SF’s uddannelsesfokus i en krisetid - og lidt om principper, interesser og tendenser Ryslinge højskole Nanna Westerby.

Præsentationer af emnet: "SF’s uddannelsesfokus i en krisetid - og lidt om principper, interesser og tendenser Ryslinge højskole Nanna Westerby."— Præsentationens transcript:

1 SF’s uddannelsesfokus i en krisetid - og lidt om principper, interesser og tendenser Ryslinge højskole Nanna Westerby

2 Uddannelsespolitisk baggrund Elevråd i folkeskole og gymnasium Formand for DGS Roskilde Universitetscenter (RUC) Talsmand for ”Bevar Gruppeeksamen” Modstand mod SU-forringelser Central koordinering af velfærdsdemonstrationer I dag folketingsmedlem og uddannelsesordfører for SF Uddannelsesaktivistisk baggrund

3 Hvorfor al den snak om uddannelse? Uddannelse er en folkesocialistisk profilsag fordi Uddannelse er grundlaget for fremtidig vækst, velfærd og velstand Uddannelse skaber ulighed – og kan skabe lighed Uddannelsesniveauet former den enkeltes livsforløb og kan fastholde et godt eller dårligt udgangspunkt Uddannelse er kampen om fremtiden Og det går den gale vej lige nu Færre uddannes Uligheden øges Fagligheden forringes

4 Ulighed og frafald Gennemførsel og familiebaggrund 1/4 af en ungdomsårgang får ikke kompetencegivende uddannelse Risikoen er 5 pct. for akademikerbørn, 10 pct. for faglærtes børn og 35 pct. for ufaglærtes børn 1/3 af eleverne på erhvervsuddannelserne dropper ud af uddannelsen Der er syv gange så stor risiko for at være ufaglært som 25-årig, hvis dine forældre er ufaglærte, som hvis de er akademikere

5 Ulighed og frafald Fagligt niveau og familiebaggrund Børn af ufaglærte får 7,6 i gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. Børn af faglærte får 8. Børn af akademikerne får over 9 i gennemsnit Næsten 1/5 af eleverne forlader folkeskolen uden tilstrækkelige læsekundskaber til at kunne gennemføre videre uddannelse

6 Ulighed og frafald Uddannelsesniveauet har betydning for Livsløn og månedsløn Sundhedstilstand Samfundsengagement og indflydelse Sikkerhed på arbejdsmarkedet

7 Socialister vs. Borgerlige I Borgerligt udgangspunkt Den enkelte skal dirigeres hen til ”sin plads” i samfundet med mindst mulige omkostning. Samfundsforholdene skal bevares Interessevaretagelse De borgerlige varetager grundlæggende set arbejdsgivernes interesser, når de laver uddannelsespolitik. Et mindretal, der har brug for at bruge folk, der kun kan én ting, og ikke har brug for at betale skat.

8 Socialister vs. Borgerlige II Socialistisk udgangspunkt Uddannelse skal skabe reel frihed og lige muligheder for mennesker. Skal ændre magtforholdene Skal sætte spørgsmålstegn ved samfundsforholdene Interessevaretagelse Det store flertals interesser Samfund: Fordi vi træffer prioriteringer uafhængigt af kortsigtede overskudshensyn. Individ: Fordi vi vil bryde sociale bånd i fællesskab.

9 Resultatet i praksis? Der er mange forringelser, men skal vi ned under overfladen, så skal vi se på den private sektor, det frie marked. SOM erhvervslivet FOR erhvervslivet

10 Tendenser I SOM erhvervslivet Virksomhedsgørelse: Stærk leder – mere magt til ledelsen Ekstern bestyrelse, med strategiansvar for markedsføring af forskning og pædagogik Markedsgørelse: Konkurrence mellem eksempelvis institutioner Markedsføring Taxameter – penge pr. elev Kurser mod betaling til eksempelvis erhvervsliv.

11 Tendenser II SOM erhvervslivet Nedskæringer og brugerbetaling (eller mindre offentlig sektor) Det engelske eksempel: Nedskæringer  økonomisk trængte institutioner  krav om brugerbetaling. Kopiafgifter, computerklasser, efteruddannelse, ekstrakurser på universiteterne. MÅL: Mindre offentlig sektor?

12 Tendenser III FOR erhvervslivet: Trin på de tekniske skoler Skal kun lære det mest nødvendige Gruppeeksamen Individuel bedømmelse Elitediskussion Mindre fokus på uddannelse i bredden

13 Efterårets uddannelsesdagsordener Nedskæringer på finansloven Ungdomsarbejdsløshed generelt Praktikpladsmangel

14 SF’s prioriteringer det næste år SF’s prioriteringer på uddannelsesområdet (ud over folkeskolen) er 1.Alle unge skal med på uddannelsesvognen – vi skal nå 95%-målsætningen og undgå ungdomsarbejdsløshed 2.Voksne arbejdstagere skal efteruddannes og opkvalificeres 3.Fremtidens velfærd skal sikres igennem stabil søgning og gennemførelse på vores velfærdsuddannelser

15 1) Flere unge skal uddanne sig Der skal særligt sættes ind ift. de unge, der starter erhvervsfaglige uddannelser Ca. 30 % af en ungdomsårgang Frafaldet ligger på 35 %

16 1) Flere unge skal uddanne sig Fokus på erhvervsuddannelserne. SF vil BEDRE ERHVERVSUDDANNELSER Frafaldet skal bekæmpes ved bedre voksenkontakt (færre på holdene, ingen lærerfri timer mv.) BEDRE HÅND OM ’RESTGRUPPEN’ Ikke alle er parate til uddannelse. Flere tilbud som produktionsskoler mv. FLERE PRAKTIKPLADSER Udvidet adgang til skolepraktik som konjunkturinstrument Uddannelsesforpligtigelse for virksomheder, der udfører arbejde for det offentlige

17 2) Efteruddannelse og opkvalificering Uddannelse som vej ud af krisen. SF vil RET TIL ’12 ÅRS’ UDDANNELSE Uddannelsesret uden betaling. OPKVALIFICERING AF ARBEJDSSTYRKEN Flere virksomheder skal forpligtes til uddannelsesindsats og –planlægning. UDDANNELSESINDSATS VED LEDIGHED Mere brug af uddannelsesaktivering o.lign.

18 3) Stabil tilgang til velfærdsuddannelserne Sikring af velfærden i fremtiden. SF vil: BEDRE PRAKTIK OG SKOLEDYNAMIK Styrk sammenhængen ved praktikvejledere og lærere med fødderne i praksis. FLERE ANSØGERE Lettere at finde alternative veje ind i velfærdsjobs. STUDIEMILJØ Flere penge til flere timer og mere sammenhold.

19 Tak for ordet Spørgsmål og kommentarer?