Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet

Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet
Sprogpsykologi Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet

Sprogpsykologi I. Psykolingvistik II. Hukommelse III. Kognition
A. Hukommelsesspor B. Korttidshukommelse: 19, 20 III. Kognition A. Kategorisering: 32,35 B. Skemata: 40,42, 43 C. PDP D. Funktionalitet: 59 IV. Bevidsthed A. Forståelse: 61, 63, 65 B. Helhed og del C. Episodisk hukommelse: 69, 77-83 V. Kollektiv bevidsthed A. Ræsonnement B. Theory of Mind C. Litterær bevidsthed

I. Psykolingvistik Psykolingvistik er et forskningsfelt, der beskæftiger sig med de mentale strukturer og processer, som ligger til grund for menneskesprog. Centrale områder inden for psykolingvistikken er sprogproduktion, som belyser vejen fra tanke til tale, sprogperception, der drejer sig om afkodning og forståelse af sprog, sprogtilegnelse, der drejer sig om tilegnelse af både modersmål og fremmedsprog. Alle tre processer kræver hukommelse, om end hukommelse af forskellig karakter.

I. Psykolingvistik Psykolingvistikken er især præget af to skoledannelser: den formelle (generative) grammatik, Noam Chomsky, Christer Platzack den funktionelle grammatik, M.A.K. Halliday og Michael Tomasello,

I. Psykolingvistik Gennem en generation har den dominerende sprogvidenskabelige skole i USA været den generative grammatik, som er grundlagt og udformet af Noam Chomsky med bogen Syntactic Structures fra Den er en formaliseret matematisk kalkule, og at den er en del af biologien. Man spørger: hvad er det biologiske grundlag for denne regel?

I. Psykolingvistik Den formelle grammatik handler ikke om det ydre sprog, der findes i tekster og tekstmasser, og som kan ses, findes og klassificeres (som filologien og leksikografien gør det), men om de indre regler, hjernestrukturer som fx gør at en ordstilling forekommer at give en acceptabel og korrekt sætning der kan have en forståelig mening, mens en anden ordstilling ikke gør det. Den formelle grammatik beskriver ikke blot hvordan sproget er, men hvorfor det er som det er.

I. Psykolingvistik Funktionel grammatik er ikke:
Det spørgsmål man stiller i Funktionel grammatik er ikke: Af hvilke biologiske årsager er reglen som den er?, men snarere: Hvad er funktionen af reglen? Hvad gør reglen det muligt at kommunikere med ytringen? Med Kender du mig ikke igen? spørger man til kendskabet, mens man med Kender du ikke mig igen? spørger til om det er mig eller en anden du ikke kender igen.

I. Psykolingvistik De to grammatiske skoler giver således forskellige typer af svar på spørgsmålet hvorfor. Den generative grammatik svarer: Det er fordi hjernen er opbygget på den og den måde, og fordi den i individets opvækst er blevet præget og været udsat for indlæring på den og den måde. Den funktionelle grammatik svarer: Det er fordi taleren gerne vil få lytterne til at forstå de og de ting på en bestemt måde.

I. Psykolingvistik Skellet svarer til forskellen på at forklare at blomster har fine farver fordi de indeholder de og de kemiske stoffer, og at sige at de har fine farver for at tiltrække insekter. Begge forklaringer er nyttige, de har hver sin metode, og de komplementerer hinanden.

I. Psykolingvistik Hjernen fungerer ikke som en computer. Der er ikke i hjernen en cpu, en central processeringsenhed, som alle processer skal gå igennem. Den menneskelig hjernes processer går meget langsommere end dem i en computer; til gengæld kører der mange processer parallelt og det giver en ydelse der er større og kvalitativt anderledes end den computeren giver.

I. Psykolingvistik Hjernens aktiviteter forårsager bevidsthed; det kan processerne i computeren ikke. Og det er jo netop det bevidste resultat, tankerne og forestillingerne, vi med grammatikken gerne vil forklare. Det forekommer derfor temmelig aparte at den generative grammatik vil beskrive sproget som ubevidste hjerneprocesser. Sprog er uløseligt forbundet med bevidsthed.

II. Hukommelse II. Hukommelse II A. Hukommelsesspor
II B. Korttidshukommelse

II A. Hukommelsesspor Den videnskabelige undersøgelse af hukommelse påbegyndtes i 1880'erne af tyskeren Hermann Ebbinghaus, der byggede på den empiristiske filosofis opfattelse af hukommelse som passiv, mekanisk indprægning og reproduktion af hukommelsesspor.

