Psykologiens Historie og Genstandsområde 2007 Forelæsning 2

Præsentationer af emnet: "Psykologiens Historie og Genstandsområde 2007 Forelæsning 2"— Præsentationens transcript:

1 Psykologiens Historie og Genstandsområde 2007 Forelæsning 2

2 Hjernepsykologi og Behaviorisme
MENNESKET Evnen til at tænke, tale og leve i samfund. PATTEDYRET: Erindring og fantasi. DYRET: Sansning og lokomotion. Alt Levende: Indtage næ-ring, vokse og formere sig. Charles Darwin Wundt 1879 Thomas Hobbes 1651 Aristoteles c. 350 BC Galilei c. 1600 Sechenov Brentano Hjernepsykologi og Behaviorisme Fænomenologisk, humanistisk og eksistentialistisk psykologi Perceptions- og kognitionspsykologi

3 in Grundzüge der Psychologie, 3rd ed., Leipzig 1911, p. 1.
SJÆLEN “Bærer og grundlag for alt psykisk liv er et simpel og uafhængigt væsen, Sjælen.” Hermann Ebbinghaus in Grundzüge der Psychologie, 3rd ed., Leipzig 1911, p. 1.

4 En Perfekt Teori

5 Levende Livløs Sammenhængende enhed i tid og rum. Falder fra hinanden, opløses over tid. Fremtidsrettet stræben. Død klump

6 Heinz Kohut in The restoration of the self. New York, 1977.
“A foundation for our feeling of being an independent centre of initiative and perception, integrated with our most central ambitions and ideals and with our experience of body and mind being a unity in time and space.” SELVET Heinz Kohut in The restoration of the self. New York, 1977.

7 Hergenhahn kapitel 1: What is the nature of human nature?
How are the mind and the body related? Nativism versus empiricism Mechanism versus vitalism Rationalism versus irrationalism How are humans related to nonhuman animals? What is the origin of human knowledge? Objective versus subjective reality The problem of the self Universalism versus relativism

8 SJÆL-LEGEME PROBLEMET

9 Levende Livløs Sammenhængende enhed i tid og rum. Falder fra hinanden, opløses over tid. Fremtidsrettet stræben. Død klump Der må være noget vitalt til forskel, men hvad? Ånder ikke, udånder. Ånder Ånd Noget tyndt, fint og luftformet, der kan bevæge sig ind og ud af kroppen. Psyche Anima og spiritus.

10 Begrebet om psyke Empirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk. Teori En god empirisk teori.

11 Begrebet om psyke Empirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk. En god empirisk teori. Teori

12 Begrebet om psyke Empirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk. En god empirisk teori. Drømme. Ud af kroppen-oplevelser. Epileptiske auraer. Nær-død-oplevelser.

13 Begrebet om psyke Empirisk, realistisk og nærmest håndfast materialistisk. En god empirisk teori. Teoretiske spørgsmål. Hvor kommer ånden fra og hvor skal den hen? Hjem. Ud. SJÆLEN Luftriget el. himlen Saiwa-lo = den, der stammer fra en sø. Søen.

14

15

16

17

18 Teori Forestillingen eller begrebet har funktionelt kunne sammenfatte og fastholde det i praksis relevante. Sand efter et pragmatisk kriterium.

19 “A foundation for our feeling of being an independent centre of initiative and perception, integrated with our most central ambitions and ideals and with our experience of body and mind being a unity in time and space.” Teori Forestillingen eller begrebet har funktionelt kunne sammenfatte og fastholde det i praksis relevante. Sand efter et pragmatisk kriterium.

20 ANIMISME Teori MYTHOS Forestillingen eller begrebet har funktionelt kunne sammenfatte og fastholde det i praksis relevante. Sand efter et pragmatisk kriterium.

