Intern kommunikation på Herlev Gymnasium og HF

Præsentationer af emnet: "Intern kommunikation på Herlev Gymnasium og HF"— Præsentationens transcript:

1 Intern kommunikation på Herlev Gymnasium og HF
Gl-støttet projekt under ”Attraktive arbejdspladser” Intern kommunikation på Herlev Gymnasium og HF - kortlægning og strategidannelse

2 Baggrund og mål for projektet
"Kun 38 % mener, at ledelsen kommunikerer klart, og at lærerne får den information, de behøver for at klare deres arbejde godt" (rapporten Attraktive arbejdspladser). Kritik af kommunikationen med lærergruppe i vores APV foråret 2010 Mål Kortlægning af problematikken Strategi for ændret kommunikationsindsats Ændringer i kommunikationen -> gladere lærere (bedre APV/ medarbejdertilfredshed 2012)

3 Begivenheder i kortlægningen
3 interviews med tilfældigt valgte lærere. 8 kvalitative interviews af et repræsentativt udsnit af lærerstaben på Herlev Gymnasium og HF. En spørgeskemaundersøgelse i Lectio for alle lærere. Fremlæggelse af resultater og en workshop for alle medarbejdere. Gennemført af konsulent Leif Pjettursson (ChangeCom)

4 Evaluering af kortlægning
Fællessamling med fremlæggelse af spørgeskemaresultater kritisk modtaget Ikke overraskende resultater – for meget fokus på spørgeskemaresultater Lærerne ville gerne have mere taletid Lærerne mere interesserede i det fremadrettede -> Svært at udnytte konsulentbistand Dyre -> får kun første fase Generel ”konsulentmodstand” blandt lærere (og ledelse) Mange ressourcer på at validere, hvad vi allerede fornemmede (vi kunne dog have taget fejl) -> Vær helt klar over, hvad du vil ha’ fra en konsulent

5 Opfattelse af ledelseskommunikationens karakter
Kommunikation som overførsel af information = Dominerende kommunikationsopfattelse -> fokus på informationsplatforme (særligt Lectio og dets mangler) Personlig/udviklende kommunikation og kommunikation af værdier og mål ”Det er påfaldende, at ingen respondenter spontant forbinder ledelseskommunikation med de opgaver, som en leder typisk har i form af personlige samtaler med medarbejderne med henblik på at støtte dem i det daglige arbejde og sikre, at HG som helhed opnår ønskede mål og resultater” (Pjetursson 2011 p. 7).

6 Informationsoverførsel
Handlingsplan Tage udgangspunkt i informationsbehov – ikke i systemets opbygning nyskrevet materiale til nye lærere ny mappestruktur på Lectio Oprydning og omstrukturering af Lectio alt info samlet i én mappe med mange undermapper + arkivmapper fra f.eks. ”Personaleforhold” til ”Rejser og ture” m.m. Bedre styring af de forskellige kommunikationskanaler samle info i ugebrev (der kommer på Lectio) – førhen videresendte mails med fx udd.tilbud får et par ord med på vejen og kommer ind i ugebrevet + alle ikke-akutte beskeder i ugebrevet kontakt til Lectio for bedre planlægningsmuligheder -> SRP/AT-vejledning, eksamensvagter osv. i Lectio

7 Klarlægning af arbejdsområder og ledelsesopgaver
Bedre mødekultur Interne kvalitetsmål i ledelsen (i forhold til fx tidsfrister) Afstemning af forventninger i alle udvalg Alle aftaler i Lectio (private også, hvis der skal tages hensyn) Klarlægning af arbejdsområder og ledelsesopgaver Materiale til nye lærere – kontaktoplysninger efter hvert område Ansvarsområder på hjemmesiden ”Spørg mig” på lærerværelset Evt. faste rubrikker i ugebrev Mere logisk fordeling af arbejdsopgaver

8 Personlig/udviklende kommunikation og kommunikation af værdier og mål
Projektet udvidede kommunikationsforståelsen - ikke bare overførsel af information og servicering Handlingplan Klarere formulering af værdier, mål og visioner Styrkelse af personlig ledelse/udnyttelse af ”tomt” ledelsesrum

9 1. Klarere formulering af værdier, mål og visioner
1 årligt medarbejdermøde – fokus på værdier, visioner og indsatsområder for kommende år Værdi-, mål- og visionssnak i MUS-samtalerne Værdier præger ugebrevet – første overskrift er ”Nye tiltag og udviklingsinitiativer” -> Udvikling som værdi –> forpligter Ændret kompetenceudviklingsstrategi – ikke kun ”katalogkurser”, mulighed for udviklingsgrupper, supervision og lignende.