II A. Hukommelsesspor Der regnes almindeligt med tre hovedformer for hukommelse: 1) Sensorisk hukommelse, som fastholder helt ubearbejdede sanseindtryk (lys, lyd, kropsberøringer, osv.) i ganske få sekunder, indtil de eventuelt bliver genstand for vor opmærksomhed. 2) Arbejdshukommelse, der fastholder indkodede indtryk og tanker (ord, tal, simple mønstre) i op til omkring et minut, således at de eventuelt kan bearbejdes mere grundigt og indgå i mere omfattende tankeprocesser. 3) Langtidshukommelse, der fastholder kodet og struktureret information (forståelse, viden), i princippet livslangt, men i praksis oftest begrænset af glemsel.

II A. Hukommelsesspor Hukommelsens fysiske grundlag. Hukommelsesmekanismer er et grundlæggende karaktertræk i hjernens funktion hos alle undersøgte dyrearter. Den fysiske ændring, der er ansvarlig for dannelsen af hukommelsesspor, antages i alle tilfælde at være ændringer i signalstyrken mellem de involverede nerveceller eller i den måde, de behandler signaler på. Ændringerne kan skyldes ændret frigivelse af signalstof eller ændret transmittereffekt efter nydannelse eller fjernelse af forbindelser mellem nerveceller, de synaptiske forbindelser. Hos mennesket er hukommelsen distribueret. Der findes således ikke ét hukommelsescenter, men en række hjerneområder, der hver for sig bidrager med specielle hukommelseselementer. Hukommelse er kun en delfunktion af disse områders aktivitet.

II A. Hukommelsesspor Arbejdshukommelsen, der også kaldes korttidshukommelse, har en meget begrænset kapacitet, som kan måles ved det antal informationsenheder (fx cifre eller bogstaver), man kan gengive straks efter, at de er præsenteret. Denne hukommelsesspændvidde er normalt omkring syv enheder. Men hvis personen har erfaringer, der gør det muligt at skabe sammenhæng i det præsenterede materiale (fx bogstaver, der udgør et ord, cifre, der udgør ens eget telefonnummer), så kan materialet reduceres (omkodes) til færre enheder og mængden af information i arbejdshukommelsen derved forøges. G.A.Miller: The magical number seven plus/minus two

II A. Hukommelsesspor Man kan skelne mellem langtidshukommelse og korttidshukommelse. Langtidshukommelse er det vi ved, og det er organiseret som et spisekammer – efter et eller andet system.

II A. Hukommelsesspor Korttidshukommelse er den hukommelse hvor vi opbevarer de første ord af en sætning indtil vi har læst de sidste; derfor kaldes den også arbejdshukommelsen. Den er organiseret som en madkasse; hvad der kommer sidst i, skal først ud og omvendt.

II B. Korttidshukommelse: TEST
Dette er en psykolingvistisk test. Der trykkes og oplæses først en sætning, fx: Bogen ligger på bordet Og så stilles der et spørgsmål til indholdet i sætningen, fx: Hvor ligger bogen? Og så skal man svare: På bordet

Korttidshukommelse: TEST
Her kommer sætningen: Her er det hul som musen som katten som hunden jagede, lavede, åd Og her kommer spørgsmålet: Hvem lavede hvad?

II B. Korttidshukommelse
Her er det hul som musen som katten som hunden jagede, lavede, åd

II B. Korttidshukommelsen
Hvad skal man opbevare i korttidshukommmelsen og hvorlænge for at læse følgende sætning: Hvis vi mener at oplysningerne er nødvendige, så er det sandsynligt vi går rettens vej

Forholdet mellem helsætning og ledsætning er IKKE som forholdet mellem et lokomotiv og en bivogn, men som forholdet mellem en vogn og en kupe; ledsætningen er en nødvendig del af helsætningen, hvis man tager ledsætningen væk fra en helsætning er der ikke nogen organisk helhed tilbage.

Hvad skal man have i sin korttidshukommelse ved punkterne [1], [2] og [3] under læsningen af sætningen? Hvis [1] vi mener [2]at oplysningerne er nødvendige [3] så er det sandsynligt vi går rettens vej

II B. Korttidshukommelse

Nye kommaer sættes der hvor belastningen af korttidshukommelsen er størst: 1. Sæt komma efter helsætninger! I går rejste min bror, i morgen følger jeg efter. 2. Sæt komma efter en ledsætning! Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr. At svalerne flyver lavt, er nu ikke noget sikkert tegn på regn. Jeg lagde mærke til at svalerne fløj lavt, og hentede derfor min paraply. Folk der drikker, siger mig ikke noget.

