Ambitiøs IT Anvendte kilder, hér citeret og tolket:

Præsentationer af emnet: "Ambitiøs IT Anvendte kilder, hér citeret og tolket:"— Præsentationens transcript:

1 Ambitiøs IT Anvendte kilder, hér citeret og tolket:
UVM, Fin.min., McKinsey, Zangenberg IT-Afdelingen | Christian Wang |

2 Ambitiøs IT Studieadministrationen (McKinsey) Effektiviseringer via digitalisering og selvbetjening Undervisningen (Zangenberg) IT-infrastruktur - og ressourcer (Zangenberg) Øvrige digitaliseringsprojekter i administration, stabe og serviceenheder (Lokalt og RK’s ITSU) Effektiviseringer via digitalisering og selvbetjening

3 Studieadministration - effektiviseringer
Oversigt over regeringens prioritering af studieadministrative forbedringsforslag for professionshøjskoler: Optagelsesprocessen understøttes af it fra start til slut Central ansøgning og optagelse og automatiseret fordeling af ansøgere Skemalægningsproces understøttes af it Fraværsregistrering understøttes af it Eksamensplanlægning understøttes af it Automatiseret tildeling af censorer Centraliseret afregning for censur i XPRS Elektronisk forsendelse af skriftlige opgaver Direkte, elektronisk registrering af karakterer Sjældnere taxameterindberetning Simplere taxameterindberetningsregler Tilskud fra én instans Puljer reduceres til at udgøre en mindre del af det samlede statslige tilskud Central database som kilde til information Direkte overførsel af data fra studieadministrativt system til lønsystem og økonomisystem Bedre snitflader fra UVM’s systemer til Navision Stat Digitalisering

4 RK’s IT-samarbejdsudvalg (ITSU)
Praktik-administration (igangsat) Personale-administration (forslag – inkluderer ikke MUS/HR) Herunder: Sygemeldinger, raskmeldinger, sygefravær, statistikker, barsel, barns sygdom, omsorgsdage, feriedage, ferieafholdelse, feriekonto, kørselsbemyndigelser, kørselsafregninger, arbejdstidsregistrering (komme- gå) (ikke time-sags-styring), cencorafregninger, timesedler for løst ansatte, osv.. Digitalisering

5 UC Lillebælt Digitalisering
Personale-administration Herunder: Sygemeldinger, raskmeldinger, sygefravær, statistikker, barsel, barns sygdom, omsorgsdage, feriedage, ferieafholdelse, feriekonto, kørselsbemyndigelser, kørselsafregninger, arbejdstidsregistrering (komme- gå) (ikke time-sags-styring), cencorafregninger, timesedler for løst ansatte, osv.. MUS/Kompetence/HR-system Digitalisering

6 IT i undervisningen IT i undervisningen
IT anvendes i undervisningen, og udbredelsen vokser støt, især: Internet og informationssøgning Office-pakken, især PowerPoint E-læringsplatforme (LMS) og øget kommunikation Udvikling af digitale læremidler kun i hænderne på få ildsjæle Ikke alle studerende har egen bærbar, men antallet er stigende IT i undervisningen

7 Effekter IT i undervisningen
IT anvendelsen har en klar positiv effekt (via eksempler): Bedre læring, bedre udbytte Støtter både svage og stærke studerende Befordrer problem- og projektorienterede læringsformer Forbedrer kommunikationen Kan effektivisere undervisernes administrative arbejde omkring undervisningen – undervisningens ”logistik” Kan understøtte større hold og selvstudier IT i undervisningen

8 Potentialer IT i undervisningen
Alle respondenter ser et stort uudnyttet potentiale, især: Generelt bedre læring og udbytte for studerende Bedre støtte til svage og stærke studerende Dermed kan politiske mål understøttes: Mindske frafald, høj faglighed og uddannelser tilpasset de studerende Mål kan bedts nås via differentieret indsats hvor forskellige fag og redskaber bringes i spil lokalt på institutionerne IT i undervisningen

9 Udbredelse og effekt IT i undervisningen
Office pakken, internet+infosøgning og e-læringsplatforme (LMS) Digitale bøger/dokumenter, fagspecifikke digitale læremidler, internet+up/down-load Mobile enheder, digitale cameraer, digitale tests, eksaminer, virtuelle verdener, simulation-applikationer Egne og andres udviklede digitale læremidler Podcasting, videokonference, robotter IT i undervisningen

10 Barrierer IT i undervisningen
Tidskrævende for underviserne. Begrænset økonomi. Underviserne har ikke tilstrækkelige digitale kompetencer. Manglende mål for it-anvendelsen i undervisningen. De studerende har ikke tilstrækkelige digitale kompetencer. For lille efterspørgsel fra underviserne. For få synlige gevinster for de studerende. For lille efterspørgsel fra de studerende. IT i undervisningen

