NLS Sommarkurs Laugarvatn, Island 6. júlí 2000 Lad os fiske kundskab i nettet Þuríður Jóhannsdóttir, projektleder: Islands Pædagogiske Universitet.

Præsentationer af emnet: "NLS Sommarkurs Laugarvatn, Island 6. júlí 2000 Lad os fiske kundskab i nettet Þuríður Jóhannsdóttir, projektleder: Islands Pædagogiske Universitet."— Præsentationens transcript:

1 NLS Sommarkurs Laugarvatn, Island 6. júlí 2000 Lad os fiske kundskab i nettet Þuríður Jóhannsdóttir, projektleder: Islands Pædagogiske Universitet

2 Et experimental-projekt 1999-2001 Projekt med støtte fra Islands Forskningsråd som en del af et tiltag for at opfodre til øget brug af IKT i Island 1.Design og evaluation af en kurs i børne- og ungdomslitteratur for fjernunder-visningen i Islands Pædagogiske Universitet. –Formål: at bruge Internettets muligheder i fjernundervisningen i KHÍ

3 2. En væv om børne- og ungdomslitteratur http://www.ismennt.is/vefir/barnung http://www.ismennt.is/vefir/barnung Væven er et forsøg til at bygge op rigelige studie- omgivelser (a rich educational environment) i børne- og ungdomslitteratur på islandsk for studenter i fjernundervisning Samtidigt tænkt som en almænd informationskilde om børne- og ungdomslitteratur for lærere, elever og måske også forældre Støtte islandsk børne- og ungdomslitteratur i en kulturel forandringsperiode

4 ...en væv om børne- og ungdomslitteratur http://www.ismennt.is/vefir/barnung http://www.ismennt.is/vefir/barnung Meningen er at væven skal stadigvæk vokse ved framlæg fra studenter og lærere i det Pædagogiske Universitet i samarbejde med forfattere og forlag Den er tænkt som samarbejdsplads hvor skolene og Universitetet vil kunne bygge op en kundskabskilde på området børne- og ungdomslitteratur og litteraturpædagogik

5 Marchall Mcluhan: The Medium is the Massage 1967 “The alphabet and print technology fostered and encouraged a fragmenting process, a process of specialism and of detachment. Electric technology fosters and encourages unification and involvement. It is impossible to understand social and cultural changes without a knowledge of the workings of media”

6 At forstå Internet som et medium En ny infrastruktur i kundskabsformidlingen En revolution som kan sammenlignes med trykeriets opkomst –et led i teknisk fremstilling af kulturarvet Adgang til kundskab Et værktøj til kommunikation Et sted for publikation av kundskab Den internationale karakter av mediet spiller en vigtig rolle

7 Internet har mulighed for at påvirke demokratiet Flere mennesker har mulighed for at få adgang til vigtige resurser til uddannelse Flere mennseker har mulighed for at deltage i opbygning av kulturarvet Forudsætingen er: at kunne læse og skrive på Internet –(Andre siger at Internet er anarkismens værktøj ! )

8 Hvorfor vil edb + Internet sandsynligvis ændre mere i skolen end tekniken har gjort hidtil? Et værktøj som eleven/studenten kan bruge for sine studier –For at få fat i information/kundskab –For at bearbejde information/kundskab –For at kommunikere og samarbejde uafhængigt af geografisk afstand (og måske sosialt) –Til publikation av den kundskab som hun/han har bygget op ved sine studier

9 Forudsætning for forandring? Tekniken er hidtil blevet brugt af læreren som hjælpemiddel til overføring af kundskab. –Hvis tekniken fortsat bliver brugt på den måde er det så sandsynligt at computeren og Internettet forandret noget ? –Er det en forudsætning for forandring at vægten flyttes fra undervisning til læring? –Vil vi lærere ta den risk at tabe vores autoritet?

10 Post-modernimsmen “ Efter at de store narrativiteter (big narratives) har collapseret har vi ingen på forhånd givne mål som fortæller os hvad vi skal gøre, men må selv skabe indhold, mening og mål i vores liv “ (Sigríður Þorgeirsdóttir 1998) –Forholdet til kundskaben har forandret sig –Kundskaben er ikke længere en sikker realitet men afhænging og foranderlig –Epistemologien er t. ex. påvirket af kaos-teorierne og konstruktivismen –En slig situation må modarbejde top-down målsætnings-pædagogiken i læseplanene