Nye kommaer letter læsningen, mens grammatiske kommaer hæmmer læsningen: Vibeke Appel og Carsten Elbro: Kommaet og læseren. Hvilket kommasystem er bedst, i Mål & Mæle, 15. årgang nr

III. Kognition III. Kognition III A. Kategorisering III B. Skemata
III C. PDP III D. Polysemi

III A. Kategorisering Sproget kan opdele den samme virkelighed på forskellige måder; et af de kendteste eksempler er inddelingen af det semantiske felt ’træ’ på dansk, tysk og fransk

III A. Kategorisering:TEST
Her er 9 figurer. De hører til forskellige kategorier, nemlig til a) onalerne, katylerne og sofanerne. Prøv nu at opdele virkeligheden i kategorier og finde ud af hvilke der hører til hvilken kategori, og hvad kriterierne er for hver kategori!

Kategorisering Der kan tænkes mange forskellige inddelinger af bare dette lille univers, hvor mange kan der så ikke tænkes af hele verden.

III A. Kategorisering I. ‘Antal streger’ forudsiger at der også må findes d) tostregede figurer, fx ‘L’, som ikke findes i de ni. II.a) ‘tegn med bogstavkarakter’ kan underinddeles i 1) latinske bogstaver: 1, 9, og 2) russiske bogstaver: 5. Dermed kan II.c) ‘bogstavkarakter ved rotation’ også inddeles i 1) latinske bogstaver: 4, (7), 8, og 2) med græske bogstaver: 3, 6. II. c) ‘bogstavkarakter ved transformation’: hvis 3 roteres 180o, bliver det det store græske bogstav delta; hvis 4 roteres, bliver det et ‘U’; hvis 8 roteres, bliver det et ‘’. 7 vil ved rotering udgøre et ‘I’, men dette er tvivlsomt fordi ‘ ))’ allerede er et tegn, en tankestreg, men ikke et bogstav. VI. ‘Lodret placering’ og VII. ‘Vandret placering’ er krydsklassifikationer af hinanden, for alle muligheder af de 3 x 3 muligheder er udnyttet; men I. ‘Antal streger’ og VIII. ‘Vinkler’, er det ikke, for VIII.a) er lig med I. a) som en logisk følge. Derfor er I.b) og I.c) en underinddeling af VIII.b).

III A. Kategorisering Her er et eksempel som der har været foretaget sådanne forsøg med.

III A. Kategorisering Kategorier er altid ordnet hierarkisk med abstrakte, konceptuelle, konstruerede overbegreber (med stort omfang og lille indhold) og konkrete , perceptuelle, opdagede underbegreber.

III A. Kategorisering Aristoteliske kategorier er bestemt ved nærmeste art og adskillende kendemærker: ’et bord’ er således ’et møbel’ og ’til at sidde ved, med ben og plade’.

III A. Kategorisering Mennesket tænker antagelig ikke i aristo- eliske kategorier (der er bestemt ved nærmeste art og adskillende kende- mærker), men i prototyper (der er bestemt ved familielighed med prototypen) begrebet ‘fugl’ centrale eksemplarer | >perifere eksemplarer (((spurv, due) svane, ørn) struds, pingvin) Begrebet ’møbel’: ((((((((((((stol) sofa) briks) bord) seng) natbord) buffet) lampe) klaver) pude) vase) telefon)

III A. Kategorisering Når man skal benævne en ting fra omverdenen, vælger man primærniveauet – hvis der ikke er særlige grunde til noget andet. Primærniveauet er det niveau i hierarkiet hvor der er ligevægt mellem forskelle og ligheder mellem sidebegreberne; blandt overbegreberne er der større forskel end lighed og blandt underbegreberne er der større lighed end forskel.

III B. Skemata Hvem er det der siger: Men han har jo ikke noget på?

III B. Skemata Det er det lille barn i H.C.Andersens eventyr Kejserens nye klæder, hvor der står: ”Men han har jo ikke noget paa!” sagde et lille Barn. ”Herre Gud, hør den uskyldiges Røst!” sagde Faderen, og den ene hviskede til den anden, hvad Barnet sagde. ”Han har ikke noget paa, er der et lille Barn, der siger, han har ikke noget paa!”

III B. Skemata En fyrste var på besøg i sine lande. I en landsby hvor bønderne var stimlet sammen på torvet for at se fyrsten, fik han i mængden øje på en mand der på en prik lignede ham selv. Fyrsten gik ned til manden og spurgte: »Hør min gode mand, har din mor tjent ved hoffet? _ »Nej,« sagde manden, »men det har min far«.

III B. Skemata En far og en søn kører galt på en mørk vej i en skov. Faderen er død på stedet, men sønnen køres stærkt medtaget med ambulancen til hospitalet. Båren med drengen køres ind på operationsstuen hvor operationslægen og operationssygeplejerskerne allerede står parat og venter fordi der er blevet ringet i forvejen. Da de løfter lagnet af drengens hoved udbryder lægen: ”Åh Gud, min søn.” Hvordan kan det gå til?

