Avanceret IT-projektledelse og systemudvikling

Præsentationer af emnet: "Avanceret IT-projektledelse og systemudvikling"— Præsentationens transcript:

1 Avanceret IT-projektledelse og systemudvikling
Projektledelse i løst koblede systemer Hvorfor traditionelle metoder til projektledelse og systemudvikling ikke (kan) anvendes som foreskrevet ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

2 Litteratur ”Projektledelse i løst koblede systemer” af
Søren Christensen og Kristian Kreiner Jurist- og Økonomiforbundets Forlag 1. Udgave 10. oplag 2002 ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

3 Projektledelse i løst koblede systemer
Den globale landsby I den globale landsby udgør vi hinandens omgivelser, og hvis vi hele tiden reagerer på de muligheder og trusler, som disse omgivelser repræsenterer, ændres vores handlinger betingelserne for alle andre, som derfor vil reagere og dermed ændre betingelserne for os selv. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

4 Nye eksistens-betingelser
En stigende åbenhed og modtagelighed for de ændringer, som sker i omgivelserne. En stigende uforudsigelighed for konsekvenser af de dispositioner, man som virksomhed og organisation træffer. => Sandsynligheden taler for, at man er nød til at deltage i og levere input til dynamikken: at handle mange gange, lægge mange planer og træffe mange beslutninger undervejs – kort sagt interagere med de ”løst koblede systemer”, som repræsenterer usikkerheden. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

5 Organisatoriske kendetegn af projekter og traditionelle virksomheder Figur 2.1 s. 27
Bureaukrati Projekt Situation Typificeret Defineret Mål Implicit i regelsæt Eksplicit besluttet Teknologi Standardiseret Ad hoc Koordinering Indbygget Designet Sucess Korrekt regelanvendelse Opnået resultat ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

6 Projektets og værtsorganisationernes forskellige udviklingsdynamikker
Værtsorganisationen Målsætnings- fase Planlægnings- fase Udførelses- fase Evaluerings- fase Projektet Figur 2.3 s. 32 ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

7 Usikkerhed i projektarbejde
Operationel usikkerhed Relaterer sig til forhold, som påvirker den smertefrie, effektive gennemførelse af en given projekt-opgave Kontekstuel usikkerhed Relaterer sig til forhold, som kan gøre projektresultatet mere eller mindre brugbart, effektfuldt og meningsfuldt. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

8 Projektledelse i løst koblede systemer
Usikkerheds dilemma Man kan i et vist omfang forøge den kontekstuelle usikkerhed i takt med, at man eliminerer den operationelle usikkerhed, og omvendt. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

9 Usikkerhed er et fremherskende karakteristikum
Gennemførelses-projekter Opererer i relativt kendt terræn: der er flere gentagelseselementer, større erfaringer fra lignende processer, og derfor generelt større forudsigelighed. Udviklings-projekter Indeholder større usikkerhedselementer, fordi centrale aspekter ved selve opgaven er ukendt; derfor antages videns- og erfaringsgrundlaget for at være begrænset, gentagelsesmulighederne færre, o.s.v. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

10 Operationel usikkerhed
Forskellen mellem, på den ene side, den information, som er nødvendig for at udføre opgaven, og på den anden side, den informationsmængde, som på et givet tidspunkt er til rådighed for opgaveudførelsen. 2 strategier til nedbringelse af usikkerhed: Nedsætte nødvendigheden af information Forøge tilstedeværelsen af information ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

11 Operationel usikkerhed
Usikkerhed (nødvendig info. – eksisterende info). Tid Mål- sætning Plan- lægning Gennem- førelse Evalue- ring ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

12 Håndtering af operationel usikkerhed
Gennem undersøgelser af relevante interesser, betingelser og ressourcer afklares situationen; Gennem forhandlinger og aftaler med omgivelser, klienter og interessenter fastlåses opgaven og mange andre aspekter ved projektet. Et operationaliseret projektmål og det detaljeret design af de mange projekt-aktiviteter er de konkret manifestationer af den forøgede informationsmængde. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

13 Kontekstuel usikkerhed
Jo mere turbulente omgivelser projektet befinder sig i, og jo mere udviklingspræget projektopgaven er, jo større bliver den kontekstuelle usikkerhed. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

