Den psyko-sociale indsats i Kommunalreformens skærgaard

Præsentationer af emnet: "Den psyko-sociale indsats i Kommunalreformens skærgaard"— Præsentationens transcript:

1 Den psyko-sociale indsats i Kommunalreformens skærgaard
Knud Ramian Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

2 Indhold Om Skærgårdssejlads gennem tiderne
aldrig har de sindslidendende været så normale som nu. Kan vi holde fast i den udvikling? Vindretningerne i skærgården - og hvad betyder de for den psyko-sociale indsats Hvor ligger skærene? Naturhavne eller strandingsfælder? Hvilke muligheder er der for sejllads og hvilke farer for forlis?

3 Det blæser fra mange retninger

4 Skærgaarden

5 Opsvinget: Dyrkning af friværdier
Det flexible arbejdsmarked: flex-security  vækst og stress marginalisering Befolkningssammensætningen Arbejdskraft mangel = flere ledige jobs – øgede lønkrav i en skattestopstid sværere at drive tilbud Restgruppejagt Større forventningspres Serviceforventningerne

6 Globaliseringen Arbejdsmarked Befolkning Behandling
Arbejdspladser forsvinder Stigende konkurrence mellem virksomheder Nye muligheder dukker op Befolkning Etnicitet bliver en synligere faktor Importen og dens omkostninger Behandling Evidensbølgen: Kognitionsbølgen, Den internationale forskning Neuropsykiatrisering

7 New Public Management Kommunalreformen
Markedsgørelse af den offentlige sektor Effektorientering – Hvad virker Effektfokusering = effektprioritering Udbud og efterspørgsel BUM-modellerne Dokumentation Branding Kontrakttegning

8 Skattestoppet Krav om løbende effektivisering/ innovation
Kan opleves som mistillid Ressourcetilførsel til nye områder hentes ved nedskæringer/reorganiseringer i eksisterende tilbud Kan opleves som gentagne nedskæringer Puljestyring Konflikter mellem centrale og decentrale prioriteringer (Nye veje

9 Psykiatrien sejler til smult vande - en kollisionskurs?
Der er mangel på psykiatere, og den mangel styrer psykiatrien. Stærkere centralisering --> Færre lokale tilbud --> større krav til andre Diagnoserelateret specialisering --> vanskeliggør samarbejde Evidensstyring - Behandling af lettere tilstande --> mindre opmærksomhed på de, der er vanskelige at hjælpe. Hjemmebehandling --> stiller større krav til social indsats – pårørende i krise. Opus og OP styrkes (240 mio.kr)‏ Betalingens virkninger Stranding: Den psyko-sociale indsats segner/marginaliseres Sejlrute Kommunerne står stærkere end nogensinde - tør de bruge deres magt til Håndfæstninger i samarbejdet som redskaber for en stærk myndighed. Kommunerne får sat forebyggelse og kriseplanlægning i højsædet.

10 Nye målgrupper venter på vind....
De mange nye Depressionsramte på arbejdsmarkedet De unge med behov for noget ungt De unge med selvmordsforsøg Neuropsykologiske tilstande Misbrugsbehandling skal integreres Samarbejde med kriminalforsorgen De nye botilbudsbeboere Voksne med ADHD og autisme? Der er andre sindslidende end de grisefarvede Borderline, anoreksi, PTSD, incestofre, Børn af psykisk syge - og pårørende i krise. Stranding: Den psyko-sociale indsats bliver en affaldskasse? Sejlrute: Kommunerne etablerer ’specialiseret community service’ til alle med psyko- sociale problemer.

11 Det psyko-sociale marked vokser
Øget støtte til privatisering af den psyko-sociale indsats Flere botilbud Opsøgende privattilbud Private integrationsvirksomheder Flere fastholdelsesvirksomheder Flere beskyttede arbejdsvirksomheder Stranding Der er ingen arbejdskraft til et voksende marked. Discount-tilbud, der udnytter en lovgivning Sejllads Udnyttelse af nye driftsmuligheder. Kan en klub klare det?

12 BUM-modellerne: Myndigheden som bestiller eller som behandler?
Farvandet er fyldt med individuelle planer God psyko-social indsats er helhedsorienteret. Den individuelle plan er omdrejningspunktet. Den der har ansvaret for planen er “behandleren”. Stranding: En strøm af skiftende sagsbehandlere. Hvis myndigheden opfatter sig som bestiller lægges ansvaret hos leverandøren. Sejllads: Kompetente og aktive myndighed, der opfatter sig som behandler og påtager sig ansvaret.