21 ANIMISME MYTHOS LOGOS

22 Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen? Hvad er vi lavet af?
MYTHOS LOGOS Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen? Hvad er vi lavet af? Antikkens Grækenland Middelalderen Renæssancen Oplysningstiden Modernitet og post Animisme og naturreligion Polyteistiske religioner Monoteistiske religioner

23 Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen? Hvad er vi lavet af?
MYTHOS LOGOS Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen? Hvad er vi lavet af? Antikkens Grækenland Animisme og naturreligion Polyteistiske religioner Monoteistiske religioner

24 Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen? Hvad er vi lavet af?
MYTHOS LOGOS Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen? Hvad er vi lavet af? Animisme og naturreligion Polyteistiske religioner Monoteistiske religioner Fysikerne Sofisterne Platon/Sokrates Aristoteles

25 Lægerne Matematikerne LOGOS Hvad er vi lavet af? Fysikerne Sofisterne
Platon/Sokrates Aristoteles Matematikerne

26 Studer sygdommen i alle dens faser, brug dine øjne og din sunde sans.
MEDICIN – DEN FØRSTE STORE EMPIRISKE VIDENSKAB Studer sygdommen i alle dens faser, brug dine øjne og din sunde sans. HIPPOKRATES

27 MATEMATIK – starter også som empirisk videnskab
men noget sker undervejs

28 Jeg ville ønske vi kunne udlægge de her marker og kanaler noget bedre.
For ikke at tale om vores huse! Dette blev GEOMETRI Geos: Jord Meter: Mål En kalender ville sandelig forbedre vores timing! Og dette ARITMETIK Arithmos: Tal Techne: Kunst Og vi skulle bruge en regnskabsbog til at holde tal på de her!

29 Lad os tælle sammen!

30

31 MATEMATIK 2 + 4 = 6 1 + 2 = 3 GENERALISERING ABSTRAKTION REDUKTION
Den matematiske bevismetode. Selvmodsigelse = falsk.

32 Thales 625-547 b.c. Det matematiske bevis’ opfinder.
Den komplekse verden kan reduceres til et grundlæggende princip, der er fælles under alle ting. PHYSIS

33 Heraklit b.c. Alting er flux, alting bevæger sig og forandrer sig, intet er permanent, man kan ikke bade to gange i samme flod. Hvordan kan man så kende sandheden? Implicit: Sandhed fordrer uforanderlighed.

34 Parmenides 515-? b.c. Den sande verden er uforanderlig.
Ergo lyver sanserne, når de fortæller om en verden i konstant forandring. Der findes to veje: Sandhedens og Falskhedens.

35 Zenon af Elea b.c. Zenons paradokser beviser, at bevægelse er umulig og derfor, at sanserne lyver.

36 Pythagoras 580-500 b.c. Verdens orden består grundlæggende af tal.
Dualistisk univers svarende hhv. til tallenes uforanderlighed og sans-ningens foranderlighed. Pythagoras b.c. En tænkende sjæl fanget i et fysisk legeme.

37 Demokrit b.c. Atomteorien løser problemet med det uforanderlige i den materielle verden. Eidola

38 Protagoras 485-410 b.c. Mennesket er menneskets mål, dvs.
menneskets erkendelse er begrænset til dets egen erfaring; denne erfaring kommer fra sanserne; al erkendelse er subjektiv og individuel; der er lige så mange sandheder, som der er mennesker; sygdom er skidt for patienten, men godt for lægen, som de siger; sandheden er demokratisk; det sande er det praktiske og nyttige; videnskab skal handle om det praktiske liv, som det udspiller sig på torvet, i rådsforsamlingen og i retssalene; vi skal studere sprog, retorik, social-psykologi, kultur og samfundsforhold. Protagoras b.c.

39 Sokrates b.c. Søger – gennem eksempler – at finde essensen i det sande, det gode og det smukke.

40 1. GULD 2. SØLV 3. JERN OG KOBBER 1. Vogterne 2. Hjælperne
Platon 3. Arbejderne 1. GULD 2. SØLV 3. JERN OG KOBBER

41 FORNUFTEN MODET MÅDEHOLDET
1. Vogterne FORNUFTEN 2. Hjælperne MODET Platon 3. Arbejderne MÅDEHOLDET

42 Platon sammenlignede sjælen (og dermed også staten) med en stridsvogn.
1. Vogterne Platon sammenlignede sjælen (og dermed også staten) med en stridsvogn. 2. Hjælperne Platon 3. Arbejderne

43 1. Vogterne Den ene hest ”har en høj hals og en ædel næse; dens farve er hvid og dens øjne mørke; den elsker ære, beskedenhed og mådehold, og stræber efter sand hæder; den behøver ikke at mærke pisken, men ledes af ord og vejledning.” 2. Hjælperne Platon 3. Arbejderne

44 1. Vogterne ”Den anden er et krumbøjet og klodset dyr… Det har en kort, tyk hals, et fladt ansigt og har en mørk farve med grå øjne og en blodrød kulør. Den er uforskammethedens og stolthedens kammerat, krøløret og døv, og lystrer næppe hverken pisk eller spore.” 2. Hjælperne Platon 3. Arbejderne

45 Platon b.c. Hvor finder vi det sande (uforanderlige) i foranderlighedens (falske) verden? Vi finder det i tingens form, begreb eller IDÉ.