10 2. Styrkelse af personlig ledelse/ udnyttelse af ”tomt” ledelsesrum
Tættere, coachende kontakt med 1-års teams Hvert team refererer til én person i ledelsen – jævnlig kontakt. Fokus på klassens trivsel og skolens indsatsområder og mål. To ledelsespersoner som særligt tæt kontakt til nye lærere Nye lærere har en leder at gå til. Tilbud om støttende/coachende samtaler. Det coachende og personligt ledende skal prøves af, så det finder den rette form -> aktuelt udviklingsområde

11 Tak for opmærksomheden…

12 HG (og mange andre gymnasier) kan givet opnå mange fordele ved at få skabt mere rum og tid til dialogisk ledelse, dvs. ledelse hvor medarbejderne bibeholder deres autonome frihed, men samtidig får mulighed for løbende for at få mere direkte støtte i deres arbejde, og mulighed for at reflektere over deres arbejdsmetoder, faglighed, pædagogik, klasser og elever, målopfyldelse mv. På den måde kan medarbejderne i højere grad koble sig til – og tage ansvar for - den helhed, som HG også er.

13 1. Udgangspunkt i lærernes informationsbehov
Eksempler Materiale til kommende lærere Inddrog ny lærer i produktionen Omskrev – fra systemtænkning til lærerbehov ”Hvad har man som ny lærer brug for at vide i forskellige situationer?” (ikke ”Hvordan er vores system bygget op?”) F.eks. blev en side med ledelsespersoner og deres ansvarsområder omskrevet med udgangspunkt i vidensbehov (Fra ”Annette Ottendal: HF, hf-fravær/-fastholdelse, studiecafé, brobygning og skolebesøg, uddannelsesparathedsvurdering.” til ”Hvem spørger du, hvis du vil vide noget om HF?” osv.) Lectio – ændring af mappestruktur – f.eks. ”Personaleforhold” til ”Rejser og ture” m.fl.

14 2. Oprydning og omstrukturering af Lectio
Ønske om at samle al information i én mappe Kontakt til MacCom –> ikke prioriteret, men noteret Forsidelinks

15 Indtil videre ”Egne Grupper” -> ”- Skoleinfo”

16 3. Bedre styring af de forskellige kommunikationskanaler
Mange platforme (Lectio, mails, opslag, dueslag m.m.) Samlet information i Lectio -> én dominerende platform Produktudvikle ugebrev Minimere videresendte mails (f.eks. kursustilbud) –beskrevet i ugebrev og tilsendte dokumenter vedlagt som bilag Alle ikke-akutte beskeder samlet i ugebrev Onsdag_Morgen.doc Få Lectio til at forbedre planlægningsmoduler –> gangvagter, AT/SRP-vejledning osv. i Lectio –> ikke på papir i dueslag

17

18

19

20

21

22

23

24 Eksempel på side fra introhæfte
Bogdepot Når du skal bestille bøger til dine hold, sker det i bogdepotet hos Susanne. Det finder du på biblioteket. Du skal have printet en holdliste ud for bogen, og så kan du få den udleveret. Hvis du er interesseret i at se, hvad der er af materiale til dit fag, kan det være meget godt at gå lidt på opdagelse i bogdepotet (danskdepotet er placeret for sig selv i 121). Vil du vide mere om bogdepotet – spørg: Susanne Rose Møller

25

26 Alle respondenter forbinder spontant som det første ledelseskommunikation med de informationer, der løbende kommunikeres ud via Lectio. Alle respondenter fortæller, at Lectio er en stor gevinst i hverdagen – men at den også har mange ulemper. Udsagnene kan opsummeres således: Alle oplever, at Onsdag morgen er et meget stort, ledelseskommunikativt fremskridt. Respondenterne roser artiklerne, indholdet, udmeldingerne og fremhæver også, at det er velskrevet. Onsdag Morgen synes således klart at have forbedret den elektroniske ledelsesinformation og har i høj grad medvirket til at medarbejderne føler at de bliver godt orienteret om ”livet på HG” og hvad ledelsen tænker Alle oplever, at Lectio har mange fordele og at det bruges flittigt, fx har det klart medført store fordele i forbindelse med kommunikationen med eleverne Alle oplever at søgefunktionen er utilstrækkelig, fx er det meget svært at søge i ældre dokumenter. Derfor anbefales det, at der bliver iværksat en grundig oprydning Alle oplever at det er meget svært at finde rundt i mappestrukturen, også når det gælder de dokumenter, der menes at indeholde informationer fra ledelsen. Her efterlyses der en mere klar og logisk struktur, så det bliver lettere at finde relevante dokumenter. Navngivningen af det enkelte dokument betyder også meget, når man leder efter relevante dokumenter. Alle efterlyser større præcision i indhold og beskrivelse af de dokumenter og beskeder, der lægges ud. Der er ikke altid den rette info, på rette tidspunkt. Der er også brug for, at dokumentet sættes ind i den rette kontekst, ligesom ledelsen forklarer, hvad der er vigtigt og hvorfor. Mange anbefaler også at personlige beskeder så vidt muligt følges op mundtligt, så de ikke fremstår så upersonlige. Endelig fremhævder flere, at mange beskeder mv. ikke fortæller hvilke reaktioner, afsenderen forventer hos medarbejderne, fx i form af korrigerende handlinger