13 Restgruppejagten Forsørgelse: Sagsbehandling: Stranding: Sejllads
Sygedagpenge Kontanthjælp Etnicitet - starthjælp Sagsbehandling: Jobplaner Tidsfrister Aldersgrænser Stranding: Grundstødning pga personalemangel, inkompetence, tidsrammer og regelrytteri på jobcentrene. Sejllads Specialiserede REHABILITERINGSORIENTEREDE VIRKSOMHEDSNÆRE tilbud: Virksomhedscentre, MB-projekter, jobklubber, mentorer

14 Rehabiliteringsideologi
Selvbestemmelse Personcentreret Empowerment Holistisk Dynamisk Styrkebaseret Netværksstøtte Respekt Ansvarlighed Håb

15 Psyko-social branding - skabelse af meta-historier
Farvandet: Branding er uundgåeligt på et marked, men hvad skal man vælge? Fra socialt arbejde til psyko-social rehabilitering CARe Fountain House Recovery a la Boston Den sociale kvalitetsmodel: Akkreditering Evidensbaserede modeller: IPS Whole life system Stranding: Den psyko-sociale indsats bliver et kræmmermarked – kommunale storindkøb af lavpristilbud som stilles til rådighed for borgerne. Sejllads Udvikling af ‘kæder’ med forskellige ambitionsniveauer. Stigende interesse for det, der virker for den enkelte. Mere frit tilbudsvalg for den enkelte

16 Forventningspresset stiger
Farvandet: Brugerne vil være borgere - rigtige for- brugere! Vil de være medlemmer? Du skal ikke finde dig i noget! Vi ved meget mere Vi må have råd til mere Jeg vil have valgmuligheder Jeg kender en politiker Pressen skal nok komme efter jer Stranding: Opgaven bliver forventningsjustering Sejlrute: Fremmer partnerskab med bestiller eller udbyder?

17 Farvandsudsigten for de kommende år
Det bliver ikke som det var Der vil finde en del lærerige strandinger sted De, der tror på, at det kan gå godt, vil opdage, at der også denne gang kan sejles.

18 Metoderne Tilgængelighed- opsøgende- SKP Relationsarbejde
Udredning-planarbejde Støttetilbud: bo-dag-krise-børn-pårørende Netværksarbejde - frivilligt arbejde- Inklusionsarbejde Arbejde (IPS) og uddannelse Terapier: kognitiv/systemisk terapi, cognitionstræning, socialfærdighedstræning, fobi-beh. pædagogisk massage, stemmehøring, medicin-pædagogik, NADA Recovery-kurser, PCP, livshistorie Undervisning

19 Relationsarbejdets kvaliteter
Vi taler om mine personlige mål og tanker om indsatsen Vi er åbne overfor hinanden Vi har tillid til hinanden Vi har har et ærligt forhold Vi arbejder mod fælles mål Er opmærksom, når jeg taler om ting, som er vigtige for mig om min situation. Vi har etableret en forståelse af hvilke forandringer, der vil være godt for mig. Har tålmodighed Kan lide mig, hvad jeg end gør Vi er enige om, hvad der vigtigt for mig at arbejde på Forstår, hvad mine erfaringer betyder for mig

20 Udredning Kognitive undersøgelser HLB - KANBO-
Pædgogisk afdækning (PAS)‏ Andre ASI PANSS symptomer MINI Neuropsykiatrisk interview Hamilton MCMI III

21 Social inklusion Deltagelse Levevilkår Lokale relationer
Diskriminationsfri Fri for mobning, misbrug og kriminalitet

22 Vidensbasering og alt det andet
yyyyy Mini-undersøgelser, audit, praksisforskning, storskalaforsøg

23 Dokumentation skal være næring for praksis
Forret: Synliggørendende viden: Hvad er behovet? Viden om en målgruppe/ den enkelte og om gruppens og den enkeltes behov. Hovedret: Problemløsende viden: Hvad er metoden? Viden om metoder/kerneydelser og færdigheder, der kan dække behovene. Dessert: Dokumenterende viden: Hvad kommer der ud af det? Viden om de resultater, der opnås eller kan opnås.

24 Der kommer flere Strandvænger
Farvandet Færre botilbudspladser = Flere sårbare borgere Flere dårlige i eget hjem = Flere sårbare beboere i botilbud Højere forventninger = Kortere lunter i forhold til off. medarb. = øget aggressivitet, Lavstatus = Sværere at få kvalificeret arbejdskraft Utilstrækkelig top-ledelse Stranding: Udbrændthed og omsorgssvigt Sejlrute: Krisestyring

25 Kvalitetsarbejdet skal ud i det yderste led
Fokus på ’vidensbasering’ af opgaven – det fremmer miljøet Kvalitetsmedarbejderen skal være en kollega på jobbet Kvalitetstemaerne skal defineres bottom-up Metoderne skal være ”Rapportfrie” og dialogskabskabende Læring skal ske før dokumentationen Læring skal deles med andre Rigtige pædagoger behøver ikke supervision Undersøgelser gør det ikke. Udbrændthed og arbejdsmiljø kan måles, men de vender blikket den gale vej. Erfaringerne med etablering af en nær-fejl kultur fra sygehusvæsnet

26 Dokumentation-dokumen-do-ku-do
Farvandet: NPM stiller krav om dokumentation Resultatmåling har højeste prioritet Der udvikles alle vegne IT-baserede informations- og styringssystemer på højt niveau Stranding: Indikatortyranni Når dokumentation laves for dokumentationens skyld, når fokus forsvinder og metodeudvikling nedprioriteres Sejlrute: Vidensbasering Det sociale arbejde bliver vidensproducerende og dermed lærende Vidensarbejdet sker i yderste led i samarbejde med borger. Praksis udvikler egen forskning