III D. PDP To computermodeller kan simulere menneskelig forståelse af sproglige tekster: I en almindelig digital pc som har én CPU, central processing unit, hvorigennem alle programmets instruktioner udføres i rækkefølge som i en universel Turing-maskine, der har knald eller fald. I en analog computer med PDP, parallel distribueret processering: alle processer forløber parallelt og maskinen har yndefuldt forfald.

III D. PDP En pdp-maskine der skal udregne den logiske funktion eksklusivt eller: p eller q, men ikke begge dele og ikke ingen af dem

III D. PDP Første forsøg på at forstå De sov i laden. Det rigtige er ’lokativ’, men maskinen gætter på ’tilstand’.

III D. PDP Efter at være blevet ’trænet’ 20 gange med 400 sætninger, således at den nedskriver vægtene ved forkerte svar og styrke dem ved rigtige svar, vælger maskinen: ’argument 2’ i eksemplet: … den hurtige vækst i efterspørgslen. Det er det rigtige

III D. PDP Efter at være blevet trænet møder maskinen et eksempel som ikke var med i træningseksemplerne: …forsøg i situationer fra det praktiske. Her vælger maskinen rigtigt i første forsøg: ’under aktivitet’.

III D. PDP Her er et billede af alle vægtene i PDP-læser-maskinen med 300 ’neuroner’ i andet lag og 1500 i første. I hjernen er det neurale netværk en mia gang så stort, men billedet kan antyde hjernens måde at fungere på. Det interessante er nu at, hvis man træner en anden maskine med de samme eksempler, vil den ’lære’ den samme regel på præcis det samme antal gennemløb af eksemplerne. Men vægtene vil ligge helt andre steder end i den første maskine. Det svarer til at to mennesker kan beherske den samme sprogregel, selv om deres hjerne- vindinger ikke er de samme.

III D. Funktionalitet Forståelse nedefra og op er kompositionel:
Meningen med et element afhænger af summen af meningen med elementets dele og meningen med måden de er komponeret på, Forståelse oppe fra og ned er funktionel: Meningen med et element afhænger af meningen med den helhed den indgår i, og elementets funktion i denne helhed.

III D. Funktionalitet Leksikalsk flertydighed (polysemi) Ord til ord-automatisk ordbog Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt (Matt ) blev ved oversættelse ved hjælp af en oversættelsesmaskine fra dansk til tysk og tilbage til dansk til : Likøren står parat, men hovedretten er rådden

III D. Funktionalitet det tyske Absatz oversættes til hæl, kapitel,
repos, afsætning, afbrydelse, bundfald.

III D. Funktionalitet Lenin boede i hemmelighed i 1897 i Danmark
i 4 uger i ærgrelse over at han ikke kunne komme ind i Rusland

III D. Funktionalitet Men ordet i kan også have mange forskellige betydninger 1. i (om: konkret) = `med rumlig position på og omgivet af', eks.: syv værelser i huset, træet i haven; 2. i (om: konkret, kun efter retningsadverbial) = `med retning til en position på og omgivet af', eks.: ned i kælderen, ud i friheden; 3. i (om: følelse) = `under psykisk tilstand af', eks.: vågne i rædsel, gøre noget i søvne; 4. i (om: sanselig dimension) = `med (form/størrelse/udseende af)', eks.: i forskellige bredder, i glade farver; 5. i (om: sted, om geografiske, sociale og andre steder) = `på stedet som kaldes', eks.: de boede i USA, i Europa;

III D. Funktionalitet 6. i (om: tidspunkt) = `på en tid eller et tidspunkt', eks.: mødet i juni; 7. i (om: tilstand) = ùnder en tilstand af, under omstændigheder af, under betingelser af', eks.: i dette perspektiv, i sådanne tilfælde, i dit ansigts sved; 8. i (om: tidsenhed, kun efter tilstands-verbum) = ùnder varigheden af', eks.: eksperimentet kørte i 4 år; 9. i (om: aktivitet) = ùnder en proces eller begivenhed af', eks.: det opstår naturligt i kommunikationsprocessen; 10. i (om: tegn) = `(som en del af) betydningsindholdet af' eks.: hun læste i en gammel bog, et kapitel i bogen; 11. i (om: klædningsstykker), ìført som beklædning', eks.: i kjole og hvidt, i bare ben.

III D. Funktionalitet Zeugmaprøven
Hvad er højest: Rundetårn eller et tordenskrald? Her er det ordet højest som har to forskellige betydninger, nemlig: `længst op i rummet' og `med størst lydstyrke'. Man har så sideordnet de to sammenhænge hvori ordet højest får forskellige betydninger, nemlig Rundetårn er højest og tordenskraldet er højest; og det giver tydeligvis en komisk virkning som i en zeugma. Derfor er der tale om to forskellige betydninger af ordet højest.

