Læremiddelkultur I Folkeskolen

Præsentationer af emnet: "Læremiddelkultur I Folkeskolen"— Præsentationens transcript:

1 Læremiddelkultur I Folkeskolen
To didaktiske blik fra bogen Didaktik 2.0

2 Første blik Def. af læremiddelkultur: Alle de måder, hvorpå læremidler indgår i strukturer, processer og symboler, som lærere og elever deltager i og danner for at skabe sammenhæng i en praksis, der har læring som mål Didaktik 2.0, Kap. 1

3 Første blik Logikken Nye artefakter – i form af gratis internetbaserede læremidler, fører til ændringer i praksis, fordi lærere og elever selv bliver didaktiske designere

4 Videnseksplosion

5 Læremiddelkultur

6 Ny forberedelseskultur
Remedieringsstrategier Søgestrategier Validerinngstrategi

7 Konstruktions-former
Samleformer Produktions-former Konstruktions-former Kommunikations-former Søgeformer

8 Fra ”kulturoverlevering” til ”kulturerobring”
Mobiltelefonen som eksempel

9 3 lærerprofiler Læreren som medie Læreren remedierer og præsenterer Læreren som deltager

10

11 Læringsrum

12 Typer af rum og aktiviteter
Undervisningsrum Træningsrum Studierum Aktivitet Vidensformidling Træning af stof Projekt (opgave) Lærerrolle Formidler Organisere stoffet Træner Lærer stiller opgave Konsulent Elev stiller opgave Elevrolle Modtager Lærling Student Organisering Klasse Individuelt / gruppe Individ / gruppe IT Præsentationer Notetagning Simulation Database Internet Kommunikation Erik Prinds: Rum til læring CTU, 1999

13 Andet blik Anfægter: At der er én læremiddelkultur At IT vil føre skolen i en bestemt retning At It grundlæggene vil ændre didaktikken (Didaktik 2.0, kap. 6)

14 Skolens reaktion på videnseksplosionen

15

16 Erfaringsbaseret undervisning Socialkonstruktivistisk Tilværelsesoplysning Kognitivistisk Vigtigeste formål med anvendelse af IT Et udvidet erfaringsrum Kommunikation Udvidet samtalerum Struktur IT metafor Virkeligheden Legeplads Dialog på tværs af tid og rum Demonstration/ redskab Syn på elevernes IT kompetencer Eleven er ikke kompetent, men udvikler kompetencer ved at gøre sig erfaringer på nettet Elever er indfødt på nettet og ofte mere IT-kompetent end læreren. Læreren bidrager til kritisk-etisk refleksion Eleven skal lære IT på linje med andre kulturteknikker Eleven magter ikke at overskue nettets kompleksitet

17 Første delkonklusion Web 2.0 forandrer ikke skolen I en bestemt retning. Web 2.0 kan integreres i skolen på mange forskellige måder Web 2.0 kan understøtte mange forskellige måder at undervise og lære på

18 Udgangspunkt i barnet eller stoffet
Erfaringspædagogen Socikonstruktivisten Udgangspunkt i stoffet: Tilværelsesoplyseren Kognitivisten

19 Opdagelsesrejsende eller kreativ producent
Det kommer an på, hvor du vil hen Proces: Erfaringspædagogen Tilværelsesoplyseren Produkt: Socialkonstruktivisten Kognitivisten Hvilken vej skal jeg gå?

20 Stilladsering Begrebet stilladsering er ifølge Jan Tønnes Hansen (Hansen og Nielsen 1999) en pædagogisk metafor for, hvordan man bedst understøtter elevernes læreprocesser. Billedet er, at eleverne konstruerer, men læreren opbygger et stillads, der understøtter elevernes arbejde.

21 Jank og Meyers model UNDERVISNINGENS GRUNDKATEGORIER
Didaktisk modellering Mål Indhold Metode Handlinger Relationer Tid

22 Erfaringsbaseret undervisning Socialkonstrukti-vistisk Tilværelsesoplys-ning Kognitivistisk IT i Introduktions-fasen Netsteder Inddrages evt. som introduktion til en opgave Nettet inddrages som supplement til lærebogsmaterialet i en (ofte mere omfattende) research-fase Ingen Læreren præsenterer projektet gennem samtale med eleverne Nettet inddrages som supplement i lærerens forberedelse og introduktion IT i Bearbejdnings-fasen Eleverne gør sig erfaringer på nettet i forbindelse med opgaveløsning Kommunikation om stoffet Redidaktisering af stoffer Eleverne kommunikerer med andre unge over nettet Bearbejdning og reproduktion af stoffet IT i efterbehandlings-fasen Opgaver afleveres renskrevet Udarbejdelse af net-præsentation – gerne for et større publikum Erfaringsopsamling som dialog i klassen Elektronisk portfolio – der kan anvendelse til eksamen

23 Anden delkonklusion Lærere (og elever) har forskellige preferencer, når det gælder anvendelse af web 2.0 medier I folkeskolen

24

25