11. Kursusgang Generaliserbarhed.

Præsentationer af emnet: "11. Kursusgang Generaliserbarhed."— Præsentationens transcript:

1 11. Kursusgang Generaliserbarhed

2 På programmet Generaliserbarhed (kl. 17:00-17:30)
Husk om fjorten dage vi mødes tirsdag den 13. maj og der er midtvejsevaluering Analytisk generalisering Generaliseringsmål Personaer/Modelbrugere Vejledning

3 Miniprojekt Opgave: Generaliserbarhed(og validitet og reliabilitet)
Kan jeres resultater bruges til at generalisere og i givet fald hvordan? Deadline er lørdag d kl. 14 Send til:

4 Kan man generalisere? Det store spørgsmål er om man kan bruge resultaterne fra f.eks. fokusgrupper til at sige noget generelt en større gruppe?

5 Generaliserbarhed Hvorledes kan kvalitative resultater generaliseres ?
Statistisk generaliserbarhed Hvor man ønsker at generalisere fra en udvalgt stikprøve til befolkningen som helhed. Dette kan lade sig gøre, hvis stikprøven er udvalgt tilfældig, og er repræsentativ. Ikke så almindeligt  Analytisk generaliserbarhed Hvor man ønsker at generalisere fra et udvalg til nogle idealtyper, ex. forskellige brugerprofiler. For at sige, hvorledes lignende situationer eller målgrupper kunne tænkes at se ud eller opføre sig. (Halkier 2002: 113)

6 Bentes idealtyper Bente opstiller 3 forskellige idealtyper for måder at håndtere risiko på: Bekymret risikohåndtering Irriteret risikohåndtering Pragmatisk risikohåndtering (Bente Halkier (2002): "Fokusgrupper" s. 114) Der er ingen personer, der rendyrket tilhører en kategori.

7 Kim Schrøders idealtyper
Kim Schrøder opstiller ud fra forskning i folks reception af reklamer, disse 3 idealtypiske reaktioner på reklamer: Kim Schrøder:Pionerdagene er forbi – hvor går receptionsforskningen hen?

8 Generaliseringsmål I følge Kvale kan man tale om 3 mål med at foretage generaliseringer. Ønsket om at studere: Hvordan det er: dvs. forsøge at fastslå det typiske, det almindelige, det sædvanlige. Hvad der er muligt: ex. undersøge skoler der er på forkant med integration af IT i undervisningen, for at finde ud af, hvordan folkeskolen kan blive bedre til at integrere IT i undervisningen. Hvordan det kunne blive: ex. undersøge situationer, der er ideelle eller exceptionelle, for at se, hvad der foregår der.

9 Personaer/modelbrugere
Nogle grupper ønsker afslutningsvist at opstille en eller flere personaer eller modelbrugere. Ex. havde Bits-rapporten 3 drengeprofiler, de fremlagde (frit fra hukommelsen): Jesper: den typiske, sociale, aktive fodbolddreng, med mange venner... Mikael: der var til rollespil, lidt en enspænder.... Ali: indvandrerdreng, der ...

10 2 intranetpersonaer, Margit
En målgruppeanalyse til et intranet på et hospital resulterede i 2 personaer: Livssituation: Margit Hansen er 38 år og bor i Brønshøj med sin mand Preben og sine to døtre. Hun er sygeplejerske og mellemleder på børneafdelingen på xx Hospital.... Arbejdsmæssigt: Interessen for at arbejde med mennesker har Margit haft så længe... Faglig interesse: Margit har en stærk faglig interesse og læser næsten altid sit fagblad ”Sygeplejersken”... Intranettet: Intranettet er det sted, Margit henter hovedparten af sine oplysninger om hospitalet, og... (Positiv)

11 2 intranetpersonaer, Hanne
Livssituation: Husassistenten Hanne er mellemleder i rengøringen på xx hospital. Hun er ryger, 49 år og har sammen med sin mand Steen, der er tømrer, sønnen Claus.... Arbejdsmæssigt: Hun har lige fejret sit 20 års jubilæum. Faglig interesse: Hanne er ufaglært, men hun har flere gange benyttet sig af kursustilbud fra sin fagforening,... Intranettet: Hun bruger intranettet jævnligt, og sætter pris på at hun derigennem kan få informationerne hurtigt, men hun syntes at computere er lidt og upersonlige og foretrækker at snakke med sine kollegaer ansigt til ansigt....(Mere skeptisk. det er ok men synes det kan være en besværlig ekstra kanal)

12 2 modelbrugere til psykologhjemmeside
Modelbruger A: er meget visuelt orienteret. Hvis en hjemmeside skal opleve at få modelbruger A’s indledende opmærksomhed, skal hjemmesiden være visuelt velfungerende. Hænger hjemmesidens layout ikke sammen med emnet, kan det let resultere i, at modelbruger A klikker væk. For at modelbruger A bliver på hjemmesiden og fortsat er opmærksom, kræver det at tekst og elementer er sat hensigtsmæssigt op. Tekslinier må ikke være for lange og linieafstanden ikke for lille, er dette ikke i orden er der atter risiko for at modelbruger A klikker væk. Det er ofte først herefter at modelbruger A forholder sig til selve indholdet på hjemmesiden.

13 Modelbruger B Modelbruger B: er meget indholdsorienteret. Det første modelbruger B lægger mærke til på en hjemmeside er eksempelvis overskrifterne, der er her tale om den indledende opmærksomhed. Hvis overskrifterne er underlige eller indeholder stavefejl, er der risiko for at modelbruger B klikker væk fra hjemmesiden. Er det derimod iorden, er der stor sansynlighed for at modebruger B begynder at forholde sig til de visuelle elementer. De visuelle elementer har sjældent betydning for om modelbruger B forbliver på hjemmesiden eller klikker væk, det er indholdet der er relevant.

14 Tendenser Flere fokusgrupper med mange deltagere
Give mulighed for at lave mange modelbrugere Være up-front overfor de kvantitative undersøgelser Men det handler om hvad man vil undersøge og hvor komplekst det er

15 Rækkefølgen 18:00: 18:15: 18:45:

16 Lene Nielsens modelbruger
”Fordi modelbrugeren er hovedperson i scenariets fortælling, har modelbrugeren en række karakteristika, ligesom alle hovedpersoner i fortællinger har det.” (Lene Nielsen 2002: 6) Et dramatisk ønske: det som hun ønsker at opnå gennem handlingen. Et point of view: den måde hun oplever verden på. En forandring/forvandling: det der sker med hende undervejs i fortællingen. En holdning: den holdning hun har.

17 Idealtyper Om dette siger Bente Halkier:
" Disse idealtyper fungerer som en slags kondensering af et kompleks af viden om typiske sociokulturelle relationer på området for fokusgrupperne. Det være sig relationer for betydninger, relationer for betydningsdannelser og relationer for normer - eller hvad projektet nu koncentrerer sin vidensproduktion om." (Bente Halkier (2002): "Fokusgrupper" s )