III D. Funktionalitet Ord har i ordbogen et antal potentielle betydninger, og først i konteksten afgøres det hvilken af de mulige betydninger der aktualiseres i aktuelle tekst: Ordet høj kan fx betyde ’som rager op’ eller ’med mange svingninger per sekund’, og kun én af disse betydninger aktualiseres i henholdsvis: Kongen var ikke særlig høj og Hun kunne tage det høje C

III D. Funktionalitet

III D. Funktionalitet: TEST
Lav så mange zeugmaer I kan med i Ulven sov i laden og fåreklæderne Dan faldt i kamp og rustning kapitler i bøger og forskellig længde I vrede og begyndelsen skabte Gud himlen og jorden Hun gjorde det i en halv time og hemmelighed du skal æde dit brød i Paradiset og dit ansigts sved han vågnede i sin seng og rædsel hun læste i fortvivlelse og en gammel bog De befandt sig i haven og USA

IV Bevidsthed IV. Bevidsthed IV A. Forståelse
IV B. Hukommelse og forståelse IV C. Episodisk hukommelse IV D. Litterær bevidsthed

IV A: Forståelse :TEST

IV A: Forståelse Al forståelse bunder i det faktum at bevidstheden er én enhed, som altid fremtræder som en figur på en baggrund. Man kan se to sorte ansigter på en hvid baggrund eller en hvid vase på en sort baggrund, man kan skifte mellem at se det ene og det andet, men man kan ikke se begge dele på en gang.

IV A: Forståelse : TEST Det andet vilkår for forståelse er at bevidstheden altid opfatter sin genstand som noget af en bestemt karakter eller kategori. På billedet kan man enten se en and der ser til venstre, eller en kanin der ser til højre, man kan skifte mellem dem, men man kan ikke se dem begge på en gang.

IV B: Helhed og del Når tekster kommunikeres (ytres og forstås), sker det for de personer der deltager i kommunikationen, i processer der både går nedefra og op og oppefra og ned. Når processen går nedefra og op, forstås delene før helheden: man læser teksten fra venstre til højre, ord for ord, sætning for sætning, og akkumulerer meningen med hvad man har læst indtil slutningen, hvor man skal prøve at forstå helheden. Men samtidig foregår der en proces oppefra og ned: man kan kun forstå meningen med en del, hvis man forstår hvilken funktion delen har i den helhed som den indgår i. Dette paradoksale forhold kaldes den hermeneutiske cirkel.

IV B: Helhed og del Kompositionalitet er det forhold at meningen med en enhed afhænger af summen af meningen af delene i den og meningen med måden de er kombineret på. Funktionalitet er det forhold at meningen med en enhed afhænger af meningen med den helhed som den indgår i, og af dens funktion i denne.

IV B: Helhed og del Dette kan kategoriseres som to streger.
Men når helheden er tydelig, er det to øjne

IV B: Helhed og del Og hvis helheden bliver en anden, bliver de to streger pludselig to sure øjne i stedet for to glade øjne.

IV B: Helhed og del Ved tolkningen af billeder er processen overvejende funktionel, oppefra og ned, dvs. tolkningen af delene af hænger af tolkningen af helheden og af deres funktion i helheden. Ved tolkningen af tekster sker der både en kompositionalitetstolkning nedefra og op og en funktionalitetstolkning oppefra og ned.

IV B: Helhed og del Meningen med teksten ”PAS PÅ – BØRN” er bestemt ved kompositionalitet (summen af meningen med delene og måden de er kombineret på): passe på betyder ’være forsigtig med’ eller ’være vagtsom over for’, bydeformen betyder ’at det er noget du’et skal gøre’, og barn betyder ’person under 13 år’. Sætningen kan derfor betyde ’vær vagtsom over for personer under 13’. Meningen med teksten er også bestemt ved funktionalitet; når det er et vejskilt, er betydningen af pas på nok snarere ’vær forsigtig’, og børn er nok snarere en nominalsætning end et objekt, og betyder: ’der leger måske børn på vejen’.

IV C. Episodisk hukommelse
Langtidshukommelse opdeles i flere underformer: episodisk hukommelse = erindring semantisk hukommelse = erfaring, viden (knowing that) procedural hukommelse = færdigheder (tavs, knowing how) Retrograd amnesi berører normalt kun den episodiske hukommelse, mens patienten udmærket kan tale og forstå sprog, dvs. at hukommelsen for semantisk viden fra fortiden er upåvirket. Andre hjerneskader kan derimod forstyrre den semantiske viden (såkaldte agnosier) uden at berøre patientens personlige erindring og anden episodisk viden.

Englænderen sir Frederic Bartlett fremsatte i den teori, at hukommelse består i en aktiv anvendelse af erfaringsmønstre (schemata), dels til at strukturere nye indtryk og dels til senere at rekonstruere dem.

