Selvskader & selvmordsadfærd

Præsentationer af emnet: "Selvskader & selvmordsadfærd"— Præsentationens transcript:

1 Selvskader & selvmordsadfærd
Livsmod Et struktureret netværk i Nordsjælland Selvskader & selvmordsadfærd Gribskov Kommune 24. september 2008

2 Hvem er Gert Jessen? Medgrundlægger af
Center for Selvmordsforskning, Livslinien, European Network for Suicidology, VHR Gruppen, GJ Consult & Wise Mind Editor på de internationale tidsskrifter Crisis & Archives of Suicide Research Medlem af International Academy for Suicide Research & International Association of Suicide Prevention Bestyrelsesposter i private & offentlige organisationer, f.eks. Diplomuddannelsen i Vejledning, Magisterforeningen, Koloni, Wise Mind Selvstændig konsulent Producent af undervisningsmaterialer (bøger, film, artikler) Organisations-, ledelses- og kompetenceudvikling Undervisning Udvikler for Center for Frivilligt Socialt Arbejde, kommuner, organisationer mfl. Projektleder på Livsmod ( Ældres Livsmod, Netværk om Ensomhed mfl. Kompetenceområder Selvmordsadfærd, selvskader, ludomani, afhængighed, ensomhed, kommunikation, organisering, ledelse, projektstyring, HR Gert Jessen, 50 år Magister i Nordisk Sprog & Litteratur ErhvervsDiplomLeder 20 år i suicidologi

3 Forankre & styrke indsats for børn & unge i kommunalt regi
Livsmods formål Forankre & styrke indsats for børn & unge i kommunalt regi Målgruppen er børn & unge under 18 år med selvskadende handlinger, selvmordstanker og selvmordsforsøg som er pårørende til eller efterladte efter selvmordsadfærd der ikke har et psykiatrisk behandlingsbehov Gennem akuttilbud • hurtigt tilbud i kommunerne behandlingstilbud forebyggelsesindsats samarbejde med de Nordsjællandske Hospitaler

4 Livsmods forudsætninger
1) Ledelsesmæssig forankring i kommunerne / hospital & 2) Fælles mål & vision • platform • tovholder Desuden 3) Lokal & regional tværfaglig forankring 4) Respekt for alles autonomi 5) Behov for kompetenceudvikling findes i dialog 6) Ejerskab motiveres i alle led (”What’s in it for me?”) 7) Fælles styregruppe

5 Livsmods hjemmeside www.livsmod.net
indeholder blandt andet Kontaktdata på alle nøglepersoner Temadage • materialer mm. Konferencer, litteratur og aktiviteter Links • fagrelevante henvisninger, guides ol. Over 200 unikke brugere (fagpersoner) Personligt log in med password Løbende nyhedsbreve, opdatering og support

6 Livsmod • en struktureret netværksmodel
Egedal Allerød Hørsholm Furesø Hospitals- afdelinger Livsmod nøglepersoner Rudersdal Frederikssund Halsnæs Fredensborg Gribskov Helsingør Hillerød

7 Aktiviteter • eksempler på temadage 2007 - 2008
Selvskader · cutting Behandling (evidensbaseret behandlingsdesign) Behandlingskæder (skole/hjem - kommune - hospital mfl.) Frontpersonalets rolle Børn & unge som pårørende og efterladte Dialektisk Adfærdsterapi ved selvskader Seminar med den norske psykiater Finn Skåderud Assessment, screening, vurdering

8 Kontinuerlig opkvalificering i netværket
Den, der tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet

9 Livsmods arbejdsområder
Forebyggelse Selvskader Hospitalsregi Kommunalt regi Selvmordsforsøg Behandling

10 Psykiatrisk skadestue Udskrivning ?
Behandlingskæde • Den almindelige procedure ved (kendt) selvmordsforsøg Hjemmet Skole Opholdssted Skadestue Akut modtageafdeling Psykiatrisk skadestue Udskrivning ? Indlæggelse Behandling Psykiatrisk tilsyn Henvisning til Livsmod Allerød Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Børne- ungdomspsykiatrisk behandling ? GR 31.OKT 2007

11 Eksempel • Behandlingsforløb i kommunerne
Den første samtale Den unges sikkerhed Den unge med forældre/omsorgsperson Gennemgå selvmordsforsøget Vurdere selvmordsrisiko Få kendskab til mestringsstrategier Kriseintervention Livskontrakt Konkrete aftaler De næste samtaler Fokus på ændring af livssituation Skole- og uddannelsessituation Venner og netværk Aktivere forældres omsorg og støtte Vurdere behov for videre behandling

12 Selvmordsforsøg En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende - eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil volde skade, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme personens ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser.

