Pædagogisk Psykologi 2007 Hvad er pædagogisk psykologi?

Præsentationer af emnet: "Pædagogisk Psykologi 2007 Hvad er pædagogisk psykologi?"— Præsentationens transcript:

1 Pædagogisk Psykologi 2007 Hvad er pædagogisk psykologi?
Praktisk og politisk om faget her Praksisfelter og –former Lidt om historie og traditioner Om opgaven Lidt om kernen i indholdet Om forelæsningsrækken

2 Pædagogisk Psykologi 2007 Forelæsningsnoter og andre praktiske oplysninger Absalon: PSY-E07-Pædagogisk Psykologi 2007 Debat m.v. - Spørgsmål og svar …eller spørg mig: Træffetid tirsdage 11-12 Eksamen Opgave udleveres ved forelæsning 6. november og på hjemsiden samme dag. Afleveres primo januar ”Bunden skriftlig hjemmeopgave” på 14 (+/- 1) sider Opgaven er casebaseret, dvs.: Brug relevant pensum til analyse af case

3 Studieordningen: BA 3.1 (10 ECTS, niveau 3)
Den pædagogiske psykologi udforsker de psykiske aspekter ved intervention i personers udvikling af kompetence. Fagelementets centrale emner: Lærings- og dannelsesprocesser og deres personlige, funktionelle, sociale, historiske og kulturelle forankring og betydning for mennesker i alle aldersgrupper. Pædagogiske udrednings- og interventionsformer i forhold til konstellationer af mål, midler, lærings-/dannelsesgenstand, aktører og processer. Interventionsformernes og kompetenceudviklingens institutionelle, kulturelle og samfundsmæssige organisering og indlejring. De konkrete praksisfelter, praksisformer, traditioner og metoder for den pædagogiske psykologis anvendelse. Den studerende skal kunne: Udvælge og redegøre for pædagogisk-psykologiske teorier, som er relevante for en givet interventionsproblematik. Sammenligne disse teorier og begrunde deres styrker og svagheder i forhold til den givne interventionsproblematik. Anvende disse teorier i analysen af den givne interventionsproblematik.

4 Praksisfelter PPR Social og sundhed Andet, fx
Det største enkelte institutionstype på psykologers arbejdsmarked (25%)! Problembørn og baggrunde (fx ordblindhed, familier, mobning) Inklusion og forebyggelse! Alle (pædagogiske) institutioner i kommunerne (”kommune psykologi”) Social og sundhed Socialpædagogiske institutioner, projekter m.v. Sundhedsfremme (fx rygestopkurser, ”Du bestemmer”) Andet, fx Voksenuddannelse Kompetenceudvikling i organisationer Internationalt hjælpearbejde Om børn og unge? Ja - meget! Men - ikke kun: …der er jo også voksne som udvikler kompetence …fokus rettes også mod andre elementer i praksis

5 Praksisformer Undervisning
Den største enkelte psykologopgave! Kurser, skoler, foredrag, psykoedukation o.m.a. ”Kompetenceudvikling” – designe, udføre, evaluere Rådgivning Mellem kompetenceudvikling og psykoterapi Viden og støtte Psykologisk undersøgelse Standardiseret testning Udredning og fremstilling som led i konsultation Konsultativt arbejde - indirekte intervention Konsultation Supervision Projektarbejde Design, udføre, evaluere Community psykologi Netværksarbejde Sociale bevægelser (individer og fællesskaber)

6 Rids af udviklingen i faget
Institutionel forankring af psykologien som ”anvendt fag”: Forvaltning (processering, vurdering, fordeling) af individer i skolens givne rammer Processer: Indlæring, hukommelse Tests: Specifik og almen intelligens Afvigere: Indlæringsproblemer, handicap, minoriteter, adfærdsproblemer Fra skolen til livet? (Adfærd)→Kognition→Motiver→Egetansvar→Situation? Fra indlæring til læring Fra specialpædagogik til rummelighed Fra skolepsykologi til ”kommune psykologi” Fra velfærdsstat til community?

