Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

NYHEDSBREV Årgang 4, Nummer 3, april 2007 Bestyrelse Formand Jesper Holm, Bernstorfflund Allé 15, 2920 Charlottenlund, 39 63 43 08 Kasserer Birger Beck-Rasmussen,

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "NYHEDSBREV Årgang 4, Nummer 3, april 2007 Bestyrelse Formand Jesper Holm, Bernstorfflund Allé 15, 2920 Charlottenlund, 39 63 43 08 Kasserer Birger Beck-Rasmussen,"— Præsentationens transcript:

1 NYHEDSBREV Årgang 4, Nummer 3, april 2007 Bestyrelse Formand Jesper Holm, Bernstorfflund Allé 15, 2920 Charlottenlund, 39 63 43 08 Kasserer Birger Beck-Rasmussen, Dalvej 33, 2820 Gentofte, 39 64 46 20. beck@post9.tele.dk. Jens Grøn, 39 65 03 11. Majse Købke, 38 19 46 00. Søren Schächter, 39 63 33 24 Grethe Wiese, 39 63 48 60. John Zangenberg, 39 63 23 98. Michael Ørnø, 39 63 57 84 Girokonto: 905 6874 Bankkonto: 4001 3204293589 Tilmelding til arrangementer på: grundejerforeningen@majse.eu Foreningens hjemmeside: www.bernstorff-jaegersborg.dk Referat fra ordinær generalforsamling Mandag 19. marts 2007 Bernstorff Slot, Kavalergården Bernstorff Slotshave (Bernstorffsparken) A)Generalforsamling kl. 18.00 – 19.00 B)Foredrag om slottets historie 19.00 – 19.30 C)Vinsmagning og middag kl. 20.00 - ? Der var godt 80 deltagere til generalforsamlingen. Ad 1 Valg af dirigent Bestyrelse foreslog advokat Svend Falk-Rønne valgt til dirigent. Han takke for valget og glædede sig over at videreføre en familietradition, idet hans far Bent Falk-Rønne i mange år havde fungeret som dirigent ved foreningen generalforsamlinger. Dirigenten kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. Ad 2 Formandens beretning Formanden Jesper Holm aflagde nedenstående beretning: ”Kære medlemmer Jeg vil godt indlede med at takke Svend Falk-Rønne, for at han vil påtage sig opgaven som dirigent. Vi har jo i mange år haft glæde af din fars ledelse her, så det er ganske hyggeligt at vi har kunnet videreføre en sådan familietradition. Ellers er det jo dejligt at kunne byde velkommen i disse nye omgivelser. Som I ved har vi i flere år holdt vores generalforsamlinger i skyggen af den forestående lukning af Jægersborg Kasserne. Vi havde ikke turdet håbe på, at vi kunne få lov at benytte disse dejlige faciliteter, men takket være hjælp fra et af vore medlemmer Jørgen Nielsen og en meget stor indsats fra bestyrelsesmedlem John Zangenberg er det lykkedes. Vi betragter jo Bernstorff Slot som ”vores slot”, der har plads i vores logo, og som mange af os nikker til dagligt, når vi passerer det. Vi er blevet modtaget med stor imødekommenhed fra alle, som vi har været i kontakt med i forbindelse med planlægningen, og det vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak for. Om glæden vil holde i de kommende år, må tiden vise. Der er allerede forhandlinger om omlægningen af den uddannelse, der finder sted på slottet, så måske vil der være helt andre beboere her fremover. Vi håber det bedste, og må takle situationen når vi kommer dertil. I øvrigt vil Vibeke Hein fortælle om centret nuværende funktioner i forbindelse med hendes foredrag om slottet, så det vil jeg ikke gøre mere ud af her. Ellers har året som sædvanlig budt en stadig strøm af møder, som hele eller dele af bestyrelsen har deltaget i: Der har været afholdt 10 bestyrelsesmøder. Det skal dog siges, at 2 af dem har været afholdt i forbindelse med picnic, som vi arrangerer i sommerens løb på boulebanen ved Svenske Villa. Jeg kan stærkt anbefale at pakke en madkurv og med gode venner tilbringe et par timer en sommeraften med at spille boule og nyde den medbragte mad og et glas vin. Der har været 2 møder og Generalforsamling i Fællesrådet for Grundejerforeninger i Gentofte Kommune. Michael Ørnø er Fællesrådets sekretær. Der har været 2 møder i kontaktudvalget med kommunen – de såkaldte Borgmestermøder – hvor spørgsmål af mere overordnet karakter kan rejses overfor den administrative og politiske ledelse af kommunen. Vi var med på borgermødet om den nye Trafikplan for kommunen. Med Vej- og Parkafdelingen har der været flere møder: Det årlige statusmøde for planlægning og udvikling af de grønne områder i vores distrikt. Kort nyt Kontingent Vi mangler endnu indbetaling fra et halvt hundrede medlemmer. Find girokortet frem og send os de 100 kroner. Er girokortet bortkommet, kan man blot indbetale på giro konto 905 6874 eller bankkonto. Havnetur med Peter Olesen Som bekendt er seneste tidsfrist for indbetaling af deltagerafgift for de, der har meldt sig til turen, nu overskredet. Vi mangler desværre fortsat betaling fra omkring 10 deltagere, og da foreningen allerede har betalt for disse pladser, beder vi om at der straks bliver indbetalt fra de sidste.

