Mobil-GIS Hvorfor GIS i marken? Fordi ikke alt kan ses på et luftfoto…

Præsentationer af emnet: "Mobil-GIS Hvorfor GIS i marken? Fordi ikke alt kan ses på et luftfoto…"— Præsentationens transcript:

1 Mobil-GIS Hvorfor GIS i marken? Fordi ikke alt kan ses på et luftfoto…
Fordi flere arbejdsgange kan slås sammen…

2 Baggrund Park- og Vejafdelingen i Roskilde Kommune kører efter BUM-modellen. Som følge deraf, skal Bestiller beskrive driftsopgaverne og i denne forbindelse, foretage registreringer af arealer og inventar, som indgår i den daglige drift på park- og vejområdet.

3 Baggrund På vejområdet manglede et system til registrering af grønne elementer og løst inventar, som inkluderede geografisk placering og beskrivelse af type og tilstand.

4 Metode Behovet for registrering blev nøje analyseret og defineret.
I samarbejde med professionel systemudvikler, blev en applikation til registrering vha. PDA udviklet. Applikationen blev kaldt ”Registrering” og tager udgangspunkt i applikationen ”TræGIS”, som tidligere er udviklet til Registrering af gadetræer i Københavns Kommune.

5 Opbygning af applikation
Der er to væsentlige forskelle på den hertil udviklede applikation og TræGIS: 1. Antallet af parametre for træregistrering er reduceret for at forenkle registreringsarbejdet og viderebehandlingen. 2. Der er åbnet mulighed for registrering af andre elementer end træer i samme applikation.

6 Opbygning af applikation
Der blev udvalgt fem elementer, som kræver en registrering/vurdering i marken. De fem elementer er: træer, busketter, hække (herunder pur), affaldsspande og bænke. Der blev defineret en række parametre, som hvert element beskrives ud fra. I Access-databaser defineres en række koder, som udgør valgmuligheder til de forskellige parametre, således at udfyldelsen af parametrene foregår som multiple choice.

7 Opbygning af applikation
Et fælles parameter for alle elementer er vejkode. Vejkode kan kædes sammen med vejklasse, som er afgørende for plejeniveauet. Vejkode findes vha. opslag på vejnavn.

8 Hvordan foregår det i praksis?
Først opbygges, i GIS-programmet (på PCen), et baggrundskort med alle relevante oplysninger. Hvor stort et areal der skal med på kortet, og hvor mange detaljer, vælges altså suverænt af brugeren. Og bestemmes i praksis efter en kombination af ønske om detaljeringsgrad og hastighed/overskuelighed. Ude i marken markeres et punkt for et element, og beskrivelse foretages vha. applikationen. Kun elementer på vejarealet skal registreres i denne forbindelse og elementer i baggrundskortet som matrikelflade og vejlitraflade kan hjælpe med til at bestemme om en genstand skal registreres.

9 Baggrundskort

10 Der er ubegrænsede zoommuligheder

11

12 Systemets begrænsninger
På PDAen kan geodata kun registreres som punkter. Busketter og hække, som opgøres i henholdsvis arealer og længder, kan derfor ikke opgøres alene ud fra PDA-registreringerne.

13 Krav til nøjagtighed Behøver ikke at være målfast
Det er væsentligst, at et element kan identificeres med sikkerhed og findes igen vha. GIS-programmel. Der er derfor ikke nogen fastlagt regel for, hvor meget et punkts placering i GIS-koordinatsystemet må afvige fra den faktiske placering. Er der ikke andre elementer i nærheden, som genstanden/elementet kan forveksles med, kan flere meters afvigelse være acceptabelt.

14 Korrektion vha. ortofoto
Efter overførsel af registrerede data, kan punkters placering korrigeres efter ortofoto. Der er dog visse tilfælde, hvor ortofoto ikke slår til: Ved elementer som står under trækroner. Ved elementer som står meget tæt – her menes specielt træer. Ved elementer som er placeret efter at ortofotoet er taget.

15 Hvorfor ikke GPS? Fordi der ikke er krav om målfasthed!
Fordi der kan være problemer med modtagelse af GPS-signaler tæt ved høje bygninger og under kronedække!

16 Primære anvendelsesformål
Opgørelse af mængde og art for de forskellige elementer. - Der kan foretages forespørgsler indenfor de registrerede data. Redskab til udarbejdelse af driftsplaner. - Prissætning af arbejdsopgaver.

17 Andre anvendelsesmuligheder
Opgørelse af træartsfordeling. Udarbejdelse af tematiske kort. Et planlægningsværktøj ved projektering af nye anlæg. Dokumentation ved erstatningssager. Web-GIS - En udadrettet service til borgerne.

18 E Eksempel på opgørelse af skraldespande
Vejkode 26 L 70 L 110 L Anden type I alt 8396 1 9258 2 3186 8757 8557 6 8

19 Opdatering For at registret skal bevare sin relevans og aktualitet, skal der foretages en opdatering på den ene eller anden måde. Der skelnes mellem en løbende opdatering ved nyplantninger/placeringer og ændringer, og en periodevis total genregistrering. For at sikre opdatering ved ændringer, foreslås det at lade Udfører udfylde et meddelelsesark ved ændringer. Meddelelsesarket skal således være et redskab for Bestiller, til registrering i felten.

20 Opdatering Et meddelelsesark skal først og fremmest fortælle hvor og hvornår, der er noget, der skal registreres. Dernæst skal det give oplysninger, som ikke fremgår direkte ved besigtigelse i felten. Såfremt der foretages opdateringer løbende, vurderes det, at en genregistrering kun behøver at blive foretaget hvert 3. – 5. år. Første registrering er endnu ikke færdiggjort, så viden om opdatering er rent teoretisk!