Kursus for tandlæger der behandler børn i privat praksis, 7. -8

Præsentationer af emnet: "Kursus for tandlæger der behandler børn i privat praksis, 7. -8"— Præsentationens transcript:

1 Kursus for tandlæger der behandler børn i privat praksis, 7. -8
Kursus for tandlæger der behandler børn i privat praksis, januar 2011, Billund Tandsundhed i praksistandplejen og i klinikkommuner Odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen Tandlæge MPH Birthe Cortsen

2 Styrker og svagheder ved SCOR-systemet/statistikken
Disposition Styrker og svagheder ved SCOR-systemet/statistikken Sammenligning af tandsundheden på basis af OCR-statistikken 2009 ”Danmarkskortet” – I hvilke kommuner deltager privat praksis i den kommunale tandbehandling af børn og unge?

3 Historik 1972 vedtagelse af Lov om børnetandpleje
1977 obligatorisk at indberette SCOR også for praksiskommuner 1982 evaluering af SCOR systemet af internationalt forskerteam 1986 alle børn og unge ml år tilbydes vederlagsfri tandpleje 1998 MPH afhandling evaluerer SCOR systemets anvendelse 2002 rapport sammenligner tandplejetilbuddet i klinik- og praksiskommuner 2010 undersøgelse sammenligner tandsundhed i klinik- og praksiskommuner Herudover revisioner af SCOR systemet i 1985, 1987, 1993, 1999

4 Udvikling af gennemsnitligt DMFS for de 15-årige i perioden 1988-2009

5 Procentandel caries frie børn i hhv. 1989 og 2009

6 Indberetningspligtige årgange
5-årige - har det fulde primære tandsæt 7-årige - har de frembrudte 6´ere 12-årige - har alle permanente tænder 15-årige - står overfor muligheden for at forlade den kommunale tandplejeordning

7 Styrker ved SCOR-statistikken
Overvågning af børne- og ungdomsbefolkningens tandsundhed Planlægning og evaluering af den kommunale tandpleje lokalt i kommunerne Målformulering i forskellige strategiske sammenhænge Justere fordelingen af ressourcer, så disse rettes mod relevante problemområder Dokumentation i forbindelse med klage- og efterforskningssager

8 Svagheder ved SCOR-statistikken (1)
Lave indberetningsprocenter mindsker validiteten Indkaldelsesintervaller > 12 måneder kan medføre selektionsbias Mange forskellige undersøgere foretager indberetninger Erosioner registreres ikke på trods af at det er et udbredt odontologisk problem

9 Svagheder ved SCOR-statistikken (2)
DMF indekset tager ikke med i overvejelserne antal tænder/flader i risiko Registreringen af caries (D/d) varierer afhængigt af undersøgeren M/e kan være vanskelig, da den nøjagtige årsag til tandens fjernelse ikke altid er kendt F komponenten influeres af tandlægens vurdering af om en carieslæsion er fyldningskrævende Hos voksne ændres F komponenten ikke ved fx omlavninger eller udskiftning af fyldning Tandfarvede fyldninger kan være vanskelige at registrere og medføre underdrivelse af F/f komponenten

10 Procentandel af klinikkommuner og praksiskommuner som indberetter hhv
Procentandel af klinikkommuner og praksiskommuner som indberetter hhv. fire obligatoriske årgange eller flere

11 Gennemsnitlig indberetningsprocent i 2009 fordelt på klinikkommuner, praksiskommuner og blandede kommuner

12 Gennemsnitlig indberetningsprocent i 2009 i hhv
Gennemsnitlig indberetningsprocent i 2009 i hhv. ”rene” praksiskommuner og hele landet

13 Sammenligning af tandpleje i klinikkommuner og praksiskommuner, 2002
Kommunens udgifter per barn generelt er lidt lavere i privat praksis Tandsundheden er marginalt bedre i klinikkommunerne Andelen af caries frie børn er ens Den faglige professionalisme hos tandlæger overskygger alle andre incitamenter – også de økonomiske Der er ikke belæg for at påstå, at man i klinikkommunerne ser flere af børnene end i praksiskommunerne Kommunernes mulighed for at skifte fra klinikkommune- til praksiskommunetilbuddet synes at styrke effektiviteten inden for begge udbydere

14 Procentandel af klinikpersonale i hhv
Procentandel af klinikpersonale i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner der anvender forebyggelsestiltag

15 Antal forebyggende tiltag på hhv. risikobørn og gennemsnitsbørn i hhv
Antal forebyggende tiltag på hhv. risikobørn og gennemsnitsbørn i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner , 2002

16 Sammenligning af klinikkommuner og praksiskommuner i 2007

17 Faktorer som påvirker børns caries erfaring
Forældrenes generelle helbred Statsborgerskab Forældres rygevaner Forældres uddannelse Familiens økonomi Geografiske variationer – fluoridindholdet i drikkevandet?

18 5-åriges gennemsnitlige defs i hhv
5-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

19 7-åriges gennemsnitlige defs i hhv
7-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

20 12-åriges gennemsnitlige defs i hhv
12-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

21 7-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv
7-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

22 12-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv
12-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

23 15-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv
15-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)

24 Zone 3: Approximal caries Zone 4: Incisiv- og glatflade caries
Cariessværhedszoner Zone 1: Cariesfri Zone 2: Fissurcaries Zone 3: Approximal caries Zone 4: Incisiv- og glatflade caries

25 Procentuel fordeling af 5-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

26 Procentuel fordeling af 7-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

27 Procentuel fordeling af 12-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

28 Procentuel fordeling af 7-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

29 Procentuel fordeling af 12-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

30 Procentuel fordeling af 15-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)

31 Regionale forskelle i carieserfaring (defs+DMFS)

32

33 Procentandel klinikkommuner, praksiskommuner og blandede kommuner i hhv. 2001 og 2010

34 Fordeling af klinikkommuner, praksiskommuner og kommuner med blandet ordning i 2010

35 Anvendelse af BUT-OK, fastprisaftaler eller blandet ordning 2010

36 Referencer C. Pine and R. Harris: Community Oral Health, 2007.
Inge Hansen: Evaluering af SCOR-systemets anvendelse. MPH afhandling nr. 3, Århus Universitet. L. B. Andersen, M. Blegvad: Private or public Service Provision? Economic and professional incentives in Danish dental care for children. Department of Political Science, University of Aarhus, November 2002. L.B. Christensen et al.: Oral health in children in Denmark under different public dental health care schemes: Community Dental Health (2010) 27, M. Blegvad og L. B. Andersen: Hvad gør personalet i børnetandplejen? Og virker det? Forebyggelse i praksis- og klinikkommuner Sundhedsstyrelsen: Indberetning på børne- og ungdomstandplejeområdet, 1999 Sundhedsstyrelsen: SCOR statistikken 2009:

37 Tak for opmærksomheden
Kontakt: Birthe Cortsen Mail: Mobil: