Usability: hvad, hvorfor, hvordan?

Præsentationer af emnet: "Usability: hvad, hvorfor, hvordan?"— Præsentationens transcript:

1 Usability: hvad, hvorfor, hvordan?
Introforelæsning ST8: Design og evaluering af brugergrænseflader, forår 2004, v/ Egil Boisen (Ph.D.-stud., HST, AAU)

2 Dagens program Præsentation af os selv Usability Sociability ...
Hvorfor? Hvad? Begreber: Brugergrænseflade/ interface/ usability (osv.) ... HCI, herunder betydningen af kognitionspsykologi ... Brugerorienteret design ... Sociability ... Øvelsestime: case-arbejde i grupper

3 Hvorfor ’usability’ ? Hvad står på spil? Det er svært at designe !
penge: systemer, arbejdstid, ’katastrofer’ sikkerhed arbejds(livs)kvalitet og etik Det er svært at designe ! brugere og systemfolk tænker forskelligt tavse behov og tavs viden Tre faser i IKT’s historie ...

4 Hvad er usability? (1) Brugergrænseflade: det som en bruger kommer i kontakt med System image: medierer mellem ’designer model’ og ’user model’ – inklusive hjælpefil, håndbog, hotline-service osv. ... Interface: mediering mellem bruger og maskine/ arbejdsopgave (sam-) Arbejdskontekst: ny arena for interaktion

5 Hvad er usability? (2) Nogle definitioner
Nielsen, 1993: ’usability’ ~ ’systemaccept’ ... Molich, 2000: brugervenlighed = anvendelighed + nemhed Preece, 2000: usability fokuserer på: målgruppehensyn konsistens i layout/ typografi, menusystem kategorisering Informativitet ! Begrebet usability inddrager stadigt flere aspekter.

6 Hvad er usability? (3) Problemområder
håndtering ~ evner/ interaktionskontekst funktionalitet ~ behov sikkerhed ~ driftssikkerhed/ tillid/ sundhed indhold ~ informativitet/ sproglig komm. arbejdsgange ~ evner/ behov/ fysisk indretning virtuelt samarbejde ~ ’sociability’ implementering/ hjælp/ oplæring/ vedligeholdelse refleksion ~ u-/heldige konsekvenser af redskaberne? ...

7 Hvad er usability? (4) Human-Computer Interaction is a disciplin concerned with the design, evaluation and implementation of interactive computing systems for human use and with the study of major phenomena surrounding them. (Preece 1994, p.7) Tværdisciplinær proces: kognitionspsykologi, antropologi/ social science, design, computer science.

8 HCI: Betydningen af kognitionspsykologi – eks. (1)
kognitiv load: sikkerhed og økonomi GOMS-modellen (Card, Moran, Newell 1986) visuel kommunikation: farveblindhed velstrukturerede data er nemmere at aflæse gestaltlove: lukkethed, lighed, nærhed, forbundethed

9 HCI: Betydningen af kognitionspsykologi – eks. (2)
genkende ~ genkalde: GUI (Xerox STAR) feedback og læring: ikoner og ’direct manipulation’ mentale modeller: ’Desktop metaforen’

10 Brugerorienteret design (1) Users first!
÷ ‘teknologiens nye, smarte muligheder’ ÷ ‘den mest rationelle løsning’ + udgangspunkt i slutbrugerens: evner/ muligheder (målgruppens profiler) behov/ opgaver (arbejdet der skal understøttes, opgaven der skal løses; say~do-problemet); brugskontekst/ interaktionsformer (store tastaturer på udendørs kreditkortautomater i Finland)

11 Brugerorienteret design (2) design for error!
gør det svært at begå fejl & nemt at opdage dem: synlighed og feedback Cave/ IPJ.. gør det nemt at fortryde CTRL Z tag hensyn til standarder/ tal brugerens sprog ’allergi’ el. ’cave’? arbejdsgange: minimer kognitiv load (PAS400)... hjælp/ oplæring/ implementering/ vedligehold

12 Brugerorienteret design (3) Integreret og iterativt design!
iterativt design: kontinuerlig evaluering med brugere fra start til slut opgør med vandfaldsmodellen (uden tilbageløb) ikke blot en tankegang i ’usability-afdelingen’ (’cave’ ~ IBM: kulturforskel mellem læger og DJØF’er) informatisering er ikke lig med formalisering! (øvelse: vedligehold DSB-kiosk)..

13 Aspekter af systemaccept
Social acceptability Practical acceptability Cost Compatibility Reliability Usefulness - anvendelighed Utility faciliteter, funktionalitet Usability - brugbarhed easy to learn efficient to use easy to remember few errors subjective user satisfaction (Jakob Nielsen 1993)

14 System Image (D.A.Norman)
Designer Model User Model System Image

15 Essentielle usability-problemer
’layout’/ ’design’ 1. Redskabshåndtering ’funktionalitet 2. Arbejdsgange ’hvad vil vi gerne? 3. Refleksion ’hvorfor det, egentlig?’

16 3 faser i IKT’s historie 2. fase: PC- og WWW-boomet
fokus på ’manden på gaden’/ den enkelte bruger ’brugervenlighed’ ’interaktionsdesign’ ’forøg dit onlinesalg med 2000%’ 1. fase: Industrimaskiner, kontrolpaneler, skærm-terminaler (ex.i banker) Brugeren = udvikleren Fokus på ’eksperten’/ virksomheden sikkerhed rutinearbejde: tid = $ 3. fase: Flerbrugersystemer (IPJ)

17

18

19 øvelse: vedligehold DSB-kiosk (1)
Indplacer varer i én af følgende fem kategorier: · ugeblade/ underholdning · dagblade · mad · slik · drikkevarer

20 øvelse: vedligehold DSB-kiosk (2)
Listen af ord: Peanuts, chips, æbler, HariboMix, Jyllandsposten, EkstraBladet, Alt for Damerne, Piratos, Marcipanbrød, kuglepenne, juice, Krydsords-blad, høretelefoner, kaffe + the, sandwiches, pølser m/brød, øl, sodavand, danskvand, wienerbrød, Danone Petit, Weekendavisen.

21 øvelse: vedligehold DSB-kiosk (3)
Diskussion: Øvelsen er et eksempel på at brugerne forvalter systemet ift. kontekst = 'informatisering' – (ikke at forveksle med formalisering). 'Informatiseringen' kræver oplæring/ socialisering

22 Preece om ’sociability’ (1) Sociability-aspekter
'social presence' bl.a. i kraft af netikette common ground: ’policies’ + ’purpose’ organisatorisk: adgang + ’moderators’ + ’mediators’ ’critical mass’ 'tillid' + 'shared experience' + 'reciprocitet'

23 Preece om ’sociability’ (2) Empati online?
Empati er afhængig af 'social presence' meget vigtig ift. kommunikation mellem mennesker; over 80% af empati er kommunikeret non-verbalt (gaze, body language) (Preece 2000, s henvisning til Goleman 1995) 'A recent comment from an online support community aptly sums this up: "We're all in this together, which helps!"' (Preece 1998)