2 Et møde med orientering om større anlægsarbejder for det kommende år – som jeg vil komme tilbage til under Eventuelt Et møde om det grønne område ved Søndersø, som jeg skal komme tilbage til senere. Der har været 1 møde i Vejdirektoratets Naboforum om udbygningen af Motorringvej III. 3 møder i kontaktgruppen for Bernstorff Slotshave, hvor Søren Schächter repræsenterer Fællesrådet. Vore egne 2 medlemsmøder. Samt sidst men ikke mindst et større antal kortere eller længere arbejdsmøder om stort og småt – ikke mindst i forberedelse til medlemsmøder og akkvisition. Som det vil fremgå af kassererens senere gennemgang af regnskabet er vores formue faldet lidt fra 93.399 til 92.867 kr. mens antal medlemmer er steget fra 270 til 273. Vi har dermed i praksis fastholdt det niveau, som vi har haft i adskillige år. Og det er egentlig ikke så dårligt. Vi har mange ejendomshandler i vores område, og det er ikke altid let, at få nye tilflyttere til at melde sig ind. Forståelsen for værdien af et fælles forum og talerør for grundejerne er ikke så stor. Vi sender et brev til alle nye, idet vi gennem tingbogen holder øje med ejerskifte. Det giver lidt, men som sædvanlig er det den personlige anbefaling, der fungerer bedst. Husk det! Ellers er det typisk, når man står i en konkret sag – det være sig med kommunen, med naboer eller andre – hvor man ikke ved hvor man kan få hjælp, at grundejerforeningen kommer ind i billedet. Vi træder gerne til, og vi har faktisk en hel del henvendelser af den type i årets løb. Nogle gange kan vi konkret hjælpe, andre gange er det rart blot at få snakket sagen igennem med neutral part, men det er mit indtryk, at man generelt er glade for at have denne mulighed. Vi har i år haft tre konkrete nabosager hvoraf en lykkedes godt, en fortsat er i retten og en vel blevet klaret rimeligt efter omstændighederne. I denne afdeling hører også spørgsmålet om vedligeholdelsen af det grønne område ved Søndersø. Der har i flere år været uenighed mellem beboere indbyrdes og mellem beboere og kommunens Tekniske Afdeling om hvordan området skal beplantes og vedligeholdes. Vi har flere gange været involveret i disse diskussioner, og vi tog derfor initiativ til at invitere til et møde for beboere – både medlemmer og ikke medlemmer – i området og for Vej & Parkafdelingen for på stedet at se, om vi kunne nå frem til en enighed om den videre strategi. 12. december kl. 16.00 mødtes 14 deltagere med repræsentanter for kommunen og for administrationen og i et hastigt tiltagende mørke gik vi en tur i området. Mødet var efter min opfattelse meget nyttigt idet der blev aftalt en konkret strategi for vedligeholdelsen og beplantningen i en forsøgsperiode på 2 sæsoner. Det er naturligvis ikke alle, der kan være enige om alt, når der træffes denne type beslutninger, men jeg syntes vi har mødt en god forståelse og imødekommenhed fra kommunen. Jeg tror også de var glade for, at få et samlet forum, hvor synspunkterne kunne afklares. Ellers er det jo med medlemsmøderne at vi især gør os bemærket. I det forgangne år havde vi inviteret til to. Det ene var præget af øl og hornmusik, idet vi koblede os på åbent hus arrangementet på Garderhøj Fort. Der foregår et stort restaureringsarbejde på fortet - som i øvrigt er medlem hos os – og vi havde lyst til at vise medlemmerne, hvordan arbejdet skrider frem. Der kom 26 deltagere, så det har ikke været en af vore største succeser, men de, der var med, havde en hyggelig solbeskinnet eftermiddag. Det andet møde var nøgterne information om besparelser af energi og andre ressources i en ældre villa. Den slags gider man ikke høre på! Med 8 tilmeldinger valgte vi at aflyse. Søren Schächter, som stod for arrangementet gemmer det til en anden god gang. Det kan jo være vi får en rigtig vinter igen, så interessen vil være større. Til gengæld kan vi glæde os over, at det arrangement, som vi har annonceret til maj med havnerundfart med Peter Olesen er blevet utrolig godt modtaget. Vi havde seneste tilmelding 10. februar, men allerede et par dage efter udsendelsen var alt udsolgt. Vi bestilte så 15 billetter mere, og de røg på et par dage, så vi nu kan glæde os over 55 deltagere. Vi har fortsat medlemmer