46 Indgangen til Platons Akademi i Athen i dag.
Den der ikke har kendskab til geometri har ingen adgang!

47 Platon DÅRLIG KOPI

48 Platon

49 Platon

50 Erkendelse som sjælens erindring (Meno).
Og dog kunne han udlede det matematiske teorem. Slavedrengen har aldrig lært matematik, har han vel? Altså må han have haft denne viden inden i sig i sjælen! Ja, det kan man nok ikke komme uden om. Selvfølgelig ikke! Det må man sige! Sjælen som fanget i kroppens hylster. Den drømmer nok om at undslippe sit legemelige fængsel!

51

52

53

54 Platon Dionysos gøres til Zeus’ barn (!), og en dag han ligger i sin vugge, kommer nogle titaner forbi. (Titanerne stod – ligesom vores jætter – formentlig for den oprindelige befolkning.)

55 Vi spiser dit kød og drikker dit blod! Og det gjorde de så!
Platon I den gamle religion var det meningen, at Dionysos skulle fortæres som en gave til mennesket (og så senere genopstå). Vi spiser dit kød og drikker dit blod! Og det gjorde de så! Vi spiser dit kød og drikker dit blod!

56 Men da Zeus opdagede, hvad der var sket…
Platon Bøvs! Men da Zeus opdagede, hvad der var sket… … blev han meget vred og slyngede en tordenkile mod titanerne.

57 ZIP! Men da Zeus opdagede, hvad der var sket…
Platon ZIP! Men da Zeus opdagede, hvad der var sket… … blev han meget vred og slyngede en tordenkile mod titanerne.

58 Tordenkilen brændte titanerne til aske, og af asken…
Platon Tordenkilen brændte titanerne til aske, og af asken… …opstod mennesket!

59 Tordenkilen brændte titanerne til aske, og af asken…
Platon Tordenkilen brændte titanerne til aske, og af asken… …opstod mennesket!

60 Mennesket er med andre ord et dobbeltvæsen: halvt udyr og halvt gud.
Platon Mennesket er med andre ord et dobbeltvæsen: halvt udyr og halvt gud. Mennesket er derfor skabt af de syn-dige titaners kød. Men også af gudeligt stof, fordi titanerne jo stadig havde Dionysos-barnet i maven.

61 På grund af syndefaldet er sjælen fanget i kroppens fængsel.
Platon Mennesket er af kød og blod, som dyrene, men også gudeligt. Det har en sjæl. På grund af syndefaldet er sjælen fanget i kroppens fængsel. Hvorfra det længes mod sit himmelske hjem.

62 På grund af syndefaldet er sjælen fanget i kroppens fængsel.
Platon På grund af syndefaldet er sjælen fanget i kroppens fængsel. Hvorfra det længes mod sit himmelske hjem.

63 Platon Og hvis alt går vel kan sjælen blive udfriet af sit jordiske fængsel og genforenet med sit gudelige ophav.

64 Platon Og hvis alt går vel kan sjælen blive udfriet af sit jordiske fængsel og genforenet med sit gudelige ophav.

65 Platon Velkom-men hjem! Og hvis alt går vel kan sjælen blive udfriet af sit jordiske fængsel og genforenet med sit gudelige ophav.

66

67 Og du vil aldrig kunne forstå naturen uden empiriske studier!
Platon Hylomorphisme Det er gak, Platon. Der findes ingen form uden stof, eller stof uden form! Og du vil aldrig kunne forstå naturen uden empiriske studier!

68 Aristoteles 384-322 b.c. Lægesøn fra det Makedonske hof.
”Jeg vil for mit vedkommende hellere udmærke mig ved indsigt i den ypperste lærdom end ved ydre magt. Lev vel!”

