
I løbet af 1970’erne var der efterhånden kommet en del kritik af begrebets operationalisering. Et hovedpunkt i kritikken var, at der måtte være tale om mindst to hoveddimensioner, som vil arte sig forskelligt med hensyn f.eks. til sammenhænge med baggrundsvariable: En dimension angår tilliden til, at politikerne er responsive i forhold til borgernes ønsker og krav (også kaldet ’ekstern efficacy’) (f.eks.: I don’t think public officials care much what people like me think.) En anden dimension angår ens selvtillid i forhold til politisk handlen (også kaldet ’intern efficacy’). (F.eks.: Sometimes politics and government seem so complicated that a person like me can’t really understand.)

26 Eksempel på operationalisering (7/8)
Og man kan gå videre endnu: Således kan man spørge, om ikke hoveddimensionen ’politisk selvtillid’ skal opdeles i to underdimensioner. En nominel difinition af politisk selvtillid fra Acock et al (1985) indikerer f.eks., at det er tilfældet. Sense of political efficacy defineres her som folks: “self-perceptions that they are capable of understanding politics and competent enough to participate in political acts” I de empiriske analyser holder Acock et al dog fast i alene de to hoveddimensioner.

27 Eksempel på operationalisering (8/8)
Begreb Hoveddimensioner Underdimensioner Aspekter Kommunalt niveau Handleressourcer Intern efficacy Folketingsniveau Vidensressourcer EU-niveau Efficacy Institutionsniveau Kommunalt niveau Ekstern efficacy Folketingsniveau EU-niveau Jørgen Goul Andersens operationaliseringsfigur fra bogen ’Hvad folket magter’: Offentlighed

28 Vigtigt at huske ifm. operationa-liseringen
At afsøge definitioner og operationaliseringer af de begreber, der arbejdes med. Søg f.eks. efter litteratur om emnet og søg direkte efter emnet på internettet. At sørge for ikke blot at udskille eventuelle dimensioner, men også at definere disse. At finde ud af, om alle dimensioner af et begreb skal bruges, eller om kun dele af begrebet er relevant. Evt. at benytte indledende kvalitative interviews eller informanter. I det hele taget at sørge for, at de endelige mål for begreberne er både pålidelige og gyldige.

29 Gyldighed og pålidelighed (validitet og reliabilitet)
De to begreber gyldighed og pålidelighed angår store dele af forsknings- eller udredningsprocessen. Gyldighed handler om, hvorvidt et givet mål er en gyldig indikator for det begreb, fænomen, eller hvad der nu er tale om, som man ønsker at belyse. Er svar på tilfredshedsspørgsmål vedrørende biblioteksservicen en gyldig indikator for servicekvaliteten? Og er antal år brugt på uddannelse et gyldigt mål for ens uddannelsesniveau? Pålidelighed handler om, hvor vidt der undervejs i processen er sket tilfældige målefejl. Det kan f.eks. være sjuskede interviewere, vanskeligt forståelige spørgsmål, sjuskede indtastere, dårlig instruktion af indtastere og mange andre ting. Er målet pålideligt, er det til at stole på, dvs. det måler ens hver gang. Men selvfølgelig kan én og samme person ændre holdninger, så man kan ikke være sikker på, at målet viser det samme ved flere målinger af samme respondentskare.

30 Kombinationer af gyldighed og pålidelighed
Ikke pålidelig og (naturligvis) ikke gyldig Pålidelig, men ikke gyldig Pålidelig og gyldig Begrebet der skal indfanges Kombinationen ikke pålidelig, men gyldig kan logisk set ikke forekomme! Måling

31 Forskellige aspekter af gyldighed/validitet
Indholdsvaliditet (content validity) Overensstemmelse mellem teoretisk og operationel bestemmelse. Det drejer sig her om at være omhyggelig med operationaliseringen fra teori og hypoteser til det operationaliserede begreb, der måles. Det er imidlertid vanskeligt ligefrem at teste indholdsvaliditeten formelt. Begrebs- eller konstruktionsvaliditet (construct validity) Overensstemmelse mellem målingers faktiske og teoretiske forventede resultat. Har man f.eks. en stærk forvisning om en teoretisk sammenhæng mellem to parametre, og har man samtidig for den ene parameters vedkommende en gyldig og pålidelig indikator, så vil empirisk påvisning af sammenhæng sandsynliggøre, at det andet parameter ligeledes er gyldigt målt. Kriterievaliditet (criterion validity) Overensstemmelse mellem måling af fænomen og kriterievariabel. Kriterie-variablen kan enten være en gammel kendt og afprøvet variabel, men der kan også være tale om, at man blot foretager flere forskellige operationaliseringer. Hvis disse korrelerer, kan dette tolkes derhen, at man er på rette spor i sit forsøg på måling af fænomenet.