IV C. Episodisk hukommelse: TEST
Betjenten angreb negeren med kniven? 1. - og fik derfor et snitsår i armen 2. - og gav ham derved et snitsår på armen

Betjenten angreb negeren med kniven

En hukommelsestest går ud på at man ganske kort tid viser forsøgspersonerne et skakbræt med en opstilling af 28 brikker fra et virkeligt spillet parti. Ikke underligt kunne skakspillere huske næsten alle brikkers plads præcist, mens folk der ikke kunne spille skak, næsten ikke kunne huske en eneste briks plads korrekt.

Senere gentog man forsøget, men nu med de 28 brikker placeret helt tilfældigt på spillepladen. Så kunne skakspillerne ikke huske brikkernes pladser bedre end ikke-skakspillerne. Forklaringen er (selvfølgelig) at brikkerne i spil, for skakspillerne kunne sammenfattes til en meningsfuld helhed, mens de ikke kunne finde mening i de tilfæl-digt anbragte brikkers placeringer, og ikke-skakspil-lerne ikke kunne finde mening i nogen af opstillingerne. Hukommelse forudsætter forståelse

I et andet forsøg skulle forsøgspersonerne gå rundt og se på værelserne i et hus med den opgave at huske så meget som muligt af hvad de så. Forsøgspersonerne blev delt op i to grupper: den ene fik at vide at de skulle se på huset som indbrudstyve, og den anden at de skulle se på huset som ejendomsmæglere der skulle sælge huset.

Ved genkaldelsesopgaven efter rundvisningen viste det sig så at indbrudstyvene huskede andre ting end ejendomsmæglerne. En uge senere blev de to grupper så sat til at genkalde sig så mange ting fra huset som de nu kunne huske (uden at have set huset igen), men nu således at indbrudstyvene skulle genkalde sig huset som om de var ejendomsmæglere, og ejendomsmæglerne som om de var indbrudstyve

Begge grupper huskede færre ting end ugen før, men de oprindelige indbrudstyve kunne i anden omgang, nu som ejendomsmæglere, huske ting som de ikke kunne huske at de havde set som indbrudstyve, og vice versa. Forklaringen er at genkaldelse er en rekonstruktion som forudsætter et formål som styrer udvælgelsen af delene.

Sådan forestiller Hermann og Gregersen sig hukommelsen organiseret, efter skiftende relevans- kriterier

IV C. Episodisk hukommelse :TEST
Dette er en avanceret rygteleg. Der laves et hold med fire personer, resten er tilskuere. For den første person læser man nu tekst A op i roligt tempo, mens de tre andre sendes uden for døren. Man lukker nu den anden person ind og beder den første person genfortælle historien så præcist som muligt. På samme måde med den tredje og fjerde forsøgsperson Den fjerde forsøgsperson skal efter at have hørt historien skrive den ned så præcist som muligt. Man kan nu sammenligne originalen med 3. generationsgenfortællingen.

Tekst A Sild vaskes, saltes i 10 minutter, afvaskes igen og tørres. Lidt franskbrød uden skorpe udblødes i mælk og blandes med finthakket, hårdkogt æg, hakket persille, hakket purløg eller løg, salt og peber. Denne masse kommes inden i sildene, som holdes sammen enten med en tændstik eller med lidt tråd. Sildene dyppes i meljævning og rasp og steges i smør ved svag varme. Giv rørt smør, tilsat lidt citronsaft, til – eller salat af grønne salatblade og appelsinstykker eller flødeost, rørt med appelsin- og citronsaft, sammen med kartofler. Poul Erik Christiansen 1967: Kammermad og hybelkost, Kbh. side 58

Man kan nu gentage eksperimentet med tekst B, som er af en anden karakter end tekst A.

Tekst B Vil man ikke risikere at binde jomfruerne ind af frygt for, at de ikke skal komme til at stå lige højt, når de er sat om, kan man klæde vanterne færdige, lægge hjertebændselet om og hænge vanterne op. Stræk så taljerebstrossen og kap alle taljereb i ens længde og skær dem i, så at afstanden mellem hvert par jomfruer bliver lige stor, sæt derefter en stærk talje op på toppen af masten på hver side med løberblokken opad, skær vantet om jomfruen eller hjertet og sæt taljen på tampen. J. Hermann og F. Gregersen1978: Gennem sproget, Kbh., side 110

Man kan nu gentage rygtelegen med et nyt sæt tekster. Tekst B i dette sæt er den historie som Sir Frederic Bartlett brugte i sit banebrydende forsøg: The War of Ghosts. Problemet er at denne anden indianerhistorie ikke følger det almindelig skema for historier, og derfor huskes meget dårligere end den mere normale historie. Tolkningen af resultaterne kan også opfattes som et resultat af fortælleteknikken i de to historier.

