Grænsen for fri abort i Danmark Skal den ændres?

Præsentationer af emnet: "Grænsen for fri abort i Danmark Skal den ændres?"— Præsentationens transcript:

1 Grænsen for fri abort i Danmark Skal den ændres?
Øjvind Lidegaard Professor, overlæge Gynækologisk klinik Rigshospitalet Københavns Universitet

2 Abortgrænse Hvilke hensyn skal haves in mente En ændret grænse
- forhold som taler for - forhold som taler imod Konklusion Li/07

3 Abortgrænse Hvilke hensyn skal haves in mente? En ændret grænse
- forhold som taler for - forhold som taler imod Konklusion Li/07

4 Hvilke hensyn skal haves in mente?
Hensynet til kvinders selvbestem-melse over deres krop Hensynet til parrenes suveræne beslutning om at ville eller ikke ville have et raskt eller sygt barn Samfundets interesse i at begrænse fødslen af handicappede Hensynet til det ufødte foster Samfundets grundlæggende etik Li/07

5 Abortgrænse Hvilke hensyn skal haves in mente En ændret grænse
- forhold som taler for - forhold som taler imod Konklusion Li/07

6 Abortgrænse Hvilke hensyn skal haves in mente En ændret grænse
- forhold som taler for - forhold som taler imod Konklusion Li/07

7 En ændret grænse. Ja, fordi:
Vi har en grænse for fri abort Begrundelserne for dengang at sætte grænsen ved netop 12 uger var og er arbitrær. Den ultimative grænse er i dag defineret ved 22 uger, da et foster kvitteret efter dette tidspunkt er en fødsel. Grænsen for fri abort bør altså ligge et sted mellem 12 og 22 uger. Li/07

8 En ændret grænse. Ja, fordi:
Den teknologiske udvikling indebærer i praksis, at det for samfundet er umuligt at håndhæve abortforbud, hvis et par er determineret besluttet på at afslutte en graviditet (misoprostol, adgang til uden-landske klinikker, mifepriston) Samrådene følger i langt de fleste (93%) tilfælde forældrenes (kvindens) ønske. Samrådene forsinker i dag 2. trimester aborter med nogle dage (i gennemsnit) Li/07

9 En ændret grænse. Ja, fordi:
Hovedparten af de afslag samråd giver, bliver anket (2/3 i 2006). Af disse omstødes 20-30% af ankenævnet 04-06 Der er inkonsistens i de forskellige samråds holdning til handicap (fx. køns-kromosomabnormiteter, læbe-gane-sp.) Det er uholdbart at en eventuel tilladelse til 2. trimester abort skal afgøres af hvor man bor i landet. Li/07

10 En ændret grænse. Ja, fordi:
Ingen er reelt bedre til at vurdere ressourcerne i en familie til at kunne håndtere et givet handicap, end netop familien selv. Der kan ikke sættes skarpe grænser mellem raskt og sygt. Derfor kan der i praksis ikke etableres et differentieret regelsæt for raske og syge fostre. Li/07

11 En ændret grænse. Ja, fordi:
Globalisering, også hvad angår lovgivning på sundhedsområdet, bør give anledning til overvejelser, hvis vores love afgiver væsentligt fra lovene i landene omkring os. I Sverige er grænsen 18 uger, og har været det siden 1975. Vi fordrer på andre områder større ansvar fra forældre. Bør også gælde her. Li/07

12 En ændret grænse. Ja, fordi:
Udsigten til et godt liv, for et foster, som i udgangspunktet er uønsket, er ringere end for et foster, som er ønsket. Dokumentation for dette findes ikke. Det kan få psykiske konsekvenser at tvinge en kvinde til at føde at barn, hun ikke ønsker at føde. Li/07

13 Abortgrænse Hvilke hensyn skal haves in mente En ændret grænse
- forhold som taler for - forhold som taler imod Konklusion Li/07

14 Abortgrænse Hvilke hensyn skal haves in mente En ændret grænse
- forhold som taler for - forhold som taler imod Konklusion Li/07

15 En ændret grænse. Nej, og dog:
En hævet grænse vil indebære flere sene aborter. Fordelingen af provokerede aborter i Sverige i relation til gestationsalder er den samme som i Danmark. Intet tyder derfor på, at en højere fri abortgrænse vil indebære en udskydelse af aborten. Tværtimod går udviklingen i både Sv og DK i retning af flere tidlige aborter Li/07

16 En ændret grænse. Nej, og dog:
Tvivlere kan udskyde beslutningen. Jo, og for de få er det måske ikke så trist. Tilfælde af uafklaret diagnostik vil kunne afvente nærmere afklaring af en misdan-nelses karakter og konsekvenser, og dermed bidrage til at afklare forældrene. Nogle kunne vælge abort på et grundlag, som andre ville finde uetisk. Ja, men det er netop denne forskellige holdning, som begrunder at folk selv bør træffe deres individuelle valg. Li/07

17 En ændret grænse. Nej, og dog:
Samfundet har bedre kontrol med de bevægegrunde, folk har til at vælge sen abort, ved at lade det køre gennem et samråd. Dette taler for at man (til statistiske formål) får en tilkendegivelse om baggrunden for ønsket om abort. Synet på abort kan blive mere skeptisk, hvis grænsen rykkes opad. Men hvorfor skulle det egentlig det? Li/07

18 En ændret grænse. Nej, og dog:
Nogle kvinder fortryder senere i deres liv, at de valgte at få en abort. Denne risiko kan være større ved de sene end ved de tidlige aborter. Sandt, men dette problem løses ikke ved at involvere et samråd. Det er et vilkår for frie menneskers valg. Li/07

19 En ændret grænse. Nej, og dog:
En hævelse af abortgrænsen er en glidebane. Det næste bliver, at man aborterer levedygtige fostre (jf. Spanien). Næppe. Men holdningerne til abort og kriterierne for at ønske dette har ændret sig – og vil også gøre det i fremtiden. Glidebane er et andet ord for udvikling, der anvendes af de, som ikke ønsker denne udvikling. Li/07

20 Abortgrænse Hvilke hensyn skal haves in mente En ændret grænse
- forhold som taler for - forhold som taler imod Konklusion Li/07

21 Abortgrænse Hvilke hensyn skal haves in mente En ændret grænse
- forhold som taler for - forhold som taler imod Konklusion Li/07

22 Konklusion En samlet vurdering taler efter min mening for at hæve grænsen frem for at bibeholde den nuværende grænse. Men hvor skal grænsen så ligge? Et sted mellem 12 og 22 uger Af hensyn til etikken overfor det ufødte foster, bliver ab. prov. stadig mere problematisk jo senere den foregår. Li/07

23 Konklusion (cont) Afvejningen af fosteretik kontra de øvrige forhold må i sagens natur være stærkt subjektiv. Min mavefornemmelse siger uger. Da man i Sverige har 18 uger, vil mit lod ligge ved denne grænse. Der skal etableres en erstatning for sam-rådet, som kan rådgive og støtte tvivlere eller andre, som har behov for drøftelse. Li/07