på ventelisten, så jeg må opfordre alle til snarest at indbetale deres deltagergebyr, idet de ellers vil blive sat af listen for at give plads til andre. Tilbage til de mere dagligdags aktiviteter i foreningen, så har vi haft en række sager, som omfatter vores kerneopgave – nemlig kontakten til offentlige myndigheder. Byggeriet af Motorring III skrider frem – og lige som sidste år kan jeg konstatere, at det ikke sker helt efter den oprindelige tidsplan. Det er især den politiske beslutningsproces omkring Frederikssundsmotorvejen linieføring, der har voldt kvaler. Men også uforudsete tekniske komplikationer, og mangel på byggemandskab giver hovedbrud. Den samlede forsinkelse forventes dog fortsat at blive omkring ½ år. I knap så stor skala er renoveringen af Femvejen nu ved at være afsluttet. Selve gennemførelsen skal kommunen ikke høste megen ros for: en meget langsommelig byggeproces, halsbrækkende passageforhold, elendig skiltning osv. gav indtryk af en overraskende amatøragtig tilgang til opgaven. Til gengæld ser resultatet ud til at blive pænt. Der mangler fortsat en del gartnerarbejde, men overordnet ser det godt ud. Om det så hjælper på de trafikale problemer, som ombygningen skulle løse, kan kun tiden vise. Vi har tidligere rejst spørgsmålet om parkeringsbestemmelser overfor kommunen i forbindelse med fornyelsen af lokalplanerne efter offentliggørelsen af Gentofte Byatlas. Den gang blev vores synspunkter henvist til sagsbehandlingen i forbindelse med den nye Trafikplan. Vi deltog derfor i det borgermøde om planen, som kommunen havde arrangeret på rådhuset. Mødet blev ikke oplevet som et ideelt forum for et så kompliceret emne, idet det hurtigt udkrystalliserede sig i meget lokale diskussioner. Vi bliver nødt til at fastholde vores synspunkter i andre foraer, herunder borgmestermøderne. Efterfølgende er Trafikplanen blevet behandlet i Teknisk Udvalg hvor man har opdelt arbejdet i en række temaer. Et af disse temaer er Parkeringsforhold, og vi kan her se, at vore synspunkter har vundet så meget gehør, at man ikke kun overvejer parkeringsforhold ved stationer og i bydelscentre, men også helt generelt. Det videre arbejde vil bl.a. byde på en høringsfase, hvor vi vil være aktive. Blot for en god ordens skyld skal jeg genopfriske, at vi generelt er modstandere af parkering på fortov, og at vi i områder med særligt vanskelige oversigtsforhold mener, at det kan være nødvendigt at indføre parkeringsrestriktioner. Et væsentligt spørgsmål, som optager mange, er fremtiden for Jægersborg Kaserne. På opfordring fra denne forsamling skrev vi sidste år et brev til borgmester Hans Toft, med ønske om, at der bliver en offentlighed om processen for udvikling af lokalplanen, som rækker ud over den sædvanlige høringsprocedure. Borgmesteren lovede i et svarbrev, at kommunen ville invitere til et borgermøde i forbindelse med processen. Siden har vi ikke hørt mere om sagen, som har været behandlet under en række lukkede punkter på kommunalbestyrelsesmøderne. Der huserer en del rygter om planerne, men det er også alt. Vi må forvente, at det lovede møde afholdes, når man når til høringsfasen. Endelig er der et andet spørgsmål, som har optaget rigtigt mange mennesker i det forgangne efterår: Fremtiden for Bernstorffsparken – eller som den officielt hedder nu Bernstorff Slotshave. Jeg skal ikke her referere den omfattende diskussion, idet jeg går ud fra, at de, der interesserer sig for den, har fulgt den i Villabyerne og ved de offentlige møder, der har været afholdt. Der foregår nu en mødeaktivitet i den følgegruppe, hvor Fællesrådet for Grundejerforeninger i Gentofte Kommune har et sæde. Dette sæde har vores forening fået overdraget, og Søren Schächter er vores mand på stolen. Søren er selv arkitekt og har mange års erfaring i samarbejdet NYHEDSBREV

3 med Slots- og Ejendomsstyrelsen. Vores lidt kuldslåede vurdering er, at følgegruppen er mere til pynt end til gavn. Styrelsen ved hvad de vil, og de planer gennemfører de uden at tage megen notits af eventuelle indvendinger. Man kan allerede nu se flere af planerne effektueret, og mere vil følge i sommerens løb. Og nu til noget ganske andet: Bestyrelsens sammensætning. Vi har haft en række overvejelser om varetagelsen af kassererfunktionen. Det er en arbejdskrævende opgave, og vi har besluttet at opdele kassererfunktionen, så det rent regnskabsmæssige fortsat er Birgers opgave, mens alt hvad der har med medlemsarrangementer at gøre varetages af Majse Købke. Majse har egentlig status af suppleant, men hun har hele året taget del i alle møder, og som alle der er med her i aften ved, står hun for modtagelse af tilmeldinger, afstemning af betaling for deltagelse og mange andre praktiske gøremål. Rent praktisk har vi indført en mailadresse specielt til tilmeldinger og en separat bankkonto til modtagelse af deltagerbetalinger. Dette skulle gerne lette arbejdsgangen for foreningens administration, men også forbedre vores service for medlemmerne. I øvrigt arbejder vi fortsat med at forbedre kommunikationen med medlemmerne. Vi har i årets løb udsendt 6 nyhedsbreve og fornyet vores hjemmeside. Her kan man finde alle referater, kontaktinformationer til bestyrelsen, regnskaber, links og andet af interesse for medlemmerne. Vi vil gerne i videre omfang kunne benytte e-mail til at kommunikere med til medlemmerne, og i den forbindelse har vi lagt lister frem her i aften, hvor I kan skrive jer på, så vi fremover kan fremsende posten til jer elektronisk i stedet for i trykt form. Der er mange penge at spare ved denne fremgangsmåde, og vi vil kunne skabe en hurtigere og tættere kommunikation med medlemmerne på denne måde. Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen for en stor og engageret indsats i årets løb. Vi har et godt samarbejde hvor alle har deres forskellige opgaver, og alle giver en hånd med. En forening som denne er fuldkommen afhængig af bestyrelses indsats for at leve et aktivt liv. Med disse ord vil jeg afslutte min beretning og åbne for spørgsmål eller kommentarer.” Formandens beretning blev godkendt uden kommentarer. Ad 3 Forelæggelse af regnskabet Kasserer Birger Beck-Rasmussen forelagde regnskabet, der var udsendt sammen med indkaldelsen. Årets resultat var et underskud på kr. 532. Regnskabet blev godkendt uden spørgsmål. Ad 4 Fastsættelse af kontingent. På generalforsamlingen 2006 havde man fra medlemmerne foreslået en kontingentforhøjelse til kr. 100. Dette var blevet vedtaget med virkning fra 2007, og kontingentet blev derfor blot bekræftet. Ad 5 Eventuelle forslag. Der var ikke indkommet forslag inden udløbet af indleveringsfristen. Ad 6 Valg af bestyrelse og revision. For to år til 2009: 6a) Kasserer: Genvalg af Birger Beck-Rasmussen. 6b) To bestyrelsesmedlemmer: Genvalg af Jens Grøn og Søren Schächter. For et år til 2008: 6d)Bestyrelsessuppleant. Genvalg af Majse Købke, Ermelundsvænget 5, tlf: 3819 4600 6e)Revisorsuppleant. Genvalg af Erik Kold, Fortunvej 27, 2920 Charlottenlund, tlf: 3963 1373. Ad 7 Eventuelt. Formanden for vej og Parkafdelingens planer for større anlægsarbejder 2007 – 2008 på baggrund af et møde hos afdelingen ugen før. Her blev bl.a. orienteret om udskiftninger af vandrør og kloaker, renovering af fortove, kabellægning af luftledninger og pålægning af nye slidlag på veje. Der var også anledning til at orientere om, at kommunen fremover ikke vil afbrænde ukrudt på fortove, så husejerne skal selv stå for ukrudtsbekæmpelsen. Kommunen vil også kun feje fortove to gange om året, så også her må grundejerne træde til. Endelig vil der blive mindre fejning af vejene. Der blev fra salen udtrykt utilfredshed med renholdelsesniveauet fra kommunen. Herefter kunne dirigenten erklære dagsordnen udtømt, formanden kunne derefter erklære generalforsamlingen for afsluttet. Man gik over til DAGSORDENENS PUNKT B. Vibeke Hein gav en levende og interessant gennemgang af Bernstorff Slots historie og de personer, der havde været knyttet til slottte. Præsentationen blev afsluttet med en rundtur på slottet, som sluttede i kælderen hvor DAGSORDENENS PUNKT C blev gennemført. Dette forløb som sædvanligt både hyggeligt og fornøjeligt. NYHEDSBREV


Download ppt "NYHEDSBREV Årgang 4, Nummer 3, april 2007 Bestyrelse Formand Jesper Holm, Bernstorfflund Allé 15, 2920 Charlottenlund, 39 63 43 08 Kasserer Birger Beck-Rasmussen,"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google