32 Hvad øver indflydelse på de ting, der spørges til i spørgeskemaet?
Undersøgelsesspørgsmålet Operationaliseringen (i sidste ende indikatorerne) Hypoteser om sammenhænge ml. variable De analysemetoder, man ønsker at benytte Hvordan spørgeskemaet skal administreres

33 Hvilket indhold, går man efter i spørgsmålene?
Egenskaber/attributter Adfærd Fakta om andre Informant oplysning Viden Holdninger/attituder Overbevisning Normer og værdier

34 Eksempler på uheldige formuleringer (1/6)
Voldskriminalitet og AIDS er nogle af de største problemer i dagens Danmark. Svarkategorier: ’Meget enig’, ’noget enig’, ’hverken enig eller uenig’, ’noget uenig’, ’meget uenig’, ’ved ikke’. Spørgsmålet er dobbeltløbet!

35 Eksempler på uheldige formuleringer (2/6)
Studerende burde ikke skulle tage lån for at finansiere deres studier. Svarkategorier: ’Enig’, ’Uenig’, ’Ved ikke’. Der forekommer dobbelt negation! Dvs. der er negation i både spørgsmål og blandt svarkategorier.

36 Eksempler på uheldige formuleringer (3/6)
Hvor ofte går du i biografen? Svarkategorier: ’Meget ofte’, ’Ofte’, ’Ikke særlig ofte’, Slet ikke’. Spørgsmålet giver forskellig mening for forskellige respondenter!

37 Eksempler på uheldige formuleringer (4/6)
Hvor ofte var du i biografen sidste år? (skriv antal gange) Spørgsmålet er for præcist!

38 Eksempler på uheldige formuleringer (5/6)
Hvad er din årlige, personlige indkomst før skat? (skriv indkomst i hele kroner) kr. Spørgsmålet kan virke unødigt og måske fornærmende detaljeret!

39 Eksempler på uheldige formuleringer (6/6)
Overholder du altid landets love? Svarkategorier: ’Ja’, ’Nej’ Der forekommer ”alt eller intet”-ord (som alle, ingenting, aldrig osv.)!

40 Åbne eller lukkede svarformater (1/3)
Lukket format: Hvad er din årlige, personlige indkomst før skat? (afkryds kun én boks) Under kr kr kr kr eller derover Åbent format: Hvad er din årlige, personlige indkomst før skat? (skriv indkomst i hele kroner) kr. Hvilket år er De født? (skriv årstal, f.eks. 1954)

41 Åbne eller lukkede svarformater (2/3)
Eksempel på åben kategori (efter andensidste svarkategori): Hvilken af følgende grunde havde du til ikke at stemme ved seneste folketingsvalg? (afkryds kun én boks) Jeg var ikke gammel nok Jeg ville gerne stemme, men havde ikke mulighed for at komme til afstemningsstedet Jeg forstod ikke nok om politik Jeg var ikke interesseret i politik Jeg stemmer af princip ikke Jeg glemte det Jeg kunne ikke beslutte mig Anden årsag (skriv venligst hvilken) Kan ikke vælge

42 Åbne eller lukkede svarformater (3/3)
Et ’rigtigt’ åbent format: Der er mange politiske spørgsmål til debat i øjeblikket. Hvilke problemer mener De er de vigtigste, som politikerne skal tage sig af i dag? (skriv svarene)

43 Vigtigt vedrørende svarkategorier
Svarkategorierne skal give alle respondenter mulighed for at svare fornuftigt. Der skal derfor være en altdækkende liste af mulige svarkategorier, evt. ved hjælp af en ’andet’-kategori. Hvis der lægges op til, at respondenten kun må sætte kryds ud for én svarkategori, må der ikke opstå behov for at give mere end netop et svar. Eksempel hvor svarkategorierne ikke er fyldestgørende (første punkt ovenfor): Hvor ofte bruger du folkebiblioteket i din kommune? Dagligt Flere gange om ugen Et par gange om måneden Sjældnere Slet ikke

44 Overvejelser ifm. svarkategorier
Skal der være mulighed for at svare ’ved ikke’ eller lignende? Skal der være et lige eller ulige antal svarkategorier plus evt. en ’ved ikke’-kategori i rangordnede svar? (Med andre ord: skal der være en midterkategori?) Hvor mange svarkategorier skal der være? (Mest relevant spørgsmål for rangordnede svar.)