Tekst 2A PAHUKATAWÁ (Rees)
The following is a story of Pahukatawá as told by the Rees. The Pawnees started on the warpath, coming up toward the north. Pahukatawá was the leader. They got as far as the middle of the Black Hills, when a large party of the enemy came in sight, and rushed forward to attack them. Pahukatawá said to the people whom was leading: "You go up on that hill there and I will stay here and fight them off." The others ran up on the high hill, but Pahukatawá remained below and fought the Cheyennes. After a long time they killed and scalped him, and cut off his arms and legs, and left him there and went away. While his people were still looking down from the hill, a cloud of fine white mist came down from the sky. It came lower and lower, until it reached the ground over the body, but it was only in that one place. After a time, the Pawnees came down from the hill and went to look for the body, but they could not find it, nor any part of it. The parts had come together, and had become alive, and Pahukatawá had gone away. They found the tracks where he had walked away, and they found a wet place where he had drunk, and the prints of his knees in the mud. Therefore they gave him that name Pa-hu-ka-ta-wá, Knee Print by the Water. Some claim that it was the night and the stars, the moon and thunder that made him strong to get up. His body is supposed to have gone up above.

Tekst 2B One night two young men from Egulac went down to the river to hunt seals and while they were there it became foggy and calm. Then they heard war-cries, and they thought: "Maybe this is a war-party". They escaped to the shore, and hid behind a log. Now canoes came up, and they heard the noise of paddles, and saw one canoe coming up to them. There were five men in the canoe, and they said: "What do you think? We wish to take you along. We are going up the river to make war on the people." One of the young men said,"I have no arrows." "Arrows are in the canoe," they said. "I will not go along. I might be killed. My relatives do not know where I have gone. But you," he said, turning to the other, "may go with them." So one of the young men went, but the other returned home. And the warriors went on up the river to a town on the other side of Kalama. The people came down to the water and they began to fight, and many were killed. But presently the young man heard one of the warriors say, "Quick, let us go home: that Indian has been hit." Now he thought: "Oh, they are ghosts." He did not feel sick, but they said he had been shot. So the canoes went back to Egulac and the young man went ashore to his house and made a fire. And he told everybody and said: "Behold I accompanied the ghosts, and we went to fight. Many of our fellows were killed, and many of those who attacked us were killed. They said I was hit, and I did not feel sick." He told it all, and then he became quiet. When the sun rose he fell down. Something black came out of his mouth. His face became contorted. The people jumped up and cried. He was dead.

V. Kollektiv bevidsthed
V A. Ræsonnement V B. Theory of Mind

V A. Ræsonnement: TEST Hvert kort har et bogstav på den ene side og et tal på den anden side. Hvilke kort skal man vende for at afgøre om følgende sætning er usand: Hvis et kort har en vokal på den ene side, har det et lige tal på den anden: 5 E C 4

V A. Ræsonnement De fleste forsøgspersoner vil vende E-kortet, og det er rigtigt at det skal vendes. Men mange undlader at vende 5-kortet, og vender måske 4-kortet i stedet for. Disse personer prøver at få bekræftet deres opfattelse i stedet for at prøve at få den falsificeret.

V A. Ræsonnement Det er logikkens regler. Den logiske (materielle) implikation har følgende sandhedstavle: p q hvis p, så q s s s s f f f s s f f s Implikationen kan altså kun falsificeres hvis følgen er falsk (5), ikke hvis den er sand (4)

V A. Ræsonnement : TEST Hvert kort har en drik på den ene side og en persons alder på den anden side. Hvilke kort skal man vende for at afgøre om følgende sætning er usand: Hvis man vil drikke øl, skal man være over 18 år: øl cola 25 16

V A. Ræsonnement I dette eksempel, som logisk set er helt parallelt til det foregående, vil de fleste vende øl-kortet og 16-kortet, som de skal, for her er sammenhængen ikke blot fastsat, men meningsfuld: unge mennesker må ikke drikke spiritus.

V A. Ræsonnement Man har af dette konkluderet at ræsonnementer psykologisk set ikke foregår efter de regler som logikerne har formuleret (sandhedstavlen for udtrykkets logiske konnektiv: implikationen), men ved at personen opbygger en mental model over den omtalte situation og dernæst ræsonnerer ud fra hvad der er relevant i forhold til den.

V B. Theory of Mind Bevidsthedens sprog
1. Man kan ikke lære sproget på 2 år udelukkende ved at høre ufuldstændige og ofte forkerte sætninger: sprogets principper må være medfødt. 2. Man kan ikke antage at mennesket kan have udviklet evner til at bruge sprog på de 2 mio. år som man antager det har taget i evolutionens historie. 3. Menneskets sprogevne kan kun forklares som udviklet på grundlag af ‘theory of mind’.