11 Anbefalinger .. IT i undervisningen
Undervisernes digitale kompetencer skal styrkes. Skal planlægges og gennemføres lokalt og tilpasses den enkelte institution – støttet af centrale initiativer og værktøjer. Ledelsens kompetencer skal styrkes, og der skal udarbejdes lokale it-strategier for it-anvendelsen på den enkelte institution. E-læringsstrategier er på vej i UC Lillebælt. IT-Praksis selvevalueringer er igangsat (sygpl. og pæd.) Der skal kunne stilles krav om at studerende medbringer egen pc/bærbar/laptop til/i undervisningen. UC Lillebælt udbygger kapaciteten på trådløset netværk, jfr. ITA-budget 2010. Udvikling, formidling og udveksling af it-understøttede undervisningsforløb gennem centralt forankrede initiativer. Udgangspunktet kan være dét er allerede findes lokalt. Etablering af nationale faglige netværksfora. IT i undervisningen

12 IT strategi

13 IT strategi U Lillebælt | IT-Afdelingen | Christian Wang

14 IT-ressourcer og it-infrastrukrur
IT-afdelingerne skal (på sigt) op over en vis kritisk masse før driften bliver økonomisk optimal – fx mio kr/år. Pris pr. pc, pris pr. STÅ kan være måleenheder ... IT-afdelingerne skal modnes og proffesionaliseres yderligere. På kort sigt skal der skabes flere standarder, flere fælles sektorløsninger, og etableres driftsfællesskaber. På lang sigt skal der skabes regionale sektorbaserede driftscentre. IT infrastruktur

15 IT-modenhed & professionalisering
50% har driftovervågning på servere UC Lillebælt er ved at etablere overvågning, jfr. ITA-budget 2010. 52% har softwaredistribution UC Lillebælt har haft softwaredistribution siden Opgraderes løbende, jfr. ITA-budget 2010. 66% har virtualisering på serversiden UC Lillebælt har haft virtualisering siden Opgraderes løbende, jfr. ITA-budget 2010. 50% har SAN (storage area network - lagerkapacitet). UC Lillebælt har haft SAN siden Udbygges og opgraderes løbende, jfr. ITA-budget 2010. Centraliseret fælles it-afdeling/servicedesk UC Lillebælt har haft det siden 2007/2008. Informationssikkerhed, ITIL, .. IT infrastruktur

16 Anbefalinger .. IT infrastruktur
Behov for standardisering af e-læringsplatforme (LMS), og dermed lettere integration med studieadministrative løsninger. Behov for fælles krav (og dermed standarder) for it-infrastruktur for at sikre stabil og sikker drift. UC Lillebælt har valgt at skifte til Forskningsnettet som leverandør af fibernet (og andre services) – er endnu ikke realiseret. Behov for yderligere konsolidering, effektivisering og professionalisering af it-infrastrukturen. Er allerede indregnet i rationalet bag administrative fællesskaber (digitalisering og selvbetjening). Behov for øget indkøbssamarbejde på nationalt plan. IT infrastruktur

17 Tendenser Konsolidering af it-infrastruktuen til stadig større enheder. UC Lillebælt, UC Syd og UC Vest – kan vi opnå fordele allerede nu !? Processen er typisk denne: Standardisering, konsolidering og selektiv outsourcing. UC Lillebælt har i dag ”outsourcet” (hostingen af): Navision, SIS, CMS (website ucl.dk), backup. Flere og flere, også administraive, it-løsninger og it-services vil kunne blive leveret via ”skyen”, altså via web-services. De centrale ønsker er: Ensartede processer på tværs af institutioner Lavere omkostninger Styring via ”koncernmodel” – selveje eller ej. IT strategi

18 Udfordringer - kort sigt
Der kommer flere løsninger på flere platforme Sikker dift af netværk (også trådløst) Standardisering og konsolidering af it-drift via samarbejde og fælles løsninger og driftsfælleskaber Robuste løsninger skal sikre at studerende kan bruge egne pc’ere på en sikker måde. Bliv klogere på næste generations interaktive tavler (IWB) og anden ny læringsteknologi IT strategi

19 Udfordringer - lang sigt
Udvikling af UC’ernes it-afdelingers mulige fremtidige roller: Øget anvendelsesorienteret brugersupport Deltagelse i teknologistøttende aktiviteter og udvikling af digitale kompetencer hos medarbejderne Indkøbsrådgivning Udbyder af standardiserede it-løsninger og driftsopgaver Rådgivning om differentieret outsourcing. Rådgivning om - og deltagelse i - løsninger baseret på byggekoldserne i ”skyen”, dvs. via internet og webservices Forestå projektledelse og protefølgestyring Drive et eksperimentelt udviklingslaboratoruim IT strategi

20 UC Lillebælt: Fra IT-afdeling til Teknologi-afdeling
Fokus på nationale (i første omgang regionale) standardiseringer, fælles løsninger og driftsfælleskaber , fx UC-Skyen Fokus på effektiviseringer (både internt og for kunder og brugere), digitaliseringer og selvbetjening. Fokus på performance af internet, fibernet, trådløst netværk og de studerendes pc’ere Fokus på brugersupport, digitale kompetencer Fokus på rådgivning, projektledelse og portefølgestyring Fokus på teknologi og teknologianvendelse, bredt set IT strategi

21 Professions- højskolernes fremtidige it-samarbejde?
IT strategi Professions- højskolernes fremtidige it-samarbejde?

22 Ambitiøs IT IT strategi Lokale it-afdelinger UC-SKYEN
Fælles it-løsninger

23 Slut! IT-Afdelingen | Christian Wang