14 Kontekstuel usikkerhed
Beslutningers betydning Tilgængelig information og viden Start Slut Projektforløb ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

15 Christensen og Kreiners kritik af klassisk projektledelsesteori
Der er ingen midler til håndtering af kontekstuel usikkerhed. Den megen fokus på planlægning, styring og kontrol i klassisk projektledelse er næppe hensigtsmæssig, idet den tilskynder til at negligere den kontekstuelle usikkerhed. Det tages som fuldstændigt uproblematisk og selvklart, at et projekt er en succes i det omfang det opfylder sit formulerede mål. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

16 Projektmål i en ufuldkommen verden
Operationaliserede projektmål erstattes af mål, som vedligeholder perspektivet på udviklingsmål. Projektet åbnes for de muligheder, som eksterne faktorer også repræsenterer. Skab en vision for projektet, der giver rum for fortolkning – kollektivt og individuelt. Visionen støttes af mål (latente mål), som er tentative – de bedste og mest realistiske på et givet tidspunkt. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

17 Projektplaner i en ufuldkommen verden
Planerne skal være et spejl, som virkelige og konkrete situationer kan genkendes i forhold til: de skal være med til at definere undtagelser og afvigelser. Når planen afviges skal det ske med velberådet hu: der skal ligge en konkret læsning af den pågældende situation til grund for , at tidsrammer overskrides, nye aktiviteter tages op, og planlagte aktiviteter aflyses. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

18 Projektplaner i en ufuldkommen verden II
Formmæssigt ligner planlægningen den traditionelle projektplanlægning, men planen kan ikke bruges som drejebog, idet såvel mål som plan er blevet til på et ufuldstændigt info.grundlag. Planen får mere en mere symbolsk rolle, idet den bliver et ”spejl”, som virkelige og konkrete situationer søges genkendt og defineret i. Planen er ikke et mål i sig selv, men bliver et værktøj for projektet til at kunne orientere sig, genkende udfordringerne og de nye muligheder. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

19 Projektstyring i en ufuldkommen verden
Kræver mere ”leadership” end ”management”, heroiske valg og dramatiske satsninger. Udfordringer som ledelsesværktøj Mange virkeligheder som ledelsesværktøj Projektlederen skal satse (højt) på at skabe en hensigtsmæssig platform for udforskning. Tro (satse) på at projektdeltagerne skaber resultaterne. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

20 Projektevaluering i en ufuldkommen verden
Traditionel evaluering, som bygger på en retfærdig måling af projektets resultater i forhold til de planlagte resultater, erstattes af en evaluering af resultaternes fremtidige værdi for værtsorganisationen. Evalueringen anvendes som beslutnings-anledning. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

21 Projekt faserne: nyt indhold under nye betingelser
Målsætnings-fasen Planlægnings-fasen Gennemførelses-fasen Evaluerings-fasen Præcision kontra Motivation Realisme Symbolisme Styring udforskning Retfærdighed Kontra Strategi/ fornuft Figur 2.4 s. 35 ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

22 Krokodille konflikten
Mål: At komme over til skiltet på den anden side af floden inden solen går ned, og det vil være meget uheldigt, hvis nogen bliver spist af krokodillen eller drukner. Kilde: ”Viden, ledelse og kommunikation”, Jensen et al. 2004, Samfundslitteratur. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

23 Projektledelse i løst koblede systemer
Forskellen på teori og praksis Et kursus med 26 projektledere og -kordinatorer Den teoretiske del: Kursisternes egne projekter blev anvendt i gruppearbejder, hvor de andre deltog som ”konsulenter”, herefter plenum diskussion. En praktisk fysisk opgave: Byg en båd, som kan sejle mellem to byer med varer. Kilde: ”Viden, ledelse og kommunikation”, Jensen et al. 2004, Samfundslitteratur. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

24 Projektledelse i løst koblede systemer
De teoretiske opgaver De teoretiske opgaver blev løst lige ”efter bogen”. Der blev lavet tidsplaner med nedbrydning i delopgaver, risiko analyse, milestones, realistisk tidsestimering, grundig foranalyse, test m.m.. Udviklingsmetode, målgruppe, pædagogik m.m. indgik i diskussionerne. Kilde: ”Viden, ledelse og kommunikation”, Jensen et al. 2004, Samfundslitteratur. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