V B. Theory of Mind Mennesket kan indlære på tre forskellige måder:
Imitativ indlæring Instrueret læring Interaktiv indlæring De muliggøres af en særlig form for social erkendelse, nemlig: den individuelle organismes evne til at forstå artsfæller er som som dem selv, dvs. med intentionale og mentale liv som dem selv. Mennesker har mange perspektiver på den samme begivenhed. Sproget befrier den menneskelige erkendelse fra at være absorberet i den verden de sanser.

V B. Theory of Mind

V B. Theory of Mind Theory of Mind
Den opfattelse at andre mennesker har en bevidsthed som min egen, og at vi kan tænke på det samme, og at de gør ting med de samme hensigter som jeg gør ting med. Autister synes i nogen grad at mangle denne evne som synes at være den der bele tiden vælger det der er mest relevant som det der er figuren i bevidstheden.

Her er en test som normale børn kan klare uden problemer, men som autistiske børn kan have svært ved, og som netop måler evnen til at sætte sig í den andens sted

V B. Theory of Mind Trepriksproblemet: En konge ville gerne finde en vismand der var virkelig vis. Derfor indkaldte han ansøgere, og da der meldte sig tre, nemlig Anders, Benny og Carl, måtte han finde en måde at afgøre på hvem der var den viseste. Han bad dem gå ind i et rum, som var overdådigt udstyret med, tæpper, møbler og malerier, men hvor der ikke var nogen spejle. Da de var på vej ind i rummet trykkede han dem i panden med sin tommelfinger og satte dermed en hvid prik i panden på hver af dem. Og han sagde nu til dem: ”Jeg har trykket min tommelfinger på panden af jer og derved har jeg enten sat en tydelig hvid prik eller ikke sat nogen hvid prik. Dog har jeg sat en hvid prik på mindst en af jer. Og nu spørger jeg hver af jer: har du selv en hvid prik?” Efter nogen tid sagde Anders: ”Jeg har en hvid prik i panden.” ”Godt”, sagde kongen, ”du får stillingen som vismand” Hvordan kunne han vide det?

V B. Theory of Mind Jo, svarede Anders, jeg kunne jo se at Benny og Carl havde en prik i panden, og så tænkte jeg: Hvis jeg, Anders, ikke har nogen hvid prik, vil Benny se at jeg, Anders, ikke har en prik, og at Carl har en prik. Og så vil Benny tænke: Hvis jeg, Benny, ikke har nogen prik, vil Carl se at Anders ikke har nogen prik, og at jeg, Benny, ikke har nogen prik. Men da ville Carl jo nok tænke: Når hverken Anders eller Benny har en prik, så må jeg, Carl, jo selv have en prik, for der skulle være mindst en. Når Carl ikke siger at han har en prik (ville Benny tænke), så må det være fordi jeg, Benny, faktisk har en prik. Men når Benny med dette ræsonnement ikke siger at han har en prik, så må det være fordi jeg , Anders, faktisk har en prik. Og derfor sagde jeg: “Jeg har en hvid prik i panden.“

V C. Litterær bevidsthed:TEST
En buddhistmunk begynder ved solopgang at gå op ad et bjerg. Han standser og fortsætte og varierer sit tempo, som det passer ham, og han når toppen ved solnedgang. Der mediterer han natten igennem. Ved solopgang begynder han at gå ned igen, og på ny bevæger han sig, som det passer ham. Han når bjergets fod ved solnedgang. Bevis, at der er et punkt på ruten, hvor han befinder sig på samme tid af dagen på de to respektive ture. Mark Turner: Den litterære bevidsthed, Kbh 2000, side 108.

V C. Litterær bevidsthed
Beviset opstilles lettest ved at man forestiller sig at munken gik op ad bjerget samme dag som hans dobbeltgænger gik ned ad bjerget. Så er det helt klart at de ville møde hinanden på et eller andet tidspunkt. Turner kalder det projektion til en blendet rum, og hævder at al litterær forståelse er som en lignelse eller en parabel, dvs. at man kun forstår historien når man projicerer den over på en anden, og sammenholder de to, til en tredje.

V C. Litterær bevidsthed: TEST
Axel smaaslumrede. Zacharias fortalte en Legende. Det var om en Munk, der rejste ad en Genvej til Jerusalem. Først var han kommen forbi to klare Søer og over en lille Høj og var gaaet udenom en Grav. Efter en lang Rejse Bakke op og Bakke ned var han saa kommen til to store, hvide Bjærge, og der havde han bedet. Saa var han rejst milevidt over et rundt Højland, først op og saa ned. Fra Toppen havde han øjnet Getsemane Have. Saa var han kommen til Jerusalem. Johannes V. Jensen: Kongens Fald. Hjemfalden.

V C. Litterær bevidsthed

Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Ole Togeby Nordisk Institut Aarhus Universitet"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback