Hvad er hovedforskellene mellem RDA og de nugældende danske regler

Præsentationer af emnet: "Hvad er hovedforskellene mellem RDA og de nugældende danske regler"— Præsentationens transcript:

1 Hvad er hovedforskellene mellem RDA og de nugældende danske regler
Hvad er hovedforskellene mellem RDA og de nugældende danske regler? Temadag – FABITA/DBC – V/ Hanne Hørl Hansen, DBC

2 Lad os starte med forbeholdene
… så er de overstået!

3 De danske regler Er grundlæggende baseret på AACR2
Ved revisionen i 1998 skete der en række rent danske tilretninger – aht. onlinekatalogen – aht. nye materialetyper, der var svære at indpasse i de gældende regler – udfra en mere pragmatisk tilgang til reglerne (”lad reglerne beskrive det vi gør…”) … uden dog at bryde fundamentalt med AACR-grundlaget

4 De danske regler Det grundlæggende fokus i de danske regler er som i AACR2 - dels at beskrive det enkelte materiale - dels give indgange til materialet gennem opslag Påstand: I praksis er der i Danmark bredt set altid blev fokuseret mest på beskrivelsen og taget lidt løsere på valg af opslag - og ikke mindst den normative udformning af disse

5 RDA RDA’s mål er at understøtte FRBR-tankegangen
At sætte brugeren i stand til at kunne - finde - identificere - vælge - få adgang til materialerne udfra vores registreringer

6 RDAs fokus på FRBR betyder
på beskrivelsesiden: Fortsat data til identifikation af det aktuelle materiale .. men også særligt fokus på oplysninger der kan kan sætte materialet ind i en sammenhæng på værk-, repræsentations-, dokument- og eksemplarniveau. på opslagssiden: opprioritering af valg af opslag (ophav, titler) normaliseret udformning af opslag udfra FRAD (FRAD: Functional Requirements for Authority Data) på sigt: at emnebehandling også integreres … for at understøtte mulighederne for at vise relationer for brugerne.

7 Hvor kan vi placere de danske regler i en udviklingslinje?
AACR RDA AACR2--DK RDA

8 Opbygning – danske regler
Bind 1: Kapitel 1: Valg af opslag Kapitel 2-5: Udformning af opslag på personer, korporationer og titler Bind 2: Kapitel 1 : Generelle regler for beskrivelse Kapitel 2-13: Specifikke kapitler for de enkelte materialetyper Bilagsbind

9 Opbygning - RDA Recording attributes
Section 1 - Recording attributes of manifestation and item (Kap. 1-4) Section 2 - Recording attributes of work and expression (Kap. 5-7) Section 3 - Recording attributes of person, family, and corporate body (Kap. 8-11) Section 4 - Recording attributes of concept, object, event, and place (Kap , 16)

10 Opbygning – RDA fortsat
Recording relationships Section 5 - Recording primary relationships between work, expression, manifestation, and item (Kap. 17) Section 6 - Recording relationships to persons, families, and corporate bodies associated with a resource (Kap ) Section 7 - Recording subject relationships (23) Section 8 - Recording relationships between works, expressions, manifestations and items (Kap ) Section 9 - Recording relationships between persons, families, and corporate bodies (Kap ) Section 10 - Recording relationships between concepts, objects, events, and places (Kap )

11 Hjælp til overblik I Appendix D findes en mapning mellem ISBD-elementer og RDA-regler (også en mapning til MARC21) I Appendix M – fulde eksempler på RDA-registreringer

12 Skal man så have det hele med?
Liste over core-elements i den enkelte section og en samlet liste over core-elements for hele RDA i 0.6 (I RDA ligger der også en åbning mod omverden – man kan ikke forvente fuldstændighed af omverden)

13 Slut med materialeopdelte beskrivelseskapitler
Medieudviklingen har overhalet gamle materialeinddelinger og vil fortsat videreudvikles (en tekst er ikke nødvendigvis en bog - nye medier indbyder til nye blandingsformer) RDA er principbaserede regler der lader mere tilbage til indeksørens skøn Pt. er de danske beskrivelsesregler formateret i danMARC2 – RDA optræder frigjort fra såvel format som ISBD-tegn (ISBD bilag som i de danske regler + bilag om MARC21-mapning) Afhængig af reglernes formidling vil jeg tro det må betyde krav om øget overblik hos indeksøren

14 Konkrete ændringer AACR Primær kilde - [] Kilder – primær kilde –
Citer/Korriger med i.e. GMB 3-reglen + et al. Én ”publication area” RDA Kilder – primær kilde – men kun markering hvis udenfor materialet P Take what you see/get - korriger i note(P ) ”media, carrier, content” 3.2, 3.3, (P ) Alle (valgfrihed) P + [and three others] Kan gentages aht. historik (periodica)

15 Konkrete ændringer fort.
AACR Forf.angivelse citeret i sammenhæng med titel Terminologi: Heading Valgfri uniform titel RDA Ditto + mulighed for funktionskode i forb. med opslag. Core element: 1. funktion citeres. (DK har netop inspireret af 1. draft af RDA ændret regler) Access point P Work and expression manifested - core elements (17.3)

16 Hovedordningselementer / opstillingselementer
I Danmark afskaffet – erstattet af opstillingselement primært brugt i folkebibliotekerne I RDA opererer man med preferred access point aht. citation og ordning i onlinekatalogen iflg. RDA’s FAQ

17 Vil man kunne lave en RDA-post indenfor danMARC2?
Med visse men stadig væsentlige tilretninger og udvidelser af danMARC2 vil jeg skyde på at svaret er ja

18 Kan vi lukke øjnene for RDA?
NEJ! Praktisk: Genbrug mv. af bibliografiske poster er en global størrelse Vi vil blive nødt til at forholde os til poster udarbejdet med afsæt i RDA Ideologisk – ser jeg RDA som et udtryk for at verden bevæger sig hen mod en FRBR-model ved registrering – der fokuseres på hvorfor frem for sådan. andre datamodeller end traditionel MARC-registrering er en mulighed en åbning mod samarbejde