7 Videnskabelige strømninger i DK
Dansk pæd. psyk.: Educational or ”pedagogical” psychology? Bredere praksisfelt (kommuner, daginstitutioner) Kontinentale forskningstraditioner Traditionen (jf. især Illeris) Psykometri – fx Cronbach Kognitiv udvikling/læring – fx Piaget Humanistisk psykologi – fx Rogers Socialisationsteori (inkl. ”kritisk teori”) – fx Ziehe Virksomhedsteori (inkl. ”kritisk psykologi”) – fx Vygotsky Aktuelt (jf. især Elle, Nielsen & Nissen) Pragmatisme og interaktionisme – fx Dewey, McDermott Konstruktionisme og diskursanalyse – fx Latour, Popkewitz Situeret læring – fx Lave Evalueringsforskning (fx PISA)

8 Pensum Kompendium Elle, B., Nielsen, K.N. og Nissen, M. (red.). (2006) Pædagogisk psykologi - Positioner og Perspektiver. Illeris, K. (2006): Læring.

9 Opgaven Den studerende skal kunne: Tidligere opgaver
Udvælge og redegøre for pædagogisk-psykologiske teorier, som er relevante for en givet interventionsproblematik. Sammenligne disse teorier og begrunde deres styrker og svagheder i forhold til den givne interventionsproblematik. Anvende disse teorier i analysen af den givne interventionsproblematik. M.a.o.: Diskutér case udfra pædagogisk-psykologiske teorier Tidligere opgaver 2006: ”Du bestemmer” – sundhedspædagogisk metode anvendt på ungdomsuddannelser 2005: ”Ghetto Noise” – socialpædagogisk projekt for unge i Nordvest 2005: Interventionsprojekt gennemført på 2 danske gymnasier vedrørende festkultur og rusmiddelbrug i gymnasieskolen. 2004: Stress projekt der skal integrere interventioner mod stress i skolens pædagogiske aktiviteter i folkeskolens mellemtrin samt inddrage lokalmiljø 2003: Daginstitutionen Rosenknoppen: Børnehaver, læreplaner og kvalitets- og kompetence-udvikling

10 Pædagogisk psykologi De psykiske aspekter ved pædagogisk intervention
Pædagogisk intervention: Intervention i personers udvikling af kompetence Objektet er menneskers (en eller fleres) udvikling Men objektet ”er” der ikke bare: Hvordan udpeges, afgrænses, bestemmes, formes, formidles, fremstilles det? Målet ”kompetence” er positivt bestemt, dvs. det er (defineret som) noget bestemt (evt. noget ”godt”) (…og ikke (bare) et fravær, en overvindelse) nogen bestemmer det (med eller mod andres vilje)

11 ”De psykiske aspekter ved” – kan fx være:
Almenpsykologiske Fx læringsbegrebet Socialpsykologiske Fx praksisfællesskaber Personlighedspsykologiske Fx professionel identitetsdannelse Udviklingspsykologiske Fx ungdomspædagogik Funktionspsykologiske (K&I m.v.) Fx læsningens perceptionsformer Organisationspsykologiske Fx den lærende organisation

12 Praksis: Afsætningsmarked eller genstand?
Psykologisk viden(skabelighed) til brug for ”lærere”, i ”skolen” m.v. og/eller Pædagogisk psykologi som en teoretisk disciplin (”sui generis”) der omhandler pædagogisk intervention og dermed kan give ressourcer til Analyser af konkrete cases (CBU?) Meta-faglighed / 2. orden / refleksivitet / kritik (at tænke i og at tænke om formerne)

13 Interventionens logik
Objekter – hvad har man med at gøre, hvad er genstand? Objektivering af psyken, sjælen, selvet, personen, målgruppen, læreprocessen Aktører – hvem gør det? Professionelle (opdragere, lærere), organisationer, selvforhold Mål – hvad stræber man imod? Dannelsesidealer, kvalifikationsbehov, sundhed, viden, kompetencer Midler – hvad bruger man til det? Forandringsteknologier – ressourcer, redskaber, aktiviteter, begreber, rammer