69 Hippokrates b.c.

70 Aristoteles

71 Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger
Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer. Aristoteles Dette er efter min mening begyndelsen til den videnskabelige tænkning og praksis.

72 Omhyggelig iagttagelse er afgørende, hvis man vil have succes.
Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer. Aristoteles Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose. Omhyggelig iagttagelse er afgørende, hvis man vil have succes.

73 Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger
Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer. Aristoteles Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose. Der er mange faktorer på spil, og man må ikke stirre sig blind på en enkelt. Insisterer på at patienten skal forstås og behandles som en helhed og ikke som enkelte dele.

74 Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger
Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer. Aristoteles Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose. Det er jo ikke en statisk ting, men en stadig proces i forandring. Har man ikke øje for forandringerne, har man ikke øje for sygdommen. Insisterer på at patienten skal forstås og behandles som en helhed og ikke som enkelte dele. Mener at sygdomme skal forstås som forløb og studeres og behandles som sådanne.

75 Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger
Afviser magiske forklaringer og shamanistiske løsninger. Lægekunsten må tage udgangspunkt i hverdagslivets materielle processer. Aristoteles Baserer derfor sin lægekunst på empirisk observation og diagnose. Hermed gøres lægekunsten til et uselvisk og ædelt erhverv i menneske-hedens tjeneste. Insisterer på at patienten skal forstås og behandles som en helhed og ikke som enkelte dele. Mener at sygdomme skal forstås som forløb og studeres og behandles som sådanne. Ligesom videnskaben. Kanoniserer med Hippokrates’ Ed, at lægens mission altid er patienten og ikke blot at tjene penge.

76 LÆGERNE MATEMATIKERNE
Kompleks eller sammensat form, mønster eller udtryk Tænkning og reduktiv analyse (abstraktion) Grundlæggende princip eller formel Naturlov Forløb Patogenese Epigenese Udvikling Empirisk iagttagelse og induktiv generalisering Norm (regel) og afvigelse Historie Naturhistorie

77 DEN KLASSISKE FILOSOFI
Rationalister Empirister

78 LÆGERNE SJÆLELÆRE MATEMATIKERNE
Kompleks eller sammensat form, mønster eller udtryk Tænkning og reduktiv analyse (abstraktion) Grundlæggende iboende princip eller formel Naturlov Forløb Patogenese Epigenese Udvikling Empirisk iagttagelse og induktiv generalisering Norm (regel) og afvigelse Historie Naturhistorie

79 Aristoteles Men hvis Aristoteles insisterer på materielle forløb, der forandrer sig, hvor finder han så det uforanderlige, som den sande tænkning fordrer?

80

81

82

83 Det værendes uforanderlige grund
Demokrit Stofpartiklen Matematisk formel Platon Ideen S mål Aristoteles Kredsløb

84 POTENTIALITET

85 Teleologi Stræben mod et fremtidigt mål.
AKTUALITET

86 Dette udtrykker tingens natur eller væsen (eller form).
Ved levende væsener kaldes det PSYCHE.

87 Videnskabens opgave er at undersøge denne natur eller dette væsen.
Ja, tingens væsen afslører sig, når man ser det endemål, som den forsøger at realisere. Det kan kun lade sig gøre, hvis man empirisk følger tingen i dens udvikling.

88 I den senere latinske oversættelse blev det kaldt CAUSA FINALIS.
Det er denne fremtidsrettede stræben, der forklarer tingenes udfoldelse. I den senere latinske oversættelse blev det kaldt CAUSA FINALIS.

89 Det er naturligvis ikke den eneste slags forklaring, som vi bruger, når vi skal forstå verden.
Jeg opregnede selv 3 andre, som også er hentet direkte ud af common sense. Causa Finalis Causa Formalis Causa Materialis 4. Causa Efficiens

90 Lad mig forklare det med Sokrates’ død som eksempel.
Causa Finalis Causa Formalis Causa Materialis 4. Causa Efficiens

91 Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?
Vil et korrekt og oplysende svar være: Fordi han drak skarntydesaft.

92 Værsgo.

93 Dette svar henviser til den virkende årsag eller Causa Efficiens.
Man bruger denne forklaring, når man vil forklare en effekt ud fra en umiddelbart forudgående hændelse.

94 Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?
Vil et korrekt og oplysende svar være: Fordi skarntydesaft indeholder et giftigt alkaloid.

