Katz/Mair – Kartel parti

Præsentationer af emnet: "Katz/Mair – Kartel parti"— Præsentationens transcript:

1 Katz/Mair – Kartel parti
1. november 2005

2 Overordnede pointer Partiernes betydning er ikke uddøende men under forandring Partierne er traditionelt blevet kategoriseret i forhold til samfundet, men i dag skal de forstås i forhold til staten En ny type parti er kommet frem – kartel partiet

3 Analytisk tilgang De politiske partier skal forstås i forhold til et historisk perspektiv Partier er aktører, som reagerer på deres omgivelser (tilpasser sig) Forskellige partimodeller er karakteristisk for forskellige historisk perioder Forandringer af demokrati og politik kan aflæses gennem partierne

4 Fire udviklingsfaser Sene 1800-tal (”Eliteparti-modellen”)
1900-tallet (”Masseparti-modellen”) Anden halvdel af 1900-tallet (”Catch-all parti-modellen”) Sene 1900-tal (”Kartel parti-modellen”)

5 Eliteparti-modellen 1. Det sene 1800-tal (”Eliteparti-modellen”)
den politiske deltagelse og rettigheder var forbeholdt overklassen (store sociale grupper ekskluderet) Tæt sammenvævning (og mindre grad af adskillelse) mellem repræsentanter i politiske partier og statens embedsmænd - konsensus

6 Eliteparti-modellen Høj grad af bevidsthed om fælles interesse (konsensus) – deltagerne forstod i mindre grad sig selv som modstandere end som udvalgte mænd der kæmpede for en fælles sag Kampen om vælgere er kontrolleret og ikke intens

7 Eliteparti-modellen Ikke noget behov for en formaliseret og høj grad af struktur omkring de politiske partier Partierne domineret af dets repræsentanter hvor medlemsbasen spiller en ubetydelig rolle Repræsentanterne havde et vist fri rum ift parti-linje Repræsentanter opfattes af vælgere som betroede

8 Masseparti-modellen Partierne repræsenterer et klart segment eller interesser i samfundet – ikke fælles nationale interesse men bevidsthed om de grundlæggende forskelle Tidligere tiders begrænsninger i den politiske deltagelse blev betragtet som illegitime – større politisk deltagelse

9 Masseparti-modellen Høj grad af partistrukturel organisering. Nødvendigt fordi den kvantitative mobilisering af vælgere og medlemmer bliver altafgørende for et partis succes/overlevelse Partierne domineret af dets medlemsbase snarere end dets parlamentariske repræsentanter

10 Masseparti-modellen Repræsentanter opfattes af vælgere som delegerede
Konflikter handler om social reform og partiernes styrke bliver bestemt af deres repræsentative kapacitet Kampen om vælgere er intens Klar separation mellem samfundet og staten

11 Catch-all parti-modellen
Partimedlemskab er ikke længere den altoverskyggende identitet Policy baseres på enighed snarere end identitet Strategi rettes mod offensiv umiddelbar valgmæssig effekt, frem for defensiv langsigtet effekt

12 Catch-all parti-modellen
Pluralistisk opfattelse af politiske partier – forhandlinger med forskellige interesser. Folkeafstemninger er valg mellem ledere snarere end kamp mellem sociale grupper Konflikter handler om social forbedring (og ikke social reform) og partiernes styrke bestemmes af deres resultatmæssige effektivitet Kampen om vælgere er intens

13 Catch-all parti-modellen
Partier er ”broker” mellem samfund og stat snarere end at være repræsentanter for samfundet – skaber både demands fra samfundet til staten men forsvarer også statslige beslutninger over for samfundet (s. 13) Positionen mellem stat og samfund betyder at partierne i denne model i højere grad kan have visse selvstændige interesser – mulighed for at kunne manipulere med sine omgivelser Fokus på at kunne samarbejde med det/de parti(er) som har magten

14 Kartelparti-modellen
Definition: ”Interpenetration of parti and state, and also by a pattern of inter-party collusion” Stigende grad af samarbejde mellem partierne frem for konkurrence Færre forskelle mellem partierne

15 Kartelparti-modellen
Konflikter i politik er mere selvreferentielle (mindre udadvendt mod samfundet) og bestemmes af mest hensigtsmæssig management Kampe om vælgere er kontrolleret og ikke intens (til en vis grad fælles interesse mellem partierne til ikke at kæmpe mod hinanden)

16 Kartelparti-modellen
Professionaliseret og centraliseret valgkampagne Forskellen mellem medlemmer og ikke-medlemmer bliver uklar – partiet inviterer forskellige folk til at støtte partier uanset om de formelt er medlemmer eller ej (atomistic conception of membership) s. 21.

17 Kartelparti-modellen
Mange partier har prøvet at være en del af en regeringskoalition Selvom etablerede partier ikke kommer i regering så har de alligevel adgang til ”patronage appointments” og andre tilskud Høj grad af konsensus mellem konkurrerende partier Mest udtalt i lande hvor statstilskud og samarbejde mellem forskellige partier er mest typisk (bl.a. DK) s. 17

18 Konsekvenser af kartelparti
Vælger er optaget af resultater snarere end politik/ideologi Partier er professionelle folk der kan levere resultater snarere end foreninger af eller for folk (svarer til elitemodel eller catch-all)

19 Betydningen af kartelparti
Ingen af partier er nogensinde ”ude” Svært at skelne mellem programmer for partier i regering og partier som ikke er i regering – alternativer bedømt på ideologi er ikke til stede Politikere opfatter deres modstandere som kollegaer – fælles uddannelsesbaggrund. Politik bliver et job snarere end et kald

20 Konsekvenser af kartelparti
Sammenvoksningen af rådgiver der går fra ministerium til parti; fælles uddannelsesbaggrund etc Folkeafstemninger er en måde at legitimere partierne på (selvom der ikke længere er den store forskel på dem) og en måde af delegitmere andre deltagelsesformer. Folkeafstemninger bruges til at opnå stabilitet snarere end social forandring

21 Udfordringer Neokorporative måder for intorg at forholde sig til partier og stat på Eksklusion kan fremprovokere en reaktion – nye politiske kræfter kan profilere sig på at være en alternativ til det etablerede (Ross Perot, EU-nej etc. Måske DF)

22 “Decline of parties” Nedadgående medlemstal og aktivitet
Fremkomsten af single-issue grupper Stigende omkostninger ved partier

23 Partiernes modtræk Statstilskud Priviligeret adgang til medierne
”The state becomes an institutionalized structure of support, sustaining insiders while excluding outsiders” (s. 16) Partier bliver til semi-state agencies