14 INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR
OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

15 META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR
MIDDEL MÅL AKTØR OBJEKT MID MÅL AKTØR META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR

16 Pædagogisk psykologi De psykiske aspekter ved pædagogisk intervention
Pædagogisk intervention: Intervention i personers udvikling af kompetence Objektet er menneskers (en eller fleres) udvikling Men objektet ”er” der ikke bare: Hvordan udpeges, afgrænses, bestemmes, formes, formidles, fremstilles det? Målet ”kompetence” er positivt bestemt, dvs. det er (defineret som) noget bestemt (evt. noget ”godt”) (…og ikke (bare) et fravær, en overvindelse) nogen bestemmer det (med eller mod andres vilje)

17 PÆDAGOGIKKENS LOGISKE STRUKTUR
Pers. udvikling (fx. optimering af tilløb) MIDDEL? Kompetence (fx øvelser) (fx højdespring) AKTØR? (fx træner) PÆDAGOGIKKENS LOGISKE STRUKTUR

18 ”Kompetence” implicerer
Debatter om mål Kompetenceprofiler (krav, kanoner, pensa osv.) (Fag-) Didaktikker (mål, delmål) Normativ – ”rettet” (mod noget) - ”værdier”, ”det gode liv” Inter-subjektivitet Aktører og ”genstande” Interventionsobjekt og læringsobjekt Magtkampe om bestemmelse (disciplin, empowerment) Selvudvikling Subjektspørgsmålet bliver eksplicit Læring: Subjektet er anerkendt Dannelse: Subjektet formes (opdragelse)

19 Nogle kompetencer i fx døgninstitutionspædagogik
Specifikke opgaver Metoder som sekvenser Koordinering af hverdagsliv Fra kvalifikation til kompetence Metakognition Relevans i situation Interpersonelle / relationelle kompetencer Fra kompetence til identitet Anerkendelse? Ordning af hverdagslivet (fx døgnvagter) Fagligt og personligt Innovation At udføre opgaver eller at udforme dem Kritisk tænkning og handling Akademisering? Praktisk, sproglig og tekstlig kompetence At kunne erobre nye felter udenfor det normale Principielt forskellige tænkninger (teorier) Som beskrevet fx i Ida Schwartz’ kapitel om spisesituationen

20 Interventionstyper udfra deres mål
Behandling Pædagogik Udvikling (opnå / ophæve) Forebyggelse Omsorg Reproduktion (fastholde / undgå) Negativt (ophæve / undgå) Positivt (opnå / fastholde)

21 Grænseformer Fornuftens list (midlet ændrer målet) Åbne former
psykoterapi fra behandling til selvteknologi psyko-edukation som middel i terapi? når psykologiformidling nærmer sig terapi Community (overskridelsen af det kliniske) Åbne former Socialt arbejde Sundhedsfremme Forebyggelse

22 Studieordningen: BA 3.1 (10 ECTS, niveau 3)
Den pædagogiske psykologi udforsker de psykiske aspekter ved intervention i personers udvikling af kompetence. Fagelementets centrale emner: Lærings- og dannelsesprocesser og deres personlige, funktionelle, sociale, historiske og kulturelle forankring og betydning for mennesker i alle aldersgrupper. Pædagogiske udrednings- og interventionsformer i forhold til konstellationer af mål, midler, lærings-/dannelsesgenstand, aktører og processer. Interventionsformernes og kompetenceudviklingens institutionelle, kulturelle og samfundsmæssige organisering og indlejring. De konkrete praksisfelter, praksisformer, traditioner og metoder for den pædagogiske psykologis anvendelse. Den studerende skal kunne: Udvælge og redegøre for pædagogisk-psykologiske teorier, som er relevante for en givet interventionsproblematik. Sammenligne disse teorier og begrunde deres styrker og svagheder i forhold til den givne interventionsproblematik. Anvende disse teorier i analysen af den givne interventionsproblematik. Kan I nu forstå det, der står her?