25 Projektledelse i løst koblede systemer
Den praktiske opgave Planlægningsfasen En gruppe brugte lang tid på at diskutere hvad opgaven gik ud på, og måtte så hurtigt lave en plan. De andre grupper skar hurtigt igennem og lagde en plan med tid, ressourcer, konstruktionstegninger, kompetenceafdækning og rollefordeling. Kilde: ”Viden, ledelse og kommunikation”, Jensen et al. 2004, Samfundslitteratur. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

26 Projektledelse i løst koblede systemer
Den praktiske opgave Udviklingsfasen (bygning af båden) En gruppe arbejdede systematisk efter deres tegning og fordelte roller efter kompetencer. De øvrige grupper handlede meget i nuet, og den plan, de havde udarbejdet blev helt tilsidesat. Den konkrete situation dannede ramme for, hvordan der blev handlet, der var gennemgående en meget uklar rollefordeling (manglende ansvarsfordeling) og inden af grupperne udpegede en leder. Kilde: ”Viden, ledelse og kommunikation”, Jensen et al. 2004, Samfundslitteratur. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

27 Projektledelse i løst koblede systemer
Den praktiske opgave Implementeringsfasen (søsætte båden og transportere varerne. Præget af tilfældigheder Ingen havde gjort sig klar: Hvem der skulle svømme over floden Hvem der skulle bære båden og varerne Hvordan båden skulle fastgøres Hvordan ”retur” varerne skulle fragtes tilbage Generelt var der ingen risikovurdering Kilde: ”Viden, ledelse og kommunikation”, Jensen et al. 2004, Samfundslitteratur. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

28 Projektledelse i løst koblede systemer
Den praktiske opgave Grupperne havde et konkret og kontekstafhængigt fokus Deltagerne viste et meget stresset reaktionsmønster (dominerende, løsnings- og handlingsorienterede, refleksagtige og nogle helt paniske i deres adfærd) Ingen ønskede at påtage sig rollen som leder. Ingen ønskede at kræve handling af ligemænd Kilde: ”Viden, ledelse og kommunikation”, Jensen et al. 2004, Samfundslitteratur. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

29 Projektledelse i løst koblede systemer
Diskussion Hvilke fælles træk har den praktiske opgave med IT-projekter? Hvad kan vi lære af historien? ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

30 Projektledelse i løst koblede systemer
Assumptions and ideals of methodical and methodical texts Information systems development is Privileged Methodical Text a managed, controlled process Idealizing: logical decomposition, reductionism a linear, sequential process Idealizing: Temporal casual chain a replicable, universal process Idealizing: Generalization, consistency, formalisms a rational, determined and goal-driven process Idealizing: goal predetermination, process predetermination, human cooperation Marginalized Amethodical Text random, opportunistic process driven by accident Idealizing: holism, creativity processes are simultaneous, overlapping and there are gaps Idealizing: fragmentation, parallelism, disconnected occurs in completely unique and idiographic forms Idealizing: choice, change, adhocracy negotiated, compromised and capricious Idealizing: conflict, social constructivism, human independence Kilde: Truex et al. 1999, ” Amethodical Systems Development: The Defferred meaning of Systems Development Methods”, Management and Information Technologies ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

31 Projektledelse i løst koblede systemer
Den praktiske opgave Implementeringsfasen (søsætte båden og transportere varerne. Præget af tilfældigheder Ingen havde gjort sig klar: Hvem der skulle svømme over floden Hvem der skulle bære båden og varerne Hvordan båden skulle fastgøres Hvordan ”retur” varerne skulle fragtes tilbage Generelt var der ingen risikovurdering Kilde: ”Viden, ledelse og kommunikation”, Jensen et al. 2004, Samfundslitteratur. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer

32 Projektledelse i løst koblede systemer
Den praktiske opgave Implementeringsfasen (søsætte båden og transportere varerne. Præget af tilfældigheder Ingen havde gjort sig klar: Hvem der skulle svømme over floden Hvem der skulle bære båden og varerne Hvordan båden skulle fastgøres Hvordan ”retur” varerne skulle fragtes tilbage Generelt var der ingen risikovurdering Kilde: ”Viden, ledelse og kommunikation”, Jensen et al. 2004, Samfundslitteratur. ©Pries-Heje Projektledelse i løst koblede systemer