95 Føj, hvor det smager!

96 Dette svar henviser til den materielle årsag eller Causa Materialis.
Man bruger denne forklaring, når man vil forklare en effekt ud fra tingenes stoflige natur.

97 Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?
Vil et korrekt og oplysende svar være: Fordi han efter atheniensisk lov var stillet for rådsforsamlingen og efter dens regler blev dødsdømt. Man kan faktisk sige, at det var paragrafferne, der fik ham, for i virkeligheden var der ingen, der for alvor ville ham til livs.

98 En fri borger må følge statens love og regler.

99 Dette svar henviser til den formelle årsag eller Causa Formalis.
Man bruger denne forklaring, når man vil forklare en hændelse ud fra, hvordan tingene er organiseret eller regelsat.

100 Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?
Vil et korrekt og oplysende svar være: Fordi han ønskede at bevise en pointe og bevidst fravalgte både at foreslå en mildere straf og at flygte, som ellers var sædvane og forventet.

101 Nej, jeg har et højere ærinde.
Flygt, Sokrates!. Flygt!

102 Dette svar henviser til den finale årsag eller Causa Finalis.
Man bruger denne forklaring, når man vil forklare noget ud fra et bagvedliggende motiv, der sigter mod fremtiden.

103 De fire forklaringsmåder er ikke ens, men de er alle nyttige og oplysende.
Vi bruger dem alle til dagligt, når vi skal forstå og forklare, hvad der sker.

104 Da videnskaben på en måde er en systematisk forlængelse af common sense, bruger vi også disse forklaringer her. Men af forklaringerne er Causa Finalis selvfølgelig den vigtigste, hvis vi virkelig skal forstå naturens udfoldelse.

105 Aristoteles Klassisk Logik

106 Aristoteles Samfundslære

107 Aristoteles Økonomisk videnskab

108 Aristoteles Poetik

109 Aristoteles Biologi

110 Aristoteles Jeg studerede og blotlagde ved egne dissektioner præcist anatomien hos blæk-sprutter, krebsdyr og mange andre hvirvelløse havdyr.

111 Aristoteles Jeg beskrev kyllingers embryologiske udvikling.

112 Aristoteles Jeg foretog en skelnen mellem hvaler og delfiner på den ene side og fisk på den anden.

113 Aristoteles Jeg beskrev, hvordan nogle hajer fødte levende unger.

114 Jeg beskrev de forskellige maver hos drøvtyggerne.
Aristoteles Jeg beskrev de forskellige maver hos drøvtyggerne.

115 Jeg studerede biernes sociale organisation.
Aristoteles Jeg studerede biernes sociale organisation.

116 ”Sammenlignet med Aristoteles var Buffon og Cuvier rene skoledrenge.”
Gode anmeldelser gav det også. ”Sammenlignet med Aristoteles var Buffon og Cuvier rene skoledrenge.” Charles Darwin

117 y Aristoteles Psykologi
”At få fat I noget pålideligt om psyken er helt igennem og på enhver måde det vanskeligste af alt.”

118 Aristoteles ”Aristoteles’ De Anima, kernen i den græske systematiske psykologi, er en fremragende præstation. Her er en højtudviklet og smukt integreret række psykologiske beskrivelser og tillige, hvad der er nok så bemærkelsesværdigt, en model, som har holdt op til vor egen tid.” Jacob R. Kantor

119 Aristoteles ” Yderligere er det på ingen måde en overdrivelse at sige, at trods mængden af data, ophobet af psykologer gennem århundrederne, har vi endnu ikke indhentet Aristoteles.” Jacob R. Kantor

120 Y Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.
Aristotle Y Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.

121 Aristotle Y Dyr: Stedbevægelse og perception.
Y Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.

122 Aristotle Y Højere dyr: Fore stillingsbilleder, drømme, erindring og fantasi. Y Dyr: Stedbevægelse og perception. Y Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig.

123 Aristotle Y Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund.
Y Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig. Y Dyr: Stedbevægelse og perception. Y Højere dyr: Fore stillingsbilleder, drømme, erindring og fantasi. Y Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund.