11 Internettets påvirkning på unddannelse og skole En ny indre struktur i skolen Læseplaner som bygger på en ny ideologi Læreruddannelsen må forændres Evaluering av studenter/studie-resultat må ændres Nærmere kontakt mellem universiteterne og grund-uddannelsen Se McClintock, http://www.ilt.columbia.edu/mcclintock/ak ademie3000/index.htmlSe McClintock, http://www.ilt.columbia.edu/mcclintock/ak ademie3000/index.html

12 Paradigmer/traditioner i brug af edb i undannelsen CAI – Computer Assisted Instruction ITS – Intelligent Tutoring Systems Logo as latin – Simon Papert CSCL – computer supported collaborative learning http://www.uib.no/People/sinia/CSCL/index. htmlhttp://www.uib.no/People/sinia/CSCL/index. html

13 Olige synspunkter på hvilket sæt man vil bruge Internet Til publikation af parat lærestof A course on reading A European project, Socrates ODL: Guðmundur Kristmundsson, Karl Jeppesen...m.fl.A course on reading Dansk Læsestof i geografiLæsestof i geografi –Ikke på forhånd parat process som eleven skal igennem– mange mulighender for gennemgang –kaotisk – som et mini Internet? –Bruger internationale lænker –Bygger på sosial-konstruktivism - eleven er beregnet til at bygge op sin egen kundskab på sig egen vej igennem lærematerialet på væven.

14 Olige synspunkter på hvilket sæt man vil bruge Internet Til nødvændig kommunikation, information og publikation af studentenes opgaver mens kurset pågår - eksempler fra lærerudanningen: –Manfred Lemke KHÍ,Manfred Lemke –Betty Collis TwenteBetty Collis For at bygge op kundskab i samarbejde med elever/studenter og publiserse den for den dæste gruppe studenter og andre interesserede på det pågældene kundskabsområde. (BarnUng - Þuríður og Torfi)BarnUng

15 CSCL - Computer supported collaborative learning bygger på: –socio-cultural theories (Vygotsky) –situated learning (Jean Lave) –distributed intelligence/cognition –social constructivism At bruge CSCL som et paradigm i IKT i uddannelsen

16 Udvikling af ny design Et eksempel på hvordan man kan lave kurs hvor man integrerer brug af Internet og fag (børne- og ungdomslitteratur) Interessant at arbejde samtidigt med print- medierne og de elektroniske medier; Internet Vigtigt at yde samtidigt læsefærdighed med traditionel tekst og det at kunne “læse” og udtrykke sig i multimedia og hypertext-omgivelser Arbejde med de to mediers intertekstualitet i stedet for at stille de to medier op som konkurrenter

17 Three core principles for effective use of the web for learning Provide access to rich sources of information Encourage meaningful interactions with the content Bring people together to challenge, support, or respond to each other (Greeno 1998) Se: Brent Wilson: http://ceo.cudenver.edu/~brent_wilson/WebLearni ng.html http://ceo.cudenver.edu/~brent_wilson/WebLearni ng.html

18 Design af rigelige studie-omgivelser i sosial-construktivistisk ånd Målet med studierne er at studenterne skal bygge op kundskab på væven hypotheser: –vigtigt for studenterne (lærere) at deltage i opbygning af kundskab –en web med fag-relatert materiale vil opfodre til “enculturation” af studenterne ind i fagets kultur (situated-learning theorier)

19 hypotheser … –vigtigt for studenterne (lærere) at vælge sine egne veje i sine studier (differentiering) –Vigtigt at bygge op en “studie-kultur” på Internet ved at lægge vægt på meningsfuld kommunikation og samarbejde –Den sosial-konstruktiviske ideologi er passende når det gælder læring på Internet

20 Hvordan gik ? Produktene som studenterne publiserede på væven er af god kvalitet – et vigtigt inlæg i vores kundskabskilde – se http://www.ismennt.is/vefir/barnung/kennsluh.htm http://www.ismennt.is/vefir/barnung/kennsluh.htm Nogle af studenterne syntes de ikke fik det som de havde håbet ud af kurset –at de ikke fik undervisning i litteratur –at tekniken var for påtrængende Studenterne syntes ikke om, selv at bestemme hvad de skulle lære – sætte sine egne mål med studierne Læreren var skuffet over mangel på respons og kommunikation studenterne imellem (challenge, support, or respond)

21 Eftertanker Hvor lang tid tar det at forandre folks meninger om hvad en skole og hvad en uddannelse skal være? Hvornår er eleverne/studenterne parate til at tage ansvar for sig egen læring? Hvornår er lærerne parate til at gi dem lov til det? Hvilken påvirkning har kvalitets-styringens målestokker på læreres vilje til at prøve nye metoder?