Udlicitering Hvorfor er det så svært? 12. juni 2008 Johs. Due.

Præsentationer af emnet: "Udlicitering Hvorfor er det så svært? 12. juni 2008 Johs. Due."— Præsentationens transcript:

1 Udlicitering Hvorfor er det så svært? 12. juni 2008 Johs. Due

2 Hvorfor blander jeg mig? ► Mange års (dårlige) erfaringer med effektiviteten i den offentlige sektor  Regelforenkling i Finansministeriet i 80’erne  Amtskommunaldirektør i Vejle Amt  Dept.chef i Socialministeriet ► Formand for diverse kommissioner og for udliciteringsrådet ► Aktuel vinkel:  Private sundhedsforsikringer  Falck

3 Hvorfor er det værre med udlicitering? ► De fleste moderniseringsinitiativer er systemkonforme:  Regelforenkling  Ledelses- og personaleudvikling  Kvalitetsinitiativer ► To initiativer er systemudfordrende:  Privatisering  Udlicitering

4 Privatisering - Udlicitering ► Privatisering:  Kan gøres i et snuptag ► Det vil sige få og isolerede politiske omkostninger  Giver som regel her og nu stor økonomisk gevinst ► Udlicitering:  Langvarig politisk proces – årligt tilbagevendende  Usikker økonomisk gevinst  Massiv medarbejdermodstand

5 Undgå input diskussionen Der er (stort set) ingen sammenhæng mellem ressourceforbrug og resultat De kommunale forskelligheder kan ikke forklares ved forskelle ressourcer - hjemmehjælp – folkeskole - sygehuse Altid pres på inputsiden: Fra fagforeninger, medier, brugere og derfor politikere

6 Etabler et marked ► Brugerbetaling  Vil føre til en mere hensigtsmæssigt adfærd hos brugerne  Vil føre til en mere hensigtsmæssigt adfærd hos leverandørerne ► Privat produktion  Udlicitering  Offentlig privat partnerskab

7 Udlicitering og/eller partnerskab ► Konkurrence vil i sig selv fremme mangfoldighed ► Konkurrence mellem den offentlige sektor og private aktører  Brugerbetaling vil fremme konkurrencen  Udbud vil fremme konkurrencen ► Konkurrence inden for den offentlige sektor  Udbud/aktivitetsbaserede tilskud/belønning for målopfyldelser

8 Hvorfor modstand mod udlicitering? ► Udliciteringsprocessen tvinger den politiske og administrative ledelse til at opstille mål for den offentlige serviceproduktion  Herved tvinges organisationen til at opstille mål  Og til at lade sig måle ► Den offentlige sektor har bredt til sig nye områder og undladt at effektivisere de eksisterende aktiviteter ► Uheldig sammenblanding af institutionelle interesser, brugerkrav og politikere, der ser sig selv som driftsherrer frem for at tage ansvar for prioritering

9 Kampen om det politiske rum Stat og Folketing Institutionerne Kommunalbestyrelsen Hvem bestemmer serviceniveauet

10 Hvad opnås ved udlicitering? ► Adskillelse mellem politisk ansvar for den overordnede prioritering og den løbende drift ► Det er en væsentlig politisk opgave at prioritere  Men driften behøver ikke at være kommunal ► Udlicitering giver mulighed for feed back i forhold til opstillede mål

11 Fordele ved konkurrenceudsættelse ► Ikke kun besparelser ► Mulighed for frit valg ► Større brugertilfredshed ► Bedre mulighed for brugerdreven innovation  I modsætning til den udbudsstyrede offentlige serviceproduktion ► Sammenligning af ’best practice’ på tværs ► Løsninger på tværs af kommunegrænser

12 Diskussionen er ikke ærlig ► Varme og kolde hænder!  Myten om at offentligt ansatte føler et særligt ansvar (og at ledelsen skal blande sig uden om) ► Der må ikke tjenes penge på personlig pleje, børnepasning eller sygdom  Private føler intet ansvar ► Offentlig service betragtes som gratis ► Ingen forståelse for markedsmekanismer

13 Falske modsætninger ► Omsorg eller styring ► Tillid eller styring ► Tillid eller dokumentation ► Tillid eller tilsyn ► Empati eller evidens ► Rigtigt socialt arbejde eller formaliteter

14 Tag det politiske slagsmål nu! ► Velfærdsservice skal styres og prioriteres af politikerne  Men bør leveres af den, der for samme kvalitet producerer billigst  Politikerne skal synliggøre hvilke ydelser, der er betalt for og hvad ydelserne koster  Der findes ikke ”gratis” offentlige ydelser ► Efterspørgselsstyring frem for udbudsstyring ► Udbudsråd - 4 mio. på 4 år!!

15 Stop det kommunale snyderi ► 481 kr. – 232. kr.  Eksempler på kommunale timepriser for hjemmepleje ► Odsherreds talrige omberegninger ► Nordsjællandske konservative kommuner vil levere ambulancekørsel til regionerne!

16 Hvad bør der ske? ► Kommunen skal være myndighed frem for leverandør ► Kommunens priser skal være reelle ► Kommunen skal have armslængde til leverandørerne ► Alle leverandører skal behandles ens, uanset om de offentlige eller private ► Der skal etableres entydige kalkulationsregler