124 ”The first truly complete psychology came from Aristotle.”
Yes, whether you find it awesome, eerie, or depressive, you’ll be hard put to find any stone in psychology which has not already – for better or worse – been turned by Aristotle in the Iron Ages. ”The first truly complete psychology came from Aristotle.” ”…the science of psychology has always been a study of Aristotelian psyche… in some sense, at least, all psychologists are Aristotelians.” Oswald Külpe No wonder, he merely turned a robust common sense into fancy Greek! Once done, it could be translated, but hardly bettered. Jacob R. Kantor Thank you mam! Here is what we need to understand. ”…a model that has endured to our own day.” INTELLECT reason, thinking, knowing, speaking “…by intellect I mean that whereby the soul thinks and judges…” Prerogative of man. “Imagination is that in virtue of which an image arises for us… Imagination takes place in the absence of [sensation], as e.g. in dreams… If actual imagination and actual sensation were the same, imagination would be found in all the brutes: this is held not to be the case; e.g. it is not found in ants or bees or grubs.” IMAGINATION as indirect repræsentation: reminiscence, phantasy, dream ”That man is much more a political animal than any kind of bee or any herd animal is clear…and man alone among the animals has speech.” Comes with loco- motion. PERCEPTION as direct repræsentation “…the power of receiving into itself the sensible forms of things without the matter.” APPETITE desire, motivation “The soul of animals is characterized by two faculties, (a) the faculty of discrimination … and (b) the faculty of originating local movement.” LOCOMOTION directed self-movement “Food is essentially related to what has soul in it.” SENSATION as discrimination “Of natural bodies some have life in them, others not; by life we mean self-nutrition and growth.” “Every body capable of forward movement would, if unendowed with sensation, perish and fail to reach its end, which is the aim of Nature.” NUTRITION as source of life The non-living

125 Aristoteles ”…the science of psychology has always been a study of Aristotelian psyche… in some sense, at least, all psychologists are Aristotelians.” Jacob R. Kantor

126 Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.
Den måde vi hvorpå vi erin- drer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på og engagerer omgivelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidsthed.

127 ?

128 Aristotle Y Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund.
Y Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig. Y Dyr: Stedbevægelse og perception. Y Højere dyr: Fore stillingsbilleder, drømme, erindring og fantasi. Y Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på og engagerer om- givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst- hed.

129 Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.
Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på og engagerer om- givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst- hed.

130 Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.
Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på og engagerer om- givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst- hed.

131 Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.
Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på og engagerer om- givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst- hed.

132 EVOLUTION L Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet.
Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på og engagerer om- givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst- hed. EVOLUTION L

133 Common sense ”Køer har både stof og form.”

134 Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

135 Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.”

136 Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.” Aristoteles hylomor-phisme ”Platon har ret, køer har en særlig definerende form.”

137 Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.” Aristoteles hylomor-phisme ”Men Demokrit har også ret. Køer er så afgjort stoflige.”

138 Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.” Aristoteles hylomor-phisme ”Ingen form uden stof og ingen stof uden form.”

139 Det værendes uforanderlige grund
Demokrit Stofpartiklen Matematisk formel Platon Ideen S mål Aristoteles Kredsløb

140 1000 2000 1200 1600

141 , Bedside empiricism is the mother of natural science… …but there is a father too! Still, it was not in the great civilizations that mathematics came to full flower. It was in small backward farming and trading (piracy if opportune) communities on the sea to the North. 2 Sucks! Let’s go see if they got any good stuff for us to pick! That’s the spirit! Plato Mathematics (in fact the term originates from the Greek word for science and knowledge.) YES! Mathematics is formal science, as pure and uncontaminated as can possibly be. Egyptian pyramid Hanging Gardens of Babylon It began, however, as a very concrete and practical endeavour to meet very mundane needs of the ancient farming community. 1 The skills reached sublime levels in the great river cultures of Egypt and Babylon. Not to speak of our houses! This became GEOMETRY And this ARITHMETIC Meter: Measure Geos: Earth Techne: Art Arithmos: Number Needless to say, these skills were entertained by wise men and inte-grated into the mythical universe of the community. I wish we could lay out the fields and canals better. Let’s count together. And we would need a ledger to keep count of this. A calendar would sure improve our timing. 54