13 Selvskader Selvtilføjet skade er en bevidst handling, der gør fysisk skade på egen krop. Skaden påføres af individet selv uden hjælp fra andre Skaderne er så alvorlige, at de resulterer i beskadigelse af væv (f.eks. ar) Udenfor definitionen er handlinger, der er begået med intention om selvmord - eller som f.eks. er ledsaget af seksuel ophidselse

14 Oplevelse af at være fanget i en uløselig situation
’Cry of pain’ Oplevelse af at være fanget i en uløselig situation Oplevelse af at være lammet - uden muligheder for at handle Tilstanden er karakteriseret ved uheldig selvtilstrækkelighed - afskåret fra kontakt Mangler intention om kommunikation - er fanget i sin egen ’osteklokke’ Ed Sneidman

15 ”Har du nogensinde skadet dig selv med vilje?”
Omfang I en dansk undersøgelse af over unge under uddannelse svarede 15 % JA til: ”Har du nogensinde skadet dig selv med vilje?” Jessen et al 1996 I den vestlige verden har % af de studerende ind imellem selvskadende adfærd Ross & Heath 2002

16 Kort pause 

17 Selvskadernes effekt Følelsestilstand Før selvskade Efter selvskade
Vrede mod andre 56% 2% Vred mod sig selv 35% 5% Frygt 38% 11% Tomhed 40% 9% Såret 42% Ensomhed 34% 8% Lettelse 68% Ked af det 30% Skam 13% 28%

18 Selvskade = Selvmedicinering
Selvskader skaber afhængighed Selvskade = Selvmedicinering

19 Afhængighed Ensomheds- følelse Kriseoplevelse En ond cirkel
Cutting, spil, mad mm. Ensomheds- følelse Kriseoplevelse

20 Afhængighedens følgesvende
Eksistentiel Emotionel Når vi oplever meningsløsheden Hvad er meningen og hvorfor netop mig? Når vi er oplever at være alene med vores følelser Kun jeg har det sådan - og ingen andre Ensomhed Social Når der ikke er nogen nære relationer Jeg har kun mig selv

21 Selvskader og alternativer
Hvad kan udløse din selvskadende adfærd? (Situationer, følelser, oplevelser, tanker, mennesker, musik …) Hvad kunne du gøre i stedet for? (Ringe til en veninde, høre musik, løbe en tur, spise chokolade, tage et varmt bad …) Hvad har før virket i stedet for din selvskade? Skriv det ned (husk det - hæng det op) Få (mere) professionel hjælp

22 Eksempler på almindelige risikotegn
Isolerer sig i forhold til lærere og kammerater Kan være appellerende på en ’passiv’ måde Kan udtrykke håbløshed: “Alt er bare helt umuligt”, “Det vil aldrig blive bedre”, ”Det vil altid være sådan” Kan være selvdestruktiv på forskellige måder: Snitte eller brænde sig selv, drikke uhæmmet, fysisk ligeglad ol.

23 Selvskader forøger risiko for selvmordsforsøg
Risiko ganske kort Selvskader forøger risiko for selvmordsforsøg Selvmordsforsøg er vigtigste risikofaktor for selvmord

24 Fremskyndende faktorer
Risikofaktorer Tab af forældre eller søskende Selvmord i familien Konflikt med forældre Involvering i retsligt system Alvorlig sygdom Eksamensfiasko Uønsket graviditet Imitation af andres selvmords-adfærd Beskyttelsesfaktorer Løsning af interpersonelle konflikter med forældre eller andre Accept af personen Plads til sorg ved tab Anmode om omsorg og opmærksomhed fra andre Klar familieorganisering og støtte

25 Familiefaktorer Risikofaktorer Familiehistorie med selvmordsforsøg, depression, stof og alkohol, krænkeradfærd Familie benægter alvoren af selvmordsforsøg Familien har højt niveau af stress og trængsel Familien har lav social støtte og er socialt isoleret Beskyttelsesfaktorer Ingen familiehistorie med selvmordsforsøg, depression, stof, alkoholmisbrug, krænkeradfærd Velorganiseret, støttende familie Familien har højt niveau af stress Familien har høj social støtte

26 Fælles erfaringsudveksling
Livsmod gør det tværfaglige mindre tvært og mere fagligt Vi får det op at flyve sammen!

27 Spørgsmål