45 Eksempler på rangordnede svarkategorier
Hvor tilfreds er du med folkeskoleområdet i din kommune? (sæt ét kryds) Meget tilfreds Noget tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Noget utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Hvor vigtigt synes du folkeskoleområdet er ift. andre serviceområder? (sæt ét kryds) Meget vigtigt Noget vigtigt Ikke ret vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke

46 Eksempel hvor kun polerne i svar-kategorierne defineres sprogligt
De danske kommuner har ansvaret for forskellige former for service, heriblandt ældreomsorg, børnepasning, folkeskole, biblioteker og kulturelle arrangementer. Hvor tilfreds er De i almindelighed med disse former for service i Deres kommune? Angiv Deres holdning på en skala fra 0 (meget utilfreds) till 10 (meget tilfreds). Meget utilfreds Meget tilfreds Ved ikke

47 Semantisk differentierende svar
Sæt en cirkel omkring det tal, som passer bedst til din afdeling eller job. Det er vigtigt med friheds-grader for at tilrettelægge og udføre funktionerne bedst muligt. Det er vigtigt med klare styringssignaler ovenfra for at udføre funktionerne korrekt. 1 2 3 4 5 6 7 8

48 ’Multiple choice’ og ’multiple response’
’Multiple choice’ betyder blot, at der er flere faste svarkategorier, mens ’multiple response’ betyder, at respondenten har mulighed for at give flere svar til samme spørgsmål. Eksempel på ’multiple response’: Hvad er de væsentligste problemer, som De har haft inden for de seneste 12 måneder? (sæt maksimalt tre krydser!) Fysisk sygdom Psykiske problemer Familiære problemer Økonomiske problemer Retmæssige problemer Andre (skriv hvilke!)

49 Spørgsmålsbatterier Agree strongly Neither nor Disagree strongly I don’t think public officials care much what people like me think. The way people vote is the main thing that decides how things are run in this country. Voting is the only way that people like me can have any say about how the government runs things. People like me don’t have any say about what the government does. Sometimes politics and government seem so complicated that a person like me can’t really understand what’s going on.

50 Overordnet design af spørgeskemaet
Benyt filtrering Indsæt instruktioner undervejs i skemaet til respondenten Tænk over skemaets layout Overvej spørgsmålsrækkefølge Benyt prækodning Overvej om længden af skemaet er passende Foretag eventuelt pilottest af skemaet Endvidere ved telefoninterview: Tænk ekstra over lange og kryptiske formuleringer, og sørg for information til intervieweren

51 Svartyper og skalaer Med de forskellige svartyper ifm. spørgeskemaer følger forskellige skalaer at måle på og dermed også forskellige typer af variable. Følgende to differentieringer ses ofte: Kvalitativ Diskret kvantitativ kontinuert Hyppigst benyttes imidlertid følgende inddeling (som gennemgås på efterfølgende slides): Nominel skala Ordinal skala Interval-/ratioskala

52 Nominalskala Nominalskalaen er den ”laveste”. Her kan man alene sige noget om forskel eller lighed mellem to cases/respondenter på den pågældende variabel - f.eks. at to respondenter begge er tømrer, eller at den ene er tømrer og den anden murer. Nominal-skaleret variabel Cases (I dette tilfælde er en case en person eller respondent)

53 Ordinalskala Ved ordinalskalaen er det endvidere muligt at sige noget om rangordenen mellem forskellige respondenter - f.eks. at en respondent er mere eller mindre tilfreds end en anden. Ordinalskaleret variabel

54 Intervalskala Ved intervalskalaen kan man ud over rangordenen måle afstanden mellem kategorierne. Det giver f.eks. mening at sige, at afstanden mellem kr. og kr. er den samme som mellem og – nemlig kr. Intervalskaleret variabel

55 Ratioskala Ved ratioskalaen er der et naturligt nulpunkt, hvorfor man kan tale om forhold - f.eks. at en respondent, der tjener kr. tjener dobbelt så meget, som en der tjener Derimod kan en variabel for varmegrader i Celcius kan ikke betegnes som en ratioskaleret variabel, men ’kun’ intervalskaleret. 20 grader er f.eks. ikke dobbelt så varmt som 10 grader, fordi nulpunktet på denne skala ikke er noget naturgivent eller naturligt. Normalt betragtes intervalskalaen og ratioskalaen under ét, da man kan foretage samme typer af analyser med begge. Derimod er skelnen mellem de tre hovedgrupper uhyre vigtig. I spørgeskemakunstruktionen skal der således allerede gøres overvejelser om, hvilke analysemetoder, der ønskes benyttet.


Download ppt "Kvantitativ metode del 1 MAP Efterår 2006 Fredag den 6. okt"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google