142 , An analogy with stereo-scopy offers a possible explanation. By seeing the same skills in two slightly different versions, the Greeks were able to reach a greater level of depth than the locals themselves were able to. The Greeks went to Egypt and Babylon and picked up the skills, brought them home and refined them to pure mathematics. But why the backward Greeks? ? Another way to put it would be to say that the indigeneous mathematical insights probably carried a lot of local lore, which early on might have served as useful scaffolds but now really was dead weight. The locals would hardly be able to spot what was essential and what parochial excess baggage, but a foreigner, who had been around, would. Thus the Greeks could divest the understanding of its local lore and reduce it to the bare essentials. The transformation from mundane concreteness to pure principle and are and are Any farmer knows that much! Right, but now follows GENERALISATION and ABSTRACTION and REDUCTION + = 2 4 6 same + = 1 2 3 and the method of PROOF with limitless application Do not discount the Greek spirit and the illumination of Hellas! Assume otherwise and it will land you in a defeating self-contradiction. 2 + 4 = 6 Thales Plato Another explanation, of course, would be the Greek spirit and the illumination of Hellas. The introduction of formal generalisation, ab-straction, reduction and proof sets off the idea of philosophy and science as we know it. 2 + 4 6 = 55

143 , In fact, there was a Greek spirit of enlightenment, first and foremost emanating from the great metropolis Athens, center of a growing Aegean and Mediterra-nean trade empire. The silver was extracted from underground mines by slaves who never again saw daylight and were freed of their chains only in death. ABOUT THE SILVER: AN ASIDE We must keep hoping. Athens, the city of Athene, goddess of wisdom, art and science – which is still symbolized by her owl. From this misery originated a cult believing in death as the freeing and resurrection of the soul from its bodily tomb and its journey to better things. Tied to the mythical figure of Orpheus, the Orphic cult became wide- spread. It is the inspiration for Plato’s cave allegory. The hub of Athen’s extraordinary revolution was MONEY Plato Athene Theta = T Money is a commodity chosen by general consent to be the common medium of exchange. It can be anything. Athenian silver tetradrachma 5. century B.C. Right, only let’s not forget the Persians. Aristotle Up into the light Tobacco leaves in America Shells of cowries in China Rum in Australia Other slaves in a later period came to embrace exactly the same notion, which, in due time and thanks to Augustin, landed Plato with the position of house philosopher in the Christian church. To serve also as a unit of account and a store of value a measure of precious metal, where obtainable, was considered the more ideal. To have a metropolis like Athens, you must have an extensive division of labour, to make that work you must have an efficient market, which requires effective money. Must be hard to obtain, to hold value. Labour theory of value Augustin = The fish is an acrostic for Jesus Christ but also a recycled symbol. An old pagan symbol of woman-hood and love, it would have lent power to early Christendom too. Here, of course, was, in practice, the true source of abstraction, generalisation and reduction. Least I could do. Good stuff! 56

144 ABOUT THE SILVER: AN ASIDE
, In fact, there was a Greek spirit of enlightenment, first and foremost emanating from the great metropolis Athens, center of a growing Aegean and Mediterra-nean trade empire. The silver was extracted from underground mines by slaves who never again saw daylight and were freed of their chains only in death. ABOUT THE SILVER: AN ASIDE We must keep hoping. Athens, the city of Athene, goddess of wisdom, art and science – which is still symbolized by her owl. From this misery originated a cult believing in death as the freeing and resurrection of the soul from its bodily tomb and its journey to better things. Tied to the mythical figure of Orpheus, the Orphic cult became wide- spread. It is the inspiration for Plato’s cave allegory. The hub of Athen’s extraordinary revolution was MONEY Plato Athene Theta = T Money is a commodity chosen by general consent to be the common medium of exchange. It can be anything. Athenian silver tetradrachma 5. century B.C. Right, only let’s not forget the Persians. Aristotle Up into the light Tobacco leaves in America Shells of cowries in China Rum in Australia Other slaves in a later period came to embrace exactly the same notion, which, in due time and thanks to Augustin, landed Plato with the position of house philosopher in the Christian church. To serve also as a unit of account and a store of value a measure of precious metal, where obtainable, was considered the more ideal. Gold and silver could hold great value in little bulk, and optimal divisibility. Must be hard to obtain to hold value. Labour theory of value Augustin The fish is an acrostic for Jesus Christ but also a recycled symbol. An old pagan symbol of woman-hood and love, it would have lent power to early Christendom too. Least I could do. Good stuff! Hours of work necessary to produce or procure the commodity. 56